Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Twitter Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: World Tour i Canada
13. september 2013 16:00Foto: Sirotti

I weekenden køres de canadiske World Tour løb GP de Québec og GP de Montréal. Feltet.dk ser i denne artikel frem mod de to endagesløb.

I Vueltaen skygge køres i denne weekend de to canadiske endagesløb Grand Prix Cycliste de Québec (fredag den 13. september) og Grand Prix Cycliste de Montréal (søndag den 15. september).

 

Løbene i Canada blev i 2010 indlemmet på UCI’s Pro Tour (fra 2011 World Touren), som et led i sportens globaliseringsplaner. De er fortsat de eneste nordamerikanske begivenheder på UCI World Tour, hvor de udgør henholdsvis årets 25. og 26. cykelløb af de 29 begivenheder, som World Tour kalenderen består af.

 

På grund af løbenes unge alder og deraf manglende historik, vil de givetvis aldrig opnå samme anerkendelse og prestige som de store cykelmonumenter på det europæiske kontinent. Men når det er sagt, skal det dog indskydes, at mange stærke ryttere har taget turen til Canada.

 

Det hænger blandt andet sammen med, at løbene udgør en ret ideel opvarmning til det forestående VM linjeløb, der køres den 29. september på en kuperet rute i Toscana, samt monumentet Lombardiet Rundt, som afholdes den 6. oktober, og som også appellerer til ryttere, hvis forcer kommer til udtryk i et kuperet landskab.

 

De canadiske World Tour løb byder nemlig ligeledes på kuperede ruter, der, om end de ikke er ens, begge ligger godt til de ryttertyper, der viser sig fremme i ardennerklassikerne. Det vidner sejrslisten også om. De sidste tre år er sejrskamlen i de to løb blevet prydet af Thomas Voeckler og Robert Gesink (2010), Philippe Gilbert og Rui Costa (2011) samt Simon Gerrans og Lars Petter Nordhaug (2012).

 

Rute: GP de Québec

Det første af løbene køres i den canadiske by Québec, som er hovedstaden i den fransktalende provins af samme navn. Ruten består af en 12,6 kilometer lang rundstrækning, som skal gennemkøres 16 gange, hvilket giver en samlet distance på 201,6 kilometer.

 

Rytterne skal på den sidste tredjedel af rundstrækningen over fire bakker. Først venter Côte de la Montagne (375 meter, 10 %). Efter en kort nedkørsel følger Côte de la Potasse (420 meter, 9 %) inden først Montée de la Fabrique (190 meter, 7 %) og afslutningsvis målstigningen Montée du Fort (1000 meter, 4 %) venter.

 

Der er tale om en relativt selektiv rute, hvor rytterne i alt skal forcere knap 3.000 højdemeter. Der bliver dog næppe tale om store tidsafstande blandt favoritterne. Sidste år sluttede 51 ryttere indenfor et minut af vinderen Simon Gerrans.

 

Rute: GP de Montréal

Det andet løb afvikles på en rundstrækning i den canadiske storby Montreal, hvor der i 1976 blev afholdt sommer-OL. Grundkonceptet er det samme som i GP de Québec. Denne gang skal rytterne i alt tilbagelægge 205,7 kilometer fordelt på 17 omgange af 12,1 kilometer.

 

Feltet har dårligt påbegyndt rundstrækningen før den første stigning venter. Den 1,8 kilometer lange opkørsel til toppen af Côte Camilien-Houde, som stiger med 8 % i gennemsnit, bringer tankerne hen på nogle af de stigninger, som skal bestiges i forårsklassikeren Liége-Bastogne-Liége.

 

Senere skal rytterne over Côte de la Polytechnique (780 meter, 6 %), hvis top ligger efter 6,5 kilometer af rundstrækningen. Hver omgang slutter på Avenue du Parc, hvor de sidste 560 meter stiger med 4 % i snit.

 

Ruten er umiddelbart hårdere end fredagens med sine i alt næsten 4000 højdemeter. Stigningerne ligger til gengæld tidligere på rundstrækningen, hvilket gør udskilningen mindre, og sidste år sluttede 65 ryttere indenfor et minut af vinderen Lars Petter Nordhaug.

 

Favoritterne

Selvom der er forskel på ruterne til de to canadiske løb, har historien vist, at det er mange af de samme ryttere, som er med til at præge løbene. Derfor har Feltet.dk valgt at slå favoritvurderingen sammen, så den gælder for begge løb.

 

Det er uvist hvordan mange af rytterne står rent formmæssigt ovenpå en lang sæson. Nogle har kørt Tour de France, trappet ned og prøver nu at bygge formen op igen frem mod VM. Andre har kørt mange af de World Tour endagesløb, som er blevet afholdt i august og september.

 

En rytter, der til gengæld ikke har ladet nogen tvivl tilbage om sin aktuelle form, er den slovakiske superstjerne Peter Sagan (Cannondale). Den 23-årige himmelstormer er næsten altid velkørende og stiller op som storfavorit denne weekend. Han møder op med imponerende 21 sejre fra 2013 sæsonen i bagagen, hvoraf otte af dem er blevet vundet i de amerikanske etapeløb over den seneste måned.

 

Sagan har et fantastisk antrit på de små stigninger og er derudover nok den hurtigste mand i en spurt blandt de startende ryttere. At begge løbene afsluttes på en bakke gør bestemt ikke Sagans vinderchancer mindre. Ydermere har Sagan et helt hold til sin rådighed, hvor især Damiano Caruso, der netop er sluttet som samlet treer i Tour of Alberta, springer i øjnene.

