Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Løbsserien Trittico Lombardo afsluttes med det traditionsrige Tre Valli Varesine, der som altid tjener som opvarmning for stjernerne til Lombardiet Rundt senere på ugen.
Annonce
Introduktion til løbet:
Fra Busto Arsizio til Varese
Dato: 8. oktober
Antal kilometer: 200,3
Antal højdemeter: Ca. 3.400
Løbsstart: 12.15
Løbsafgørelse: Ca. 16.50
TV-dækning: Se oversigten her
Første udgave: 1919
Seneste vinder: Ilan Van Wilder (Soudal Quick-Step)
Kategori: UCI ProSeries
Der er bestemt ikke mangel på italienske endagsløb i efteråret, og selv den mest garvede cykelsportsentusiast skal holde tungen lige i munden for at kunne adskille dem alle fra hinanden. Siden 1997 er der dog tre af disse italienske cykelløb, der har skilt sig ud ved at udgøre deres egen løbsserie, Trittico Lombardo, som på dansk kan oversættes til det lombardiske triptykon (tredelte billede). Denne løbsserie består af Tre Valli Varesine, Coppa Agostoni og Coppa Bernocchi og er bundet sammen af, at de alle afholdes i regionen Lombardiet samt naturligvis datoerne, selv om rækkefølgen på de tre løb kan variere.
Det mest prestigiøse og velkendte af disse er Tre Valli Varesine, der i år afslutter løbsserien. Ganske som Coppa Bernocchi blev det afholdt for første gang i 1919, dengang som amatørløb, inden det fra 1927 blev for professionelle. Siden da er løbet, der hører hjemme i byen Varese, kun blevet aflyst to gange under anden verdenskrig, ligesom der under coronapandemien blev lavet et særligt kompromis i form af engangsforestillingen Gran Trittico Lombardo med afslutning i Varese. 2024 vil officielt være den 103. udgave af løbet, der siden 2021 også er blevet kørt som professionelt løb for kvinder på samme dag og rundstrækning som herrerne.
Herrernes løb har traditionelt været domineret af italienske ryttere, og først i 1957 blev belgiske Germain Derycke den første udenlandske vinder. 2010’erne blev første årti, hvor der ikke var klar overvægt af italienske vindere, og det er da også to italienske ikoner, Gianni Motta og Giuseppe Saronni, der med fire sejre hver fører an på løbets vinderliste. De følges af en vis Fausto Coppi med i alt tre sejre, og der er ingen udlænding, der i løbets over hundred år gamle historie har formået at vinde mere end én gang.
Løbets høje prestige har også været anerkendt fra officiel side, hvor det i 1961 var en del af WorldTour-forløberen Super Prestige Pernod, inden det i nyere UCI-kategoriseringer først har været 1.HC og nu ProSeries, altså lige under sportens højeste kategori. Alligevel blev det særligt i årene 2007-2013 vundet af flere ryttere, der ellers ikke optager mange sider i cykelsportens historie, inden større stjernenavne har prydet vinderlisten efterfølgende. Efter utallige variationer af både start- og målby har løbet i de senere år også lagt sig fast på en kuperet rundstrækning, genbrugt fra VM 2008, i og omkring Varese, og her var det senest Ilan Van Wilder (Soudal Quick-Step), der med et modigt soloangreb kunne køre alene hjem til sejr sidste år.
Introduktion til ruten
Som mange andre endagsløb, især mesterskaber, er Tre Valli Varesine et omgangsløb kørt inden for det samme geografiske område, men med den lille krølle, at rundstrækningen forlades for en stund i selve finalen.
Fra starten i Busto Arsizio går det først støt opad i de første små 15 kilometer og herefter ned ad bakke hen til indledningen på rundstrækningen af VM i 2008, hvor langt størstedelen af løbets 200 kilometer skal tilbagelægges.
På denne kuperede rundstrækning venter først stigningen Salita dei Ronchi, der er 1,9 kilometer lang og i gennemsnit stiger med 5,3 procent. Hen over toppen af denne går det svagt nedad (og hen over løbets målstreg), inden næste udfordring venter.
Anden stigning, Montello, har de præcist samme mål som den første - 1,9 kilometer à 5,3 procent - men har en overkommelig indledning for så at blive stejlest op imod toppen, dog stadig under syv procent.
Nedkørslen fra denne top afbrydes af en kort kontrabakke undervejs, inden foden af Salita dei Ronchi, og dermed indledningen på den primære rundstrækning. Denne rundstrækning er 15,9 kilometer lang og skal i første omgang køres syv gange.
