Optakt: Volta a Catalunya

Selvom der i Volta a Catalunya både er WorldTour-point på spil og planlagt en spændende, bjergrig rute, så kommer Volta a Catalunya anno 2013 ikke til at stå i stjernernes tegn. De vigtigste etapeløbsryttere er nemlig blevet væk.

Der er flere forklaringer på, hvorfor dette historiske, højt rangerede og ganske nydelig løb pludselig kæmper for sin eksistens. Der er dels den pressede spanske økonomi; de fleste spanske løb kæmper på sin vis blot for overlevelsen.

Samtidig er der placeringen på UCI’s kalender. Siden 2010 er Volta a Catalunya blevet kørt i marts, mens det i årtiet forinden typisk blev kørt i enten maj (2005-2009) og før da juni. Hvor maj-placeringen ikke var ideel, da løbet dels blev kørt samtidig med Giro d’Italia og dels ikke lå specielt oplagt i forhold til Tour de France, så kommer placeringen umiddelbart efter Milano-Sanremo også med sine anker, da der køres sideløbende etapeløb i Italien (Settimana Ciclistica Internazionale) og Frankrig (Criterium International), foruden de nordlige forårsklassikere.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Der er altså hård kamp om at tiltrække stjernerne ugen efter Milano-San Remo. Alligevel kommer Volta a Catalunyas største problem fra oven: Vejret. Som bekendt ligger Katalonien placeret i det nordøstlige Spanien. Det gør en forskel, om løbet køres i marts frem for maj eller juni.

I fjor endte det hele i kaos og arrangørerne blev kritiseret fra adskillige fronter. Det er svært ikke at tolke årets relativt svage fremmøde som et direkte resultat heraf. Specielt hårdt må det være, at løbet ikke vil danne scene for endnu en duel mellem Alberto Contador (Team Saxo-Tinkoff) og Chris Froome (Sky); en duel der i stedet foregår på Korsika i Criterium International.      

Første mål for arrangørerne må derfor være at undgå de samme fadæser fra sidste års udgave. Omdømmet skal repareres og løbet skal genvinde holdenes tillid. Trods sidste års uheld, så tyder den planlagte rute ikke på, at arrangørerne har tænkt sig at ændre det store; den bjergafslutning, der sidste år skabte anarki, er således atter med.

Arrangørerne frister altså skæbnen, hvilket nok også blot må betragtes om et levevilkår af, at arrangere bjergetaper i skiområder i marts. Hvor arrangørerne ikke kan forventes at kontrollere vejret, så må vi – tilskuere og ryttere – godt forvente, at arrangørerne har forberedt sig på det værste i år, således at de samme forsinkede beslutninger ikke gentager sig  

Ruten 

Hvis vejret tillader det, så bliver Volta a Catalunya dog lidt af et festfyrværkeri. Der er tale om et løb, hvor sprinterne kun kan forventes at føre sig frem på et par etaper, mens der for klassementsrytterne vil blive kæmpet fra start til slut.

Første etape med start og mål i Calella viste sig sidste år at være særdeles udslagsgivende i og med, at et udbrud med Michael Albasini fik al for lang snor. Albasini, der ikke er nogen dårlig bjergrytter, kom i mål med halvandet minut til feltet, og da løbets hårdeste bjergetaper samtidig blev kraftigt forkortet, endte Albasini som sikker vinder.

Selvom årets Calella-etape næppe bliver lige så udslagsgivende, så er der stadig tale om en hård etape. Over lige knap 160 kilometer skal feltet passere fem stigninger – fire i kategori-3, en i kategori-1 – hvor toppen på den sidste nås med blot 8,8 kilometer til mål. Den sidste stigning, Alto de Collsacreu, er kun lidt over tre kilometer lang og stiger med beskedne 6 % i gennemsnit, men selvom det næppe bliver her favoritterne spiller ud, så bliver det heller ikke en dag for sprinterne. Anden etape med start i Girona og mål i Banyoles er langt mere medgørlig og vil formentlig slutte i en massespurt, specielt set i lyset af de strabadser, der venter rytterne dagen efter.

Tredje og fjerde etape udgør løbets nøgleetaper. Tredje etape er på 180 kilometer og er en meget ligefrem etape, hvor to mindre stigninger baner vejen for en spektakulær finale ved skisportsområdet Vallter 2000. Denne stigning er næsten 20 kilometer lang og med et gennemsnit på 6 %, hvoraf de sidste 12 er klart de stejleste, hvorfor stigningen vil skabe seriøs udskilning – hvis etapen da ikke bliver forkortet.

Volta a Catalunyas egentlige kongeetape kommer dog først dagen efter. Feltet starter ud i Llanars og skal derfra køre 218 kilometer inden mål på toppen af Port Ainé (18,9 kilometer, 6,3 %), der som dagen før hører til ’special kategorien’. Inden da skal rytterne dog først over fire hårde, om end knap så stejle stigninger. Det vil givetvis være her løbet afgøres.

Fredagens femte etape med start i Rialp og mål i Lleida er designet til sprinterne. Selvom ruten indeholder en længere stigning midt på dagen, så går det let nedad hele vejen mod mål, hvorfor udbrud nok skal blive hentet. Sjette etape er igen en kuperet sag med en stigning kort før mål, men hvor der næppe vil blive angrebet og det mest sandsynlige er, at en decimeret frontgruppe vil afgøre det i mellem sig. Samtidig hylder denne etape den afdøde Xavier Tondo – der omkom i en uheldig ulykke i hjemmet for et par år siden – ved at slutte foran et sportscenter opkaldt i hans navn i Tondos hjemby, Valls.    

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Den afsluttende etape med start i El Vendrell bliver en kort, intens sag, der primært udspiller sig i Kataloniens perle, Barcelona. I Barcelona bliver feltet ført ind på en kort, men udfordrende rundstrækning, hvor de i alt skal passere den notoriske bakke Alto de Montjuic hele otte gange! Stigningen er omkring to kilometer lang med et gennemsnit på 4,8 %, men de sidste 500 meter stiger med omkring 13,6 procent og kan således godt give spredning.

Rutevurdering

1. Etape (18/03): Calella – Calella, 159,3 km (**)

2. Etape (19/03): Girona – Banyoles, 160,7 km (*)

3. Etape (20/03): Videres – Vallter 2000, 189,1 km (****)

4. Etape (21/03): Llanars – Port Ainé, 217,7 km (*****)

5. Etape (22/03): Rialp – Lleida, 156,5,3 km (*)

6. Etape (23/03): Amacelles – Valls, 178,70 km (**)

7. Etape (24/03): El Vendrell – Barcelona, 122,2 km (**)

Favoritterne

Som sagt er det en skam, at vi modsat Tirreno-Adriatico ikke kommer til at se endnu en kamp mellem Vicenzo Nibali, Chris Froome og Alberto Contador, der alle har fravalgt løbet. Der er dog rigeligt med andre stærke bjergryttere til start.

Selvom Bradley Wiggins (Sky) er på startlisten, så bliver det næppe her, at den første engelske vinder af Tour de France viser sig frem. Selvom Wiggins startede sæsonen flot i fjor, så virker sæsonen anderledes skruet sammen i denne omgang, hvor løbet nok primært bruges som forberedelse – og derudover mangler løbet en enkelstart, hvor Wiggins ville kunne skabe sig et forspring til sine (primært spanske) rivaler.

I stedet virker det mest sandsynligt, at Joaquin Rodriguez (Katusha) gentager sin sejr fra 2010. Rodriguez så stærk ud i Tirreno-Adriatico, hvor det blev til en etapesejr og podiet kun lige undslap ham. Og modsat det italienske etapeløb skal Rodriguez her ikke tænke på at forsvare sig på enkeltstart, hvorfor banen synes kridtet op til endnu en stor sejr.

En anden tidligere vinder der trænger sig kraftigt på, er Alejandro Valverde (Moviestar), der har startet sæsonen rigtig fint med en samlet sejr i Vuelta a Andalucia. Valverde gør det næsten altid godt på spansk grund, så selvom han ikke har vist alt for imponerende form i marts, vil han sikkert kæmpe med i topstriden. Holdkammeraten Nairo Quintana er samtidig et rigtig godt bud på en topplacering.

Ser man bort fra spanske kandidater, så ligner de tre veteraner Chris Horner (RadioShack-Nissan), Michele Scarponi (Lampre-Merida) og Denis Menchov (Katusha) nogle gode bud på top-5. Specielt Horner var meget overbevisende i Tirreno-Adriatico, mens Scarponi og Menchov begge så ganske anstændigt kørende ud i Paris-Nice.

Samtidig bliver Rigoberto Uran (Sky) utrolig spændende at følge. Hvor Uran i indeværende sæson primært har kørt som støtte for andre, ligner dette et løb, hvor colombianeren kan tænkes at få mere frihed. Samtidig skal man holde øje med Astana-duon bestående af Janez Brajkovic og danske Jakob Fuglsang, som begge har potentiale for top-10 placeringer.

Team Saxo-Tinkoff er også til start, men det er svært at forestille sig noget topresultat med afsavn af Roman Kreuziger og Alberto Contador. Nicholas Roche udgør det danske holds bedste bud på en top-10 placering, og selvom Roche har vist udmærket form er det dog svært at forestille sig, at Roche besidder styrken til faktisk at vinde noget i dette selskab. Rafal Majka og Chris Anker Sørensen ville også være gode bud på top-15 placeringer, men begge mangler at få nogle flere løbskilometer i benene før de kan forventes at samle resultater. Saxo-Tinkoff har derudover to yderligere danskere til start, nemlig Nicki Sørensen og Mads Christensen.

Favoritvurdering

*****: Joaquin Rodriguez

****: Alejandro Valverde

***: Chris Horner, Rigoberto Uran, Jürgen van den Broeck

**: Michele Scarponi, Denis Menchov, Nairo Quintana, Dominico Pozzovivo

*: Bradley Wiggins, Ryder Hesjedal, Tiago Machado, Nicholas Roche, Jakob Fuglsang