Optakt: Vuelta a Murcia

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Løbets rolle og historie

Vuelta a Murcia var engang et af de mange etapeløb over fem dage, der var spredt ud over kalenderen og gjorde den spanske cykelscene til en af de travleste. I de senere år har den dårlige økonomi i et af cykelsportens traditionelle kernelande imidlertid haft den effekt, at mange løb er forsvundet, og nu om dage må endda WorldTour-løbene Volta a Catalunya og Itzulia Basque Country kæmpe hårdt for bare at overleve.

Vuelta a Murcia er et af de få løb, der endnu ikke er forsvundet fra kalenderen, men det er ikke længere det løb, det engang var. Først blev det skåret ned til tre dage, og for ni år siden måtte arrangørerne fuldstændig opgive etapeløbsformatet, da økonomien kun kunne række til en enkelt dags løb. I forlængelse af den bjergrige tradition i løbet designede man en kuperet rute til den nye klassiker, og det var således klatrere som Daniel Navarro, Alejandro Valverde og Rein Taaamae, der vandt de første udgaver i en afslutning på en hård stigning. I de følgende år lykkedes det for arrangørerne at holde det oven vande som en kuperet klassiker, der dog druknede lidt mellem de mange etapeløb, der præger februar måned.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Mens det endnu var et etapeløb, blev det holdt tidligt i marts som et alternativ til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Efter at være reduceret til et endagsløb er det imidlertid blevet forenet med Clasica de Almeria, således at duoen nu udgør en solid løbsweekend i Spanien midt i februar. Indtil 2015 blev de holdt i weekenden efter Vuelta a Andalucia - på det tidspunkt det eneste af de tidligere spanske etapeløb, der endnu havde overlevet - men siden er de to løb rykket til weekenden inden det andalusiske løb, hvilket gør dem til den perfekte opvarmning til hovedbegivenheden på den spanske februarkalender. I år bliver den blok endda styrket, da det nye grusvejsløb Clasica Jaen Paraiso Interior afvikles som det tredje løb i rækken om mandagen.

I de senere år så det ud til, at der var lys for enden af tunnelen. Allerede i 2018 så det ud til, at der måske var lyst håb for fremtiden, da man talte om atter at udvide løbet til to dage, men hurtigt indløb meldingen om, at de regionale myndigheder havde reduceret støtten, og i stedet var løbet atter kastet ud i en kamp for blot at overleve. Heldigvis nægtede man at give op, og selvom meddelelsen først indløb relativt sent, lykkedes det i 2019 at gennemføre de planer, der året forinden måtte opgives. Således blev Vuelta a Murcia for første gang siden 2012 afviklet over mere end en enkelt dag, og selvom man startede i det små med et to dage langt løb, der afvikledes umiddelbart inden søndagens løb i Almeria, rækker ambitionerne til mere end det i de kommende år, hvor man håber atter at nærme sig det gamle fem dage lange format. I 2020 var der også tale om at forlænge løbet til tre dage, men igen måtte man nøjes med to.

Desværre satte coronapandemien en stopper for den gode udvikling. Sidste år tvang økonomien igen løbet tilbage i et endagsformat, og som alle andre spanske februarløb endte det med at blive udsat til foråret, hvor det blev afviklet i en tam udgave med et betydeligt svagere felt end vanligt. Desværre var det ikke en engangsforestilling, og løbet er i 2022 igen et endagsløb, men i det mindste er det tilbage på sin vante plads og med en styrket position i en serie, der altså nu tæller tre endagsløb på tre dage.

Modsat mange af de øvrige spanske løb, der har en lang tradition, er Vuelta a Murcia en relativt ny begivenhed, der første gang blev afholdt for amatører i 1981. Efter fire år blev det åbnet for udenlandske ryttere, og i 1989 blev det et professionelt løb. I starten blev det domineret af spanske ryttere, men det vandt hurtigt international anerkendelse. Således vandt Adriano Baffi som første udlænding løbet i 1995, hvor der end ikke var en spanier på podiet, og siden er folk som Marco Pantini, Alexandre Vinokourov, Haimar Zubeldia, Alejandro Valverde, Cadel Evans, Damiano Cunego, Stefano Garzelli, Alberto Contador, Denis Menchov og Bradley Wiggins alle sluttet på podiet.

Nairo Quintana var den sidste vinder af løbet, inden det blev reduceret til én dag, og det er et af de få spanske løb, der trods økonomiske vanskeligheder har bibeholdt et meget internationalt felt. Det er således også tilfældet i år, hvor man kan præsentere et af de i nyere tid stærkeste felt med WorldTour-holdene Movistar, Astana, UAE, Cofidis, EF, Bora og Intermarché, hvilket er ganske pænt i en tid, hvor Tour de la Provence opruster og blomstrer, og Tour of Oman tilbyder et mellemøstligt alternativ. Tillige er det lykkedes at tiltrække et ganske stærkt felt, selvom den lokale helt, Alejandro Valverde, i sidste øjeblik måtte melde afbud som nærkontakt til coronasmittede.

Sidste år spillede Valverde heller ingen rolle i den specielle forårsudgave, der afvikledes i så forfærdeligt regnvejr, at den kuldskære veteran udgik. I stedet udnyttede Antonio Soto højst overraskende det elendige vejr til at holde hjem fra det tidlige udbrud med et forspring på 31 sekunder ned til et reduceret felt, hvis spurt blev vundet af Angel Madrazo foran Gonzalo Serrano. Soto vender selvfølgelig tilbage for at forsvare sin store sejr, og han er igen oppe mod Madrazo, men da Serrano ikke er udtaget af Movistar denne gang, bliver der kun to gengangere fra det seneste podium.

Ruten

I gamle dage var Vuelta a Murcia et rigtigt etapeløb med både enkeltstarter og høje bjerge. Efter omlægningen til et endagsløb skulle man finde en ny identitet, og man valgte ikke overraskende at udnytte regionens generelt kuperede terræn til at gøre det til en sag for klatrere og ardennerspecialister. Efter debuten i 2013 sluttede man i 2014 og 2015 på Alto Fortalezo del Sol og var et løb for eksplosive ryttere, inden man i 2016 valgte at ryste posen og designe en helt ny rute uden den vanlige målstigning. Igen skulle man naturligvis over regionens mest ikoniske stigning, Alto del Collado Bermejo, men med en flad finale efter den sene Alto Cresta del Gallo-stigning blev det et løb for klassikerryttere mere end klatrere.

I 2017 havde man planlagt at benytte en næsten identisk rute, men den ide var man nødt til at fravige. Det dårlige vejr, der ramte Spanien, gjorde det umuligt at benytte Alto Cresta del Gallo, og derfor måtte man i januar sammensætte en ny rute. Resultatet blev et betydeligt nemmere løb, hvor hovedudfordringerne lå lagt fra mål, og de sidste 40 km var stort set flade. Løbet var stort set identisk med 2016-udgaven, men den afsluttende rundstrækning omkring Murcia var fjernet, og i stedet lagde man en lille ekstra stigning ind efter hovedudfordringen Alto Collado Bermejo. Det format bibeholdt man i 2018.

I årene som et todagesetapeløb i 2019 og 2020 fulgte løbets afslutningsetape samme opskrift med Collado Bermejo, men med Alto Cresta del Gallo som det afgørende moment i 2019 og uden denne nøglestigning i 2020. Da løbet i 2021 igen var et endagsløb, var det igen modellen med Collado Bermejo og Cresta del Gallo, der blev benyttet.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Sådan bliver det imidlertid ikke i år. Formatet er ganske uforandret med Collado Bermejo midtvejs på ruten, men som noget nyt slutter man ikke i Murcia. I stedet er der en ny afslutning i kystbyen Puerto de Cartagena, og det har som konsekvens, at Collado Bermejo bestiges fra en anden side. Ideen om en kortere finalestigning inden en flad finale bibeholdes dog, men denne gang er den lettere end Cresta del Gallo og kommer tillige en anelse længere fra mål.

I alt skal der tilbagelægges 183,2 km, som fører feltet fra Fortuna til det nye mål i Puerto de Cartagena. Startbyen ligger umiddelbart nord for Murcia, og man lægger ud med at køre mod syd gennem relativt fladt ned til storbyen, hvor der køres en spurt efter 21,5 km. Herfra kører man mod sydøst ud af byen for at køre mod sydvest op ad den normale finalestigning, Alto Cresta del Gallo (4,4 km, 6,6%), der er relativt jævn og har top efter 32,4 km. En nedkørsel leder videre mod sydvest, inden man kører mod først sydvest og siden nordvest igennem helt fladt terræn frem til byen Alhama de Murcia.

Her tager løbet for alvor fat, når man kører mod vest op ikoniske Alto Collado Bermejo, der er uden for kategori og stiger med 5,4% over 17,5 km. De første 4 km er lette med ca. 5%, men derefter stiger den med 6-8% hele vejen, dog afbrudt af et 3 km langt, næsten fladt plateau. Toppen rundes efter 92,3 km, og derefter venter en teknisk nedkørsel, som fører mod syd og sydøst tilbage til fladlandet og byen Totana. Herfra er det ganske let faldende, når man kører mod sydvest og syd ud til kystbyen Mazarron, hvor der køres en spurt efter 145,3 km. Herfra går det fladt mod sydøst og øst hen langs vandet.

Finalen indledes nu, hvor man når frem til et højdedrag, som tackles ved, at man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Alto El Cedacero (4,9 km, 5,7%). Der er tale om en ujævn sag, hvor den første kilometer stiger med 4,7%, inden der venter 2 km med knap 8,5%. Derefter venter en næsten helt flad kilometer, inden den tager fat med 6,8% over de sidste 900 m frem mod toppen, som rundes efter 163,7 km.

De sidste 19,5 km indledes med en lige og let faldende vej, der leder mod nordøst og øst ned fra højdedraget. Herfra går det mod øst igennem fladt terræn direkte ind mod byen Cartagena, hvor man slår en sløjfe mod nord for derefter at køre mod sydøst ind mod målet ved havnefronten. Over de sidste 5 km er det helt fladt, og over de sidste 3 km er der en stor rundkørsel ved 2 km-mærket og igen mindre rundkørsler med 1800 m, 1300 m og 1000 m igen, hvorefter der er en to skarpe kurver i rap, inden man rammer den 500 m lange opløbsstrækning.

Løbet byder på i alt 2331 højdemeter.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Da løbet sidste år blev afviklet i maj, regnede det væk, men i år bliver det noget helt andet. Denne gang kan rytterne se frem til helt ideelle betingelser med kun få skyer og en temperatur i målbyen på 15 grader. Vinden vil bare være svag til let (2-11 km/t), og retningen er ikke til at blive helt klog på. Det ser ud til, at den vil starte i sydøst, men gennem det meste af dagen vil den formentlig komme fra øst. Formentlig vil der være forskellige grader af medvind det meste af vejen frem til toppen af Collado Bermejo, hvorefter der vil være sidemod- og modvind frem til sidste stigning. Her vil der være sidemodvind og derefter sidemod- og modvind på stykket ind til mål. På selve opløbsstrækningen vil der være direkte modvind.

Favoritterne

I sin tid som endagsløb - et format, løbet jo altså desværre nu igen må adoptere - har Vuelta a Murcia haft sære rute, der i hvert fald i de sidste år hverken har passet til den ene eller anden ryttertype. Efter at man droppede den stigende finale for nogle år siden, har det første nøglepunkt været den tidlige passage af Collado Bermejo, hvor vi har set forskellige udfald. I årene, hvor man har manglet Cresta del Gallo i finalen, har vi set nogle vilde offensiver fra den lokale helt, Alejandro Valverde, der er kørt alene hjem eller sammen med den anden lokale helt, Luis Leon Sanchez, har sat alle til vægs. I andre tilfælde er det blevet afgjort på Cresta del Gallo, hvor vi oftest har set en lille gruppe af klatrere køre væk og afgøre det enten i en spurt eller i en taktisk finale.

Den nye rute følger samme mønster. Collado Bermejo er igen et punkt, hvor løbet kan åbnes, men det kræver noget helt særligt at lave en Valverde- eller en Valverde/Sanchez-offensiv allerede herfra. Mere sandsynligt er det, at det skal afgøres på erstatningen for Cresta del Gallo. Cedacero-stigningen er lettere end forgængeren, men med en kilometer med mere end 10% er den bestemt ikke let. Det vil være muligt igen for enten bedste mand eller en lille gruppe at køre væk.

På en sådan rute vil det ofte være taktikken, der bestemmer udfaldet. Hvem vil forsøge at skabe samling til en spurt, og hvem vil have et hårdt løb? Det er virkelig en skam, at Alejandro Valverde ikke får lov til at sige farvel på hjemmebanen, da han var en del af det stærkt covidramte Valencia-hold, for Movistar havde været holdet, der kunne åbne løbet.

Nu har jeg lidt sværere ved at se, hvem der skal gøre det hårdt. Movistar kommer i hvert fald i en meget svag formation, og vi skal vel snarere se i retning af UAE, Astana og Bora. UAE har dog så hurtige folk, at jeg tror, at Brandon McNulty får besked på at holde sig i skindet. Til gengæld vil jeg tro, at Astanas meget sære trup vil lade Miguel Angel Lopez teste benene inden Ruta del Sol, og måske skal Jai Hindley det samme hos Bora. Det er meget sandsynligt, at vi igen får dannet en elitegruppe af klatrere på toppen, og så er spørgsmålet, om de kan holde hele vejen hjem.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Hvis de kan gøre fælles front og få McNulty til at arbejde i en sådan gruppe, er det ikke umuligt, at det vil kunne lade sig gøre, men med modvind resten af vejen bliver det svært. Jeg tror mere på, at vi får samlet et reduceret felt, der skal afgøre det på sidste stigning. Her vil Lopez formentlig igen være i hopla, men her er flere spørgsmål. Er stigningen svær nok til, at klatrerne kan komme af med alle de hurtige, når der er modvind hele vejen? Kan de holde sig fri i modvinden? Og får McNulty frit spil til at køre sin chance?

Havde der ikke været modvind, havde jeg været ret sikker på klatrerne, men nu er jeg mere i tvivl. Jeg vælger dog at tro, at UAE lader formstærke McNulty gå med i offensiven, da han er ganske hurtig på stregen, og så burde der være en god chance for, at klatrerne skal afgøre det. Det vil nemlig eliminere UAE som et jagtende hold, og der er ikke mange andre af de stærke hold, der har en stor interesse i en spurt. Det er klart, at Intermarché meget gerne vil spurte med Biniam Ghirmay, og de kan sende formstærke Kobe Goossens med de bedste som en spielverderber, og er Hindley ikke på toppen, vil Bora måske også jagte, men det er grundlæggende lidt svært at se, hvem der kan hente en stærk og samarbejdende gruppe af klatrere.

Derfor tror jeg på, at klatrerne kan afgøre det mellem sig, og det får mig til at pege på Brando McNulty. Amerikaneren var uhyre formstærk på Mallorca, hvor han leverede et gigantisk soloridt, og derfor bliver han svær at sætte på stigningerne. Vi ved også, at han er ganske hurtig på stregen, som vi så i Dauphiné sidste år, og da der blandt de klatrestærke i dette felt ikke er mange hurtige folk, bør han kunne gøre det færdigt i en spurt. Skal der endelig være en rytter, der kan køre alene hjem, må det også være tempostærke McNulty, som måske kan holde feltet stangen i modvinden. Derfor tror jeg, at han tager årets anden sejr.

UAE har dog to andre fremragende optioner. I en spurt ligner Matteo Trentin en af de klare favoritter. Han har efter sidste sæsons nederlag arbejdet meget på sprinterevnerne over vinteren, og han bør kunne overleve stigningen. Jeg har dog en lille frygt, da han efter sit afbud til Marseille ikke virkede flyvende i Valencia. Falder han fra, har holdet den formsvage Alessandro Covi, der dog burde kunne sidde med hjem til en spurt. Den er han også hurtig nok til at vinde i dette felt. Til gengæld må løbet være for hårdt for Sebastian Molano.

Bliver det en spurt, vil Biniam Girmay være manden, der skal slås. Hans klatreniveau er stærkt svingende, og derfor kan man aldrig regne med ham, men han bør kunne klare denne stigning. Overlever han, vil han være favorit og svær at slå. Er han flyvende, kan han også gå med klatrerne på så kort en stigning, men så skal han klatre betydeligt bedre end på Mallorca. Til stigningen har holdet Kobe Goossens, der imponerede så stort på Mallorca. Han vil sikkert være en af de bedste, men i en spurt vinde han ikke, hvorfor han skal snige sig væk. Loic Vliegen synes ikke at have formen til at gøre andet end at støtte Girmay.

Manden, der kan slå Girmay, er naturligvis Vincenzo Albanese. Italieneren klatrede som en drøm på Mallorca, og hvis eritreeren falder fra, vil han være den klare favorit. I et opgør mellem de to kan det også gå begge veje, selvom det var Girmay, der havde overhånden på Mallorca. Hos Eolo gø Lorenzo Fortunato også sæsondebut, og han kan meget vel køre med de bedste på stigningerne, men han er spurtsvag og skal snige sig væk for at vinde. Francesco Gavazzi vil aldrig komme til at spurte, da Albanese er stærkere og hurtigere.

Warren Barguil er aldrig flyvende fra start, men han viste på Mallorca, at han er stærk nok til at kunne gå med de bedste på stigningerne. Lykkes det, står han slet ikke så ringe i en spurt, som vi har set flere gange, blandt andet i Touren. Mod McNulty vil han ikke være helt chanceløs. Holdet har også den i Besseges så imponerende Alessandro Verre, der måske kan gå med de bedste, men han skal snige sig væk for at vinde. Thibault Guernalec er i storform, men kan ikke klatre med de bedste. Til en spurt har holdet Simon Guglielmi eller Matis Louvel , men de kan få svært ved at komme med hjem.

Odd Christian Eiking starter sin EF-karriere i dette løb, og han er bestemt ikke uden chance. Han er uhyre svingende og kan falde helt igennem, men han er før startet stærkt, senest i Marseille i 2021. Den sidste eksplosive stigning passer ham fremragende, og blandt klatrerne er han en af de hurtigste - også hurtig nok til at true McNulty. Holdet har også de to unge klatrere Georg Steinhauser og Sean Quinn , der med god vintertræning kan komme langt, men de er spurtsvage og usandsynlige vindere.

Ruten er skræddersyet til Jhonatan Restrepo, der må være en af truslerne mod Girmay i en spurt. Problemet er, at han er så ekstremt svingende, og da dette er hans sæsondebut, kan han sagtens sidde i gruppettoen. Han er dog før startet stærkt, og han sluttede sæsonen så fremragende, at han har et momentum at bygge videre på. Er han i form, kan han vinde dette løb i en spurt. Til gengæld ser jeg ikke Drone Hoppers klatrere Didier Merchan og Daniel Munoz køre med de bedste på stigningerne, selvom Merchan var god i Tachira i januar på meget lavere niveau.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

Hos Cofidis gør Ion Izagirre debut, og han plejer at starte meget stærkt. Derfor regner jeg med at se ham blandt de bedste på stigningerne, men han kan få svært ved at gøre det færdigt. Blandt klatrerne er han dog stadig en af de hurtigere, som vi så i Baskerlandet sidste år, men mod McNulty er det svært. Hans bedste chance er at køre væk i en taktisk finale. Hurtigere er Jesus Herrada, men i både Mallorca og Besseges var han så mærket af decembers covidsygdom, at han næppe kan sidde med de bedste i en lille gruppe. Til en spurt har holdet Davide Cimolai, men som vi så i Saudi Tour, er han igen i år formsvag fra start.

Hos Astana gør Miguel Angel Lopez sæsondebut, og da han plejer at starte flyvende, vil han som nævnt formentlig være meget aktiv. Det er dog slet ikke et ideelt løb for ham, men som løbets bedste klatrer må han stadig være et bud på en mand, der måske kan køre alene hjem. Med modvind bliver det dog næsten umuligt. En spurt vinder han ikke, og derfor er alternativet en taktisk finale, hvor han kan snige sig væk fra den finalegruppe, han formentlig vil sidde i. Til en spurt i en større gruppe har holdet halvhurtige Valerio Conti , der dog er så svingende, at han i sin sæsondebut sikkert falder fra.

Bora har flere optioner. Jai Hindley gør sæsondebut, og derfor er hans form ukendt, men han er manden, der skal være med på stigningerne. Det burde han også være, men da han ikke altid er startet stærkt, er det med usikkerhed. Hans eneste vej til sejr er dog herefter formentlig at snige sig væk i en taktisk finale. Til en spurt bør holdet kunne regne med Nils Politt, der synes i fin form, og han vil i dette felt kunne gøre det pænt, dog uden de store sejrschancer. Bedre er det, hvis de får den stærkt klatrende Jonas Koch med hjem, men han synes ikke i storform og er en usandsynligt vinder.

Euskaltel stiller med den forsvarende vinder, Antonio Soto, der sidste år sejrede fra et udbrud. Det gør han ikke i årets meget stærkere felt, men han er ikke uden chance. Han kører ikke med de bedste på stigningerne, men i en spurt kan han gøre det fornuftigt, dog uden at have de store vinderchancer. Mikel Bizkarra har ikke formen til at køre med de bedste på stigningerne.

En spændende kandidat er Roger Adria. Spanierens form er ukendt, men han var i stand til at gå i udbrud på stigningerne i sprinterløbet i Valencia. Han nåede så langt sidste år, at han måske kan blande sig med de bedste på stigningerne, og i en spurt er han ikke helt langsom. Kern Pharma har også Raul Garcia Pierna, der imponerede på Mallorca, men han kan ikke gå med de bedste på stigningen.

Hos Bingoal gør Marco Tizza sæsondebut, og er han i form, klarer han disse stigninger. I gamle dage var han også lynhurtig, men i de senere år er hans nærmest stoppet med at spurte. Derfor får han svært ved at vinde. Remy Mertz er også halvhurtig som alternativ, men ikke hurtig nok til at vinde, og Arjen Livyns er helt uden form efter vinterens knæskade.

Human Powered Health har Kristian Aasvold, der i de norske løb sidste efterår viste, at han har en chance for at klare stigningerne. Hans præstation i Valencia var dog ikke alt for overbevisende, men sidder han med hjem, så vi sidste år, at han er ganske hurtig. Holdets anden hurtige mand, Pier-André Coté, klatrede skidt på Mallorca.

Uden Valverde ser det meget svært ud for Movistar. Løbet må være for hårdt for Max Kanter i dennes debut, og derfor skal de satse på klatrerne. Her er der mest grund til at tro på Abner Gonzalez, der gjorde fremskridt sidste år, men dels er hans form ukendt, dels skal han tage et skridt op, hvis han vil være med her. Alternativet er Sergio Samitier, men han havde et svært 2021, og det vil undre mig, hvis han er flyvende. Til en spurt kan de håbe at få den unge Vicinius Rangel med hjem, men det bliver svært, og Oier Lazkano og Johan Jacobs, der sikkert også får det svært, er ikke hurtige nok.

Hos Caja Rural kunne det være et godt løb for halvhurtige Jonathan Lastra, men han har ikke formen til at gå med de bedste på stigningerne, og han er i stigende grad holdt op med at spurte. Orluis Aular kommer ikke med hjem til en spurt, men vi så i Valencia, at klatreren Fernando Barcelo godt kan lave et resultat. Holdets to klatrere, Jhojan Garcia og Jefferson Cepeda , gør sæsondebut, og særligt Garcia imponerede sidste år. Det vil dog undre mig, hvis Garcia har sit topniveau allerede nu.

Læs også

Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb

Jeg har svært ved at tro på de andre hold. Burgos kan håbe at få Jesus Ezquerra hjem til en spurt. Det virker ikke umuligt, men det er svært at se ham vinde, og Adria Moreno kører næppe med de bedste på stigningerne. Hos B&B fortsætter Jonathan Hivert sin deroute, men jeg glæder mig til at se, hvor langt Axel Laurance, der har gjort det godt i sæsonstarten, kommer. Han er dog ikke hurtig nok til at vinde. Hos Bardiani burde det være et godt løb for Enrico Battaglin, men han er igen uhyre formsvag, og det er for hårdt for Sacha Modolo. Sport Vlaanderen har nogle hurtige folk i Vito Braet, Jules Hesters og Milan Fretin, men de kommer ikke med hjem, og kontinentalholdene synes uden chance, da Miguel Angel Ballesteros var formsvag på Mallorca.

BEMÆRK: Den endelige startliste er fredag aften endnu ikke kommet. Hvis den kommer i løbet af aftenen, opdateres optakten.

OPDATERING: EF er uden Eiking, men har i stedet udtaget den holdbare sprinter Marijn van den Berg, der burde have perspektiver i dette løb. Det er usikkert, om han allerede kan være med på så hård en rute, men hvis han kan, er han hurtig nok til at vinde.

OPDATERING 2: Den endelige startliste er nu kommer. Den væsentligste ændring er, at Cofidis er uden Izagirre, men kommer med en i Saudi Tour meget formstærk Simone Consonni. Stigningen er på grænsen for ham, men ikke uoverkommelig, og han vil være i spil til en spurt. Human Powered Health er uden både Aasvold og Coté, og Bardiani kommer slet ikke til start.

***** Brandon McNulty

**** Biniam Girmay, Vincenzo Albanese

*** Matteo Trentin, Warren Barguil, Jhonatan Restrepo,  Alessandro Covi, Simone Consonni

** Marijn van den Berg, Miguel Angel Lopez, Jai Hindley, Antonio Soto, Valerio Conti, Jonas Koch, Kobe Goossens, Roger Adria, Nils Politt, Lorenzo Fortunato, Marco Tizza, Alessandro Verre

* Jesus Herrada, Jesus Ezquerra, Sean Quinn, Georg Steinhauser, Fernando Barcelo, Sergio Samitier, Abner Gonzalez, Jhojan Garcia, Jonathan Lastra, Davide Cimolai, Axel Laurance, Matis Louvel, Francesco Gavazzi, Vicinius Rangel, Sebastian Molano, Loic Vliegen, Simon Guglielmi, Thibault Guernalec, Raul Garcia Pierna, Remy Mertz

Danskerne

Efter en fin start på Mallorca skal Frederik Wandahl skal på Bora støtte Jai Hindley, Jonas Koch og Nils Politt.

Tidligere udgave af løbet

Du kan gense Antonio Sotos sejr fra 2021.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK