Optakt: Tro-Bro Leon

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Løbets rolle og historie

Det er blevet en tradition, at de bedste franske ryttere drager til Bretagne i den sidste weekend i maj for at tage de næste skridt i forberedelsen til Tour de France og de franske mesterskaber ved Coupe de France-løbene GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne. Mens Giro-rytterne udkæmper de sidste slag, slås en kombination af ryttere, der opbygger form frem mod La Grande Boucle, med ryttere, der går efter den samlede sejr i Coupe de France, i to af de hårdeste løb i den franske løbsserie.

Coupe de France har altid en ganske travl periode i marts og april, hvor ikke færre end seks løb typisk afvikles på mindre end en måned. Derefter er der altid en længere pause, mens fokus i Frankrig rettes mod etapeløbet 4 Dage ved Dunkerque. I Giroens sidste weekend bliver al fransk opmærksomhed rettet mod Bretagne, hvor GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne markerer afslutningen på det travle første halvår af den nationale serie.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Sådan er det imidlertid ikke længere. Nu er den bretonske fest nemlig udvidet. Tidligere har man midt i april kørt de to andre bretonske Coupe de France-løb, puncheurløbet Tour du Finistere og grusvejsløbet Tro-Bro Leon midt i april, men nu har man samlet alle de fire løb over to weekender i midten af maj, hvor der altså skal køres hele fire løb på bare otte dage. Den 31. maj kører man endda også det helt nye bjergløb Mercan’Tour Classic, som fra 2022-sæsonen også er en del af Coupe de France, og dermed er maj måned pludselig blevet den travleste i hele serien.

Efter åbningen i Grand Prix du Morbihan, der er det nye navn for løbet i Plumelec, fortsætter serien med Tro-Bro Leon, der kendes som det bretonske Paris-Roubaix. Det har været et af de mest oversete løb på kalenderen. Traditionelt har det være afviklet samme dag som Amstel Gold Race, og derfor er det ofte blevet negligeret af ikke-franske cykelfans, hvad man kan ærgre sig voldsomt over. Med dets mange grusveje i Bretagne er det en helt unik begivenhed, der tillige er et stort mål for mange af bedste franske ryttere. Mens de lokale stjerner ofte har det lidt svært i Paris-Roubaix, er Tro-Bro Leon deres chance for at gå efter sejren i et løb, der mindre meget om Klassikernes Dronning. I den bretonske version af Helvedet i Nord er udfordringen ikke brosten, men grusvejene gør det alligevel meget sammenligneligt med det største endagsløb på kalenderen. Tidligere har man forsøgt sig med at rykke løbet til mandag for derved at komme fri af kløerne på Amstel Gold Race, men nu forsøger man sig altså med ny kalenderplacering, hvor det i stedet er Giroen, der vil være den store rival i kampen om opmærksomhed.

Tro-Bro Leon blev første gang afviklet i 1984 af Jean-Paul Mellouët, der havde brug for at samle penge ind til en skole i den bretonske by Lannilis. Da han fandt de fleste løb alt for ensartede, besluttede han at gøre brug af de berømte grusveje i Bretagne. Løbet var for amatører frem til 1999, hvor det blev åbnet for professionelle, og gradvist er det rykket op i UCI-hierarkiet. Da det nuværende system blev introduceret i 2005, var det i mange år et 1.1-løb på UCI-kalenderen og en del af Coupe de France, men siden 2020-udgaven, der dog blev aflyst, har det været en del af den nye ProSeries.

Løbet har haft udenlandske vindere som Mark Renshaw, Baden Cooke, Ryan Roth og danske Martin Mortensen, men det har hovedsageligt været domineret af hjemlige ryttere. I de seneste år er det blevet vundet af flere af Frankrigs mest prominente ryttere i brostensklassikerne, da Frederik Guesdon, Vincent Jerome, Adrien Petit og Damien Gaudin alle har stået øverst på skamlen i Lannilis.

Franskmændene måtte dog se sig slået, da løbet efter et års coronapause var tilbage i 2021. Her endte blot to franskmænd i top 10, og Olivier Le Gac var den eneste franskmand i den femmandsgruppe, der efter en hektisk og aggressiv dag endte med at spurte om sejren. Her lykkedes det akkurat for Connor Swift at sejre foran Piet Allegaert og Baptiste Planckaert, mens gruppens to øvrige medlemmer, Le Gac og Rasmus Tiller, missede podiet. Swift vender tilbage for at forsvare titlen, og da både Allegaert og Planckaert også er med igen, er hele podiet fra sidste år at finde i feltet til årets løb.

Ruten

Ruten til Tro-Bro Leon undergår som regel ganske små modifikationer fra år til år, men grundlæggende er der altid tale om det samme løb, hvis væsentligste ingrediens er de mange grusveje og den klassiske afsluttende rundstrækning i Lannilis. I den 38. udgave står der 206,8 km på programmet, og de findes alle i området omkring Lannilis, en lille kystby nord for Brest i Bretagne. Som mange andre Coupe de France-løb kan det inddeles i en første del, der består af en stor omgang og herefter et par omgange på en finalerundstrækning.

Bretagne er kendt for sine mange smalle, snoede veje, dårlige vejr og korte stigninger, og alt dette er en naturlig del af Tro-Bro Leon. Hovedudfordringen er imidlertid de i alt 33,3 km grusveje fordelt på 29 sektorer. Sidste år droppede man for første gang de klassiske to omgange på den korte finalerundstrækning med bare én grusvej, og i stedet designede man en ny og længere runde med flere grusveje, hvor man kun kørte én omgang. Den model fastholdes i år, hvor den nye rundstrækning genbruges, og derudover er der også justeret en smule i den indledende del, men det er ganske begrænset.

Den store rundstrækning er 161,1 km lang og indeholder 16 af de 29 grusvejsstykker. Starten går i år i Lannilis, og i år kører man mod uret rundt, inden man kører ind til målbyen. Som i Paris-Roubaix skal man først tilbagelægge en længere strækning på asfalt, hvor man kører mod sydvest ned langs kysten og øst ind i landet. Efter 44,0 km varmer man op på den første grusvej (2100 m), men det er først, når man sætter kursen mod nord og nordøst, at de kommer i en lind strøm. Man rammer således sektor 2 (1200 m) efter 72,0 km, og herefter kommer de hurtigt efter hinanden, indtil man afslutter sektor 6 (1200 m) efter 101,3 km. Undervejs skal man over en stigning, Plouider (1300 m, 3,8%), hvis top passeres efter 95,7 km

Kort efter når man kysten, og der venter nu et længere stykke på asfalt, mens man kører sydvest ned langs vandet. Efter 119,6 km når man toppen af Kervaro (600 m, 7,0%), og herefter kommer grusvejen igen hurtigt efter hinanden. Efter 120,4 km rammer man sektor 7 (3000 m), og herefter er der aldrig 10 km med uafbrudt asfalt, før man efter 159,0 km har sluttet sektor 16 (700 m).

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Efter 161,1 km krydser man stregen for første gang, og løbet afsluttes nu med en omgang på den 46,7 km lange rundstrækning, der blev introduceret sidste år. Den byder på ikke færre end 13 sektorer. Den første, sektor 17 (800 m), kommer næsten med det samme og rammes efter 161,8 km, og derrefter rammer man sektor 18 (700 m) efter 163,3 km, sektor 19 (1600 m) efter 165,4 km, sektor 20 (700 m) efter 169,7 km, sektor 21 (700 m) efter 173,9 km og sektor 22 (700 m) efter 178,5 km. Kort efter skalover en stigning Keravel Broenou (500 m, 6,5%), hvis top passeres efter 181,6 m, inden den sidste serie af grusstykker indledes med sektor 23 (800 m), som rammes med 23,2 km igen. Slutteligt rammer man sektor 24 (2000 m) med 20,0 km igen, sektor 25 (700 m) med 16,1 km, sektor 26 (800 m) med 12,6 km igen, sektor 27 (700 m) med 11,1 km, sektor 28 (1600 m) med 9,0 km igen og slutteligt sektor 29 (700 m) med 2,8 km igen. Løbet slutter med 2100 m på asfalt, som er stort set helt flade, idet den sidste kilometer stiger med 0,7% i snit. Efter grusvejen er der fire sene sving, to i rap med 1700 m igen og derefter yderligere to med hhv. 700 m og 300 m igen.

Generelt er terrænet relativt fladt. Nogle sektorer er flade, andre svagt faldende, og nogle stiger svagt. Derudover er vejene ofte meget smalle, og der er flere korte stigninger imellem grusvejsstykkerne. Årets 29 grusstykker er lidt flere end de 26 i 2021 og de 27 i 2019.

I alt er der 1655 højdemeter mod 1743 i 2021 og 1687 i 2019.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Det siger sig selv, at det dårlige bretonske vejr kan have stor betydning i et løb som dette, men ved at rykke det til maj er risikoen for dårligt vejr ikke så udtalt som normalt. I år bliver det da også varmt med en temperatur på 22 grader, men det bliver ikke en flot dag. Det vil være skyet, og mens det ventes tørt fra start, vil nedbørsrisikoen gradvist vokse til 75% til de sidste to timer, hvor der kan komme tordenbyger. Det vil ikke være blæsende med en let vind (11-15 km/t), der under løbet vil dreje fra en sydøstlig til en sydvestlig retning. Det giver vind fra alle retninger på de to rundstrækninger. På den lille vil der primært være sidevind det meste af tiden, men på den sidste del vil det afbrydes af nogle medvindsstykker. Der vil være medvind på de to sidste grusstykker, sidevind mellem dem og sidemedvind efter afslutningen på det sidste.

Favoritterne

Det er ikke nogen tilfældighed, at Tro-Bro Leon er kendt som en miniudgave af Paris-Roubaix. Grusvejene betyder, at også forløbet er meget lig det, man ser i Roubaix. Ofte er der tale om en gradvis udskilning, hvor kun de stærkeste er tilbage. Ruten er ganske vist hovedsageligt flad, men den er alligevel ganske selektiv, og derfor har man også oftest set solosejre.

Ganske tit ser man en større gruppe komme fri relativt tidligt i løbet, og ofte er det de stærkeste, der sidder med. Hvis de bedste hold alle er repræsenteret, ender de som regel med at afgøre løbet. Grusvejene skaber herefter en gradvis udskilning, og det ender derfor ofte med, at der bare er en håndfuld ryttere tilbage på den sidste rundstrækning. I et løb, der plages af punkteringer, spiller held en stor rolle, og det samme gør taktiske overvejelser. Nøglepunktet er at komme med i den tidligere gruppe, og herefter er det som regel en overlevelseskamp, indtil kun det bedste er tilbage. Vi har dog også i de senere år set, at en spurt i en lille gruppe på måske helt op til 30 mand ikke har været et helt usandsynligt udkomme, og det kan ikke afskrives som mulighed, ikke mindst i et år, hvor vinden er begrænset. Det er dog endnu ikke sket, og siden 2010 har den største gruppe, der er spurtet om sejren, bestået af 11 mand.

Som i Paris-Roubaix spiller positionering en afgørende rolle, og i denne slags løb kan de stærke klassikerryttere virkelig excellere. Derfor ser man ofte, at løbet domineres af de ryttere, der også gør det godt i Roubaix. Med en flad finale er en god spurt bestemt ikke nogen ulempe, men nøgleegenskaben er styrke på de flade veje og evnen til at håndtere den konstante positionskamp.

Betydningen af held og taktik gør også, at det er et meget åbent løb med et hav af potentielle vindere. Det gælder ikke mindst i et år, hvor feltet er ganske lovende, og hvor der er mange ryttere, der kan begå sig i et løb som dette. I år er der dog to helt nye faktorer. For det første er feltet med den nye ProSeries-status vel det stærkeste endnu. Det betyder som regel, at chancen for stor udskilning er mindre. For det andet betyder den nye dato i maj, at langt de fleste brostenstyper gør comeback i denne weekend efter en pause, og derfor er vi faktisk helt på bar bund, når det gælder formen for de fleste af de mest oplagte favoritter,

Det er derfor også med usikkerhed, at jeg peger på Alexander Kristoff . Nordmanden gør debut i løbet, men selvom han aldrig har excelleret i Roubaix, bør det være et løb, der passer ham. Her skal han ikke slås med de mest kraftfulde specialister, og med den power, han viste på brostenene i Scheldeprijs, står han stærkt. Hans form er heller aldrig helt væk, som vi så med 3. pladsen i Frankfurt, og han har sagt klart, at han kommer til løbet med intentioner efter endda at have lave rekognoscering af ruten. I en spurt efter en hård dag er han meget svær at slå, han har et af de stærkeste hold, og i forvejen er det på papiret kun Arnaud de Lie, der er hurtigere. Intermarché bør kunne skabe et hårdt udskilningsløb og herefter vinde løbet med Kristoff i en lille gruppe. Holdet har imidlertid også en anden fremragende kandidat i Adrien Petit, der vandt løbet i 2014, og som er genrejst i år med sin top 10 i Roubaix. Han er oplagt at bruge offensivt, mens Kristoff kører mere defensivt. Det samme er sidste års nr. 3, Baptiste Planckaert, der endelig fandt formen i Dunkerque, og den lovende Hugo Page, der også var god i Dunkerque og passer godt til løbet. Sidste kandidat er Dimitri Claeys, der også er skabt til dette løb, men han synes fortsat ikke flyvende.

Lotto kommer med den helt store ubekendte i Arnaud de Lie. Vi ved, at han er uhyre holdbar, men har han poweren til grusveje? Det føler jeg mig ikke helt overbevist om, men det kan bestemt ikke udelukkes. Vi ved, at han efter alt at dømme er den hurtigste i dette felt, og han viste i Limburg, at han også er lynhurtig efter et hårdt løb. Sidder han der til sidst, vinder han formentlig, men det er uklart, om han holder hele vejen, ligesom der er usikkerhed om formen efter hjernerystelsen fra Dunkerque. Lotto har heldigvis også andre kort at spille, først og fremmest Florian Vermeersch, der efter sin 3. plads i Roubaix er skabt til dette løb og er hurtig. Hans form er dog ukendt efter en pause. Løbet er ikke ideelt for Andreas Kron, men det skal blive interessant at se ham på grusveje som disse. Det passer bedre til Reinardt van Rensburg og Cedric Beullens, der begge så gode ud i Dunkerque og er hurtige. Mere tvivlsomt er det med Harry Sweeny og Brent van Moer, der ikke synes flyvende.

Total kommer med et af de stærkeste mandskaber med Anthony Turgis som den måske bedste brostensspecialist i løbet. Han er endda overraskende hurtig efter et hårdt løb og kan slå alle andre end de rigtige sprintere. Desværre havde han et meget skuffende forår, og efter en pause aner vi ikke, hvor han står. Det gør vi heller ikke med Dries van Gestel , der ellers også er skabt til disse løb, og som i år imponerede med sin podieplads i Gent-Wevelgem. Selvom han ikke er langsom, har han dog det problem, at de fleste favoritter er hurtigere. Det samme gælder for Niki Terpstra , og selvom han har vist livstegn på det sidste, er det svært at se ham køre alene hjem. Holdets hurtigste er den meget lovende Sandy Dujardin, der også har robustheden, men mangler noget erfaring og måske den sidste holdbarhed. Til gengæld passer løbet ikke rigtigt til Julien Simon.

Læs også

Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne

Bryan Coquard er bestemt ikke skabt til løb, der mest af alt handler om power, men han har før begået sig i brostensklassikerne. Dette løb er ikke så selektivt som Roubaix, og derfor burde han have en chance for at være med. Overlever han, er han ubetinget en af de hurtigste, men hans form er usikker efter en pause. Cofidis har også sidste års nr. 2, Piet Allegaert, som et holdbart alternativ, der også er hurtig, men han har spurtet skuffende i år, ligesom han ikke har vist megen holdbarhed. Den i år så flyvende Max Walscheid er skabt til dette løb, men det er hans første optræden siden det grimme træningsstyrt, og derfor skal vi ikke have forventninger, heller ikke til formsvage Alexis Renard. Benjamin Thomas er til gengæld spændende, da han har poweren, men han lider under en svagere spurt end de fleste øvrige favoritter.

Arkea kommer med et meget stærkt hold med et hav af potentielle vindere. De har den forsvarende mester i Connor Swift, der altid excellerer på grusveje. Han har dog ikke imponeret i år, og selvom han helt sikkert har løbet som et af sæsonens helt store mål, ved vi ikke, hvor han står efter en pause og skuffende klassikere. Derfor er Matis Louvel , der imponerede så stort i Flandern Rundt måske mere interessant, også fordi han er hurtigere end Swift. Også han har dog haft pause, hvorfor hans form er ukendt. Holdets hurtigste er Hugo Hofstetter, men et fladt løb er ikke ideelt for ham, og i Dunkerque var han ikke på toppen. Han var dog stadig så god, at han skal regnes som seriøs vinderkandidat, da han er god i halvhårde endagsløb. Laurent Pichon viste også form i Dunkerque, og efter sin top 10 i Roubaix har han fået smag for dette, men han mangler sin gamle hurtighed. Endelig har holdet Clement Russo, men han har ikke for alvor fundet formen i år.

B&B har en stærk kandidat i Luca Mozzato. Også han har mere punch end power, men det burde ikke være et løb, der passer ham dårligt. Han var uhyre overbevisende i Flandern Rundt og har gjort store fremskridt i år, og han har en chance mod de fleste i en spurt, hvis han er i form efter en pause. Han ledsages af Cyril Barthe, der allerede viste god form i Dunkerque trods sin skade, men han er knap så velegnet til et løb uden bakker. Hurtige Jeremy Lecroq samt erfarne Cyril Lemoine gør det som regel godt i flade løb på grus og brosten, men Lecroq mangler nok den sidste fart, og Lemoine skal alene hjem. Endelig er unge og formstærke Axel Laurance spændende at følge.

Ag2r har en stærk kandidat i Stan Dewulf , der har alle de rette forudsætninger og med sin podieplads i Paris-Tours har vist evner på grus. Han mangler dog den sidste topfart, og hans form er ukendt efter et skuffende forår og en længere pause. Som alternativ har holdet den hurtigere Damien Touzé, der jo imponerede stort på brostenene i Denain, men måske mangler den sidste power. Heldigvis viste han god form i Dunkerque, og han er hurtig, hvorfor han er et mere sikkert kort end Dewulf. Det er lidt for fladt for Clement Venturini, der mangler noget power, men crossryttere er altid gode på grus. Han savner dog fordums hurtighed i flade spurter, og formen er ukendt, da han er tilbage efter styrtet i Sarthe. I gamle dage havde det også været godt for Marc Sarreau, men i dag synes han at mangle holdbarheden.

FDJ har et ungt, men spændende hold. Mest spænding er der om Jake Stewart, der i Dunkerque viste, at han efter sin sygdom er tilbage i form. Han er dog mere kendt for sit punch end sin power, og derfor er dette løb nok ikke helt ideelt. I en flad spurt er han også langsommere end mange af favoritterne, men vi så med 2. pladsen i Omloop, at han efter en hård dag ikke er uden chance. Som alternativ har holdet den uhyre lovende Samuel Watson, der imponerede stort i Dunkerque og passer godt til et løb som dette, ligesom han også er hurtig. Holdets hurtigste er Bram Welten, og han har før i Denain vist, at han kan være med i løb som dette, selvom han nok skal satse på en spurt i en større gruppe. Erfarne Mathieu Ladagnous synes også stærk lige nu og kan spilles tidligere ud, mens Anthony Roux til gengæld ikke har vist så meget endnu i år.

Auber har en meget spændende duo i Romain Cardis og Jason Tesson. Vi så i Dunkerque, at Tesson kan vinde en spurt i dette løb, men han er meget tung. Tunge sprintere kører dog ofte fornuftigt i løb som disse, og ender det i en spurt i en større gruppe, står han med muligheder. Mere robust er Cardis, der chokerede med sin samlede top 10 i Dunkerque og synes i sit livs form. Han burde også kunne komme langt i et løb som dette, og han er også lynhurtig på stregen.

Jeg er spændt på at se Pier-André Coté i dette løb. Canadieren bliver bare bedre og bedre og opnår mere og mere holdbarhed. Senest blev han nr. 16 i Dunkerque, men vi har aldrig set ham fremme i et løb af denne type. Han skal nok satse på en spurt i en lidt større gruppe, men så har han også god fart. Til gengæld har Robin Carpenter og Colin Joyce ikke vist megen form i år..

Bingoal kommer med Stanislaw Aniolkowski. Han er ikke præget af stor holdbarhed, men i år har han været mere robust end ventet. Her er der ingen bakker, og derfor er det et løb, hvor han kan sidde md, hvis vi får en spurt i en større gruppe, hvor han vil være en af de hurtigste. Det samme kan Milan Menten , men han har skuffet i år, både på fart og holdbarhed, og savner bakker. Arjen Livyns er stadig meget formsvag, og det kommer nok for tidligt efter skaden for Laurenz Rex , der ellers kørte et flot Roubaix sidste år. Ludovic Robeet har poweren, men får svært ved at gøre det færdigt.

Uno-X kommer med et par robuste og halvhurtige kandidater i Søren Wærenskjold og Anders Skaarseth. Wærenskjold viste i Scheldeprijs, at han er stærk på flad vej, og han er også ganske hurtig. Han er dog også lidt svingende, og hans form er ukendt. Skaarseth kørte flot i blandt andet Flandern Rundt, men savner Wærenskjolds hurtighed og skal nok også bruge nogle bakker, hvis han for alvor skal være farlig.

Læs også

Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste

Roubaix har et par robuste sprintere i Thomas Boudat og Emiel Vermeulen. Førstnævnte er nok mere til bakker, og hans form er også ukendt efter hans exit fra Dunkerque. Han mangler også den sidste fart. Vermeulen fandt i Dunkerque endelig noget fart, og han passer nok lidt bedre til denne type løb end Boudat, men han skal satse på en spurt i en større gruppe. Holdet har også en velkørende Samurel Leroux og Jeremy Leveau¸ men de vinder ikke. Tilsvarende har Nantes en solid sprinter i Emmanuel Morin, der i et fladbaneløb kan komme et stykke, men mangler den sidste robusthed og fart.

UAE kommer med en masse muskelkraft, men de får lidt svært ved at gøre det færdigt. Bedst chance har nok Mikkel Bjerg. Danskeren har poweren, men selvom han har en vis spurt, er der alt for mange, der er hurtigere end ham. Hans form er også ukendt efter en pause. Holdets hurtige mand er Ivo Oliveira , der burde passe godt til dette løb, men han har skuffet mig ganske meget med sin holdbarhed, der synes helt væk. Alexys Brunel og Joel Suter har ikke vist form på det sidste, selvom løbet passer dem, og det er nok ikke rigtigt noget for Finn Fisher-Black.

Caja Rural har en outsider i Fernando Barcelo. Han er bestemt ikke skabt til et løb uden bakker, men han imponerede engang på grusvejene i Paris-Tours. Han har i år vist en uventet spurtstyrke, og selvom han ikke vinder, bliver han spændende at følge. Til gengæld er det næppe et løb for Jonathan Lastra.

Euskaltel kommer med en formstærk Antonio Angulo, der netop har været i top 10 samlet i Bretagne. Han er en robust type med en halvgod spurt, som kunne passe godt til dette løb. Jeg frygter dog, at det svage Euskaltel-hold kommer til kort i positionskampen. Det kunne også være et løb for hurtige Carlos Canal, men han har ikke vist sin bedste form på det sidste.

Jeg tror ikke for alvor på de øvrige hold. Burgos har Jesus Ezquerra, der burde kunne komme et stykke og kan spurte, men jeg ser ham ikke helt fremme, som jeg heller ikke gør det med Angel Fuentes. Jetse Bol er formsvag, og jeg regner med, at løbet bliver for hårdt for de hurtige Mihkel Raim, Oscar Pelegri, Alex Molenaar og Felipe Orts. Kern Pharma har Kiko Galvan, der måske kan sidde med hjem, hvis det bliver en større gruppe, men han har ikke farten til at vinde, og løbet er nok ikke ideelt for den i år så velkørende Ibon Ruiz. Nice har Tristan Delacroix og Jonathan Couanon, men de er overmatchet her. Bike Aid får det meget svært, mens det hos Premier Tech bliver spændende at følge de unge Francis Juneau og Charles-Etienne Chretien.

BEMÆRK: Startlisten er lørdag aften endnu ikke kommet, men optakten opdateres, når/hvis den kommer. Efter dagens løb er der dog nok grund til at reducere forventningerne til Arnaud de Lie og Bryan Coquard, som det er gjort nedenfor.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Der kun var kun marginale og ligegyldige ændringer.

***** Alexander Kristoff

**** Anthony Turgis, Adrien Petit

*** Matis Louvel, Hugo Hofstetter, Luca Mozzato, Florian Vermeersch, Connor Swift

** Piet Allegaert, Baptiste Planckaert, Bryan Coquard, Damien Touzé, Jake Stewart, Clement Venturini, Arnaud de Lie, Stan Dewulf, Dries van Gestel, Laurent Pichon, Andreas Kron, Sandy Dujardin, Romain Cardis, Benjamin Thomas, Cyril Barthe, Bram Welten, Jason Tesson,  Pier-André Coté, Stanislaw Aniolkowski

* Samuel Watson, Milan Menten, Hugo Page, Mikkel Bjerg, Fernando Barcelo, Ivo Oliveira, Antonio Angulo, Marc Sarreau, Reinardt van Rensburg, Cedric Beullens, Dimitri Claeys, Søren Wærenskjold, Anders Skaarseth, Thomas Boudat, Emiel Vermeulen, Samuel Leroux, Emmanuel Morin, Niki Terpstra, Clement Russo, Axel Laurance, Jeremy Lecroq, Cyril Lemoine, Matthieu Ladagnous, Laurenz Rex, Ludovic Robeet, Carlos Canal, Jesus Ezquerra, Kiko Galvan

Danskerne

Andreas Kron er til start for Lotto og kan trods tilstedeværelsen af Arnaud de Lie måske køre sin chance i et offensivt løb, selvom terrænet ikke er helt ideelt for ham. Hos UAE ligner Mikkel Bjerg stærkeste mand, og han burde få frihed, hvorfor også han er omtalt ovenfor.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Connor Swifts sejr fra 2021, Andrea Vendrames sejr fra 2019, Christophe Laportes sejr fra 2018, Damien Gaudins sejr fra 2017, Martin Mortensens sejr fra 2016, Alexandre Geniez’ sejr fra 2015 samt Adrien Petits sejr fra 2014.

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO