Optakt: Trofeo Palma-Palma

STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Som vi har vænnet os til i nu næsten ti år, afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den heldigvis igen fem dage lange løbsserie Challenge Mallorca, allerede i slutningen af januar, og dermed markerer den igen den virkelige start på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig -også selvom det tilbagevendte Classica Comunitat Valenciana i søndags skød året i gang for enkelte hold. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fem endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukket træningssted på denne tid af året, og mange hold bruger de fem løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Oprindeligt bestod den af fem løb, men udfordringerne har betydet, at vi igennem næsten et årti har vænnede os til, at der kun var fire begivenheder.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Det ændredes der heldigvis på i 2022, hvor det trods coronaudfordringer, der blandt andet førte til, at serien i 2021 blev udskudt til maj, nu trivedes så godt, at den kom tilbage til sin gamle størrelse over fem dage. Faktisk blev der tale om den vel nok stærkest besatte udgave i mange, mange år, da aflysningerne af løbene i Australien og Argentina betød, at feltet talte ikke færre end ni af de 18 WorldTour-løb - en markant forbedring i forhold til det, vi så i en længere periode. Samtidig kunne arrangørerne igen glæde sig over, at der også denne gang var adskillige stjerner, der indledte året på deres ferieø. Måske er det heldigvis den nye virkelighed, for selvom januarkalenderen i år er normaliseret, er der også denne gang hele ni hold fra højeste niveau i feltet og igen adskillige stjerner - og minsandten om ikke også der for første gang nogensinde er tv-dækning.

Med en voldsom kaptailindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændredes i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement aldrig nød den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der har været tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der var tidligere et klassement for de ryttere, der gennemførte alle løb, men det havde ikke meget prestige og er nu droppet. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. For år tilbage var de første to løb tilpasset sprinterne, inden rytterne ramte bjergene i de sidste to løb, men sådan har det ikke været i de seneste år, hvor to kuperede dage har været omkranset af to flade sprinteraffærer. Med udvidelsen til fem dage så vi sidste år, at der var to sprinterløb, hvoraf det ene var ret kuperet, samt tre dage for mere klatrestærke typer.

Løbsserien har altid haft to dage for sprinterne, hvoraf den ene har været det klassiske gadeløb Trofeo Palma i hovedbyen Palma. I starten var det åbningsløbet, men en kalenderændring i 2015 betød, at datoerne blev ændret, således at løbet slutter og ikke starter på en søndag. Da arrangørerne har ønsket at bibeholde det tilskuervenlige sprinterløb på ugens sidste dag, har Trofeo Palma således været sidste løb i serien i de senere år, hvor sprinterløbet tillige er gjort en anelse hårdere med inklusionen af en sen stigning.

I 2021 havde man dog den specielle majudgave, hvor man af uforklarede årsager droppede det traditionelle løb i hovedbyen og derfor kun havde ét sprinterløb. I 2022 var løbet dog tilbage på sin faste plads om søndagen, hvor det atter repræsenterede sprinternes anden chance efter torsdagens løb, der med en mere kuperet rute end vanligt var for hård for de fleste af de hurtige folk, og sådan bliver det også i 2023. Løbet i Palma har altid været for sprinterne, og det afspejles i en vinderliste, der i de senere år har inkluderet navne som Matteo Moschetti, Marcel Kittel, Dan McLay André Greipel, Matteo Pelucchi, Sacha Modolo, Kenny Dehaes, Andrew Fenn, Tyler Farrar og Robbie McEwen. I 2008 lykkedes det imidlertid overraskende Philippe Gilbert at tage sejren.

Der var ingen overraskelser, da løbet sidste blev afviklet i 2022. Den sidste stigning skabte ikke nogen væsentlig udskilning, og det endte i den forventede massespurt. Her fik Arnaud De Lie en drømmestart på karrieren, da han vandt på sin bare anden løbsdag ved at henvise Sebastian Molano og Sasha Weemaes til de sekundære podiepladser. De Lie kører i år i Marseille i stedet og forsvarer derfor ikke titlen, og da Weemaes’ nye Human Powered Health-hold ikke deltager, bliver Molano eneste genganger fra det seneste podium.

Ruten

I gamle dage blev hele løbet afviklet på en flad rundstrækning i Palma, men i de senere år har man gjort løbet an anelse mere udfordrende ved først at sende feltet ud på en tur i området omkring hovedbyen, inden det hele er blevet afgjort ved den flade havnefront. Her har rytterne endda skullet over en mindre stigning, der har kunnet gøre det svært for de hurtige folk, og som endda er blevet brugt til et dobbeltangreb fra Nairo Quintana og Alejandro Valverde, men det har ikke været nok til at forhindre den forudsigelige massespurt. Måske er det derfor, at man i år helt opgiver den, og for første gang i mange år kører man helt uden om det lille højdedrag i udkanten af Palma. I stedet venter et næsten helt fladt sprinterløb, hvor distancen endda også er reduceret.

I alt skal der således tilbagelægges beskedne 141,6 km, der har både start og mål i Palma. Den offeicelle start går efter en lang neutral zone, der over 13 km har sendt rytterne fra centrum ud til den sydøstlige udkant, nær øens lufthavn, hvorfra man ad en let stigende og helt lige vej kører mod sydøst frem til byen Llucmajor, der nås efter 12,8 km. Her drejer man mod nordøst for at køre mod nord op ad den lille kategori 4-stigning Randa (1,9 km, 3,5%), der stiger med ca. 5% over den første kilometer, men derefter er meget let.

Toppen rundes efter 17,2 km, hvorefter det falder let mod nord frem til den første spurt, som er placeret efter 21,4, og herefter kører man først mod øst og siden nordøst og nord igennem terræn, der generelt er let faldende. Det leder frem til byen Sineu, der nås efter 44,4 km. Her tager man hul på en 21,1 km lang rundstrækning i området nordøst for byen, hvor man ad lange, lige og generelt flade veje skal køre to omgange.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Efter den sidste af disse er man tilbage i Sineu, hvor man efter 89,7 m kører en spurt, og herfra går det mod sydvest op ad den lille kategori 4-stigning Cor de Mallorca (700 m, 6,4%), der har top efter 98,0 km. Nu går det ad en helt lige vej mod sydvest med retning mod Palma, idet det undervejs er skiftevis let faldende eller fladt. Efter 121,0 km er man nået byens udkant, og herfra er det helt fladt, når man i en ganske teknisk fase med flere sving kører mod sydvest ind gennem byen med kurs mod havnefronten. Her rammer man den afsluttende rundstrækning, inden man efter 125,5 km krydser stregen i forbindelse med en spurt.

Det hele afsluttes nu med fire omgange på den 4,0 km lange rundstrækning, der er en forkortet udgave af den, vi kender. Den er dog stadig lige så simpel som den gamle, idet den følger den store, brede kystvej ud til et vendepunkt, hvor et 180-graders sving sender feltet tilbage forbi mål, der passeres fra den forkerte side. Efter endnu en U-vending lidt længere nede ad vejen følges kystvejen tilbage til stregen. Den sidste af to U-vendinger kommer med 500 m til mål, og herefter bugter vejen sig kun let til højre, hvilket giver en meget korte opløbsstrækning end på den gamle rundstrækning. Der er en sidste spurt ved målpassagen efter anden omgang, dvs. efter 133,6 km.

Løbet byder på i alt 935 højdemeter mod 1552 højdemeter i 2022 og mod 1134 højdemeter på ruten i årene mellem 2018 og 2020.

STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Timingen kunne ikke være ringere. Søndag eftermiddag vender det solrige og normale mallorcanske vejr tilbage, men rytterne når kun lige at smage på de betingelser, turisterne kan nyde i den kommende uge. Det starter nemlig koldt med en temperatur på 8 grader og en bygerisiko på 30-35%, men fra middagstid melder opklaringen sig. Herfra vil der kun være få skyer, og bygerisikoen vil gradvist aftage til bare 10% i finalen, hvor temperaturen vil have nået 11 grader. Mest markant er det, at det vil være blæsende med en frisk vind (20-23 km/t) fra nordøst. Det giver stort set uafbrudt sidemodvind frem til den første rundstrækning, hvor der vil være enten sidemodvind eller direkte medvind. Derfra vil der være medvind tilbage til Palma, hvor der på finalerundstrækningen først vil være sidemodvind, siden sidemedvind og slutteligt sidemodvind efter sidste U-vending.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Favoritterne

Efter to dage med fokus på klatrerne får sprinterne som altid lov at runde den mallorcanske fest af, og i år er der intet, der burde kunne gå galt. Trofeo Palma var tidligere et fuldstændig rent sprinterløb stort set uden terrænmæssige udfordringer. Det ændrede sig med introduktionen af en lille stigning og færre omgange på den flade rundstrækning sig en smule, og der har nu i flere år ikke været tale om et meget let løb for de helt rene sprintere.

I år vender man imidlertid tilbage til fortiden. Stigningen er væk, og løbet er nu et kort og helt fladt sprinterløb. Man kører nu igen flere omgange på en ganske vist forkortet finalerundstrækning, og det er derfor svært at finde et mere udpræget sprinterløb end dette. Det er på alle måder det Trofeo Palma, vi kendte i gamle dage.

Dermed er der næppe heller det store drama. Man må føle lidt med de stakkels ryttere, når det sædvanlige flotte mallorcanske vejr melder sig med den opklaring, vi får ved middagstid, og som varsler en fantastisk kommende uge. De når da i det mindste at smage på det og efter alt at dømme slutte løbet med solskin, lidt varmere temperaturer og tørre veje, selvom der kan være byger i den første del af løbet.

Udfordringen er den kraftige vind, men den står helt forkert. Der er enten sidemodvind eller direkte medvind, og det ser slet ikke ud til, at vi på noget tidspunkt får en retning, der gør sidevindskørsel muligt. Derfor forventer jeg et helt klassisk og ret kedsommeligt sprinterløb, hvor et udbrud tidligt vil komme afsted og blive kontrolleret af Soudal, UAE samt måske Arkea og Intermarché. Trods den kraftige vind synes en massespurt uundgåelig.

Den er lidt anderledes, end den plejer. I år synes arrangørerne bare at insistere på, at finalerne skal være lidt mere kringlede. Den gamle rundstrækning havde den sidste U-vending med 2400 m igen, hvilket gav en dejligt lang opløbsstrækning. Den har vi slet ikke i morgen, hvor der nu blot er 500 m efter vendingen. Det betyder, at positionering vil betyde alt, for der er meget lidt plads at gøre godt med derefter. Modvinden efter vendingen vil dog gøre, at det hold, der kommer først igennem skal time det rigtigt for ikke at åbne for tidligt.

Betydningen af et godt tog får mig til at pege på Ethan Vernon. Briten viste storform ved ganske overraskende at klare stigningen i torsdagens løb, der ellers blev meget selektivt, og han kørte også en god spurt, hvis man da overhovedet kan tale om ens purt i den vanvittige finale. Hans favoritstatus skyldes dog mest af alt et rystende godt tog. Kasper Asgreen, Casper Pedersen, Davide Ballerini, Florian Senechal og Bert Van Lerberghe, er en skræmmende god formation, hvor de fire sidstnævnte alle har stor erfaring i at være sidste mand. Af en eller anden grund kiksede de totalt i torsdags, men der er ingen tvivl om, at deres tog er skræmmende. Vernon spurtede lidt skuffende i 2022, men han er bestemt en af de hurtigste i dette felt, og med så stærkt et tog tror jeg, at han endelig giver Soudal deres sejr.

Den værste rival er formentlig Sebastian Molano. Colombianeren kom til kort forleden, men her er der ingen ko på isen. Han har før startet sin sæson stærkt med flere sejre i Colombia, og hans kørsel i torsdags indikerer også en vis form. Han spurtede generelt skuffende i 2022, men han nåede at runde fremragende af, da han midt i sit lead-out for Pascal Ackermann vandt Vueltaens sidste etape foran en meget formstærk Mads Pedersen. I dette felt hr han bestemt farten til at vinde, men vigtigst er, at han har et tog, der kan tage kampen op med Soudal. Han ledsages nemlig af Rui Oliveira og Matteo Trentin, og hvis de sammen kan få anbragt ham perfekt ved U-vendingen, har han formentlig farten til at slå Vernon.

Det tredje meget stærke sprinterhold er Arkea, der kommer med et forrygende tog med Donavan Grondin, Dan McLay, David Dekker og Nacer Bouhanni. Normalt ville der ikke være tvivl om, at de kører for Bouhanni, men da dette blot er hans andet løb efter den lange skadespause, tør jeg ikke helt udelukke, at de skifter hest. Andetvalget er formentlig Dekker, der er hentet til holdet for at spurte, og det vil undre mig, hvis de går med McLay. Inden styrtet ville jeg have regnet Bouhanni, der spurtede fremragende igen i 2021 og begyndelsen af 2022, som den hurtigste i dette felt, men spørgsmålet er, om det gælder efter den lange pause. Det ved vi ikke, men han elsker en finale med et sent sving, er god i positionskampen og har et tog, der kan true Soudal og UAE. Det er bestemt muligt, at han vinder allerede nu. Kører de i stedet for Dekker, skal han bevise, at han kan finde sig selv igen, men spurter han, som han gjorde i begyndelsen af 2021, kan han helt sikkert vinde, når han har så stærkt et hold. Det kan McLay i øvrigt også, hvis det er ham, der får det gode lead-out.

Intermarché skal forsøge at tage den fjerde sejr ud af fem mulige, og det er formentlig med Biniam Girmay. Eritreeren er tydeligvis i god form, men normalt mangler han lidt fart i denne form for finaler. Han er dog god i positonskampen, og han har et gyldent våben i form af Mike Teunissen, der er en af de allerbedste lead-out men. Tabet af Adrien Petit svækker dog desværre toget så meget, at jeg tvivler på, at de kan gå først igennem svinget, selvom de også har støtte af Rune Herregodts, Loic Vliegen, Baptiste Planckaert og Arne Marit. Med Teunissen hos sig har Girmay en god chance for et podie i denne tekniske finale, men jeg bliver overrasket, hvis han vinder. Det er også muligt, at de kører for Marit, der er udset til at skulle spurte for holdet også, men det vil undre mig. Han havde et meget svært 2022, der gør ham til en usandsynlig vinder, men med toget og Teunissen kommer han langt i denne finale.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Lotto kører for deres nye sprinter Milan Menten , og det kan godt blive til et godt resultat. Han møder nemlig med et tog, der i mine øjne meget vel kan være det næstbedste efter Soudals. Han støttes således af både Rudiger Selig og Jacopo Guarnieri, der begge på et tidspunkt var blandt verdens bedste lead-out men. Så gode er de ikke længere, men når man også tager Michael Schwarzmann med i ligningen, er det et tog, der med den rette timing måske kan gå først igennem U-vendingen. Lykkes det, kan det blive til en podieplads til Menten, men hans fart bør ikke række til at vinde i dette felt.

Det bliver spændende at følge Matthew Walls. Briten viste i 2021, at han har farten til at vinde i dette felt, da han slog navne som Mads Pedersen, Olav Kooij og Giacomo Nizzolo i forbindelse med sine to sejre, men nu er han på vej tilbage efter sit grimme styrt ved Commonwealth Games. Derfor skal vi nok dæmpe optimismen, og han lider også under et meget svagt tog, der reelt kun tæller Nils Politt som lead-out man. Han er heldigvis god i positionskampen, men der er altså to forhold, der gør det svært at tro, at han vil rejse sig med sin tredje sejr.

Israel-PT stiller med Itamar Einhorn¸ der flere gange har vist, at han har en ganske høj topfart. Han kan til gengæld godt være en anelse svingende i positionskampen, og han lider her under et ret svagt hold. Han har en god og erfaren lead-out man i Tom Van Asbroeck, men i denne tekniske finale skal han have held i positionskampen. Har han det, bør han dog også komme ganske langt.

Human Powered Health kommer med et ret potent tog, der tæller Barnabas Peak, Colin Joyce, August Jensen samt de to polske sprintere Alan Banaszek og Stanislaw Aniolkowski. Det er uklart, hvem de kører for, men det bør være Aniolkowski, der har været klart mest markant på dette niveau. Han skuffede dog i 2022, hvor hans engang så gode positionering syntes væk, men det kan blive afhjulpet af det meget potente tog, hvis de allerede nu kan få det til at fungere med de mange nye folk. I en spurt, hvor toget ka være altafgørende, kan det således blive rigtigt godt, men det kan også gå galt.

Movistar har sendt Max Kanter til ørkenen, og derfor skal de prøve med Ivan Garcia Cortina. Han er ikke hurtig nok til denne slags boulevardspurter, og han er heller ikke altid alt for skarp i positionskampen. Holdet med Alex Aranburu, Gonzalo Serrano og Jose Joaquin Rojas ser hæderligt ud, men naturligvis slet ikke så gode som de bedste tog. Sidder han alligevel fornuftigt, kan det godt blive til et fint resultat, men helt fremme vil vi næppe se ham.

Burgos kommer med Manuel Penalver, der faktisk kan være ganske hurtig i et let sprinterløb som dette. Problemet er bare, at han altid taber i positionskampen, og det gør det svært at tro på ham i en finale som denne. Han har dog lidt bedre støtte end vanligt med Angel Fuentes, Jesus Ezquerra og Oscar Pelegri, men skal det lykkes med et resultat, skal han have mere held i positionskampen, end han plejer.

Bardiani har Filippo Fiorelli, der viste god form i torsdags. Dette løb er dog en anelse for let for ham, og han har ikke farten til at blande sig helt fremme. Han var tidligere dog ret god i positionskampen, hvad der er vigtigt her, men den evne synes han at have mistet. Holdets alternativ er Luca Colnaghi, og det kan sagtens være, at de kører for ham. Han har dog haft det meget svært i positionskampen og er uden væsentlige resultater.

Cofidis er uden en rigtig sprinter, og dermed ligger ansvaret igen på Axel Zingle. Franskmanden er ganske hurtig, men i denne form for sprinterløb bør han komme til kort. Hans hold er også ret svagt, men han er god i positionskampen. Klarer han den godt trods den ringe støtte, kan det trods manglende fart godt gå ganske hæderligt, selvom en podieplads virker urealistisk

Caja Rural kommer med den tjekkiske sprinter Daniel Babor, der har gjort det ret godt på lavere niveau, men er uprøvet på dette niveau. Da holdet også er svagt, er det svært at tro, at han vil sidde rigtigt i den afgørende U-vending, men jeg er spændt på at se, hvad farten rækker til. Det er dog ret sandsynligt, at de i stedet kører for Orluis Aular, men han bør ikke have farten til at være med fremme i et let sprinterløb og synes heller ikke på toppen.

Læs også

Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

Det er svært at tro på de øvrige hold. Kern Pharma er her helt uden sprinter og vil næppe overhovedet blande sig. EF har sendt Marijn van den Berg til Frankrig og er uden sprinter. Måske vil Owain Doull , der synes i storform, blande sig, men det er usandsynligt. Electro Hiper har Xavier Canellas og Alex Molenaar, der begge kan blande sig, men med så svagt et hold kommer de til kort i den afgørende positionskamp. Eolo vil køre for David Martin, men han har indtil nu været klart overmatchet på dette niveau, selvom han hjælpes af et pænt tog med Francesco Gavazzi og Mirco Maestri. Euskaltel har de meget formstærke Carlos Canal og Antonio Soto, der med lidt held godt kan gå i top 10 - særligt Soto, der positioner sig godt, hvad Canal til gengæld har svært ved - men i et let sprinterløb er deres chancer begrænsede. Måske holder Gotzon Martin sig også til. Flanders vil prøve med Ruben Apers, der mangler både støtte og fart. Echelon er uden sprinter, og hos landsholdet vil Sebastian Mora måske prøve.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale.

***** Ethan Vernon

**** Sebastian Molano, Nacer Bouhanni

*** David Dekker, Biniam Girmay, Milan Menten, Matthew Walls, Itamar Einhorn

** Dan McLay, Arne Marit, Stanislaw Aniolkowski, Ivan Garcia Cortina, Alan Banaszek, Manuel Penalver, Filippo Fiorelli, Axel Zingle, Luca Colnaghi, Daniel Babor

* Orluis Aular, Antonio Soto, Carlos Canal, David Martin, Xavier Canellas, Gotzon Marton, Alex Molenaar, Ruben Apers, Owain Doull, Davide Ballerini, Matteo Trentin, Florian Senechal, Mike Teunissen, Rudiger Selig, Jacopo Guarnieri, Tom Van Asbroeck, Jose Joaquin Rojas, Oscar Pelegri, Jesus Ezquerra, Mirco Maestri, Sebastian Mora, Julius van den Berg

Danskerne

Hos Soudal er Kasper Asgreen og ikke mindst Casper Pedersen begge en del af supertoget, der skal føre Ethan Vernon til sejr, mens Frederik Wandahl skal støtte Matthew Walls hos Bora.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Arnaud De Lies sejr fra 2022, Matteo Moschettis sejr fra 2020, Marcel Kittels sejr fra 2019, John Degenkolbs sejr fra 2018, Dan McLays dramatiske sejr fra 2017, André Greipels sejr fra 2016, Matteo Pelucchis sejr fra 2015, Sacha Modolos sejr fra 2014 samt Kenny Dehaes’ sejr fra 2013.

STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE