Optakt: Vattenfalls Cyclassic

nullPå trods af dopingskandaler og en cykelsport i dyb krise kan weekenden stadig byde på topklasse cykling i Tyskland, nærmere bestemt Hamburg, hvor Vattenfalls Cyclassic (tidligere kendt som HEW Cyclassics) køres i den tyske storbys gader.

På trods af sin status som del af den tidligere World Cup og nuværende placering på ProTour-kalenderen har Vattenfalls Cyclassic aldrig været betragtet som et af de helt store løb. I cykelsportens egen terminologi er det nemlig et meget ungt løb og i en sport, hvor det historiske er en betydelig del af et løbs prestige, har løbet, på trods af mange verdensranglistepoints, haft svært ved at vinde accept.

Det er egentlig lidt ærgerligt. Tyskerne har nemlig lavet en rute på 243,2 kilometer, der sørger for at spændingen bliver holdt lige til det sidste. Selve løbet foregår på flere rundstrækninger i og omkring Hamburg by, og løbets spænding er centreret omkring stigningen Waseberg, der inden for de sidste 110 kilometer skal placeres fire gange.

Waseberg er omkring 700 meter lang og derfor ikke noget, der burde afskrække ryttere, der lige kommer fra Frankrigs bjerge, men med procenter på op til 15 procent er der ikke tvivl om, at den sidste passage med 16 kilometer til mål, vil fremprovokere en udskillelse efter omtrent 230 kilometers cykling. Herefter går det en smule op og ned indtil de sidste 9 kilometer indtil målstregen, de er stort set flade.

Ruten inviterer til at en lang række forskellige ryttertyper kan gøre sig gældende. Waseberg er ikke værre end at mange sprintere stadig kan sidde med helt fremme, men kan omvendt også være et springbræt for de ryttere, der nærmest kan sprinte over bakker under en kilometers længde. Samtidig kan tempostærke ryttere også være med til at præge løbet, idet de har mulighed for at holde et forspring ind mod målstregen.

Vattenfalls Cyclassic plejer derfor at være et af de vanskeligere løb at forudsige. Udover en uforudsigelig rute, er der også den faktor, at det efter Tour de France kan være svært at vide, hvor rytterne er henne formmæssigt. Normalt plejer rytterne fra Tour de France at komme til løbet i storform, men omvendt kan de tre uger i Frankrig også have slidt kroppen så meget at de ikke har noget at byde ind med. Samtidig er der en lang række andre ryttere med gode resultater i mindre løb, men hvor konkurrencen også har været af en helt anden karakter end den man møder i Touren.

Sidste år vandt den italienske Quick-Step-rytter Filippo Pozzato foran sin daværende holdkammerat Luca Paolini. Pozzato var ikke i nærheden af noget der mindede om form i starten af Touren, men han kæmpede sig igennem og blev mere synlig frem mod slutningen af løbet. Det forholder sig dog sådan, at han er en meget uforudsigelig type, der ofte vinder, når ingen regner med ham, og omvendt falder helt igennem, når man betragter ham som storfavorit.


Sidste års vinder Filippo Pozzato

Måske er Pozzatos holdkammerat Paolo Bettini et bedre bud, selvom han nok mere satser på at vinde ved verdensmesterskaberne i slutningen af september, hvilket burde udelukke at han kan kæmpe med om sejren i morgen. Med Bettini kan man aldrig vide sig sikker, idet han selv et stykke fra topformen kan blande sig med de bedste.

Siden sidste år er Luca Paolini skiftet til Liquigas, fordi han ville have en chance for at køre for sig selv. Efter en start uden mange resultater virker det som om, at han under Tour de France fandt sig til rette, og Paolinis kombination af hurtighed og acceleration er perfekt til Vattenfalls Cyclassic.

Efter et godt Tour de France må spanske Oscar Freire dog finde sig i at være den umiddelbart største favorit. Freire har faktisk ikke haft større succes i tidligere udgaver af løbet, hvilket er overraskende, idet ruten er mere eller mindre perfekt til den alsidige sprinter, der udover at stole på sine egne evner i en spurt, også kan håbe på, at de værste konkurrenter vil blive sat på stigningerne ind mod mål.

To andre sprintere, Thor Hushovd og Erik Zabel, kommer også direkte fra Tour de France, hvor særlig sejren på Champs Elyssées må give Hushovd en kæmpe moral. Måske er ruten lidt for udfordrende for nordmanden, hvilket omvendt ikke kan siges at være tilfældet for Erik Zabel, der tidligere har vundet løbet. Zabels bedste dage er ovre, men han kan stadig vinde enkelte massespurter og dette gælder især hvis løbet er blevet kørt hurtigt.

Herudover bør der holdes øje med de to tyske mandskaber T-Mobile og Gerolsteiner, der stiller til start med mandskaber, hvor alle på dagen kan have en chance, men hvor man omvendt også må sige, at der ikke er nogen oplagt storfavorit. Italienske Fabrizio Guidi skal også nævnes grundet sin gode form, men spørgsmålet er hvor meget den seneste tids polemik har gået ud over Phonak-holdets koncentration, mens en anden italiener Alessandro Ballan stadig leder efter det resultat, der kan få ham frem blandt sportens helt store.

Team CSC kan faktisk godt tillade sig at have store forventninger til et godt resultat. Holdets australske sprinter Stuart O’Grady vandt løbet i 2004, og viste, at han ved udgangen af Tour de France var i glimrende form. Også vinderen af Paris-Roubaix, Fabian Cancellara, har tidligere klaret sig godt i løbet, ligesom Kurt-Asle Arvesen har klaret sig godt på det seneste. Disse bakkes blandt andet op af tre danskere, hvor Allan Johansen sagtens kan få en hovedrolle, hvis han rammer dagen. Matti Breschel og Jakob Piil må realistisk set nok forberede sig på roller som hjælperyttere, men så kan de passende samtidig bruge løbet som opvarmning til Post Danmark Rundt.

Løbet kan følges live på www.feltet.dk.