Sådan har det været i snart mange år og selvom det tidligere har været populært at sige, at rytterne fra de to verdener så mødes i Liege-Bastogne-Liege, er det snart det typiske billede, at vinderen af denne klassiker to uger forinden har befundet sig i Baskerlandet.
For betragtet som ren optakt til foråret mest kuperede klassiker, så er Vuelta al País Vasco intet mindre end fremragende. Ruten er skræddersyet til de ryttere, der skal have finpudset deres acceleration på stigningerne og samtidig er mulighederne for at styrte og pådrage sig skader mærkbart begrænset sammenlignet med brostensløbene.
Men Vuelta al País Vasco er mere end blot et opvarmningsløb, det er et stykke baskisk identitet for denne meget selvbevidste befolkningsgruppe i Nordspanien, der mere end måske noget andet holder af cykelsporten og de historier, der bliver fortalt gennem denne. Derfor er det herligt, at der er et stort cykelløb i regionen, et løb, der på papiret altid tegner sig som et af de mest spændende etapeløb på kalenderen, særligt hvis man for en stund gerne vil slippe for sprintere.
For på forhånd virker det næsten udelukket, at nogen af etaperne i årets udgave skulle ende i en decideret massespurt, en information, der heller ikke er undsluppet diverse firmahold, der i næsten uhørt symbiose alle har valgt at stille op uden hvad der kan betragtes som en sprinter. Ikke én!
I stedet står den på bakker, bjerge og stærkt kuperet terræn og det starter allerede fra første færd med etapen til Urretxu, der på trods af sine blot 139 kilometer alligevel rummer ni stigninger, heriblandt en afslutning oppe. Allerede dagen efter står den på endnu otte stigninger og endnu en afslutning oppe, denne gang på bjerget Cuevas de Pozalagua, der må betragtes som den hårdeste afslutning i årets udgave og en solid indikator på, hvem der skal kæmpe med om sejren.
Mens 3. etape formentlig mest henvender sig til de ryttere, der har tabt noget tid på de første to etaper og derfor kan gå i udbrud, så er 4. etape endnu en prøvelse med kategori 1-stigningen Alto de Azpiroz kun tre kilometer fra målstregen, mens 5. etape blandt andet indeholder den berømte Jaizkibel-stigning fra Clasica San Sebastian. Til slut er der en 14 kilometer lang enkeltstart, der endeligt skal sætte klassementet.
En sådan rute kan beskrives med kun et ord: Aktion! Jeg har sjældent set en rute, der er så mættet af begivenheder, en rute, der lover så meget, at man næsten kun kan blive skuffet. For det er ikke nødvendigvis ruten, der skaber løbet, men derimod rytterne og heldigvis for os, der sidder bag skærmen, har man samlet et glimrende felt, ført an af Caisse d’Epagnes Alejandro Valverde.
Valverde har mærkeligt nok holdt sig væk fra ProTouren i år, intet Paris-Nice, intet
Milano-Sanremo og kun mindre spanske løb som optakt indtil videre. Det er gået glimrende med fire sejre blandt andet den samlede triumf i hjemegnen Murcia, men der forventes langt mere end det fra Valverdes side og de næste to uger udgør sammen med
Tour de France Valverdes sæson. Det begynder i Baskerlandet, hvor Valverde er storfavorit på en rute, han ikke kunne have designet bedre selv.
Mens vinderen af Protouren 2006 således skal til at fortsætte den flotte stime fra sidste år, står den omvendt på revanche for vinderen af ProTouren 2005 Danilo di Luca (der vandt dette løb samme år). Di Luca fejlede fuldstændigt i sit forsøg på at gå efter Giro d’Italia sidste år, men har nu tilsyneladende lært af dette og satser i stedet fuldt ud på klassikerne og så må man se hvad han kan bagefter i Giroen. Di Luca er nok den eneste, der kan matche Valverde som afslutter på en stigning i topform, men enkeltstarten er bestemt ikke til di Lucas fordel og desuden kan man stille visse spørgsmålstegn til formen.
Endnu større problemer har José Angel Gomez Marchante, der en smule overraskende vandt løbet sidste år efter en fremragende afsluttende enkeltstart. Han skal trække en lignende overraskelse op igen i år, for indtil videre er det ikke meget man har set til ham. Holdkammeraten Koldo Gil virker derfor umiddelbart som et bedre bud efter at han i Vuelta a Castilla-Leon som den eneste i næsten hele foråret formåede at følge Alberto Contador på en afsluttende stigning.
Netop Alberto Contador skal også forventes helt fremme, selvom han har klaget en smule over, at han føler sig træt efter et langt og meget succesrigt forår. Hold også øje med særligt baskeren Samuel Sanchez, der skal indfri forventningerne til Euskaltel-mandskabet og så ellers Davide Rebellin, Cadel Evans og Damiano Cunego.
Team CSC stiller til start med et mandskab, hvor der på forhånd må knyttes størst forventninger til Fränk Schleck. Schelck har hidtil i sæsonen lige manglet det sidste for at kunne gøre sig gældende helt i front, men nu nærmer sæsonens store mål sig og vi får god indsigt i, hvor langt fremme Schleck er. Jens Voigt har til gengæld været i topform hele foråret igennem, men ruten er nok lige for skrap til Voigt, der i stedet vil køre efter en etapesejr. Tre danskere er ligeledes til start, men hverken
Lars Bak eller Nicki Sørensen kan have ambitioner om meget andet end en god støtte til holdkammeraterne, mens Michael Rasmussen er langt fra topformen.