Optakt: VM – enkeltstart (herre)

Fabian Cancellara, Bradley Wiggins og Tony Martin er alle til start i Italien. Samtidig har alle tre tempostjerner VM som et stort mål for sæsonen, hvorfor onsdagens enkeltstart synes mere betydningsfuld end i årevis. Det kan nemlig blive sidste gang vi ser alle tre stille til start i et enkeltstartsmesterskab helt på toppen af deres fysiske formåen.

Årets VM bliver derfor en sand kamp mellem de seneste års klart største profiler i kampen mod uret og vil på nogen vis afgøre spørgsmålet om, hvem der egentlig er bedst. Det bliver skørt spændende, især da vi faktisk ikke har haft chance for at se dem dyste på lige vilkår ret ofte de seneste par år.

Indtil cirka 2011 var Fabian Cancellara mere eller mindre usårlig. I 2012 fravalgte Wiggins og Cancellara VM, som Tony Martin da også vandt sikkert. Til VM i København sluttede alle tre på podiet, med Tony Martin som klar vinder. Til OL i 2012 satte Wiggins til gengæld dem alle på plads. De har skiftedes lidt til at slå hinanden på Tourens lange enkeltstarter over de seneste sæsoner, selvom Tony Martin synes at have overtaget, så længe enkelstarten ikke ligger for sent i løbet. Og selvom det er tydeligt for enhver, at Fabian Cancellara ikke rigtig brænder for enkeltstartcyklen længere, så formåede han alligevel for nyligt at slå Tony Martin på Vueltaens lange (ganske vist kuperede) enkeltstart. Alt imens har Bradley Wiggins vurderet, at den bedste VM-optakt var at køre Tour of Britain, og selvom vi er mange der vil hævde, at Vueltaen altid vil være den bedste optakt til VM, så plejer Wiggins og Team Sky ofte at få ret.

Disse tre superstjerners indbyrdes kamp synes på mange måder derfor helt åben, hvilket er ret så fedt.  Og ja, der er naturligvis også danskere og andre interessante profiler til start, men det ville være fjollet at benægte, at lige netop denne enkelstart handler om andet end en schweizer, en tysker, en englænder og en lang, flad rute gennem Toscana.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Ruten

Modstat i fjor hvor Limburg udsatte mesterskabsrytterne for en utraditionelt kringlet og kuperet rute, så er årets tur gennem Toscana noget mere ligefrem. Det er en rigtig rute for specialisterne: Den er flad, lang og har relativt få sving. Hvis det lyder kedeligt, så husk at der er tale om Toscana og Firenze, så i det mindste bliver det særdeles scenisk.

Som bekendt udmærker årets VM sig ved, at udspille sig over hele Toscana-regionen i Italien. Herrernes enkelstart starter ved Montecatini-distriktet, der ligger nordvest for Firenze. Herfra kører rytterne nordøst mod Pistoria, hvorefter man kører sydøst resten af dagen indtil man når målstregen i Firenze.

Der er meget lidt at sig om ruten udover det oplagte: den er lang (næsten 58 kilometer) og stort set flad hele vejen, hvor det dog bliver mere og mere teknisk og kringlet som rytterne nærmer sig Firenze. Efter lidt over seks kilometer skal rytterne dog passere en enkelt stigning på godt 1,2 kilometer, men i det store regnskab vil den ikke gøre den store forskel. Det handler om at kunne holde en høj fart på flad vej over næsten 60 kilometer.

En tank, en bjørn og en iPhone

Martin, Wiggins, Cancellara. Tre favoritter, tre enestående talenter med hver deres forcer, men der kan desværre kun uddeles en guldmedalje. Til fælles har de deres fortræffelighed på enkeltstartscyklen, men ikke så meget andet. De er så herligt forskellige.

Tony Martin synes endelig at have opgivet klassementsambitionerne i Grand Tours til fordel for at fokusere på det, som han gør så godt, hvilket er at vinde enkeltstarter. Tony Martin er stilistisk en tonser af den østtyske skole og kører derfor ofte med håbløst tungt gear. Jo fladere og mindre teknisk ruten er jo gladere er ’Der Panzerwagen’, som Martin så hengivent kaldes. Det er mere effektivt end det er flot og det virker måske lidt gammeldags, men omvendt er der også noget nostalgisk forførende ved Martins tankkørsel. Det bringer skønne minder ’Der Jan’, og det er jo herligt.

Fabian Cancellara har gennem en årerække fokuseret mindre og mindre på enkelstartcyklen, men trods en lettere ambivalent fornemmelse overfor disciplinen er schweizeren nok den der fra naturens side er bedst udrustet til at køre alene over 60 kilometer. Bakker strøet ud over ruten er ham kun en fordel, for her kan den schweiziske bjørn sagtens slynge sine +80 kilo over med kraftige, hidsige accelerationer. Har ruten endda en masse sving hvor Cancellara kan bruge sine fortræffelige teknik til at flyve gennem svingene er det blot endnu bedre. Han ser sådan lidt dyrisk og arrig ud på enkeltstartscyklen som benene hugger derudaf.   

Den schweiziske bjørn går på hidsig, vuggende jagt. Den tyske tank tromler derudad. Bradley Wiggins er som Tony Martin også mere mekanisk end dyrisk, men så stopper lighederne også. Martin fungerer på trods; Wiggins virker fordi der er tænkt over sagerne. Hvis Wiggins er en iPhone 5 så minder Tony Martin mere om en Nokia 3310 i den forstand, at han måske ikke er så smuk at se på, men der er alligevel noget charmerende ved hans funktionalitet. Wiggins er så gennemført at han fremstår en smule fremmedgørende.

Wiggins udmærker sig altså ved sin lettere dødssyge og kedelige modernitet. Alt ved Wiggins er øjensynligt målt, vejet og designet på skønneste vis i Team Sky og Team GBs højteknologiske laboratorium, hvor de forstår at smede sig medaljer. Wiggins ben og korpus synes umuligt at kunne træde lige så mange watt som hans mere muskeløse rivaler, men det går som oftest ganske udmærket.  Wiggins er efterhånden blevet 33 år gammel og går allerede med planer om at vende tilbage til velodromen og den olympiske hæder, som englænderne sætter så højt. Men før man bortskriver Wiggins, er det værd at erindre, at Wiggins om noget er en mand, der forstår at fuldføre de mål, han sætter sig, og Wiggins har sat sig for, at vinde guld til VM.

Favoritterne

Tager man den flade rute i betragtning, er det svært ikke at have Tony Martin (Tyskland) som snæver favorit. Han er simpelthen et monster og ruten er ham nærmest skræddersyet. Han har vundet VM-enkeltstarten relativt sikkert de seneste par år og kan med endnu en sejr tangere Michael Rogers tre sejre, hvormed han kun er én sejr fra Fabian Cancellaras rekord på fire guldmedaljer. Ikke nok med at ruten tilgodeser Tony Martin, så synes tyskeren simpelthen at ville det mere.

Læs også

Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

Bradley Wiggins (Storbritannien) vil også gerne, og hvis Wiggins kan ramme en form, der minder om den fra OL 2012, så kan han sagtens tænkes at slå Tony Martin. Men kan Wiggins så det? Englænderen har langt fra haft nogen perfekt sæson, hvor uheld er kommet i vejen for det meste, men omvendt er han om noget en mesterskabsrytter. Han har altid været specialist i at sætte sig op til specifikke mål og spørgsmålet er så, om Wiggins' målrettede planlægning trumfer Tony Martins løbsfart fra Vueltaen. Foruden OL synes Wiggins ikke specielt interesseret i at gentage sig selv, og Wiggins mangler stadig at vinde et VM på landevej. Det kan blive tæt.

Fabian Cancellara (Schweiz) er så den, der sandsynligvis må stille sig tilfreds med bronze, hvilket er lettere svært at taste, når man som mange andre anser schweizeren som den mest talentfulde af de tre - den der skønnest at se på, den med den største motor. ’Problemet’ er bare, at Fabulous Fab™ også har en reel chance for at vinde linjeløbet.  Han vil næppe holde noget tilbage i udgangspunktet, men hvis han er lidt efter ved første mellemtid, er det spørgsmålet, om Cancellara ikke vil holde lidt igen med henblik på sødagens linjeløb, som nok i virkeligheden det, der driver ham. Får Cancellara derimod gode mellemtider, ja så kan det blive meget svært for både Martin at Wiggins at slå igen.

Cancellaras vægelsind er så Taylor Phinneys (USA) store chance for atter at sikre sig en medalje. I fjor blev Phinney nummer 2 på en kuperet rute, der ingenlunde passede ham, og der er ingen tvivl om, at Phinney er så skørt talentfuld, at han nok skal vinde en guldmedalje før eller siden. Det bliver bare næppe i år. 

Valil Kiryienka fuldendte podiet i 2012, og selvom hviderusseren ikke kan nyde godt af en lige så hård rute, så viste han så god form mod slutningen af Vueltaen, at han sagtens kan tænkes at overraske igen. Ser man på de mere klassiske enkelstartspecialister, så virker det sandsynligt, at tempotalenter som Adriano Malori (Italien), Alex Dowsett (Storbrittanien) og Michal Kwiatkowski (Polen) vil kæmpe med om pladserne i top 10. Andre prominent navne tæller Sylvain Chavanel (Frankrig), Lieuwe Westra (Holland), Jonathan Castraveijo (Spanien) og Richie Porte (Australien), men de får alle svært ved virkelig at kæmpe med om de flotteste placeringer.

Danmark har to ryttere til start, nemlig Alex Rasmussen og Rasmus Quaade. For begge vil en plads i top 15 være absolut godkendt. Alex Ramussen har Vueltaen i benene og den flade rute passer ham fortrinligt, men det kan samtidig heller ikke benægtes, at Rasmussen er bedre egnet til de mellemlange enkeltstarter. Alex Rasmussen kan kun overraske positivt. Ramus Quaade er her mest for at lære, og det er klogest ikke at have nogen forhåbninger overhovedet. Den 15.september blev Quaade nummer fire i Chrono Champenois - efter Stefan Küng, Damien Howson og Cambel Flakemore, der mandag dystede i U23-rytternes enkeltstart. Som Alex Rasmussen kan Rasmus Quaade kun overraske positivt.       

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Tony Martin

****: Bradley Wiggins

***: Fabian Cancellara

**: Taylor Phinney

*: Michal Kwiatkowski, Vasil Kiryienka, Adriano Malori, Alex Dowsett