Optakt: VM i holdforfølgelsesløb (herrer)

Det danske 4000 meter-hold for herrer er i dag de første danskere i aktion ved denne uges VM i banecykling. Holdet er blevet et stærkt symbol på den succes, dansk banecykling har nydt siden OL i 2008. Den gang kulminerede en ambitiøs satsning i OL-sølv med blandt andre den nuværende landstræner, Casper Jørgensen, på holdet.

Siden har holdet til de fleste mesterskaber stillet op som medaljeaspiranter, og i øjeblikket må de betegnes helt i toppen. Det er ikke uden mange udskiftninger - dygtige baneryttere er også interesante for professionelle landevejshold - men der har hele tiden været nye, primært unge, ryttere klar til at kæmpe sig ind på holdet. Det er netop den fødekæde af stærke unge ryttere, som har gjort projektet langtidsholdbart og succesfuldt.

Fire stærke danskere klar - trods skader

Således gælder det også, når vi ser på det danske hold, der de næste to dage skal prøve at køre en medalje hjem, helst en af af guld. Frederik Rodenberg på 22, Rasmus Lund på 21 og Julius Johansen på 20 har stadig mange gode år foran sig. Lasse Norman Hansen på 28 er således alderspræsidenten på holdet og med tre OL-medaljer har han også vist sin klasse flere gange.

Matias Malmberg på 19 er med som reserve, men han har stadig et stykke op til de fire andre.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Man kunne være fristet til at tro, at dette VM ville gå skidt for det danske hold, for der er faktisk flere stærke ryttere, der kunne have budt sig til. Niklas Larsen, der ligesom Rodenberg og Norman var med til at vinde bronze ved OL i Rio, har været skadesplaget denne vinter - først med en knæskade og siden med et brækket ben. Endnu en rytter fra Rio-holdet, Casper Folsach, måtte stoppe karrieren på grund af helbredsproblemer, inden denne banesæson startede - ellers kunne han også have kæmpet med om en plads på holdet. At det danske hold stadig har været i topklasse denne vinter viser netop bredden i projektet.

Udfordringen kommer primært fra Down Under

Det danske hold tager af sted med EM-guld og en vild dansk rekord fra tidligere på sæsonen. De 3.48,762 var på det tidspunkt verdens næsthurtigste tid. Danskerne vandt også sæsonens første to World Cup-afdelinger, inden et reservehold kørte en fin ottendeplads hjem i den tredje. De sidste tre afdelinger sprang de over - VM-kvalifikationen var sikret, og OL-kvalifikationen også så godt som.

Vi er dog som fans af banecykling blevet snydt for duellen mod de australske verdensrekordholdere. Australierne sendte kun sit stærkeste hold til World Cuppens fjerde og femte afdeling. Mens det blev til et lidt overraskende nederlag til Schweiz i fjerde afdelings finale, så var de i særklasse på hjemmebane i femte afdeling. Med 3.48,282 i semifinalen satte de sæsonens hurtigste tid og kom tæt på deres verdensrekord fra sidste års VM.

Det australske hold er også skadesramt, da Kelland O'Brien brækkede kravebenet i Tour Down Under og derfor ikke er med til VM. Men kombinationen af Leig Howard, Alexander Porter, Cameron Scot og Sam Welsford er stadig uhyggelig stærk. Bredden er også stor for australierne. De må betratges som favoritterne, men med Danmark som en stærk førsteudfordrer.

Det er også sandsynligt, at australiernes verdensrekord på 3.48,012 står for fald. Typisk plejer det sidste VM inden OL at kaste en ny verdensrekod af sig, og både Danmark og Australien har været tæt på denne sæson.

Flere kan sagtens udfordre

Ingen af de to hold kan dog vide sig sikre på noget som helst. Selvom de virker til at være et niveau bedre end de andre, så er der ikke plads til dårlige dage. Men det er svært at svare på, hvem der er bedst efter Australien og Danmark.

Der er en stærk gruppe med New Zealand, Schweiz, Italien, Tyskland, Frankrig, som alle kan køre med om medaljer - men de skal enten finde noget ekstraordinært eller håbe på underpræsteren fra både Danmark og Australien for at kunne vinde guld.

Stærkeste hold denne sæson efter Australien og Danmark må umiddelbart siges at være Schweiz. Med World Cup-sejren over Australien er de de eneste, som har slået et af top 2-holdene i stærkeste opstilling denne sæson. De kørte 3.49,982 i en tæt semifinale mod New Zealand efterfulgt af en lidt langsommere finaletid mod et australsk hold, der knækkede til sidst. Det vidner om, at de kan køre med helt i toppen. Men de har også langt op til de 3.47, som sandsynligvis er krævet for guldet.

New Zealand har med stabile World Cup-præstationer vist sig som det umiddelbart fjerdebedste kort efter Schweiz. Tre top 3-placering har de sikret, men heller ikke de har udfordret med tider som Danmark og Australiens.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Italien vandt sølv til EM og har leveret stabilt i World Cuppen, som de også vandt. De viste også god styrke i anden World Cup-afdeling, hvor de pressede Danmark, men de har heller ikke vist, hvad der skal få dem helt op i toppen. Styrkemæssigt står de formentlig omkring Schweiz og New Zealands niveau.

Tyskerne vandt en World Cup-afdeling, der ikke var så stærkt besat - de skal ikke dømmes ude, men de har ikke vist et rigtig stærkt resultat denne sæson. Frankrig var det eneste hold, der tog sidste World Cup-afdeling seriøst og vandt derfor sikkert. Stærke præstationer i de første to afdelinger viser klasse, men de får svært ved at komme meget under 3.50. De er til gengæld langt fra OL-kavlifikationen og skal toppræstere, hvis de vil med til Tokyo - så motivationen burde være i top.

Det britiske spørgsmålstegn

Og så er der det store spørgsmålstegn; Storbritannien. Landet der har domineret ikke blot denne disciplin, men stort set al banecykling i mange år og støvsuget OL-guldmedaljer. Er deres tid forbi?

Briterne vandt sølv ved sidste VM, klart efter Australien. De vandt kun bronze til EM og var igen et niveau bag danskerne og tabte også en semifinale til Italien. Siden har de kun kørt to World Cup-afdelinger uden at gøre det helt store væsen af sig. Men det har været nok til både VM- og sandsynligvis også OL-kvalifiktion, så de har ikke behøvet mere.

Alligevel må det bekymre lidt, at de var så langt fra Australien til VM og Danmark til EM. Men kun en tåbe frygter ikke det britiske banelandshold. Når de kan lugte OL, begynder de at finde alle de marginale fordele frem, og så har de alligevel stor styrke.

Umiddelbart vil jeg i mangel af bevis på andet vurdere dem bag Ausatralien og Danmark, men mon ikke de nok skal udfordre. Det er værd at huske på, at deres ultimative mål er OL. Australien vandt også over dem til VM for fire år siden i London, men briterne kom og tog OL-guldet. Jeg glæder mig til at se briterne, men forventer endnu ikke at se dem øverst på skamlen.

Favoritvurdering

***** Australien

**** Danmark

*** Storbritannien

** Schweiz, New Zealand, Italien

* Tyskland, Frankrig