Optakt: Trofeo Playa de Palma-Palma

Løbets rolle og historie

For femte år i træk afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den fire dage lange løbsserie Challenge Mallorca, en uge tidligere end vanligt, og dermed markerer den igen i år starten på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fire endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukkent træningssted på denne tid af året, og mange hold bruger de fire løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Den er blevet forkortet fra fem til fire løb, men selvom startlisten måske ikke er helt så prangende som tidligere, er det lykkedes at forblive en uundværlig del af forberedelserne for mange hold og at tiltrække mange af sportens allerstørste navne.

Med en voldsom kaptailindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændredes i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon Van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement ikke nyder den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der er tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der er ganske vist et klassement for de ryttere, der gennemfører alle fire løb, men det har ikke meget prestige. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. I gamle dage var de første to løb tilpasset sprinterne, inden rytterne ramte bjergene i de sidste to løb, men sådan har det ikke været i de seneste fem år, hvor to kuperede dage har været omkranset af to flade sprinteraffærer.

Løbsserien har altid haft to dage for sprinterne, hvoraf den ene har været det klassiske gadeløb Trofeo Palma i hovedbyen Palma. I starten var det åbningsløbet, men en kalenderændring i 2015 betød, at datoerne blev ændret, således at løbet slutter og ikke starter på en søndag. Da arrangørerne har ønsket at bibeholde det tilskuervenlige sprinterløb på ugens sidste dag, har Trofeo Palma således været sidste løb i serien i de senere år, hvor sprinterløbet tillige er gjort en anelse hårdere med inklusionen af en sen stigning.

Det er også tilfældet i 2019, men denne gang betyder en hårdere rute til åbningsløbet, at det vil være eneste mulighed for sprinterne i løbet af de fire dage. Løbet har altid været for sprinterne, og det afspejles i en vinderliste, der i de senere år har inkluderet navne som Dan McLay André Greipel, Pelucchi, Sacha Modolo, Kenny Dehaes, Andrew Fenn, Tyler Farrar og Robbie McEwen. I 2008 lykkedes det imidlertid overraskende Philippe Gilbert at tage sejren.

Sidste år fuldendte John Degenkolb en stor uge ved med en sejr på sidstedagen at gøre rent bord i de to sprinterløb. Efter et perfekt Trek-lead-out satte han Erik Baska og Coen Vermeltfoort til vægs i massespurten og fuldendte dermed en imponerende sæsonstart. Degenkolb vender tilbage for at forsvare sin titel, men er oppe mod nye rivaler, da Baska i år kører i Argentina, mens Vermeltfoort er blevet degraderet til kontinentalniveau og derfor ikke med i årets løb.

Ruten

I gamle dage blev hele løbet afviklet på en flad rundstrækning i Palma, men i de senere år har man gjort løbet an anelse mere udfordrende ved først at sende feltet ud på en tur i området omkring hovedbyen, inden det hele er blevet afgjort ved den flade havnefront. Her har rytterne endda skullet over en mindre stigning, der har kunnet gøre det svært for de hurtige folk, og som endda er blevet brugt til et dobbeltangreb fra Nairo Quintana og Alejandro Valverde, men det har ikke været nok til at forhindre den forudsigelige massespurt. Samme model benyttes i år, hvor ruten er en kopi af forrige års udgave og meget tæt på at være identisk med ruterne fra 2016 og 2017.

I alt skal rytterne denne gang tilbagelægge 159,6 km. Starten går fra udkanten af Palma i Playa Palma, og herfra går det mod sydøst op ad en lang, jævn stigning, der har top efter knap 20 km. Herefter går det mod nordøst gennem hovedsageligt let faldende terræn, inden det går mod vest op over en lille bakke og videre gennem let stigende og fladt terræn.

Efter ca. 100 km drejer man i byen Inca mod sydøst med retning mod Palma. Netop som man er tæt på at ramme udkanten af byen, slår feltet et lille sving for at tage på en rundtur i det kuperede område vest for byen, hvor der venter to mindre stigninger. Først gælder det den lille Coll d’en Portell Es Coll efter knap 110 km, men den tæller ikke med i bjergkonkurrencen. Det gør til gengæld kategori 3-stigningen Coll de Sa Creu (6,4 km, 3,8%), hvis top kommer, når der resterer bare 33,6 km.

Herfra gør det ned mod sydøst ned mod vandet og Palmas centrum, hvor det hele afsluttes med to omgange på den 11 km lange rundstrækning. Den er fantastisk simpel, idet den følger den store, brede kystvej ud til et vendepunkt, hvor et 180-graders sving sender feltet tilbage forbi mål. Efter endnu en U-vending lidt længere nede ad vejen følges kystvejen tilbage til stregen. Den sidste af to vendinger kommer med 2400 m til mål, og herefter bøjer vejen kun let til højre.

Løbet byder på i alt 1134 højdemeter.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Efter tre meget blæsende dage lægger vinden sig endelig til søndagens finale. Her venter en skyfri himmel og en temperatur på 12 grader. Helt stille vil det ikke være med en jævn vind fra nordvest, men den vil være betydeligt svagere end de foregående dage. Det giver sidevind på det meste af turen rundt på øen, hvorefter man får sidemedvind på stigningen og turen ind til Palma. På rundstrækningen vil der primært være sidemed- og sidemodvind. Der vil være sidemodvind efter den sidste U-vending og på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Efter at årets rute har været hårdere end tidligere er sprinterne denne gang efterladt med blot en enkelt mulighed for at få en tidlig sejr på Mallorca. Den burde de til gengæld få søndag, men det er ikke helt så enkelt, som det var for år tilbage. Trofeo Palma var tidligere et fuldstændig rent sprinterløb stort set uden terrænmæssige udfordringer. Det har med introduktionen af en lille stigning og færre omgange på den flade rundstrækning ændret sig en smule, og der er ikke længere tale om et meget let løb for de helt rene sprintere.

I 2016 forsøgte Movistar eksempelvis at sætte de hurtige folk under pres på den sidste stigning, og det gav anledning til større udskilning end vanligt. Også i de senere år har vi set en vis udskilning, og heller ikke sidste år var alle de hurtige folk med hjem. Omvendt vandt den tunge Dan McLay for to år siden, og det siger alt om, at det hele afhænger af, hvordan der køres på stigningen.

Også i morgen vil vi formentlig se, at stigningen vil blive benyttet aktivt. Klatrestærke sprintere som John Degenkolb og Alexander Kristoff har en klar interesse i at komme af med særligt Marcel Kittel, der som bekendt hører til blandt de allertungeste. Derfor er det nærliggende at tro, at særligt Trek, men måske også hold som UAE, Bora-hansgrohe og Movistar vil forsøge at lægge på, når det går løs på bakken. Der er tale om en ganske hård sag, og da der burde være en vis interesse i at fastholde splittelsen, burde farten blive holdt høj hele vejen ind til mål.

Resten af løbet bør imidlertid forløbe som et klassisk sprinterløb. Et tidligt udbrud vil relativt hurtigt blive etableret, og derefter vil Trek, UAE Arkea og Katusha formentlig påtage sig hovedansvaret for føringsarbejdet. Interessen i en spurt er så stor, at det tidlige udbrud ikke bør have en reel chance, men til gengæld kan vinden komme i spil. Ganske vist vil det slet ikke være så blæsende som hidtil, men vinden burde være stærk nok til i hvert fald at skabe nervøsitet, særligt fordi den kommer fra siden hele dagen.

I sidste ende er det dog nok især stigningen, der vil skabe udskilningen, og den vil sikkert være anseelig på en dag, hvor der vil være sidemedvind op ad bakken. Senere ser vi som regel en eller anden form for regruppering, men vi tror, at interessen fra især Trek vil være så stor, at det ender i en reduceret massespurt, og at man skal være en habil klatrer for at sidde med hjem.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

I finalen er der tale om en temmelig ukompliceret afslutning med en lang opløbsstrækning på hele 2400 m. Med andre ord er der tale om en spurt for de sande powersprintere og de ryttere, der har den højeste topfart, og lead-outs vil være af begrænset betydning.

Det er med nogen tøven, at vi peger på André Greipel som vores favorit. Tyskeren havde bestemt ikke den ønskede debut i Gabon, hvor han blot vandt en enkelt etape. Det skyldtes imidlertid ikke så meget hans egen fart, men det meget urutinerede Arkeas-tog, der slet ikke kunne matche rivalerne. Alt for ofte måtte Greipel starte for langt tilbage, og når han endelig kom fri, viste han sig at være klart hurtigst. Også i et ellers svært 2018 viste han, at han fortsat er lynhurtig, ikke mindst da han mod slutningen af året to gang besejrede Gaviria og Ewan i Tour of Britain.

Greipel har den fordel, at han allerede har syv løbsdage i benene, og han er kendt for altid at køre stærkt fra start. Det gjorde han da også i Afrika, hvor han klarede bakkerne i finalerne. Derfor burde han have gode chancer for også her at klatre stigningen og dermed være med i spurten. Her vil han atter være hæmmet af sit relativt svage hold, men i lige netop denne finale og i et formentlig decimeret felt vil det have mindre betydning. Her taler topfarten, og det burde komme Greipel til gode. Derfor er han vores favorit.

Hans værste rival kunne være Alexander Kristoff. Også nordmanden er kendt for at være en stærk starter, og han valgte at starte i de to første kuperede løb på Mallorca for at finde løbsfarten. Han meldes i god form, og normalt burde han uden problemer kunne klare en stigning som denne. Det er klart, at han ikke er den hurtigste i en klassisk massespurt, men i et reduceret felt efter en halvhård dag er han fremragende. Han har ikke just noget godt tog til finalen, men i særligt Marco Marcato og Rui Oliveira har han et par halvhurtige herrer. Først og fremmest er Kristoff selv god til at positionere sig, og da han tillige elsker powerspurter som denne, står han med gode kort på hånden.

Marcel Kittel jagter i den grad revanche efter et skuffende 2018, og dette er hans første store test i 2019. Meldingen fra tyskeren selv er, at han er kommet godt igennem vinteren, efter at han tidligt gik på pause, og er det tilfældet, kan han være i ganske god form. Kittel har nemlig altid haft tradition for at køre stærkt fra sæsonstart, og da han sidste skulle rejse sig efter et svært år, kom han blæsende ud fra vintertræningen. På papiret ligner løbet her en udfordring for ham, da han ikke just er nogen superklatrer, og sandsynligheden for, at han falder fra på stigningen, er derfor ganske stor. Omvendt er det bestemt ikke umuligt, at han enten klarer sig eller kommer tilbage, hvis han virkelig er i lige så god form som i 2016. Kommer han først med over, burde denne powerspurt i hvert fald passe ham som god i hose, og samtidig er finalen teknisk ukompliceret, hvilket er en fordel for den positioneringssvage sprinterkonge. I et løb uden mange gode tog har han endda i Rick Zabel en af de bedste lead-out men, og derfor burde Kittel have meget store chancer for at vinde, hvis bare han klarer bakken.

Stigningen burde til gengæld ikke være et problem for John Degenkolb, for hvem finalen ikke kan blive hård nok. Tyskeren vandt sidste år begge sprinterløb, men er denne gang oppe imod betydeligt hårdere modstand i løbsserien. Derfor bliver det alt andet end let at gentage sidste års triumf, for selvom han er blevet markant bedre siden sidste sommer, mangler han fortsat en del i spurterne i forhold til sin storhedstid. Skabes der god udskilning, burde Degenkolb dog være en af de hurtigste, og han burde kunne lide en powerspurt som denne. Desværre har han denne gang slet ikke det supertog, han havde sidste år, og han har det i forvejen ikke let i positionskampen. Trek har også det unge sprintertalent Matteo Moschetti, men mon ikke han her skal køre for Degenkolb? Derudover får han svært ved at overleve bakken.

Det bliver ikke meget, Jempy Drucker i år kommer til at spurte på egen hånd. Her får han imidlertid en chance, og selvom han brækkede kravebenet i løbet af vinteren, viste han med aktiv kørsel i de første løb, at hans form ikke er dårlig. Det burde gøre det muligt for en klatrestærk fyr som ham at drage fordel af bakken, og særligt hvis feltet bliver reduceret kraftigt, står han med pæne kort. Til gengæld spurtede han ikke overvældende godt i hverken 2017 eller 2018, og skal han vinde, kræver det et godt lead-out. Her har han heldigvis støtte fra feltets bedste, Rudiger Selig. Kommer den store tysker med over bakken, kan han formentlig sikre, at Drucker kan starte sin spurt fra den perfekte position.

Jurgen Roelandts kører sine første løb for Movistar og synes at være motiveret af holdskiftet. I hvert fald imponerede han stort i fredagens løb, hvor han sammen med Sondre Holst Enger var den eneste sprinter, der kom med feltet hjem. Derfor er det meget tænkeligt, at Movistar vil forsøge at gøre løbet knaldhårdt, og det burde komme Roelandts til gode. Han mangler til gengæld den sidste topfart i en powerspurt som denne, og derfor kræver det et fremragende lead-out fra Daniele Bennati og Jose Josquin Rojas, der til gengæld burde udgøre et af feltets bedste tog.

Wanty stiller med både Timothy Dupont og Andrea Pasqualon, der ikke just er kendt for at være perlevenner. Derfor er der da også en risiko for, at de som så ofte før ender med at køre hver deres spurt, men holdet har på forhånd meldt ud, at det som så ofte før er Dupont, der satses på i de klassiske powerspurter. Til gengæld er han den mindst holdbare af de to, og det vil i høj grad afhænge af formen efter vinterpausen, om han faktisk klarer stigningen. Lykkes det, står han til gengæld med gode kort på hånden, særligt hvis Pasqualon giver ham et lead-out, også selvom han fortsat ikke er så hurtig som tidligere. Pasqualon kan også tænkes at spurte, men han har kun en rimelig chance, hvis det for alvor bliver hårdt.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Det har været svært ikke at blive imponeret over Sondre Holst Enger de seneste dage. Den unge nordmand har været igennem nogle forfærdelige sæsoner, men nu tyder noget på, at der er lys for enden af tunnelen. I hvert fald kørte han fremragende i de to første hårde løb, og særligt 17. pladsen fredag vidner om fremragende form. En boulevardspurt som denne er ikke just perfekt for ham, men til gengæld kan han drage fordel af, at mange hold kan have en interesse i at gøre løbet knaldhårdt. Samtidig har han i Davide Cimolai og Guillaume Boivin to stærke og holdbare lead-out men, og det giver ham gode kort på hånden. Cimolai kan også ende som holdets sprinter, men han har tradition for at være en meget langsom starter og kan få svært ved at klare bakken.

Caja Rural stiller med nyerhvervelserne Jon Aberasturi og Alan Banaszek. Den unge polak får meget svært ved at klare stigningen, og alt taler for, at man satser på den hurtige spanier, der efter en lidt rusten start viste sin klasse mod slutningen af 2018. Er han i form, klatrer han fornuftigt, men bakken kan på denne tid af året meget vel være for hård. Til gengæld burde han være blandt feltets hurtigste, hvis blot han kommer med over.

Lotto Soudal valgte sent at sende Jasper De Buyst til Mallorca, så holdet alligevel har en sprinetr til dette løb. Belgieren har aldrig rigtigt levet op til forventningerne i spurterne, men på en tid, hvor han kan drage fordel af sin baneform, burde han have en fordel. Han er i hvert fald en af de mere klatrestærke typer og har i Lawrence Naesen en god lead-out man. Man kan tvivle på, om farten rækker, men særligt hvis det bliver hårdt, står han ikke dårligt.

En anden sprinter, der kan drage fordel af baneformen, er Thomas Boudat. Franskmanden har aldrig helt levet op til forventningerne på landevejen, men han lægger som regel stærkt ud. Det gjorde han blandt andet sidste år med etapesejr i Ruta del Sol, og der er grund til at antage, at det samme vil være tilfældet i år. Bakken er slet ikke dum for den lille Boudat, der samtidig har vist, at hans topfart er ganske høj. Problemet har altid været positioneringen, men i en teknisk ukompliceret finale og i et reduceret felt, vil den udfordring være knap så markant.

Efter gennembruddet i 2018 håber Hugo Hofstetter på endnu mere i 2019. Franskmanden er i kraft af sin gode positioneringsevne ufatteligt stabil og har derfor en hel serie af topresultater. Til gengæld er det kun blevet til én sejr, og det siger lidt om, at han mangler den sidste topfart. Han viste god form i torsdags og burde have en god chance for at klare bakken, men for at komme i spil til podiet, skal han satse på stor udskilning. Kommer han ikke med hjem, har Cofidis Damien Touze, der er mere holdbar, men knap så hurtig.

Endelig vil vi pege på Sean De Bie. Belgieren er bestemt ikke ren sprinter, men han viste til gengæld fremragende form i fredags. Kommer der kun begrænset udskilning, bliver det umuligt, men bliver løbet knaldhårdt, vil han kunne være med i kampen om en fornuftig placering. Roompot-Charles har også Boy Van Poppel, der nok er den foretrukne sprinter, hvis han klarer stigningen, samt Michael Van Staeyen, men det er efterhånden mange år siden, at sidstnævntehar vist sig frem i spurterne, og han mangler også den fornødne holdbarhed.

Andre sprintere er Ty Magner, John Murphy, Christophe Noppe, Sacha Weemaes, Jacob Hennessy, Lucas Carstensen, Aaron Grosser, Maxime Moncassin, Daniel Viejo og Albert Torres, men de får alle svært ved at klare bakken. Det burde Enrique Sanz have bedre chancer for, menhan mangler den fornødne fart.

***** André Greipel

**** Alexander Kristoff, Marcel Kittel

*** John Degenkolb, Jempy Drucker, Jurgen Roelandts, Timothy Dupont, Sondre Holst Enger

** Jon Aberasturi, Thomas Boudat, Hugo Hofstetter, Andrea Pasqualon, Davide Cimolaim, Sean De Bie, Boy Van Poppel

*  Matteo Moschetti, Boy Van Poppel, Rick Zabel, Ty Magner, Michael van Stayen, Daniele Bennati, Alan Banaszek, Enrique Sanz, Christophe Noppe, Sacha Weemaes, Damien Touze, Rudiger Selig, Guillaume Boivin, Jacob Hennessy, Daniel Viejo, Albert Torres

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense John Degenkolbs sejr fra 2018, Dan McLays dramatiske sejr fra 2017, André Greipels sejr fra 2016, Matteo Pelucchis sejr fra 2015, Sacha Modolos sejr fra 2014 samt Kenny Dehaes’ sejr fra 2013.