Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Den italienske klassikerscene er ikke længere, hvad den engang var, men der er én del af kalenderen, der stadig blomstrer. Den berømte serie af efterårsklassikere i Italien er stadig rig, og i tiden frem til 12. oktober afvikles ikke færre end 12 store endagsløb i landet. Efter de første fem løb på bare otte dage rundes første del af serien af med Trofeo Matteotti, der efter en meget omtumlet tilværelse nu forsøges genrejst med en ny placering på kalenderen.
Annonce
Løbets rolle og historie
Som et cykelsportens historiske nøglelande havde Italien engang en helt fantastisk endagsscene. Både foråret og efteråret var spækket med store klassikere og semiklassikere i noget af det smukkeste og mest alsidige terræn, man finder i verden. Klassikerryttere med et god punch på stigninger og en god spurt nød godt af de mange kuperede ruter, og man kunne stort set køre en fuld sæson ved alene at være beskæftiget i støvelandet.
Uheldigvis har de økonomiske vanskeligheder i Italien har en voldsom skadevirkning på kalenderen, og nu er der stort set ingen endagsløb tilbage i foråret. De eneste løb i februar er Trofeo Laigueglia, kun Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo har overlevet i marts, og i april er der kun Giro dell’Appennino tilbage. Siden det nye etapeløb Adriatica Ionica Race i juli har der ikke været afviklet ét eneste større løb og landet, og der er nu ikke længere ét eneste løb tilbage i august, hvor kalenderen tidligere var spækket til bristepunktet.
Efterårsklassikerne har imidlertid stort set alle overlevet. Faktisk er der intet andet land, der kan præsentere så mange endagsløb på denne tid af året, som Italien kan i september og oktober. Ikke færre end 12 endagsløb i kategorierne 1.1, 1.HC og WorldTour udgør på mindre end en måned udgør en fascinerende og attraktiv del af cykelsæsonen, der spiller en helt særlig rolle og står så nært på mange rytteres hjerter, at de gør dem til hovedmål for anden del af sæsonen. Højdepunktet er selvsagt monumentet Il Lombardia, der traditionelt har været det sidste løb i serien. I de senere år har en restrukturering af kalenderen rykket løbet en anelse frem, således at weekenden med Giro dell’Emilia og GP Beghelli har rundet den italienske sæson af. I 2016 blev der imidlertid igen byttet rundt på tingene, og den model er blevet fastholdt siden, således at det er Il Lombardia, der lukker ballet den 12. oktober. Dermed afvikles der hele 12 endagsløben i perioden mellem d. 14. september og den 12. oktober i det, der er en af de travleste cykelperioder i et enkelt land på hele året.
De mange endagsløb spiller en særlig rolle for italienske ryttere. De første løb har traditionelt været helt afgørende for landstræneren, der har brugt dem til at fastlægge de sidste brikker i sin VM-trup, og meget ofte ser man derfor landsholdet stille op med et stærkt hold og bruge det som en slags generalprøve. Løbene efter VM udgør deres egen blok i to travle uger med meget kuperede løb, hvor Giro dell’Emilia, GP Beghelli, Tre Valli Varesine, Milano-Torino og Gran Piemonte tjener som perfekt opvarmning til Il Lombardia. De to sidstnævnte er endda arrangeret af Giro-arrangørerne RCS Sport og har derfor et mere internationalt præg end seriens øvrige løb, der i højere grad domineres af italienere.
I sidste weekend blev serien indledt med Coppa Agostoni og Coppa Bernocchi, og i denne uge intensiveres aktiviteterne inden en VM-pause. Således køres der hele fire løb, onsdagens Giro della Toscana, torsdagens Coppa Sabatini, lørdagens Memorial Marco Pantani og søndagens Trofeo Matteotti, og dermed er der i den grad lagt op til VM-forberedelse i en løbsblok, der byder på et spændende miks af ruter med appel til forskellige ryttertyper.
Det sidste løb i blokken inden VM er den gamle semiklassiker Trofeo Matteotti, der i de se senere år er et af de italienske endagsløb, som har gennemlevet en meget tumultarisk tid. Faktisk kan det synes som et lille mirakel, at løbet i en økonomisk krisetid fortsat eksisterer, for det har flere gange været truet af kollaps, ligesom det kalendermæssigt har haft en placering, der ikke just har givet det mange chancer for at få megen opmærksomhed.
Man kan kun glæde sig over, at det har klaret sig, for der er tale om en gammel begivenhed med en historie, der rækker helt tilbage til 1945, hvor det blev etableret som et symbol på fred og frihed efter krigen. Med kun en enkelt aflysning i 1952 opnåede det hurtigt stor anseelse som en af de mange italienske sensommerklassikere, og store navne som Gino Bartali, Pierino Baffi, Ole Ritter, Felice Gimondi, Roger de Vlaeminck, Francesco Moser, Giovanni Battaglin, Moreno Argentin, Rolf Sørensen, Gianni Bugno, Franck Vadenbroucke, Francesco Casagrande, Filippo Pozzato, Danilo Di Luca og Paolo Bettini sejrede alle undervejs
Inden Bettins sejr i 2008 traf man imidlertid den sære beslutning at rykke løbet til midten af juli, hvor det i konkurrence med Tour de France ikke havde skyggen af chance for at få meget opmærksomhed. Det faldt sammen med starten på den økonomiske krise og førte til aflysning i 2009. I 2010 vendte det tilbage i sin oprindelige placering i august, men nu i en langt mindre version uden deltagelse af WorldTour-hold. Det hensygnende format fortsat frem til 2013, hvor løbet afvikledes umiddelbart inden Touren, inden det igen aflystes i 2014. Mellem 2015 og 2017 forsøgte man at relancere løbet midt under Touren, men uden den store succes, idet der heller ikke der var ét eneste WorldTour-hold i feltet.
Tilsyneladende har man nu indset, at aflysningen af de mange italienske sensommerløb betyder, at det ikke længere er muligt at afvikle det som enkeltstående løb på den tid af året. Derfor rykkede man det sidste år til efteråret, hvor det altså nu bliver en del af en i forvejen meget omfattende kalender af italienske efterårsløb. Håbet er, at det skal genrejse det mod tidligere tiders storhed, og i første omgang har det haft en klar effekt. Selvom det fortsat må regnes som det mindste af de fire løb i denne uge, var der med deltagelse af Movistar, Dimension Data og FDJ fra WorldTouren tale om den stærkeste besatte udgave siden 2008, da man første gang forsøgte sig med modellen i 2018, og i år sikrer dltagelsen af Movistar, Astana, EF og Dimension Data, at feltet denne gang er endnu stærkere.
Løbet er ofte blevet afgjort i en spurt, men sådan gik det ikke i den første udgave med den nye placering. Her kørte 25 mand tidligt væk, og efter lidt udskilning endte de med at spurte om sejren. Her fortsatte Davide Ballerini sin drømmeweekend med sin anden sejr på to dage, da han henviste Giovanni Visconti og Marco Tizza til de sekundære podieplaceringer. Ballerini er blevet syg og har måttet droppe denne weekends løb, men både Visconti og Tizza vil forsøge at gøre det endnu bedre end sidste år.
Ruten
Det kan godt være, at Trofeo Matteotti har levet en omskiftelig tilværelse, men der er én ting, der synes at være en konstant. Det er ruten, der år efter år er den samme. Der er nemlig altid tale om et rundstrækningsløb i storbyen Pescara på den italienske adriaterhavskyst, og i år har løbet igen præcis samme format som i de senere år.
I alt skal der tilbagelægges 195,0 km fordelt over 13 omgange på en 15,0 km lang rundstrækning i den vestlige udkant af Pescara. Fra starten ved kysten kører man mod sydøst ad den flade kystvej, inden man kører mod syd og siden nordvest ind i landet. Her stiger den første halvdel af rundstrækningen let i tre trin, først via 900 m med 5,1%, så via 600 m med 4,8% og til sidst med 700 m med 5,3%, hvorefter man når rutens højeste punkt. Herfra resterer yderligere 6,4 km, der går via en lettere teknisk nedkørsel mod øst med retning mod Pescara. Med 1900 m igen drejer man skarpt mod sydøst ind på den lange, lige og flade kystvej.
Løbet byder på i alt 2508 højdemeter.
Vejret
Efter nogle solrige dage slutter ugen knap så pænt. Søndag vil være en overskyet, men varm dag md en temperatur på 26 grader. Der vil være en bygerisiko på 10-15%, mest markant mod slutningen, og der vil være en let til jævn vind fra øst. Det giver sidemedvind på den stigende del, modvind på nedkørslen og sidemodvind på den flade opløbsstrækning.
Favoritterne
Trofeo Matteotti har som sagt gennemlevet en svær tid med flere kalenderændringer, men rutens uforanderlighed betyder, at vi ved, hvad vi skal forvente. Siden 2011 er det kun i 2015, hvor IAM-duoen Sebastien Reichenbach og Johann Tschopp holdt feltet bag sig, og sidste år, hvor det som sagt var 25 mand, som tidligt kørte væk, at det ikke er endt i en massespurt. De mere end 2000 højdemeter betyder, at der sker en vis udskilning undervejs, hvorfor det ofte er de mere hårdføre typer, der kan sætte sig igennem, men også halvtunge folk har kunnet sidde med til sidst.
Det er klart, at meget bestemmes både af feltets niveau og holdenes planer. Sidste år var feltet lang stærkere end tidligere, og det burde i sig selv have øget sandsynligheden for en spurtafgørelse. Alligevel var det altså en af de to udgaver, hvor vi aldrig fik en spurt, men det kan lige så vel skyldes, at der tidligt dannedes en stor gruppe med deltagelse af næsten alle hold. Herefter var der nemlig ikke megen udskilning, og selvom det er lettere at undslippe et mindre felt, var der alligevel 17 af de 25 mand tilbage, da der skulle spurtes.
I år er feltet med tilføjelsen af et ekstra WorldTour-hold blot endnu stærkere, og det bør blot øge sandsynligheden for en spurtafgørelse yderligere. Særligt det italienske landshold, der er løbets klart stærkeste, vil gå efter en spurt med Sonny Colbrelli og Matteo Trentin, vil arbejde for en spurt, men det samme gælder for Androni, der jagter Coppa Italia-point, som med deres mange hurtige folk gerne vil spurte. Det vil Neri Sottoli med deres mange hurtige folk, også. Alle har de dog også glæde af et relativt hårdt løb, og særligt Neri vil utvivlsomt gå i offensiven.
Normalt er bakkerne ikke svære nok til, at stærkeste mand bare kører væk, og det bliver ekstra svært i år. Eter toppen vil en ganske kraftig sidemod- og modvind, og alt sammen vil det øge chancen for en eller anden form for samling.
Der er mange hold med en interesse i at gøre det hårdt, angribe tidligt og gerne skabe en tidlig udskilning ligesom sidste år. Det er bestemt sandsynligt, at noget sådant kan gentage sig, da der ikke er mange, der har interesse i et let sprinterløb. De mange afsluttere er nemlig næsten alle hårdføre. Derfor regner vi med et ganske selektivt løb, og i en sådan situation kan det altid blive taktisk og lykkes at køre væk, som Lutsenko gjorde det i dag. Mest sandsynligt er det dog, at vi ligesom de foregående år får en spurt. Det kan blive i lige så lille en gruppe som sidste år, men det vil formentlig være et større felt.
Da det italienske landshold kommer med det, der ligner næsten hele VM-truppen, er det klart, at de er suverænt de stærkeste, og de vil bruge løbet som en vigtig test. Formentlig vil de gøre det hårdt, men også satse på en spurt med Sonny Colbrelli og Matteo Trentin¸ der bliver de to kaptajner i Yorkshire. Begge har vist fremragende form på det sidste, Colbrelli i de italienske løb i denne uge, hvor han er kommet sig over den sygdom, der slog ham ud i Canada, og Trentin i England. Begge elsker en spurt efter en hård dag og er skabt til dette løb.
Normalt er Colbrelli imidlertid den hurtigste af de to, og formodningen må være, at de kører for ham. Normalt kniber det i positionskampen, men med hjælp fra Trentin i en ukompliceret finale, står han stærkt. Han er i forvejen den hurtigste afslutter efter et hårdt løb, og derfor må han være den klare favorit. Byttes rollerne, er Trentin imidlertid også hurtig nok til at vinde i dette felt, men størst chance er der for, at han vil køre et offensivt og aggressivt løb, hvor han tester VM-benene, og kommer han afsted i en gruppe, vil han være svær at slå. Hos sig har de også de meget formstærke og hurtige VM-ryttere Davide Cimolai og Kristian Sbaragli, og specielt førstnævnte vil kunne vinde en spurt i dette løb. Frem mod VM må man dog formode, at de skal agere hjælpere, og det samme skal Giulio Ciccone og Davide Formolo i et løb, der ikke passer dem.
Androni er en den måske værste rival til landsholdet. Drømmen er, at man får Manuel Belletti med hjem, for han har farten til at slå Colbrelli og har tidligere klaret bakkerne. Efter styrtet i Bernocchi er formen dog usikker. Som alternativ har man Andrea Vendrame, men han skalhave et hårdt løb for at vinde. Endelig har holdet også Francesco Gavazzi, men i en flad finale vinder han ikke i dette felt, slet ikke fordi han ikke har samme niveau som tidligere. Løbet passer ikke Fausto Masnada.
Det har stået ret klart, at Andrea Pasqualon ikke er i sin bedste form, men han gjorde det trods alt hæderligt i Sabatini. Derfor bør han også sidde med hjem i dette løb, og så ligner han på papiret en af de hurtigste, selvom han ikke har flade spurter som spidskompetence. Wanty har også Odd Christian Eiking, der er hurtig i en lille gruppe, og så bliver man altid forundret over, hvor Guillaume Martin, der i dag blev nr. 3, kan opnå resultater, selvom han bare er en spinkel klatrer.
Den anden store trussel er Neri Sottoli, der har den overordentligt formstærke Giovanni Visconti. Han har så sent som i Østrig vundet en spurt i et relativt stort felt, men som vi så i dag, er Colbrelli en svær nød at knække. Bedst chance har han i en lille gruppe, men også i en lidt større spurt kan han prøve. Her burde Umberto Marengo imidlertid også kunne komme med hjem, og han må antages at være endnu hurtigere, selvom han mangler lidt erfaring. Simone Velasco og Davide Gabburo kan også spurte, særligt hvis det har været hårdt, og kan få chancen nu, hvor Viscontis VM-billet er sikret.
EF håber, at Sacha Modolo kan komme med over bakkerne, og det burde ikke være helt umuligt, da han nu er på kur for den svampesygdom, der har sat ham tilbage. I England viste han takter, men han var også meget svingende, og spørgsmålet er, om han har den sidste fart. Holdet skal også i offensiven med Alberto Bettiol, der er hurtig, men han skal afsted i en lille gruppe for at have en chance for at vinde. Løbet må ventes for hårdt for holdets stagiaire Matthew Walls. Det er i skrivende stund stadig uklart, om Sep Vanmarcke deltager, men hvis han bekræftes, vil han have finde chancer i en spurt efter et hårdt løb, hvor de fleste sprintere er væk, selvom Colbrelli er umulig at slå.
Det er længe siden, at Ryan Gibbons har vist noget, men han burde normalt som en endog meget hårdfør sprinter, kunne sidde med her. På papiret er han en af de hurtigste. Dimension Data kan også køre offensivt med den formstærke Tom-Jelte Slagter, der i en lille gruppe er hurtig, og det samme er Enrico Gasparotto, der dog mangler form. Løbet er for let for Roman Kreuziger, der kommer tilbage efter sygdom.
En stærk kandidat er Nelson Soto. Colombianeren har ikke vist meget i år, men hans klatring i de seneste løb tyder på form. Han bør kunne komme med hjem, og i et felt uden mange sprinter ligner han et ganske godt bud, hvis han har den fart, han havde sidste år. Han har nemlig ikke spurtet meget i år. Caja Rurals anden sprinter, Matteo Malucelli, er en af de allerhurtigste, men bakkerne bør blive for skrap kost for ham.
Movistar har Carlos Barbero , der er en god afslutter efter hårde løb. Han er ikke i storform, men denne rute burde han kunne klare. Desværre mangler han fart på flad vej. Det gør også Eduard Prades, der er holdets plan B, men som er farlig i en lille gruppe. Det samme er formstærke Carlos Betancur, mens løbet ikke passer til en ellers velkørende Andrey Amador. Måske kan Jurgen Roelandts komme med over, men hans form har været håbløs i ganske lang tid.
Hos Nippo er dette et af de endagsløb, der passer Marco Canola bedst. Italieneren viste fornem form i Coppa Sabatini, og han burde han være i sit es på denne rute. Til gengæld har vi også ofte set, at han kun for alvor er farlig, hvis opløbet er stigende, og også han skal gerne væk i en lille gruppe.
Direct Energie har den endelig igen formstærke Jonathan Hivert, der er hurtig, men som i en flad finale skal hjem i en lille gruppe for at vinde. Det samme gælder for den meget velkørende Lilian Calmejane, der er et godt bud på en mand, der skan snyde feltet og slå eventuelle følgesvende i en spurt
Bardiani kommer med et en hurtig herre i Vincenzo Albanese, der i de senere løb endelig har vist lidt af talentet. Han kan få det for hård og er ikke hurtig nok til at vinde, men han kan lave et resultat. Som alternativ har de Enrico Barbin, der er langsommere, men klatrer bedre, og løbet må antaget for let for den ellers formstærke Lorenzo Rota.
Hos Astana skipper formstærke Alexey Lutsenko løbet, og da den forsvarende vinder Davide Ballerini er blevet syg, får holdet det svært. Yevgeniy Gidich er dog stille og roligt ved endelig at vise lidt takter, og han kan måske sidde med hjem til en spurt, han dog får svært ved at vinde.
Vital Concept har ikke det bedste hold til dette løb. De skal køre offensivt og kan håbe, at det lykkes at få enten Cyril Gautier eller Quentin Pacher med i en lille gruppe, da begge er hurtige. Lidt af det samme kan siges om Delko med Mauro Finetto, der også kan afslutte i en lille gruppe, mens de kan håbe af Iuri Filosi kan få en top 10 i en spurt. Gazprom-Rusvelo må have samme plan med Ivan Rovny, da holdets formstærke Nikolay Cherkasov som spurtsvag klatrer ikke kan være vild med denne rute.
Løbet her er lettere end de foregående, og det betyder, at også kontinentalholdene kan komme i spil. Det gælder for sidste års nr. 3 Marco Tizza, der fortsætter med at bevise, at han burde være professionel, men han mangler trods sin hurtighed måske den sidste fart for at vinde. Man kan heller ikke helt udelukke, at Amore e Vita kan få Davide Appollonio med hjem, men selvom hans comeback har været flot, kommer løbet nok for tæt på karantænen. Det er også et perfekt løb for Paolo Toto, der er endnu hurtigere og særdeles holdbar, og som har vist storform i både august og september. Løbet er til gengæld nok for hårdt for holdkammeraten Leonardo Bonifazio. Det samme gør sig også gældende for den ellers hurtige Riccardo Stacchiotti, men Giotti Victoria kan måske spurte sig til en top 10 med Federico Zurlo.
OPDATERING: Cimolai, Kreuziger, Modolo og Toto kommer ikke til start. Landsholdet har udtaget Fabio Felline, men han må ende som hjælper for Colbrelli og Trentin. EF har indhentet formstærke Simon Clarke, der ligesom Bettiol og Vanmarcke kan spurte i en lille gruppe.
***** Sonny Colbrelli
**** Manuel Belletti, Matteo Trentin
*** Andrea Vendrame, Giovanni Visconti, Andrea Pasqualon, Ryan Gibbons, Nelson Soto
** Carlos Barbero, Marco Canola, Umberto Marengo, Sep Vanmarcke, Simone Velasco, Davide Gabburo, Simon Clarke, Alberto Bettiol, Francesco Gavazzi, Jonathan Hivert, Eduard Prades, Lilian Calmejane, Tom-Jelte Slagter
* Jurgen Roelandts, Vincenzo Albanese, Marco Tizza, Carlos Betancur, Krisian Sbaragli, Davide Appollonio, Matteo Malucelli, Riccardo Stacchiotti, Yevgeniy Gidich, Enrico Barbin, Odd Christian Eiking, Cyril Gautier, Enrico Gasparotto, Lorenzo Rota, Mauro Finetto, Ivan Rovny, Iuri Filosi
Danskerne
Lars Bak er i sidste øjeblik hentet ind som erstatning for en syg Roman Kreuziger og skal forsøge at støtte primært Ryan Gibbons, Tom-Jelte Slagter og Enrico Gasparotto på Dimension Data.