Med små 70 kilometer til mål forlænges rundstrækningen så med en tur forbi Varese-søen. På denne 31,4 kilometer lange rundstrækning slipper feltet ikke for endnu en tur op ad både Salita dei Ronchi og Montello, men i stedet for at begynde forfra med det samme fortsætter ruten nu forbi nye stigninger.
Disse er samlet i to korte, men stejle ramper, inden den egentlige udfordring, Barasso, som i 900 meter i gennemsnit stiger med 7,9 procent, men som på sit stejleste sted når over 9 procent. Efter denne del fortsætter vejen med at stige i en kilometers penge, inden en nedkørsel fører ned til foden af Salita dei Ronchi.
Anden omgang på denne rundstrækning udgør løbets absolutte finale, hvor Montello passeres for sidste gang med 30 kilometer til mål og den stejlere Barasso med godt 16 til mål. En sidste tur over Salita dei Ronchi fører så op til målstregen - denne gang til afgørelsen af løbet.
Favoritterne
Tre Valli Varesine er et relativt åbent løb, der kan vindes på flere måder. Den afsluttende stigning, Salita dei Ronchi, er i sig selv ikke hård nok til at skabe en stor udskilning, og så sent som i 2022 spurtede over 20 ryttere om sejren, og samme størrelse ”felt” blev også snydt af et sent Primož Roglič-kick i 2019. Selve opløbsstrækningen er flad til allersidst, så regulær hurtighed mere end punch kan være afgørende i en spurtafgørelse i en gruppe af en vis størrelse.
I 2021 og 2023 har det omvendt været initiativ, der har betalt sig, hvor ryttere med tidlige angreb er kommet en spurt i forkøbet og er kørt hjem til sejr på denne måde. Særligt Barasso-stigningen er tilpas stejl til, at de stærkeste kan gøre en forskel dér, men sværere er løbet heller ikke, end at perfekt timing kan være vejen til sejr. Van Wilder angreb et relativt tilforladeligt sted, da han kørte væk til sejr sidste år, så man behøver ikke nødvendigvis være den stærkeste eller hurtigste i hele feltet for at vinde. Der er altså mange scenarier i spil i dette løb, og det er de færreste hold, der ikke kan vinde på en perfekt dag.
Normalt bruger jeg ikke meget krudt på vejrudsigter for cykelløb, hvor der ikke er en rimelig sandsynlighed for sidevind, men her vil jeg gøre en undtagelse. Der loves nemlig voldsomme 117-118 millimeter regn i Varese i morgen, hvilket vil gå ud over både herrernes og kvindernes løb. Som vi netop har set i Giro dell’Emilia, så kan uvejr knække ryttere undervejs, så man kan godt se nogle af nedenstående ryttere fra verdenseliten være langt fra fronten og end ikke gennemføre.
Som i de fleste cykelløb med Tadej Pogačar (UAE Team Emirates) til start er det slovenske fænomen ikke til at komme uden om i en favoritvurdering. Han har på det seneste givet verdens (næst)bedste cykelryttere opvisninger i ellers store og krævende løb, hvor han ganske enkelt har været i en klasse for sig, så han bliver unægtelig svær at hamle op med her. Tre Valli Varesine har han også allerede vundet i 2022, så det er jo et løb, der passer ham, men det er dog værd at bemærke, at han trods alt hverken vandt i 2021 eller sidste år. Løbet er så åbent og måske lidt for let til, at han kan forvente bare at køre fra alt og alle, men sejren i 2022 var i en spurt, så han kan altså vinde på flere forskellige måder. I et potentielt åbent løb kan der også opstå muligheder for profiler som Juan Ayuso, Pavel Sivakov og Diego Ulissi - hvis ikke de da bare skal lancere deres kaptajn til et angreb med endnu et langdistanceangreb (mit officielle bud bliver på 47,2 kilometer fra mål).
Efter den flotte andenplads i Giro dell’Emilia skal Tom Pidcock (INEOS Grenadiers) tages alvorligt i disse italienske efterårsløb, som han har kastet sig ud i for første gang i karrieren. På disse stigninger bør han kunne følge de bedste, hvis ikke løbet eskalerer for meget, og så bliver han en farlig mand. Han har nemlig også en forrygende spurt i sig, der i et samlet ”felt” ligefrem kunne række til sejr eller om ikke andet endnu en podieplads. En Thymen Arensman kunne forsøge sig med et tidligt fremstød, mens løbet bør blive for hårdt for Ethan Hayter.
