Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Vattenfalls Cyclassic

Optakt: Vattenfalls Cyclassic

15. august 2009 10:120

ProTouren fortsætter på søndag med Vattenfalls Cyclassic, der tidligere gik under navnet HEW Cyclassic og som køres i den tyske storby Hamburg og dens omegn.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Der er ingen grund til at benægte, at efterårets løb på ProTouren er en mere blandet fornøjelse end de storløb foråret byder på og ”klassikeren” i Hamburg passer fint ind i det selskab som et løb, der ganske vist er seværdigt og har masser af stemning ude på ruten, men som stadig mangler den intensitet og historiemæssige baggrund, der gør løbet til mere og andet end underholdning på en given søndag.

Et af Vattenfalls Cyclaisscs største problemer er de manglende højdemæssige udfordringer i løbet, hvor den potentielle udskilning er centreret omkring stigningen Waseberg. Dette har i tidligere år betydet, at løbet ligesom Milano – San Remo typisk er blevet afgjort i en massespurt i en gruppe på en 30-40 ryttere. Selvom det ikke skal fornægtes at feltets hurtigste ryttere har udviklet deres stamina og evner på stigningerne de seneste 10-15 år, så bidrager det absolut ikke til spændingen i løbet, hvis man på forhånd ved, at chancerne for en massespurt er overvældende.

Hvad løbet ikke har i udfordringer og spænding, har det til gengæld i omgivelserne. For det første har løbets status som Tyskland største løb ikke ligefrem fået folk til at blive hjemme og det at løbet køres midt i en af Europas største byer gør at tilskuerne danner en fantastisk ramme alene på grund af mængden. Herudover har der været masser af motionsryttere ude på ruten samme formiddag i en begivenhed, der efterhånden har udviklet sig til et af verdens største motionsløb.

Ruten
Når det kommer til selve planlægningen af ruten har arrangørerne valgt den helt klassiske fremgangsmåde som ses i de fleste af de store klassikere. En længere indledning uden de store udfordringer tjener kun til at få kilometer i benene og til at få etableret dagens første udbrud. Dernæst indledes finalen med omkring 80 kilometer til mål, hvor feltet først passerer en mindre stigning på Falkenberger Weg, der dernæst leder hen til Waseberg, der med stigningsprocenter på op til 15 % er løbets egentlige vanskelige udfordring.

Fra Waseberg kører man hen til målstregen for første gang og derfra ud på en rute, der får rytterne over Waseberg endnu tre gange inden løbet slutter af med en flad strækning på 16 kilometer ind til mål, hvor det hele typisk bliver samlet igen.

Et af de største problemer med ruten er, at man har skåret kraftigt ned på distancen de foregående år, hvorfor der nu kun køres 213 kilometer. Det gør det lettere for flere ryttere at sidde med helt ind til afslutningen, hvorfor sprinterholdene typisk har flere hjælperyttere til rådighed, når de angrebslystne på Waseberg skal hentes ind til sidst. Desværre skyldes den distancemæssige begrænsning nok det førnævnte motionsløb, der optager ruten det meste af formiddagen, men for at Vattenfalls Cyclassic virkelig skal have spænding om udfaldet af løbet (og ikke blot om hvem der er den hurtigste sprinter), så burde løbet have endnu to omgange omkring Waseberg og samlet distance på 245 kilometer.

På trods af disse problemer må man forbløffes over, hvordan løbet logistisk set kan lade sig gøre, da store dele af Hamburg midtby er lukket ned i forbindelse med løbet, men med vanlig tysk effektivitet i baghovedet må det konstateres, at løbet siden 1996 er blevet afviklet uden egentlige problemer.

Favoritterne
Med ovenstående rutebeskrivelse kan det næppe undre, at løbets store favoritter skal findes blandt feltets hurtige folk, det være sig sprintere med gode evner på mindre stigninger eller gode afsluttere, der ikke normalt deltager i massespurter, men som i en mindre gruppe sagtens kan gøre sig gældende. I det lys er det lidt underligt, at den bedste sprinter af dem alle, Mark Cavendish, ikke er med i løbet, men mon ikke at Team Columbia-HTC nok skal gøre sig gældende alligevel med enten André Greipel i en massespurt eller Edvald Boasson Hagen, hvis en mindre gruppe får revet sig løs i afslutningen.

Favoritgruppen kan faktisk deles kraftigt op i disse to grupper. I forhold til dem, der skal angribe ude fra må Silence-Lotto være det hold med de største ambitioner og muligheder. Godt nok har holdet mistet sidste års vinder Robbie McEwen (der ikke stiller til start), men de har stadig Greg van Avermaet, Philippe Gilbert og Jurgen Roelandts, der alle minder meget om hinanden, og som i hvert fald har det til fælles, at de ikke er oplagte vinderemner, hvis de skal sprinte i en større gruppe. Derfor har holdet en klar interesse i at gøre løbet så hårdt som muligt og sørge for at tempoet bliver holdt højt over og efter Waseberg.

En lignende taktik kunne være Matti Breschels (Team Saxo Bank) mulighed for at få sit endelige gennembrud i et af de store endagsløb. Vattenfalls Cyclassic er nok det løb i kalenderen, der passer bedst på Breschels karakteristika for han kan både være med i den offensive satsning på stigningerne og køre en glimrende finale, hvor der ikke er mange, der er hurtigere end ham i en mindre gruppe. Saxo Bank har også Fabian Cancellara til start, men hvor han er henne med hensyn til formen er svært at sige for han har ikke kørt siden Touren. De to danskere Jakob Fuglsang og Frank Høj skal sørge for at hjælpe Breschel længst muligt, men det bør da bemærkes at Høj blev nummer tolv i sidste års udgave af løbet.

Ellers er løbet spækket med vinderkandidater og outsidere. Thor Hushovd (Cervelo) skal i gang efter et veloverstået Tour de France, hvor han opnåede præcist hvad han ønskede. Til gengæld skuffede Gerald Ciolek (Milram) i Touren, men som kaptajn for det største tyske hold er Ciolek næsten pisket til at levere varen i hjemlandets største cykelløb. Andre gode bud er José Joaquin Rojas Gil (Caisse d’Epargne), Allan Davis og Tom Boonen (Quick-Step), Francesco Gavazzi (Lampre) samt Liquigas’ sprinter Daniele Bennati.

DEL
You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#539#' ' at line 1