Optakt: Volta Limburg Classic

 Livestream Flandern Rundt, Volta Limburg Classic og GP Miguel Indurain uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold til Baskerlandet Rundt 

Løbets rolle og historie

Holland har i adskillige årtier været en af de førende cykelnationer. Alligevel har landet aldrig haft mange store løb. Det hovedsageligt flade terræn betyder, at det er svært at sammensætte udfordrende ruter, og de fleste løb i landet har en relativt lav status.

Én begivenhed skiller sig imidlertid ud. Amstel Gold Race er et af de mest prestigefulde endagsløb i verden og starter serien af ardennerklassikere. I øjeblikket er det naturligvis svært at fokusere meget på de kuperede løb senere på måneden, da alle har øjnene rettet mod de store brostensløb. For mange af de ryttere, der går efter sejren i Amstel Gold Race, er det imidlertid i disse dage, at den sidste forberedelse skal afsluttes.

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

De fleste af stjernerne plejer at rejse til Baskerlandet for at fintune formen, men der er faktisk altid en mulighed for at teste benene på de veje, der benyttes i den hollandske klassiker om bare to uger. Lørdagens Volta Limburg Classic afvikles på mange af de samme stigninger, der skal bestiges igen senere på måneden, og det gør det til den perfekte begivenhed til at forberede sig til det store slag. I år, hvor Amstel Gold Race afvikles en uge tidligere end normalt og muligheden for forberedelse i Baskerlandet derfor ikke eksisterer, er rollen som Amstel-forberedelse endda endnu mere klar.

Volta Limburg Classic blev første gang afviklet i 1973, hvor det var et amatørløb for hollandske ryttere, og det havde en sådan status indtil 1993, hvor det første gang blev åbnet for professionelle. Dengang gik det under navnet Hel Van Het Mergelland, og det var stadig primært et løb for hollandske ryttere. Det fik først en udenlandsk vinder i 2000, da Bert Grabsch tog sejren på en dag, hvor der ikke var en eneste lokal rytter på podiet.

Løbet har mest været kendt som en mulighed for mindre kendte ryttere til at gå efter lidt personlig succes, men i de senere år har det vundet større prestige. Arrangørerne har været bevidste om at gøre det til et forberedelsesløb til Amstel Gold Race, og den strategi har fungeret efter hensigten. Navnet er blevet ændret, så løbet nu kendes som Volta Limburg Classic, og dermed er forbindelsen til den kuperede Limburg-provins helt klar. Derudover har man gjort ruten betydeligt hårdere, og det har åbnet øjnene hos enkelte af de internationale stjerner.

Trods dets lighed med Amstel Gold Race skipper de fleste ardennerstjerner fortsat løbet. Baskerlandet Rundt starter bare to dage senere, og det spanske løb er stadig den foretrukne vej frem mod Ardennerne. For ryttere på prokontinentalhold er det imidlertid et perfekt alternativ, og i 2016 fik løbet endda et ekstra boost af, at selveste Philippe Gilbert brugte det som sin forberedelse til klassikerne. I år kan man også trække på et topnavn, da lokale Tom Dumoulin bruger løbet til at forberede sig til sin eneste klassiker i år, Amstel Gold Race, men han er desværre en undtagelse. Siden 2017 har løbet nemlig kæmpet lidt med at tiltrække WorldTour-hold, formentlig grundet tilføjelsen af flere løb på højeste niveau. Helt galt gik det i den seneste udgave i 2019, hvor end ikke lokale Jumbo-Visma var til start, og der ikke var deltagelse af ét eneste WorldTour-hold, men efter to års coronaaflysnijnger oplever løbet med fire WorldTour-hold en lille renæssance. Det er dog stadig primært et løb for de yngre ryttere, der her får en chance for at jagte noget succes.

Ruten varierer fra år til år, men typisk sendes rytterne op over mange af de velkendte stigninger fra Amstel Gold Race, før de kører ned til byen Eijsden, hvor de slutter med omgange på en flad rundstrækning. Løbet er slet ikke så svært som dets storebror, og ofte er det blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe. Arrangørerne har imidlertid gjort det hårdere ved at reducere antallet af omgange i finalen, og det har gjort det sværere for de stærke sprintere at komme tilbage i spil. I 2015 og 2016 og blev det således til solosejre til hhv. Stefan Küng og Floris Gerts, og Marco Canola, Jan Tratnik og Patrick Müller har i 2017, 2018 og 2019 vundet spurter i små udbrud, mens Moreno Hofland (2014) og Rudiger Selig (2013) er de seneste sprintere til at have stået øverst podiet.

Løbet var et offer for coronakrisen i både 2020 og 2021, og derfor skal vi helt tilbage til 2019 for at finde den seneste udgave. Dengang udviklede løbet sig til en hård og selektiv affære, hvor bare tre mand kom samlet til stegen. Her tog stortalentet Patrick Müller sin første store sejr, da han akkurat slog den holdbare sprinter Justin Jules i en yderst tæt spurt, mens spurtsvage Ben Hermans rullede over stregen som nr. 3. Müller måtte bare godt et halvt år efter sejren indstille sin karriere grundet kroniske benproblemer, og han forsvarer derfor ikke sin titel. Jules fandt ikke et nyt hold, da Delko lukkede sidste år, og er derfor også cykelpensionist, og da Hermans samme dag kører GP Miguel Indurain, blive der ingen gengangere fra løbets seneste podium i årets udgave.

Ruten

Efter nogle år med en ensartet rute blev løbet omlagt i 2015, da arrangørerne besluttede at inkorporere dele af den gamle rute fra tiden med navnet Hel van Het Mergelland. I stedet for at køre tre omgange på en kuperet 60 km lang rundstrækning og tre omgange på en flad rundstrækning i finalen, designede man en ny 90 km lang rundstrækning, der skulle tilbagelægges to gange. Derudover droppede man to af de afsluttende omgange, og det havde en klar effekt. Tidligere kom den sidste stigning med 30 km til mål, men med den nye rute var der fire stigninger inden for de sidste 20 km.

Tilsyneladende var man begejstrede for formatet, for ruten blev genbrugt i årene 2016 og 2017. I 2018 ændrede man igen formatet ved at afvikle det meste af finalen på en rundstrækning med den kendte Gulperberg-stigning samt den knap som kendte Koning van Spanje, men den ide blev droppet i 2019, hvor ruten igen lignede det, vi kender fra tidligere. Efter to års coronaaflysninger vender man tilbage til modellen fra 2018, idet der med undtagelse af helt marginale modifikationer er tale om totalt genbrug af ruten fra dengang. Igen slutter man i Eijsden, hvor løbet atter afsluttes med bare en enkelt omgang på den flade rundstrækning i byen, som man har gjort det siden 2015.

Med sine 195,0 km er årets udgave af løbet en anelse længere end i 2019, og start og mål er fortsat placeret i Eisjden. Herfra går det igennem fladt terræn mod nord til udkanten af Maastricht, hvorefter man kører mod øst og nordøst for at komme ind til stigningerne. Allerede efter 7,1 km venter Bronckweg (700 m, 7,1%), efter 10,0 km kommer den kendte Bemelerberg (900 m, 4,7%), der efter 17,7 km efterfølges af Bruisterbosch. Duivenstraat (1000 m, 3,7%) efter 21,9 km, Noorbeekerweg efter 23,0 km, Bergenhuizen (700 m, 6,1%) efter 24,4 km, de kendte Wolfsberg efter 28,3 km og Loorberg (800 m, 6,4%) efter 31,5 km, Hoofstraat (2500 m, 3,8%) efter 36,2 km, Rue de Beusdael (1,2 km, 7,3%) efter 38,2 km og den kendte Camerig (2,5 km, 6,3%) efter 45,3 km følger herefter hurtigt efter hinanden, hvormed man efter godt 45 km allerede har forceret 12 stigninger og er kørt ud til rutens østligste. Herefter følger en lille pause, mens man snor sig tilbage mod vest, og hvor eneste udfordring over de næste små 20 km er den stejle Gulperberg (400 m, 11,5%) efter 56,0 km.

Læs også

Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Stigningerne tager fat igen, når man nærmer sig Eijsden. Efter 64,6 km skal man over Plemert, der efterfølges af Kutersteenweg efter 66,7 km, inden man for første gang skal over en af finalestigningerne, Mheeelindje (700 m, 5,9%) efter 70,6 km. Denne gang fortsætter man imidlertid ikke ind til mål, men kører i stedet mod nord for at ramme nogle nye stigninger i form af Hoesberg efter 72,1 km, Kalleberg efter 74,8 km og Örenberg (600 m, 6,5%) efter 81,6 km, inden man for anden gang når op til løbets nordligste punkt, hvor man ligeledes for anden gang skal over Bemelerberg (800 m, 5,3%), denne gang efter 85,4 km. Den markerer starten på en gentagelse af en del af ruten, man har kørt én gang, og det betyder, at man for anden skal over Bruisterbosch efter 93,1 km, Duivenstraat (700 m, 4,0%) efter 97,3 km, Noorbeekerweg efter 98,4 km, Bergenhuizen (700 m, 6,4%) efter 99,8 km, Wolfsberg efter 105,0 km og Loorberg efter 107,0km, ligesom man atter kører det lidt lettere stykke, der leder frem mod den stejle Gulperberg.

Denne anden passage af Gulperberg (400 m, 11,5) efter 117,0 km kan meget vel signalere starten på den vigtigste fase. Den indleder nemlig en 15,0 km lang rundstrækning, der skal køres i alt tre gange og inkluderer både Gulperberg (400 m, 11,5%), som passeres efter 117,0 km, 132,0 km og 147,0 km, samt Koning van Spanje (1,6 km, 4,4%), som passeres efter 119,0 km, 134,0 km og 149,0 km.

Efter tredje omgang slår man en sløjfe mod syd for at passere Hoofstraat (2,3 km, 4,1%) efter 156,0 km, Crindaal (1,4 km, 5,6%) efter 165,6 km og Kutersteenweg efter 171,3 km. Derefter sætter man kursen mod vest for at køre ind til målet i Eijsden. Det sker via den anden passage af Mheerelindje (700 m, 5,9%) efter 175,0 km, Hoesberg efter 176,0 km og Kalleberg efter 178,9 km, inden man runder bakkefesten med en første passage af Moerslag (700 m, 3,6%) efter 180,8 km, der er dagens 38. og sidste stigning. Herfra resterer 14,2 km, som består af en kort nedkørsel og derefter meget let faldende terræn, der leder mod syd og vest ind til Eijsden, hvor målstregen krydses for første gang efter 189,1 km.

Derefter afsluttes løbet med en omgang på den kendte 5,9 km lange og helt flade rundstrækning i området nord for byen. Der er tale om en rektangulær sag med bare fire sving. En lang og lige vej leder frem til det sidste sving, der kommer bare 300 m fra stregen. Opløbsstrækningen er let stigende og brostensbelagt, og det gør det til en særdeles vanskelig spurt.

Løbet byder på i alt 2821 højdemeter mod 3042 højdemeter i 2019.

 Livestream Flandern Rundt, Volta Limburg Classic og GP Miguel Indurain uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold til Baskerlandet Rundt 

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Vejret

Kulden har lagt meget af Europa i et jerngreb, men heldigvis var det fredag, det sneede i Eijsden. De sidste snebyger vil falde om natten, og derefter venter en overskyet, men kold lørdag, hvor temperaturen vil være beskedne 5 grader. Samtidig vil det være meget blæsende med en frisk til hård vind (21-26 km/t) fra nordøst. Det giver vind fra alle retningen på den uhyre kringlede rute, men efter rundstrækningen med de to nøglestigninger vil der hovedsageligt være med- og sidemedvind. På den afsluttende rundstrækning vil der være sidemodvind på første halvdel og sidemedvind på anden halvdel, indtil man får sidemodvind på den 300 m lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Volta Limburg Classic er som regel et af de vanskeligste løb at forudsige udfaldet af. Den kuperede rute har i det format, der er blevet benyttet i de seneste fire udgaver, været for hård for sprinterne, som ellers tidligere ofte kom til fadet. Dertil kommer, at der ofte kun er få WorldTour-hold til start, og det gør det altid meget mindre kontrolleret, specielt fordi det er et løb uden en oplagt favorit. Derfor går de fleste mandskaber ind til løbet med en åben strategi, hvor man har planer om at køre offensivt, og det gør det muligt for et hav af forskellige ryttere at vinde.

Det har været afspejlet i de seneste udgaver af løbet, hvoraf to har givet uventede solosejre. I 2015 viste Stefan Küng, at en stærk rytter kan køre til mål langt udefra, mens Floris Gerts i 2016 benyttede BMCs overtal til at stikke af. Netop det løb afspejler meget godt, hvor vanskeligt det er at kontrollere et løb som dette. Efter de sidste stigninger var der samlet en meget lille gruppe, og løbets store favorit, Sonny Colbrelli, var efterladt uden hjælperyttere. Det gjorde det umuligt for ham at holde styr på de mange BMC-ryttere. I 2018 var det endda dele af det tidlige udbrud, der holdt hjem, da de bagfra blev samlet op af en yderst velkørende Jan Tratnik, som viste, at det også kan lade sig gøre for stærkeste mand at vinde. Ved seneste udgave i 2019 endte Patrick Müller, Justin Jules og Ben Hermans med at spurte om sejren efter endnu et aggressivt løb.

I år kender vi lidt til ruten, der er næsten den samme, som blev anvendt i 2018. Det var faktisk den mindst selektive af de nyere udgaver. Nok var Tratnik stærk, men bag de fem mand, der endte med at spurte om sejren var det - efter at tog mand sneg sig væk til sidst - hele 50 mand, der spurtede om 8. pladsen, og det inkluderede også nogle ret tunge folk, der aldrig ville have en chance i Amstel Gold Race, selvom løbet jo kaldes et opvarmningsløb til den hollandske klassiker. Det skyldes naturligvis, at feltet er betydeligt svagere, og det vidner om, at man ikke helt kan afskrive de holdbare sprintere. De kan endda måske også være med i angrebene, som vi så med Jules i 2019.

Igen i år er det et relativt svagt felt med bare fire WorldTour-hold, og grundet afbud stiller DSM endda nu næsten bare med et udviklingshold. Kun fem ProTeams er at finde i feltet, og derudover er der hele 14 kontinentalhold. I et løb uden oplagt favorit, og hvor initiativ belønner sig, er der derfor lagt op til både et udskilningsløb grundet den store niveauforskel og en sand angrebsfest, der kan være svær at kontrollere. Historien viser, at det er svært for stærkeste mand at vinde, og kører der først en gruppe med de få store hold, har de en god chance for at vinde. Det gør løbet uhyre åbent og giver mange vinderkandidater. Historien viser også, at det er godt at besidde en spurt. I hvert fald er det små grupper på mellem tre og fem mand, der har spurtet om sejren i de seneste to udgaver.

Graden af uforudsigelighed og manglen på kontrol som sagt gør listen over mulige vindere relativt lang, men med mere end 3000 højdemeter er det også en rute, der lægger ret klare begrænsninger på, hvem der faktisk kan vinde. Feltet har samtidig et par solide ardennertyper, der må formodes at kunne være med fremme, hvis ikke de fanges i et taktisk spil. Det er også godt nyt for alle, der vil have et hårdt løb, at der generelt er medvind efter Gulperberg-rundstrækningen. Det er formentlig her, forskellen skal gøres, da de efterfølgende stigninger er relativt lette. Det betyder også, at der er næsten 50 lettere kilometer, hvor der kan komme en regruppering, hvorfor man altså ikke helt kan udelukke en reduceret massespurt.

Jeg vil dog tro, at de store hold, Alpecin, Lotto og Jumbo, vil forsøge at holde det nogenlunde under kontrol frem til rundstrækningen, selvom man i dette løb ikke kan udelukke, at den rette gruppe kører tidligere. Her vil jeg tro, at de bedste puncheurs kan køre væk, og så er spørgsmålet, om vi får en regruppering. Den mulighed består, men hvis bare alle de store hold er repræsenteret foran, vil jeg tro, at vi får en lille guppe, som vi plejer. De skal så afgøre det mellem sig, enten i en spurt eller i en taktisk finale, hvor man kan snige sig væk.

Jeg vælger at pege på Stefano Oldani. Italieneren er en af de holdbare sprintere, men han kan også være med, hvis løbet bliver hårdt. Han klatrede som en drøm i både Drome-Ardeche og Tirreno, og når han kan være med i det terræn, kan han også være med her. Hans spurt er fremragende, hvis han skal spurte mod ardennerrytterne, og han er del af et af de allerstærkeste hold med potentielt set tre mand i finalen efter rundstrækningen - endda tre hurtige folk. Han synes at have forbedret sig enormt hos sit nye hold, og jeg tror, at det bliver lørdag, at han tager sin første sejr.

Holdet har også Dries de Bondt. Belgieren har altid været god i disse mindre endagsløb, men i år har han været decideret fremragende. Han blev nr. 3 i Le Samyn og n. 8 i Drenthe, og han spurtede sig sågar til podiepladser i både Monseré og Denain. Senest bekræftede han den gode form med en 19. plads i E3, og det vidner om, at formen fortsat er god, selvom jeg havde ventet mere af ham i onsdags. Min bekymring er, om bakkerne bliver for svære, hvis de bedste ardennerfolk lukker op. Det burde dog ikke være uoverkommeligt terræn for ham, og som han spurter lige nu, er det svært at se, hvem der skal slå ham på stregen, hvis altså ikke han ender med at køre for Oldani.

Læs også

Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

Egentlig var jeg fristet til at pege på Robert Stannard, der er skræddersyet til dette løb og viste fornem form i Tirrenos eksplosive finaler. Desværre blev han syg inden Sanremo, og derfor er der for megen usikkerhed om hans nuværende niveau. Er han på toppen, er han skabt til løbet, da han er lynhurtig. Endelig har holdet Jimmy Janssens, men han har ikke været flyvende i år, og Fabio van den Bossche er meget formsvag.

B&B stiller med Franck Bonnamour, der kan vise sig som den bedste på stigningerne. Efter en uheldsramt sæsonstart har han stille og roligt fundet form, og mod slutningen af Paris-Nice lignede han den forrygende rytter, han var i Touren sidste år, hvor han vandt angrebsprisen og var tæt på flere etapesejre. Han viste også med sin 2. plads i Paris-Nice igen, at han er lynhurtig, og dette eksplosive terræn passer ham ganske perfekt. Alpecin-rytterne er måske en anelse hurtigere, men Bonnamour kan meget vel vise sig som løbets stærkeste. Holdet har også Jonathan Hivert, der viste livstegn med 10. pladsen i Jaen, men siden er han blevet tam igen. Det er ellers et løb, der passer ham. Det burde det også være for hurtige Alan Boileau, men han har ikke for alvor fundet formen endnu. Eliot Lietaer viste livstegn i Saudi Tour, men siden har der været meget stille om ham, og derfor vil det undre mig, hvis han er med helt fremme. Klatreren Maxime Chevalier synes ikke i form, og den forrygende form, Thibault Ferasse havde i februar, har vi ikke set i nogen tid.

Løbet passer perfekt til Andreas Kron, der sammen med Bonnamour meget vel kan vise sig som en af de bedste på stigningerne. Danskeren har dog skuffet en anelse i år, og han har ikke leveret så overbevisende som sidste år. Nu har han heldigvis haft en lang træningspause frem mod Ardennerne, der er hans store mål, og han har tidligere vist, at han mestrer kunsten at træne sig i form. Han viste også sidste år, at han har en fair chance for at slå alle løbets øvrige favoritter i en spurt, men problemet kan være, at Alpecin-drengene og måske også Bonnamour kan være en anelse hurtigere.

Lottos anden kaptajn er Arnaud de Lie, der i særklasse er løbets hurtigste mand. Han er også holdbar, og som vi så for tre år siden, er en spurtafgørelse ikke umulig. Her vil han være helt umulig at slå, men til gengæld tror jeg ikke, at han kan være med i angrebene, og derfor vil medvinden og det svage felt være et problem. Til gengæld burde han kunne overleve bakkerne. Philippe Gilbert har været syg og er derfor ikke tiltænkt en kaptajnrolle, og det er heller ikke tilfældet for Thomas de Gendt , der ellers var ved at finde noget form, inden han blev syg i Catalonien. Et langt angreb fra sidstnævnte kan derfor aldrig udelukkes.

Løbet er en stor test for Tom Dumoulin, der skal forsøge at rejse sig efter det skuffende exit fra Catalonien. Han meldtes ikke syg, men bare tømt for kræfter, og da det også gik galt i UAE Tour, er optimismen begrænset. Det vil dog være lidt halvkritisk, hvis han ikke er blandt de bedste i dette felt, når han trods alt kom til Catalonien med et håb, men ikke en forventning om at køre klassement. Desværre viser han ikke meget af den hurtighed, han havde engang, men til gengæld er han heller ikke en mand, der skal have bare én millimeter.

Jumbos anden kandidat er Pascal Eenkhoorn, der har en god chance for at slå alle andre end De Lie i en spurt. Han har dog skuffet mig lidt i år, indtil han i onsdags endelig viste lidt livstegn i finalen. På papiret er der bedre klatrere end ham, men det er ikke terræn, der er helt umulig. Han vil også være holdets kandidat til en spurt. Den unge klatrer Gijs Leemreize bør også være langt fremme på bakkerne, men han er en usandsynlig vinder. Også unge Rick Pluimers, der blev nr. 2i U23-Liege sidste år, har vist form og kan måske blande sig fremme.

Intermarché kommer med et meget spændende hold. Loic Vliegen er formentlig bedste kandidat, og han passer storartet til dette løb, hvor han to gange har været i top 10. Hans form er dog usikker. Han var fremragende i Le Samyn, hvor han blev nr. 5, og i Jaen, hvor han blev nr. 3, men han skuffede i Sanremo. Hans kørsel i februar giver dog optimisme, men udfordringen er, at han trods god fart risikerer at skulle spurte mod hurtigere folk.

Holdet har også Barnabas Peak, der er blomstret gevaldigt op hos Intermarché. Hans 2. plads i Drenthe var i hvert fald lovende, og her viste han også, at han kan slå vel alle ardennertyperne i en spurt. Han er dog også en lidt tungere fyr, og jeg vil tro, at løbet her nok er en anelse for kuperet - men afskrives kan han ikke. Holdet har også Baptiste Planckaert, der normalt passer godt til et løb som dette, men han har ikke vist megen form og udgik af Paris-Nice med sygdom. Mere skal vi nok holde øje med klatreren Laurens Huys, der gjorde det fint i Catalonien, men som spurtsvag vinder han ikke.

Bingoal har en god kandidat i Marco Tizza, der vel tog karrierens bedste resultat her med sin 2. plads i 2018. Han passer glimrende til dette eksplosive terræn, og hans niveau er stadig ganske højt. Han har dog også kørt, som vinden blæser i år, men har han de ben, han havde på 2. etape i Var og på 2. etape i Coppi e Bartali, bliver han svær at sætte på disse bakker. Til gengæld har han ikke vist meget af den hurtighed, han havde som ung. Holdet har også en formstærk Kenny Molly, men han få meget svært ved at vinde løbet.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

Bardiani har nogle ryttere, der på papiret passer godt til ruten. Normalt burde Enrico Battaglin kunne være med i et hårdt løb, men det har været helt sløjt igen i år. Til gengæld fandt den holdbare sprinter Filippo Fiorelli med en top 30 i Sanremo endelig noget form. Derudover har det dog været meget skidt, og han kan næppe være med, medmindre det ender i en spurt, hvor han til gengæld vil være en af de hurtigste. Holdets mand til et hårdt løb må være Davide Gabburo, der har skuffet i år, mens kørsel i Per Sempre Alfredo giver et lille håb om, at han kan være. Han er også ganske hurtig på stregen.

Grundet afbud kommer DSM med et næsten rent udviklingshold, og de får svært ved at være med i et hårdt løb. De har dog en spændende kandidat i den formstærke Casper van Uden, der netop har vundet to massespurter i Normandiet i sidste uge. Skulle det mod forventning blive samlet, burde han have en god chance for at sidde med hjem, og så vil han kunne gøre det godt, selvom De Lie bliver meget svær at slå.

Blandt kontinentalholdene er det Riwal, der er mest interessante. Normalt burde Lucas Eriksson være i stand til at køre med de bedste her, men siden han blev syg i februar, har han kun kørt svagt i Drome-Ardeche og siden holdt en lang pause. Det gør hans form til en ubekendt. Heldigvis har holdet flere kandidater. Mathias Bregnøj imponerede stort i Var og burde have en chance for at være med i et hårdt løb. Det burde også være tilfældet for hurtige Martijn Budding, men han har ikke vist tidligere tiders holdbarhed i nogen tid. Formen hos Emil Vinjebo er ukendt grundet en begrænset løbsaktivitet, men på papiret er det et løb, der burde passe ham fornuftigt. Holdets med garanti formstærke mand er Elmar Reinders, der allerede har vundet to gange inden for den sidste måned, men disse bakker bør være lidt for hårde.

På de øvrige kontinentalhold vil jeg holde øje med formstærke Rick Ottema og Jorem Bloem, der blandt andet begge imponerede med top 10 i Drenthe, erfarne Bert-Jan Lindeman, der netop er blevet nr. 2 i Olympia’s Tour, klatrestærke Toon Clynhens, Tartelettos klatrestærke Gianni Marchand og Lennert Teugels , der dog ikke synes i storform, den tidligere professionelle Thimo Willems og den normalt hurtige og holdbare Rory Townsend, der dog har været meget formsvag hidtil. Endelig skal Sport Vlaanderen vel satse på Jenno Berckmoes og Kamiel Bonneau, der dog får det svært.

***** Stefano Oldani

**** Dries de Bondt, Franck Bonnamour

*** Andreas Kron, Tom Dumoulin, Robert Stannard, Loic Vliegen, Barnabas Peak

** Marco Tizza, Pascal Eenkhoorn, Arnaud de Lie, Lucas Eriksson, Jonathan Hivert, Gijs Leemreize, Laurens Huys, Davide Gabburo, Alan Boileau, Eliot Lietaer, Casper van Uden, Mathias Bregnhøj

* Elmar Reinders, Jorem Bloem, Rick Ottema, Filippo Fiorelli, Emil Vinjebo, Martijn Budding, Enrico Battaglin Thibault Ferasse, Rick Pluimers, Kenny Molly, Baptiste Planckaert, Thomas de Gendt, Maxime Chevalier, Jimmy Janssens, Philippe Gilbert, Bert-Jan Lindeman, Toon Clynhens, Gianni Marchand, Lennert Teugels, Rory Townsend, Jenno Berckmoes, Kamiel Bonneau

Danskerne

Andreas Kron er en af favoritterne og er omtalt ovenfor. Hos Intermarché skal Julius Johansen støtte Loic Vliegen, Baptiste Planckaert og måske Barnabas Peak og Laurens Huys. På et ungt DSM-hold kan Tobias Lund Andresen måske få lov at se, hvor langt han kan komme, mens Emil Vinjebo og Mathias Bregnhøj på Riwal ligeledes må formodes at kunne jagte et resultat på et hold med flere kandidater, godt støttet af Morten Nørtoft.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Patrick Müllers sejr fra 2019, Jan Tratniks sejr fra 2018, Marco Canolas sejr fra 2017, Floris Gerts’ sejr fra 2016 samt Stefan Küngs sejr fra 2015.

 Livestream Flandern Rundt, Volta Limburg Classic og GP Miguel Indurain uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold til Baskerlandet Rundt