Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Vuelta a Asturias

Optakt: Vuelta a Asturias

29. april 2022 15:42Foto: A.S.O. / Alex Broadway

De fleste spanske etapeløb er enten blevet aflyst eller forkortet, men enkelte af de regionale tours er overlevet. En af dem er Vuelta a Asturias, der afvikles i en af de meste bjergrige egne af Spanien og har en lang og glorværdig historie, men desværre har den økonomiske krise også ramt det løb hårdt. Nu om dage er det bare et tre dage langt løb, der domineres af spanske hold og stort set ikke har deltagelse af de store internationale mandskaber, men det åbner til gengæld døren for, at nogle talenter og hjælpere kan tage kampen op med løbets store trækplaster, Simon Yates, der finpudser sin Giro-form i de asturiske bjerge.

 Livestream Tour de Romandie og Eschborn-Frankfurt uden afbrydelser

 

Løbets rolle og historie

I forrige århundrede var den spanske kalender fyldt med etapeløb i foråret, og man kunne faktisk tilbringe næsten hele perioden ved udelukkende at køre på Den Iberiske Halvø. Desværre har den økonomiske krise taget hårdt på landet, og nu om dage er der næsten intet tilbage af den engang så flotte kalender.

 

I 1990erne havde stort set alle regioner deres eget etapeløb, men mange af dem er nu enten forsvundet, blevet forkortet eller reduceret til et endagsløb. Selv WorldTour-løbene Volta a Catalunya og Itzulia Basque Country har været tæt på at blive aflyst, men heldigvis har de begge afværget krisen for nu. Forholdene er vanskeligere for de mindre løb. Vuelta a Murcia er nu igen bare bare et endagsløb, og Vuelta a la Rioja forsvandt i 2018 efter længe at have været et endagsløb, Vuelta a Castilla y Leon afvikles nu over bare tre dage og er aflyst igen i år, og listen over løb, der er forsvundet helt, er alenlang.

 

Et af de få løb, der har klaret at overleve, er Vuelta a Astuias, men løbet er slet ikke, hvad det tidligere var. Med en historie, der rækker tilbage til 1925, er det et af Spaniens ældste løb, og det kan ikke undre, da Asturien med sit bjergrige terræn er et fantastisk område til cykelløb. Efter de første fire år blev det kun kortvarigt genoplivet i 1947 og 1950, indtil det blev afviklet hvert år mellem 1953 og 1957, hvor Federico Bahamontes vandt to gange.

 

Det var imidlertid først i 1968, at det blev en fast del af den spanske kalender, og efter adskillige år domineret af spaniere blev det et stort internationalt løb. Det blomstrede i 90erne, hvor ryttere som Piotr Ugromov, Alex Zülle, Erik Breukink, Miguel Indurain, Laurent Jalabert og Joseba Beloki alle tog den samlede sejr, men derefter startede overlevelseskampen langsomt. I løbet af 00erne blev startfeltet gradvist svagere og svagere, og det blev igen et løb primært for spanske ryttere.

 

De virkeligt hårde tider indledtes, da den økonomiske krise ramte Spanien, og siden da har løbet kæmpet for sin eksistens. Tidligere blev det afviklet i forbindelse med endagsløbet Subida al Naranco, hvilket gjorde det til en fantastisk cykeluge i Asturien. Det løb forsvandt imidlertid i 2011, hvor det i stedet blev lagt ind under Vuelta a Asturias, og bare et år efter blev det fem dage lange etapeløb forkortet til kun 3 dage. Lavpunktet kom i 2014, da løbet blev aflyst på et meget uheldigt tidspunkt for Nairo Quintana, der havde planlagt at bruge det som sin sidste test før Giroen. Heldigvis lykkedes det arrangørerne at få det tilbage på kalenderen i 2015, ganske vist kun som et to dage langt løb, men tingene ser ny lysere ud, idet det siden 2016 igen har været afviklet over tre dage.

 

Løbet er dog stadig ikke, hvad det var engang. Som de fleste andre spanske løb er det nu hovedsageligt en affære for de spanske hold, der har haft selskab af kontinentalhold, hovedsageligt fra Portugal og Colombia. Heldigvis er det i de sidste par år lykkedes at få udenlandske Protems med. Det gælder også i år, hvor Arkea, Total og Eolo alle deltager, og denne gang er det endda lykkedes at få et internationale WorldTour-hold til start, nemlig BikeExchange. De ledsages naturligvis af de spanske professionelle anført af Movistar. I år tv-dækkes løbet endda på lokalt tv for første gang i mange år. Generelt skipper de største navne som regel løbet, men det har i stedet udviklet sig til en testscene for unge talenter på Movistar-holdet og ryttere, der jagter en plads i Giro-truppen hos det spanske storhold.

 

I de senere år har der været lidt ekstra opmærksomhed. I både 2017 og 2018 brugte Movistars Giro-kaptajner - hhv. Nairo Quintana og Richard Carapaz - løbet som sidste forberedelse inden Giroen, og den model brugte de i udvidet omfang i 2019, hvor begge deres Giro-kaptajner, Mikel Landa og Carapaz, finpudsede formen i de asturiske bjerge. Sådan var det ikke sidste år, hvor holdets Giro-kaptajn, Marc Soler, valgte det længere og stærkere besatte løb i Romandiet, men i år genbruger de modellen, da den ene af holdets Giro-kaptajner, Ivan Ramiro Sosa, vil finpudse formen. Han bliver dog overstrålet af, at arrangørerne har begået et lille kup ved at få Simon Yates til at henlægge sin sidste Giro-forberedelse til de tre dage i Asturien fremfor at forsvare sin titel i Tour of the Alps.

 

Sidste år var det en anden stjerne, der sejrede. Efter et generelt svært forår stillede Nairo Quintana til start som den store favorit i forårets sidste opgave, og med en solosejr allerede på 1. etape lagde han med det samme løbet i et jerngreb. Herefter forsvarede han sig på de to sidste bjergetaper, så han kunne sejre komfortabelt med 26 sekunder ned til Antonio Pedrero og 54 sekunder ned til Pierre Latour. Desværre er colombianeren stadig ude efter sit styrt i Tyrkiet, og derfor bliver der intet titelforsvar, men både Pedrero og Latour er med igen.

 

Ruten

Asturien er et af de mest bjergrige områder i Spanien, og der er vel næppe en eneste flad kilometer vej. Derfor har Vuelta a Asturias altid været et løb for klatrere, og det forholder sig bestemt ikke anderledes i 2022, hvor der er stigninger på programmet alle tre dage. Løbet har endda fundet et ret fast mønster, hvor man i de senere år har genbrugt de samme tre etaper, og i år er der også næsten tale om en tro kopi af det, vi kender.

 

Løbet indledes med den efterhånden klassiske åbningsetape til La Pola de Lena, hvor en relativt kuperet dag afsluttes med det første lille klassementsopgør på en stejl mur i udkanten af byen, men hvor man oftest ser, at en lille gruppe af favoritter skal spurte om sejren. Ligesom i 2021 er den samlede etape inden finalen dog gjort betydeligt hårdere, og det øger chancen for, at eksplosive folk kan gøre en forskel, som vi har set tre af de seneste fem gange - ikke mindst med Nairo Quintana sidste år.

 

Derefter er det om lørdagen tid til den klassiske kongeetape, der altid er sluttet på toppen af ikoniske Alto del Acebo, men som noget helt nyt flyttede man i 2019 målet ned til den nærliggende by Cangas del Narcea. Den model genbrugtes i 2021 og genbruges igen i år, hvorfor der efter stigningen, der bestiges fra en ny side, venter 16,5 km nedkørsel, som kan skabe en regruppering, hvilket ikke skete i 2019, hvor Richard Carapaz og Mikel Landa kørte fra alt og alle, men skete i 2021, hvor otte mand spurtede om sejren.  Det hele slutter, som det har gjort hvert år siden 2015, nemlig med den korte og intense etape til Oviedo, hvor den stejle mur Violeo før har givet de bedste en sidste chance for at vende op og ned på klassementet, og modsat sidste år, hvor man fortsatte op ad Alto del Naranco, bliver det hele således rundet af med endnu en af løbets nye klassikere.

 

 

1. etape

Vuelta a Asturias er et rigtigt bjergløb, og man kommer ikke langt, hvis ikke man har skruet klatrebenene rigtigt på. Det bliver tydeligt allerede fra første færd, hvor feltet for fjerde gang i træk vil lægge ud med en eksplosiv finale i Pola de Lena. Etapen gjorde debut i 2016 og har været brugt som åbning i de fire seneste udgaver, og med en kort stejl stigning i den absolutte finale er det tre ud af fem gange lykkedes for ryttere at køre hjem til sejr fra stigningen. Det viser, at man skal være på stikkerne fra start, og allerede efter bare én dag kan de første væsentlige forskelle være blevet skabt.

 

I alt skal der tilbagelægges 166,3 km, der fører feltet fra Asturiens hovedby, Oviedo, til Pola de Lena. Fra start kører man mod nordvest igennem fladt terræn fem til en kuperet rundstrækning, der køres en enkelt gang, og som byder på en bakke (1,3 km, 9,8%) med top efter 14 km. Derfra snor man sig mod nord igennem småkuperet terræn, inden man vender rundt for at sno sig mod sydøst forbi Oviedo igennem terræn, der fortsat byder på et par mindre bakker. Efter 62,8 km kører man dagens første spurt, inden man fortsætter mod sydøst op over kategori 3-stigningen Alto de la Gargantada (4,8 km, 3,4%), der er en let og jævn opkørsel med top efter 71,3 km.

 

En kort, kringlet nedkørsel leder mod sydvest, inden det går ad en let stigende vej mod sydøst og senere sydvest forbi dagens anden spurt, der kommer efter 94,0 km. Her tager etapen for alvor fat, når man kører mod sydvest op ad kategori 1-stigningen Alto de la Colladona (6,7 km, 6,4%), der er en jævn stigning med top efter 103,5 km. En svær nedkørsel leder videre mod sydvest, inden det går via en let faldende dalvej mod nordvest og nord frem til en endnu en rundstrækning.

 

Her skal der køres en omgang, hvor man først kører ad en let stigende vej mod øst, inden man drejer mod nordvest for at passere kategori 3-stigningen Alto de la Cabaña (3,4 km, 9,0%), der slutter med 1400 m med 10,0%, inden toppen rundes efter 136,8 km. En nedkørsel leder mod vest og nord, inden man drejer mod syd at passere kategori 3-stigningen Alto de Fresneo (4,8 km, 5,3%), der lægger ud med 1,1 km med 8,2%, siden flader ud og slutter med 1,8 km med 7,8%.

 

Fra toppen resterer bare 15,2 km, der indledes med en teknisk nedkørsel, der fører mod syd, inden fladt terræn leder mod syd ned til rundstrækningens udgangspunkt. Herfra fortsætter man igennem fladt terræn mod syd, inden man rammer kategori 3-stigningen Alto de Carabanzo (2,2 km, 9,2%), hvis 500 m-segmenter stiger med hhv. 12,5%, 10,8%, 9,6% og 6,7%.  Toppen rundes efter 160,0 km, hvorefter de sidste 6,3 km indledes med en ikke alt for svær nedkørsel, der leder mod sydvest, inden de sidste 3 km er flade og går mod sydvest ad en relativt lige vej, der afbrydes af et sidste sving 600 m fra stregen.

 

Etapen byder på i alt 2916 højdemeter, hvilket er ca. 250 færre end i 2021, men 450 m flere end i 2019.

 

Vi kender finalen fra de fem seneste udgaver, og vi har set, at den stejle mur er ganske hård. I 2016 lykkedes det for tre mand at køre væk, i 2017 holdt en enlig udbryder hjem, mens Raul Alarcon længere tilbage kørte væk fra favoritterne, i 2018 og 2019 endte det i en spurt i en lille gruppe, og i 2021 kørte Nairo Quintana fra alt og alle. Som regel har der kun været ca. 10 mand tilbage i favoritgruppen, og det viser, at det er en afslutning, der med det samme vil kunne bruges til at sikre sig et vigtigt forspring i kampen om den samlede sejr. Det gælder særligt i år, hvor første del af etapen ligesom i 2021 er helt nytænkt og meget sværere end tidligere, og derfor kan vi allerede her få et godt billede af, hvem der kan vinde løbet.

 

I 2021 kørte Nairo Quintana alene hjem med 26 sekunder ned til Antonio Pedrero og Pierre Latour og 49 sekunder ned til en gruppe på 11 mand. I 2019 var etapen mindre selektiv end vanligt, idet 28 mand spurtede om sejren med Carlos Quinterto som hurtigste foran Orluis Aular og Richard Carapaz. I 2018 var Dmitriy Strakhov hurtigere end Jonathan Caicedo og Sergio Higuita i en lille gruppe af klatrere. I 2017 holdt Weimar Roldan hjem fra det tidlige udbrud, mens Raul Alarcon kørte fem sekunder fra favoritgruppen, hvis spurt blev vundet af Carlos Barbero foran Eduard Prades. I 2016 kørte Carlos Betancur, Fabricio Ferrari og Alexander Vdovin væk, hvorefter colombianeren spurtsejrede, mens Daniel Moreno var hurtigst i en 14 mand stor favoritgruppe, hvor han slog Sergey Shilov og Prades på stregen. I 2013 lykkedes det Amets Txurruka at holde en forfølgergruppe bag sig med 4 sekunder, og derfor gav det kun en andenplads, at Jorge Montenegro slog Mikel Landa i spurten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. etape

I de seneste år har den berygtede stigning Alto del Acebo været løbets vanskeligste udfordring, og det vil igen være tilfældet i 2022, hvor kongeetapen for femte gang i træk er placeret om lørdagen. Som noget helt nyt var der i 2019 imidlertid ikke mål på løbets mest ikoniske stigning, men i stedet ventede der efter passagen af toppen stadig 20 km, der bestod af en nedkørsel og en flad finale. Selvom det lykkedes Mikel Landa og Richard Carapaz at køre fra alt og alle, ændrede det løbets dynamik, og det så vi også, da modellen blev gentaget i 2021 - åbenbart på en måde, der faldt i arrangørernes smag. I hvert fald gentages den i 2022, hvor der igen er lagt op til det klassiske slag på Acebo, men også en mulighed for en efterfølgende regruppering. Ligesom i 2021 vælger man dog en anden, men lige så stejl opkørsel, der har top lidt tættere på mål og med slet intet fladt efter toppen, og faktisk er der med undtagelse af en marginal ændring i starten tale om en tro kopi af etapen fra sidste år.