 

Sagans førsteudfordrer skal findes på BMC holdet, hvor Greg Van Avermaet huserer. Belgieren blev sidste år nummer to i GP Québec og han kommer igen i år til de canadiske løb i storfom. Van Avermaet vandt to etapesejre og den samlede sejr i Wallonien Rundt og har fortsat den flotte kørsel i USA, hvor det er blevet til en etapesejr og fire etapeandenpladser i de amerikanske etapeløb Tour of Utah og USA Pro Challenge. Greg Van Avermaet er en del af et stærk BMC hold, hvor også formstærke ryttere som Cadel Evans og Tejay Van Garderen kan komme til at spille en rolle i de canadiske løb.

 

Ruterne burde egentlig passe som fod i hose for ”den lille prins” Damiano Cunego (Lampre). Men italieneren har haft en meget skuffende sæson og hos Lampre sætter man nok i stedet sin lid til Cunegos landsmand Filippo Pozzato, som har imponeret med et par sejre i løbet af sensommeren. Senest vandt den hurtige italiener World Tour løbet GP Quest France-Plouay.

 

Movistar stjernen Rui Costa har kun kørt tre endagesløb siden Touren, uden nævneværdige resultater til følge. Alligevel bør han nævnes i favoritfeltet. Dels grundet sin historik i de canadiske løb (han vandt GP de Montréal i 2011) og dels fordi han er en vindertype hvis kvaliteter passer godt til weekendens to løb.

 

RadioShack-Leopard møder op med et stærkt hold med flere strenge at spille på. Clasica San Sebastián vinderen Tony Gallopin kan blive en interessant faktor i de canadiske løb. Desuden møder holdet op med formstærke ryttere som Tour de France etapevinderen Jan Bakelants og den hurtige Giacomo Nizzolo.

 

Andre ryttere der kan forventes fremme i forreste linje er Belkin duoen Lars Petter Nordhaug og Robert Gesink (de vandt GP de Montréal i henholdsvis 2012 og 2010)), Polen Rundt vinderen Pieter Weening (Orica-GreenEDGE), den angrebsivrige franskmand Sylvain Chavanel (Omega Pharma-QuickStep) eller hjemmebanehåbet Ryder Hesjedal (Garmin-Sharp).

 

Der stiller også flere hurtige ryttere til start i Canada. Mest iøjnefaldende er den unge tysker John Degenkolb (Argos-Shimano). Han har tidligere vist en vis holdbarhed på korte stigninger, men spørgsmålet er alligevel om han kan sidde med de eksplosive ryttere hjem i favoritgruppen. Kan han det, er han bestemt i spil til sejren, og ligner den største trussel mod Peter Sagan i en eventuel spurt.

 

Løbets vel nok største stjerne er Tour de France vinderen Chris Froome (Sky). Han bygger langsomt formen op mod VM og viser forhåbentlig bedre takter end i USA Pro Challenge, hvor han lå langt nede i rækkerne inden han udgik på 7. etape.

 

Saxo-Tinkoff stiller op med ingen ringere end Alberto Contador, hvis form dog synes meget uvis. Det danske hold kan højest betragtes som outsider i løbene, og kan måske håbe på at ryttere som Rory Sutherland eller Matti Breschel, der begge har vist fin sensommerfom, kan udrette noget i de to nordamerikanske endagesløb. Det vil dog være en gedigen overraskelse, hvis en rytter fra Saxo-Tinkoff troner øverst på podiet i Québec eller Montreal.

 

Den eneste anden dansker til start er Brian Vandborg (Cannondale), der formentlig skal i arbejdstøjet, for at holde feltet samlet, så holdkaptajnen Peter Sagan kan klare paragrafferne på de bakkede afslutninger.

 

Feltet.dk’s favoritvurdering:

*****: Peter Sagan

****: Greg Van Avermaet,

***: Filippo Pozzato, Rui Costa

**: Pieter Weening, Tony Gallopin, Lars Petter Nordhaug, John Degenkolb, Jan Bakelants

*: Sylvain Chavanel, Robert Gesink, Cadel Evans, Ryder Hesjedal, Giacomo Nizzolo, Michal Kwiatkowski

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Grand Prix de Wallonie(1.1) 18/09

Giro della Toscana - Memo...(2.1) 17/09-18/09

Okolo Slovenska(2.1) 18/09-21/09

Giro della Toscana - Memo...(2.1) 17/09-18/09

Grand Prix de Wallonie(1.1) 18/09

Okolo Slovenska(2.1) 18/09-21/09

Coppa Sabatini - Gran Pre...(1.1) 19/09

Kampioenschap van Vlaanderen(1.1) 20/09

Primus Classic(1.HC ) 21/09

Memorial Marco Pantani(1.1) 21/09

VM - Holdtidskørsel (Mix)(CM) 22/09

Gooikse Pijl(1.1) 22/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 22/09

Trofeo Matteotti(1.1) 22/09

VM - Herre Junior (Enkelt...(CM) 23/09

VM - Dame Junior (Enkelts...(CMW) 23/09

VM - U23 Herrer (Enkeltst...(CM) 24/09

VM - Kvinder (Enkeltstart)(CMW) 24/09

VM - Herrer (Enkeltstart)(CM) 25/09

Omloop van het Houtland L...(1.1) 25/09

VM - Herre Junior(CM) 26/09

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

SØG OG SAMMENLIGN BLANDT MILLIONER AF CYKLER OG CYKELGEAR