Med en flot præstation i Giro dell'Emilia bejler Tom Pidcock nu til en sejr. Foto: Sirotti
Remco Evenepoel (Soudal Quick-Step) var afsted i et tidligt angreb i Coppa Bernocchi, men uden TV-billeder af det er det svært at vurdere, om han bare skulle lufte benene, eller om han havde noget at skyde med. Han var ikke på sit absolut bedste til VM, så måske trætheden er ved at akkumulere sig, men selv et lille stykke under topniveauet vil han have muligheder her. Han får ikke let ved at køre væk til en af sine solosejre, men han er jo også blevet så hurtig, at han selv i en samlet spurt er kandidat til podiet. Mattia Cattaneo og Ilan Van Wilder kan forsøge sig med angreb udefra, hvilket netop var opskriften på sidstnævntes sejr sidste år.
Hos Red Bull-BORA-hansgrohe står profilerne i kø for at køre egen chance, da alle seks ryttere på holdet ville kunne køre med om topplaceringerne, men i sin nuværende form må Roger Adrià ligge højt i det interne holdhierarki. Han formøblede ganske vist spurten i Coppa Bernocchi, men hans sjetteplads i Giro dell’Emilia var så imponerende, at han her kan gøre sig forhåbninger om en top 5-placering. Både Sergio Higuita og Aleksandr Vlasov har tidligere kørt sig på podiet i et løb, der også vil passe Florian Lipowitz. (Der er lidt modsatrettede meldinger om Primož Roglič, som umiddelbart ikke stiller op, men som naturligvis også vil have gode chancer, hvis han gør).
Ikke overraskende har en sublim puncheur som Michael Woods (Israel-Premier Tech) tidligere leveret topresultater i dette løb, ganske som han netop har gjort det med en fjerdeplads i Giro dell’Emilia. Denne lidt lettere afslutning er måske ikke et helt så oplagt match for canadieren, men præstationen i Emilia beviste, at han stadig har sit punch intakt, hvorfor top 10 og muligvis top 5 også vil være muligt her. Dygtige ryttere som Jakob Fuglsang og Dylan Teuns kan også have muligheder her.
Med femtepladsen i Giro dell’Emilia lader det til, at Simon Yates (Team Jayco AlUla) har ramt formen til disse efterårsløb, som også passer hans kvaliteter. Han bør i hvert fald blive svær at køre fra på stigningerne, og i afslutningen har han punch og fart nok til at kunne køre med om endnu en top 5-placering. Davide De Pretto og Filippo Zana kunne være brugbare alternativer for holdet.
Med en andenplads i Coppa Agostoni fik Romain Grégoire (Groupama-FDJ) vist lovende form inden dette løb, der er et godt match for hans kvaliteter. På så relativt lette stigninger bør han kunne sidde fint med, og i denne afslutning vil hans punch og gode spurt kunne bringe ham i spil til top 10 eller muligvis top 5. David Gaudu udgik af Giro dell’Emilia, men var i god form kort forinden, mens Rémy Rochas har været velkørende i sine seneste løb.
Efter flere års fravær vender Toms Skujiņš (Lidl-Trek) tilbage til et løb, han vandt i 2018 og blev 3’er i året efter, og som derfor må siges at passe ham. 2024 er et velvalgt år for hans comeback i løbet, da han i denne sæson har leveret på sit højeste niveau igennem hele karrieren, og derfor kan han meget vel være blandt de bedste også i dette løb. Han bør både kunne være blandt de bedste på stigningerne og i selve afslutningen, og derfor må top 5 være inden for rækkevidde, dog næppe i en samlet spurt. Formen virker ikke til at være i top hos Giulio Ciccone , men skulle den pludseligt være der, vil han være et mindst lige så godt bud som sin lettiske holdkammerat.
Decathlon AG2R La Mondiale Team stiller op med flere jævnbyrdige kandidater, men dette kunne være en god lejlighed til at se den franske trikolore i front takket være et topresultat fra Paul Lapeira. Han er netop blevet nummer tre efter en god indsats i Coppa Agostoni og bør også kunne gøre en god spurt i en afslutning som denne, hvor han i en større gruppe kan køre sig i top 10, muligvis top 5. Lignende muligheder har Aurélien Paret-Peintre, mens Alex Baudin ville skulle angribe udefra.
Paul Lapeira angriber gerne, men har også en god spurt i baghånden. Foto: A.S.O. / Billy Ceusters
Hos Bahrain-Victorious kan de håbe på en sidste rest efterårsform hos Antonio Tiberi, der vandt Luxembourg Rundt, men var langt fra fronten til VM og udgik af Giro dell’Emilia. Skulle formen dog stadig være der, vil han have gode muligheder i et løb som dette, hvor han kan være blandt de bedste opad og tilmed råder over en god spurt. Derfor vil top 10 og muligvis top 5 være opnåeligt, ligesom det også kan være en Santiago Buitrago i form.
22-årige Davide Piganzoli (Team Polti Kometa) fik et gennembrud som klassikerrytter med sin flotte tredjeplads i Giro dell’Emilia, hvor han slog en perlerække af WorldTour-stjerner. Dermed virker han til at have ramt et niveau og ikke mindst en form, hvor han kan være blandt de stærkeste på stigningerne, og da han tilmed er ganske hurtig, kan en placering så højt som i top 5 ikke afskrives, selv om top 10 dog er mere sandsynligt. Matteo Fabbro ligner mest seriøse bud på en stedfortræder i finalen.
Team Visma | Lease a Bike stiller op med flere stærke kandidater på en topplacering, men i Giro dell’Emilia skilte Wilco Kelderman sig ud som den skarpeste af dem - i hvert fald lige dén dag. Det kunne han dog gøre igen her, da han er en glimrende puncheur i fin form, hvorfor en top 5-placering ikke kan afskrives. En Attila Valter har lignende kvaliteter, mens Matteo Jorgenson må være bedste kort til et hårdt kørt udskilningsløb.
Selv om EF Education-EasyPost også stiller op med erfarne profiler, kan det være den førsteårsprofessionelle Archie Ryan, der er deres bedste bud på en topplacering her. Han på det seneste leveret flotte indsatser i VM og især Giro dell’Emilia og har også tidligere på sæsonen leveret i puncheurafslutninger som denne. Derfor kan top 10 eller endda top 5 være inden for rækkevidde, hvad heller ikke kan afskrives for Mikkel Frølich Honoré eller Neilson Powless , mens Ben Healy som sædvanligt skal angribe langt udefra.
Hvis nogen af konkurrenterne ligefrem skulle sidde og håbe på et tidligt angreb fra Pogačar, skulle det næsten være Enric Mas (Movistar Team), også selv om han får vanskeligt ved at følge ham. Det vil dog være i spanierens interesse, hvis løbet gøres hårdt, og der skabes stor spredning, da han er udfordret i en spurt i en større gruppe. Skulle der dog være tilpas stor udskilning, og han selv er med i front, vil top 5 være muligt, men i en samlet gruppe kan selv top 10 blive en udfordring. Davide Formolo og Pelayo Sánchez kunne også have muligheder her.
Her i karrierens sidste efterårskampagne har Romain Bardet (Team dsm-firmenich PostNL) senest leveret en tiendeplads til VM, så han bør altså være i en form, hvor han kan gøre sig gældende. I sine tre hidtidige starter er han dog kun blevet mellem nummer 16 og 23, så uden at falde igennem har han altså endnu ikke været tæt på sejren. Da han dog stadig har sin hurtighed intakt, må han i sin nuværende form være i spil til minimum en top 10-placering. Holdet har udmærkede alternativer i Warren Barguil og Kevin Vermaerke.
OPDATERING: Jeg har desværre begået den beklagelige fejl at stole på den forkerte database med startlister - ingen nævnt, ingen glemt - hvorfor jeg fejlagtigt har omtalt Roger Adrià, der ikke er med på den endelige, korrekte startliste. Derfor forfremmer jeg Aleksandr Vlasov til bedste bud for Red Bull-BORA-hansgrohe, men rykker ham længere ned i selve favoritvurderen forneden. En endnu større fejl kan dog bestå i, at jeg ikke har fået omtalt Marc Hirschi, hvis navn heller ikke fremgik af den gamle startliste. I ham har UAE Team Emirates et så godt alternativ til Pogačar, at han kan få en fri rolle, og i et løb som dette vil han i så fald have en reel vinderchance. Derfor får han også en fremtrædende plads i favoritvurderingen.
Stjernernes betydning:
Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder. | |
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere. | |
Tre ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 3-placering. | |
Fire ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men begrænset. For en sejr skal meget flaske sig, men en top 5-placering er til gengæld sandsynlig. | |
Fem ryttere, for hvem en sejr må betragtes som usandsynlig, men som er gode bud på en top 10-placering. |
Tadej Pogačar | |
Tom Pidcock, Remco Evenepoel | |
Marc Hirschi, Michael Woods, Simon Yates | |
Romain Grégoire, Toms Skujiņš, Paul Lapeira, Aleksandr Vlasov | |
Antonio Tiberi, Davide Piganzoli, Wilco Kelderman, Archie Ryan, Enric Mas |
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: 1. etape af Simac Ladies Tour
Optakt: Simac Ladies Tour
Optakt: Coppa Bernocchi
Optakt: Paris-Tours
Optakt: Giro dell'Emilia