 

I alt skal der tilbagelægges 199,0 km mellem Candas og Cangas del Narcea, der altså ligger i bunden af Alto del Acebo. Startbyen ligger helt oppe ved den asturiske nordkyst, hvorfra man skærer ind i landet ved at køre mod vest i hovedsageligt fladt terræn. Kort efter rammer man kystvejen, og derefter går det i hele den første halvdel af etapen ad den snoede og let kuperede kystvej frem til buen Luarca, hvor dagens første spurt kommer efter 95,1 km.

 

Efter spurten siger man farvel til vandet, når man drejer mod syd for at køre direkte op ad kategori 3-stigningen Alto de Aristebano (14,8 km, 3,6%), der er en lang, let opkørsel, som kun er lidt stejl med 5-7% over de første 3 km. Toppen rundes efter 114,0 km, hvorefter det kortvarigt falder mod syd, inden man skal over en bakke (1,6 km, 5,9%) efterfulgt af en nedkørsel, der leder ned til den anden spurt, som kommer efter 122,0 km. Nu går det direkte mod syd op ad kategori 3-stigningen Alto Forcayao (4,6 km, 6,1%), der er en relativt jævn stigning med top efter 127,2 km. En svær nedkørsel leder videre mod syd, inden den sydgående vej fortsætter med stærkt kuperet terræn med tre bakker med toppe efter hhv. 137 km (6,5 km, 4,8%), 147 km (2,2 km, 8,3%) og 153 km (3,4 km, 5,7%), alle efterfulgt af nedkørsler, inden en let stigende vej leder frem til Cangas del Narcea, hvor målstregen krydses efter 163,2 km.

 

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 35,8 km lang rundstrækning i området syd for byen. Fra start går det mod syd ad den let stigende vej, som senere forsætter mod sydøst. I det sydligste punkt drejer man mod nord for at køre op ad kategori 1-bjerget Alto del Acebo, der stiger med 8,4% over 7,7 km. Man skal dog ikke lade sig snyde af tallene, da de første 6 km stiger jævnt med 9-11%, inden der venter en kilometer med 5,1% og slutteligt to faktisk flade kilometer, inden bjergspurten kommer efter 182,5 km. Herfra resterer 16,5 km, der indledes med en først teknisk ukompliceret nedkørsel som fører mod nord og siden sydvest tilbage til målbyen, idet man på den øvre del skal over en bakke (700 m, 7,5%). Det falder hele vejen ned til mål, idet nedkørslen slutteligt bliver mere kringlet og afsluttes med et dobbeltsving med 400 m igen.

 

Etapen byder på i alt 4208 højdemeter, hvilket er 1300 m flere end i 2019 og det samme som sidste år.

 

Det er ganske interessant, hvilken indvirkning det vil have, at etapen denne gang har en flad finale. I de tidligere år er de bedste klatrere bare kørt væk på Acebo, der er en ganske svær og yderst selektiv stigning, og det er det også i år, selvom man ligesom sidste år bruger en anden opkørsel. I 2019 lykkedes det alligevel for Carapaz og Landa at køre fra alt og alle, og bag dem jagtedes de af først Krists Neilands og Aleksandr Vlasov og siden en gruppe på seks mand. Sidste år endte det imidleryid i en spurt mellem otte mand. Det vidner om, at der er basis for en vis regruppering efterfølgende, men også for, at de bedste klatrere stadig kan gøre forskellen, som de plejer - og det bliver med 1300 højdemeter ekstra i forhold til 2019 endnu lettere denne gang.

 

Cangas del Narcea har i mange år været fast startby for etapen efter kongeetapen, men den har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde, før man altså brugte den nye finale i 2019 og i 2021. Sidste år endte det i en spurt mellem otte mand, hvor Hector Carretero sejrede foran Nairo Quintana og Einer Rubio. I 2019 vandt Richard Carapaz foran holdkammeraten Mikel Landa, da de to ankom hele 1.50 foran Krists Neilands og Aleksandr Vlasov samt 2.34 foran den næste seksmandsgruppe. Som sagt plejede der tidligere at være mål på Alto de Acebo, hvor Richard Carapaz i 2018 sejrede foran landsmanden Johnatan Caicedo og Ruben Fernandez, og hvor Nairo Quintana i 2017 besejrede Raul Alarcon i en duel. I 2016 tog Hugh Carthy en solosejr foran holdkammeraten Sergio Pardilla samt Gairkoitz Bravo. Forud for det skal vi tilbage til 2011 for at finde sidste besøg på bjerget, der ellers har været anvendt som mål hvert eneste år i dette årtusinde inden det. Javier Moreno (2011), Fabio Duarte (2010), Francisco Mancebo (2009), Tomasz Marczynski (2008), Alberto Fernandez de la Puebla Ramos (2007), Oscar Sevilla (2006), Xavier Tondo (2005), Jonathan Gonzalez (2004), Fabian Jeker (2003), Leonardo Piepoli (2002), Alberto Lopez De Munain (2001), Joseba Beloki (2000) og Fernando Escartin (1999) er de seneste vindere, langt de fleste ved at komme alene til stregen.

 

 

 

 

 

 

 

3. etape

Vuelta a Asturias er et bjergløb, og man har som regel sørget for, at klassementet også kan blive ændret på sidste etape. Det vil også være tilfældet i år, hvor man genbruger den nu efterhånden klassiske svære afslutning i Oviedo, som var fraværende sidste år, men som byder på en grim stigning i finalen, og hvor de bedste klatrere kan forsøge at gøre en forskel inden den flade finale.

 

I alt skal der tilbagelægges bare 120,5 km mellem Cangas del Narcea og regionens hovedby Oviedo. Det meste af etapen er yderst let, idet man kører mod nordøst igennem terræn, der er ganske let faldende. Der venter en lille bakke (4,1 km, 4,3%) med top efter 60, inden det falder ned mod den første spurt, som kommer efter 66,3 km, hvorefter det bliver en anelse mere kuperet, mens man snor sig mod sydøst, nordøst og igen sydøst frem til dagens sidste spurt, der kommer efter 101,4 km.

 

Den markerer indledningen på finalen. Herfra går det nemlig igennem fladt terræn mod sydvest ned til dagens hovedudfordring, kategori 2-stigningen Alto el Violeo. Den stiger med hele 9,7% over 3,1 km og stiger endda stabilt med 12,3% i snit over de første 2 km, inden den flader ud nær toppen, der rundes med bare 8,4 km igen. De består af en teknisk kringlet nedkørsel, der fører mod syd og sydøst med retning mod Oviedo, og det falder jævnt hele vejen ned til 4 km-mærket, hvorefter man som noget nyt skal over en bakke (800 m, 9,8%), der har top 3 km fra stregen. Herefter stiger det let, inden det falder let hele vejen ned mod mål. Finalen byder på et skarpt sving med 1500 m igen, hvorefter man med 1300 m igen skal igennem en rundkørsel, inden to bløde sving med 1000 og 700 m igen leder ind på opløbsstrækning, der kun falder ganske, ganske let.

 

Etapen byder på i alt 1682 højdemeter, hvilket er ca. 100 flere end i 2019.

 

Vi kender efterhånden finalen, der er blevet lidt af en klassiker, og vi har set, at Violeo-stigningen er rigeligt svær til, at de bedste kan gøre en forskel. Det er klart, at afslutningen er betydeligt mere eksplosiv end på 2. etape, og dermed tiltaler den en lidt anden ryttertype, men der er lagt op til et sidste opgør om den samlede sejr, og med den nye, lille finalebakke får man endda en ekstra chance for at gøre en forskel. En udbrudssejr kan heller ikke udelukkes, som vi så det i 2018, men mest sandsynligt er det, at vi vil se enten de bedste køre væk til slut, eller at en lille gruppe skal spurte om sejren.

 

Finalen blev ikke brugt i 2021, men eller har det været en fast bestanddel de seneste år. I 2019 holdt Edgar Pinto hjem med 4 sekunder ned til 14 mand, hvis spurt blev vundet af Carlos Quintero foran Jonathan Lastra. I 2018 lykkedes det Ricardo Mestre og Alexander Evtushenko at holde hjem fra det tidlige udbrud, mens en favoritgruppe på 14 mand spurtede om 3. pladsen med Benjamin Prades som den hurtigste. I 2017 tog Raul Alarcon den samlede sejr ved at køre alene hjem i en finale, hvor også Oscar Sevilla, Joao Benta, Mikel Bizkarra og Nairo Quintana kørte væk fra favoritgruppen. I 2016 slog Daniel Moreno i en tremandsspurt Sergio Pardilla og Hugh Carthy. Året forinden vandt Jesus Herrada etapen til Oviedo, mens de øvrige vindere i storbyen i dette årtusinde er Victor Cabedo (2011), Constantino Zaballa (2010), Angel Vicioso (2009), Pablo Urtasun (2008), Rodrigo Garcia (2007), Ruben Plaza (2006), Mikhaylo Khalilov (2005), Miguel Angel Martin Perdiguero (2004), Angel Edo (2003), Pedro Lopes (2002), Igor Bonciucov (2001), Angel Edo (2000) og Fabio Roscioli (1999). Finalerne har imidlertid været forskellige fra år til år, og El Violeo har kun været benyttet mellem 2015 og 2019.

 

 

 

 

 

 Livestream Tour de Romandie og Eschborn-Frankfurt uden afbrydelser

 

Favoritterne

Vuelta a Asturias har alle dage været et bjergløb med meget få muligheder for sprintere. Det er bestemt også tilfældet i år, hvor man altså i alt væsentligt genbruger samme rute som i de seneste sæsoner. Dermed ved vi også, at alle tre etaper i princippet har mulighed for at spille en rolle i klassementet.

 

Nøgleforandringen er naturligvis den, vi fik indført i 2019, nemlig at kongeetapen ikke længere slutter på Acebo. Det ændrer løbets dynamik ganske markant, fordi den bedste klatrer nu ikke bare kan regne med at køre fra alt og alle, som han gjorde i gamle dage. Det åbner løbet for flere ryttere og kan gøre det til en mere taktisk og ikke kun fysisk bestemt affære.

 

Alligevel så vi i 2019, at Mikel Landa og Richard Carapaz kørte fra alt og alle, og stigningen var også svær nok til at sikre, at Krists Neilands og Aleksandr Vlasov kunne holde den første lidt større gruppe bag sig. Ligesom sidste år er opkørslen en anden, men den er lige så svær, og der er denne gang intet fladt til sidst. Alligevel fik vi sidste år en regruppering, da otte mand spurtede om sejren, og det vidner om, at det med denne model ikke nødvendigvis er bedste klatrer, der vinder.

 

Det er der dog stadig gode chancer for. Han har nemlig yderligere to skud i bøssen. På åbningsetapen er det endt i en spurt i en lille gruppe, men i de fleste tilfælde er bedste mand kørt hjem. Det gjorde Nairo Quintana også sidste år, og bag ham slog Antonio Pedrero og Pierre Latour endda også et hul. I år er etapen ligesom sidste år betydeligt hårdere end tidligere, og der er derfor en god chance for, at bedste klatrer sætter sig igennem her. Det er dog en anderledes type finale end på 2. etape, da der her er tale om en kort, eksplosiv mur, og det tiltaler de eksplosive folk.

 

Det gør 3. etape også. Den kender vi nemlig også til hudløshed, og her er billedet det samme. Det er før sket, at det er endt i en spurt i en lille favoritgruppe, men i de fleste tilfælde er mellem 1 og 3 mand kørt væk. I år er chancen endnu større, fordi den sidste lille bakke i byen giver endnu en mulighed. Chancen er nok lidt mindre, end den vil være på 1. etape, men det er præcis den samme ryttertype, der vil kunne excellere på de to etaper, mens 2. etape mere tiltaler klatrerne.

 

Med baggrund i det, vi har set de seneste år, taler meget således for, at bedste klatrer vil kunne vinde. Enten kan han køre alene hjem fra Acebo, eller også kan han måske gøre en forskel på en af finalemurene de øvrige dage. Spurtstyrke skal dog ikke undervurderes. Sker der en regruppering lørdag, kan bonussekunder i spurten på alle tre etaper sagtens komme i spil.

 

Samtidig skal man ikke undervurdere betydningen af taktik. Feltet er svagt, og alle ved formentlig, at Simon Yates er bedste klatrer. Særligt 1. etape, men også finalerne på både 2. og 3. etape kan blive ret svære at kontrollere for et svagt hold. Tager man trøjen tidligt, er det et svært løb at vinde, medmindre man er så god, at man på 2. og 3. etape bare kører fra alt og alle.

 

Vejret er altid en faktor i det regnfulde Asturien, men det bliver det næppe denne gang. Der er en beskeden bygerisiko fredag og søndag, mens lørdagen med sikkerhed vil være tør. Temperaturerne vil ligge både lidt over og lidt under 20 grader, og der vil kun være en let vind, alle dage fra nord. Det giver medvindfinaler både fredag og søndag og øger altså chancen for, at de eksplosive klatrere kan køre væk. Til gengæld vil vi have modvind på Acebo og det meste af nedkørslen, og det øger chancen for en spurtafgørelse som i 2021.

 

Der kan ikke være så meget tvivl om, at Simon Yates er den store favorit. Briten er på papiret den bedste klatrer, og han kommer direkte fra sin højdetræningslejr frem mod Giroen. Sidste år kom han bragende ned fra højderne med samlet sejr i Tour of the Alps, og nu er vi endda endnu tættere på hans store mål. Formen ventes derfor at være fremragende, og holdet har også gjort det klart, at de har én forventning, nemlig at de vinder.

 

Samtidig er løbet skræddersyet til Yates. De to korte, stejle mure på 1. og 3. etape passer ham som fod i hose, og han burde have en god chance for at køre alene hjem begge dage. Kongeetapen passer ham ikke meget ringere, da Acebo er relativt kort og stejl, og også her kan han tage en solosejr. I en spurt er han også hurtigere end de fleste, og da holdet også er ganske stærkt, vil det være en overraskelse, hvis ikke han igen i år vinder sit forberedelsesløb.

 

I det hele taget kan BikeExchange ende med flere folk fremme. Damien Howson har klatret som en drøm i år, og han ligner en af de bedste klatrere i løbet. Skulle finalerne blive taktiske, vil han kunne spilles ud. Efter en svær sæsonstart gik det endelig lidt bedre for Nick Schultz i Ardennerne, og det burde være et løb, der passer ham, da han er eksplosiv og hurtig. Jeg tror dog, at han mangler for meget til at være med de allerbedste, og det samme gør den hensygnende Tanel Kangert .

 

Rivalen må være Movistar, der kommer med Ivan Sosa. Løbet er ikke ideelt til en ren klatrer som ham, men han har i Burgos på Lagunas de Neila og senest i Andalusien vist, at han faktisk har et okay punch på korte stigninger, hvis bare de er stejle. Derfor passer 1. og 3. etape ham faktisk ikke dårligt, og 2. etape burde åbenlyst også passe en klatrer. Han har dog det problem, at han er spurtsvag, og han skal derfor alene hjem for at vinde. Han synes desværre ikke på samme niveau, som da han var bedst, men der har været klare opmuntringer i år. Hvis han har fundet formen frem mod Giroen, skal Yates være skarp for at sætte ham.

 

Movistars anden mand er Antonio Pedrero. Han er sjældent i form, men i Giroen er han der altid. Sidste år var det netop her, at han fandt sin form, da han endte som nr. 2 bag Quintana. Han har desværre ikke meget punch og passer dårligt til de eksplosive etaper, men kan han og Sosa isolere Yates efter stigningerne, kan de angribe ham på skift. Holdets tredje klatrer er Sergio Samitier, men han har slet intet vist i år (og i øvrigt siden Giroen i 2020).

 

Total kommer med Alexis Vuillermoz, der blev genfødt i Besancon, hvor han så uhyggeligt stærk ud. Siden fulgte han op med en 10. plads i Fleche Wallonne, men han har stadig ikke genfundet sig selv på lange stigninger. De to eksplosive etaper passer ham til gengæld som fod i hose, og han vil have tid til med sin gode nedkørsel at komme tilbage på lørdag. Med sin gode spurt gør det ham til en reel vinderkandidat, hvis løbet bliver mindre selektivt.

 

Det samme gælder for Pierre Latour, om hvem vi kan sige præcis det samme. Sidste år var han god på de eksplosive etaper, hvoraf han vandt den ene, men han kom til kort på Acebo. Også i år har han haft det svært i de rigtige bjerge, men generelt har han imponeret stort i år, senest i Baskerlandet. Desværre er det hans første løb siden styrtet i samme løb, som kostede ham Ardennerne. Derfor vil det undre, hvis han er flyvende. Hvis han er, har han imidlertid sin spurt som våben. Holdets tredje kandidat er Cristian Rodriguez, der er mere klassisk klatrer, men han har ikke imponeret på det seneste, heller ikke i Ardennerne.

 

Eolo stiller med Lorenzo Fortunato. Det var præcis i dette løb, at vi for et år siden så, at han pludselig kunne klatre, og det tog han til et nyt niveau i Giroen. Han har i år været et stykke fra det niveau, men nu har han trænet frem mod Giroen. Rammer han sin topform, burde han være den, der kommer tættest på de to WorldTour-hold, men de eksplosive stigninger passer ham dårligt, ligesom han er spurtsvag. Derfor er det svært at se ham vinde. Hos sig har han Vincenzo Albanese, der klatrede som en drøm på Sicilien og kan komme ganske langt i dette felt, selvom Acebo bør være for svær til, at han kan vinde, selvom finalen er faldende. Mark Christian har til gengæld slet ikke vist sine klatreevner i år.

 

Arkea er uden Quintana, der stadig kommer sig efter det tyrkiske styrt, men de har et uhyggeligt bredt hold. Mest spændende er kometen Kevin Vauquelin, der imponerede så stort på Green Mountain i Oman, hvor han fandt ud af, at han kan klatre. Det vidner om, at han kan være god på korte, eksplosive stigninger, og derfor er det et løb, der kunne passe ham - særligt fordi han også er hurtig. Han skal dog først bevise det igen, da det er helt nyt for ham at klatre så godt. Den anden kandidat er Nicolas Edet, der endte på podiet i Tyrkiet, men her manglede han en anelse, og det vil han formentlig også gøre her. Han bør dog ende langt fremme. Den tredje kandidat er Alessandro Verre, der har været ret svingende, senest på Sicilien, hvor han var hjælper. Finder han benene fra Besseges, kan han komme et stykke i dette felt, men næppe være med helt i front. Også Maxime Bouet bør køre et fornuftigt klassement, men han er kommet tilbage efter en pause og sagde i Besancon, at han skulle finde benene først. Michel Ries er i fremgang efter sin skade, men mangler nok for meget, og løbet er for hårdt for Thibault Guernalec.

 

Euskaltel har Mikel Bizkarra, der har genfundet sig selv i år. Han imponerede i både Baskerlandet og Alperne, selvom han gik ned i regnvejret til sidst. Desværre passer de eksplosive finaler ham dårligt, og han er meget spurtsvag, men han kan håbe på, at det skaf afgøres på kongeetapen. Sker det, kan han måske snige sig væk i en taktisk finale, for han ligner en af de absolut mest formstærke klatrere. Holdet har også eksplosive Gotzon Matin, der i dette felt bør komme et stykke, selvom Acebo er for svær, samt Txomin Juaristi , der klarede det hæderligt i Tyrkiet.

 

Caja Rural stiller med Jonathan Lastra, der viste god form i Baskerlandet. Til gengæld kneb det mere i Alperne, og han er nok en anelse overmatchet på stigninger, der er så svære som disse. Omvendt er feltet ikke specielt dybt, og han har i hvert fald punchet til de to eksplosive etaper. Holdets andet erklærede kaptajn er Fernando Barcelo, der senest på sidste etape i Catalonien viste, at han kan begå sig i eksplosivt terræn. Han er også hurtig, men disse stigninger bør være en anelse for svære. Holdets på papiret bedste klatrere er Jhojan Garcia og Mikel Nieve, men de har til gode at finde formen i år. Endelig klatrede Yesid Pira godt på én etape i Alperne, men han har slet ikke være stabil nok.

 

Burgos kommer med Daniel Navarro, der var i top 10 sidste år. I år er han blevet nr. 18 i Catalonien og nr. 23 i Baskerlandet, og det vidner om, at han i dette felt utvivlsomt er top 10-kandidat igen. Han klatrer dog ikke godt nok til at matche de bedste, og de eksplosive stigninger passer ham også dårligt. Holdet har også Mario Aparicio, der blev nr. 12 i Tyrkiet, men han får svært ved at gå i top 10. Det samme gør Pelayo Sanchez, som ellers klatrede hæderligt i Valencia tidligere på året.

 

Kern Pharma kommer med den lovende Igor Arrieta. Han imponerede så stort i Galicien, men siden har det været småt. Han har dog også været meget svingende, og han sluttede stærkt af i Alperne med en 4. plads fra et udbrud på sidste etape. Han var dog langt væk på de øvrige etaper, og derfor kører han næppe med om sejren. Holdet har også Ivan Cobo, der pludselig fandt nogle gode ben på den ene bjergetape i Alperne, Ibon Ruiz, der klatrede chokerende godt på kongeetapen i Baskerlandet, Vojcech Repa, der blev nr. 1 i Tyrkiet, og Ivan Moeno, der kørte en god kongeetape i Tyrkiet. Det vil dog overraske mig, hvis de går i top 10.

 

Grundet den manglende startliste kender vi kun af de deltagende kontinentalyttere. Blandt de kendte deltager er det kun Joao Benta, Joaquim Silva og Henrique Casimiro, der måske kan begå sig i klassementet, men de er slet ikke ved fordums styrke. Miguel Angel Ballesteros burde være kandidat, men han har intet vist i år.

 

BEMÆRK: Sent torsdag aften har arrangørerne endnu ikke frigivet den endelige startliste. Optakten opdateres, hvis/når den kommer, formentlig først i løbet af fredagen

 

***** Simon Yates

**** Ivan Ramiro Sosa, Antonio Pedrero

*** Alexis Vuillermoz, Damien Howson, Lorenzo Fortunato, Pierre Latour, Kevin Vauquelin

** Mike Bizkarra, Nicolas Edet, Jonathan Lastra, Daniel Navarro, Vincenzo Albanese, Alessandro Verre, Maxime Bouet, Nick Schultz, Igor Arrieta, Fernando Barcelo

* Jhojan Garcia, Mikel Nieve, Gotzon Martin, Tanel Kangert, Sergio Samitier, Mark Christian, Michel Ries, Txomin Juaristi, Mario Aparicio, Pelayo Sanchez, Ivan Cobo, Vojcech Repa, Ivan Moreno, Joao Bente, Joaquim Silva, Henrique Casimiro

 

Danskerne

Christopher Juul skal på BikeExchange hjælpe Simon Yates med at vinde løbet.

 

Etapeoptakter

Jeg når desværre ikke at skrive etapeoptakter til dette løb, men ovenstående beskrivelse giver et meget godt billede af favoritterne de enkelte dage - og de vil i vidt omfang være de samme hver dag.

 

 Livestream Tour de Romandie og Eschborn-Frankfurt uden afbrydelser

Simon Yates
Ivan Ramiro Sosa, Antonio Pedrero
Alexis Vuillermoz, Damien Howson, Lorenzo Fortunato, Pierre Latour, Kevin Vauquelin
Mikel Bizkarra, Nicolas Edet, Jonathan Lastra, Daniel Navarro, Vincenzo Albanese, Alessandro Verre, Maxime Bouet, Nick Schultz, Igor Arrieta, Fernando Barcelo
Jhojan Garcia, Mikel Nieve, Gotzon Martin, Tanel Kangert, Sergio Samitier, Mark Christian, Michel Ries, Txomin Juaristi, Mario Aparicio, Pelayo Sanchez, Ivan Cobo, Vojcech Repa, Ivan Moreno, Joao Bente, Joaquim Silva, Henrique Casimiro
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta Asturias
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty - Gobert

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel - Premier Tech

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Alpha Vinyl

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team BikeExchange Jayco

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger