Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optaktsjulekalender: Hvad kan vi forvente af BMC i 2018?
16. december 2017 18:30 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Ferien er ovre, og det er tid for de professionelle ryttere at starte den seriøse træning frem mod 2018-sæsonen. Efter de indledende teambuilding-øvelser ved de første holdsamlinger i november, er det som regel i december, at de første træningslejre organiseres, og den indledende sæsonplanlægning finder sted, og bare få uger senere er WorldTouren allerede i gang, når der igen bydes op til dans i Tour Down Under. I løbet af de kommende uger vil Feltet.dks cykelekspert Emil Axelgaard klæde dig på til den kommende sæson i en serie af analyser, hvor vi kaster et detaljeret blik på hvert af de 18 WorldTour-hold, og hvad vi kan forvente os af mandskabet i løbet af de kommende 12 måneder.

Nedenfor giver vi en analyse af BMC.

 

Ryttere, der bliver på holdet

Tom Bohli, Brent Bookwalter, Damiano Caruso, Rohan Dennis, Alessandro De Marchi, Jempy Drucker, Kilian Frankiny, Stefan Küng, Richie Porte, Nicolas Roche, Joey Rosskopf, Michael Schär, Miles Scotson, Dylan Teuns, Greg Van Avermaet, Tejay van Garderen, Nathan Van Hooydonck, Francisco Ventoso, Loic Vliegen, Danilo Wyss

 

Nye ryttere

Simon Gerrans (Orica-Scott), Jurgen Roelandts (Lotto Soudal), Alberto Bettiol (Cannondale), Patrick Bevin (Cannondale)

 

Ryttere, der forlader holdet

Samuel Sanchez (testet positiv for doping), Martin Elmiger (stopper), Ben Hermans (Israel Cycling Academy), Manuel Quinziato (stopper), Daniel Oss (Bora-hansgrohe), Amael Moinard (Fortuneo- Oscaro), Silvan Dillier (Ag2r), Floris Gerts (?), Manuel Senni (Bardiani)

 

Hvordan gik transfersæsonen?

Kan I huske dengang, man i sjov kaldte BMC for ”Big Money Cycling”? Det var dengang, rigmanden Andy Rihs sprøjtede så mange penge i det relativt nye foretagende, at man med en fed løncheck kunne tiltrække stort set alle verdens stjerner. Man skrev kontrakt med Thor Hushovd, mens nordmanden fortsat var på toppen, man hentede Philippe Gilbert på det tidspunkt, hvor han var sportens altdominerende stjerne, og da man allerede rådede over Cadel Evans og Alessandro Ballan, havde man således en overgang fire af de fem seneste verdensmesterskaber.

 

Den tid er imidlertid en saga blot. Nu om dage er BMC langt mere afdæmpede på transfermarkedet, og i de senere år synes man at have indset, at succes ikke kommer af at åbne tegnebogen. Tværtimod har de seneste sæsoner været præget af kontinuitet, hvor man i høj grad har satset på det materiale, man allerede har. Således er det kun tilgangen af Richie Porte forud for sidste sæson, der kan betegnes som en erhvervelse af en etableret stjerne. Udover australieren har man i høj grad satset på det materiale, man allerede har, samt den ret solide talentfabrik, man med det nu desværre lukkede BMC Development Team har haft stor succes med.

 

Den strategi har båret frugt, og BMC klarer sig i dag langt bedre, end man gjorde i tiden, hvor man hentede det ene store navn efter det andet. I Richie Porte og Greg Van Avermaet har man både en af verdens bedste etapeløbs- og klassikerryttere, og derfor har strategien i høj grad været at styrke truppen omkring de to kaptajner. BMC er i disse år præget af kontinuitet snarere end revolution.

 

Trods succesen med den tilbageholdende strategi er der i den grad grund til at være kritisk over for holdets transfersæson. Ganske vist har man som følge af de reducerede holdstørrelser følt sig nødsaget til at reducere truppens størrelse fra 29 til 24 ryttere, men man har alligevel fundet plads til at hente fire nye ryttere. Set i det lys er det temmelig rystende, at man ikke har hentet én eneste bjergrytter, der kan støtte Porte i næste sommers Tour de France.

 

Enhver, der overværede sidste etape af årets Dauphiné, hvor en ellers suveræn Porte tabte løbet på grund af et alt for svagt mandskab, vil vide, at BMC slet ikke er udrustet til at kunne støtte en potentiel Tour de France-vinder. Derfor burde det have været den absolutte førsteprioritet at hente mindst én klassebjergrytter, der kan sidde med blandt de sidste 10 mand på de store bjergetaper i Frankrig næste sommer. Det har man i stedet totalt undladt, og i stedet er alle fire nyerhvervelser klassikertyper, der først og fremmest skal hjælpe Van Avermaet i løbet af foråret. Det kan der være god brug for - se bare, hvordan Van Avermaet og BMC hovedløst smed en sejr i Flandern Rundt væk - men at man ikke i højere grad vægter, at man har den måske næststørste favorit til at vinde verdens største cykelløb virker temmelig hovedløst.

 

Nu fremstår etapeløbstruppen tværtimod som betydeligt svækket. Det skyldes tabet af Samuel Sanchez, der som bekendt testede positiv forud for årets Vuelta, hvormed BMC mistede en yderst vigtig bjerghjælper. Ganske vist var Sanchez ikke den rytter, han var i sin storhedstid, men det er værd at huske, at han så sent som i april var tæt på at vinde kongeetapen i Baskerlandet Rundt, hvis ikke han var styrtet i den absolutte finale, og at han for blot et år siden styrtede ud af Vueltaen, mens man havde kurs mod en sikker top 10. Mere katastrofalt er det, at man har måttet vinke farvel til Ben Hermans, der specielt med den knusende sejr i Tour of Oman i foråret viste, at han er på vej mod et helt stort gennembrud, og da også altid stabile Amael Moinard samt talentet Manuel Senni, der i år endelig begyndte at vise sit store klatrepotentiale, siger farvel, er BMCs bjergtrup betydeligt svækket.

 

I stedet har man prioriteret at styrke gruppen omkring Van Avermaet, og det skal til BMC-ledelsens forsvar siges, at det også var nødvendigt. Van Avermaets totale dominans i årets brostensklassikere betyder nemlig, at mange øjne næste år vil være rettet mod BMC i de store klassikere, og derfor er der brug for at styrke belgierens støtte betragteligt. Det skyldes ikke mindst, at man må sige farvel til flere af de ryttere, der i de forgangne år har været allervigtigst for Van Avermaet. Det gælder ikke mindst Daniel Oss, der i de senere år har været kaptajnens løjtnant i de absolutte finaler, men som nu er faldet for fristelsen til at blive genforenet med sin nære ven og Van Avermaets ærkerival Sagan.

 

Dertil kommer, at veteranerne Manuel Quinziato og Martin Elmiger begge har valgt at indstille karrieren, og endnu værre er det, at stortalentet Silvan Dillier også siger farvel. Schweizeren havde visse uoverensstemmelser med holdets ledelse, der gjorde et brud uundgåeligt, men det må være smertefuldt for mandskabet at skulle tage afsked med et hjemmedyrket talent, netop som han stod foran sit helt store gennembrud. Endelig har man valgt ikke at forlænge med unge Floris Gerts, der trods en sejr i Volta Limburg Classic aldrig for alvor fik indfriet sit potentiale.

 

Heldigvis har man haft en heldig hånd med nyerhvervelserne. Mest interessant er det, at man har vundet kampen om talentet Alberto Bettiol, der i de seneste to år for alvor har vist sit potentiale og står på nippet til sit helt store gennembrud. Det er stadig lidt uklart, om han egner sig bedst til brostens- eller ardennerklassikerne, men da Van Avermaet stiller til start i begge, er han netop den alsidige type, som holdet har brug for. Man kan på Bettiols egne vegne undre sig over, at han forlader en kaptajnrolle på Cannondale til fordel for et hjælperjob på BMC, men for Van Avermaet er det en klar gevinst.

 

Mindst lige så vigtig er det, at Jurgen Roelandts kommer til holdet. Belgieren er tidligere blevet nummer 3 i Flandern Rundt, men i de senere år har han måttet indse, at han ikke længere selv kan køre med helt i toppen på brostenene. Det betyder, at han er klar til at træde ind i Oss’ rolle som Van Avermaets loyale løjtnant, og den opgave burde han med sin store erfaring kunne udfylde til UG. At han så samtidig måske selv kan spurte sig til en fin placering i nogle af de mindre hårde semiklassikere, er kun en bonus.

 

Også Patrick Bevin er en meget interessant erhvervelse. Newzealænderen fik på Cannondale aldrig helt vist, hvorfor han i sin storhedstid totalt dominerede den australske scene, men han fik i glimt vist sit potentiale. På BMC kan han både spille en rolle som støtte for Van Avermaet både på brostenene og i Ardennerne, samtidig med at han med sine tempoevner er en solid forstærkning af holdløbstruppen. Holdet vælter heller ikke i hurtige folk, og han kan måske undervejs få mulighed for at vise sin spurtstyrke i reducerede massespurter.

 

Den mærkeligste beslutning er beslutningen om at hente Simon Gerrans. Den australske veteran var for få år siden en klasserytter med en fantastisk evne til altid at slå til, når han havde udset sig et mål. Det er imidlertid længe siden, og specielt i det seneste år har det været tydeligt, at Gerrans’ dage er talte. Ganske vist har han en stor erfaring, som BMC naturligvis kan drage stor fordel af, men man må alligevel undre sig over, at det amerikanske mandskab har prioriteret at hente australieren fremfor at satse på det, man mangler allermest: bjerghjælpere til Richie Porte.

 

Hvad kan vi forvente i klassikerne?

Når BMC sidste år sluttede som nr. 3 på WorldTour-ranglisten, og når Greg Van Avermaet vandt den individuelle rangliste, skyldtes det hovedsageligt én ting: at den belgiske stjerne nærmest gjorde rent bord i brostensklassikerne. Faktisk var det kun to af brostensløbene på WorldTouren, der ikke havde Van Avermaet som vinder, og i Dwars door Vlaanderen stillede han slet ikke til start, mens han blev nr. 2 i Flandern Rundt. Selvom Richie Porte i samme periode scorede masser af point i ugelange etapeløb, var det Van Avermaets klassikersucces, der først og fremmest gjorde 2017 til et godt år for BMC.

 

Set i det lys er det kun naturligt, at klassikersæsonen har et stort fokus igen i år, og modsat tidligere, hvor det var lidt af en udfordring at tilfredsstille både Philippe Gilberts og Van Avermaets ambitioner, og hvor de to belgiere måtte dele klassikerne imellem sig, er der i år ingen tvivl om rollefordelingen. Van Avermaet er en af de få, der kan holde sin gode form stort set fra slutningen af februar til slutningen af april, og han er samtidig en af de få, der kan køre topplaceringer hjem på både brostenene og i Ardennerne. Da han samtidig skyder på næsten alt, hvad der rører sig, er det kun naturligt, at Van Avermaet vil være den ubetingede kaptajn i stort set alle større endagsløb fra februar til april.

 

Sidste år betød en skade, at han var tvunget til at tage sig en relativt stille vinter, men det viste sig ikke at have indflydelse på formen, da han vandt den første klassiker, Omloop Het Nieuwsblad, for anden gang i træk. I år forsøger han at kopiere den rolige vinterperiode, og det indebærer naturligvis den risiko, at han ikke er på toppen i åbningsweekenden. Det havde imidlertid ikke de store konsekvenser sidste år, og man må derfor formode, at Van Avermaet vil køre med om sejren i det første europæiske WorldTour-løb. Kuurne-Bruxelles-Kuurne ligger betydeligt dårligere til ham, men kunne til gengæld være en chance for Jempy Drucker, hvis det hele skulle ende i en spurt. Endelig vil Jurgen Roelandts, der som regel er god i åbningsweekenden, samt ikke mindst stortalenterne Stefan Küng og Alberto Bettiol være klar til at træde til, hvis den belgiske kaptajn skulle være lidt under niveau.

 

Van Avermaet har udpeget Flandern Rundt og Strade Bianche - to af de klassikere, han endnu ikke har vundet - som årets vigtigste mål, og derfor skal han være flyvende allerede i starten af marts, når det går løs på de italienske grusveje. Sidste år blev han nr. 2, og han har alle de nødvendige kvaliteter til at vinde den italienske nyklassiker. Finalen i Siena er imidlertid ikke helt perfekt for ham, og det er derfor ikke det løb, han har de bedste forudsætninger for at vinde. Endnu sværere bliver det i Milano-Sanremo, hvor alt skal flaske sig, hvis det skal lykkes, og hvor Drucker og Roelandts vil være plan B i tilfælde af en spurtafgørelse.

 

Van Avermaets bedste chancer for succes kommer i E3, Flandern Rundt og Paris-Roubaix, selvom sidstnævnte ikke er helt ideelt for den belgiske stjerne. I år viste han, at han også kan vinde Gent-Wevelgem, hvis løbet bliver tilstrækkeligt hårdt, og måske vil han endda denne gang stille til start i Dward door Vlaanderen, der har fået ny kalenderplacering. Nærliggende er det dog at tro, at det løb bliver en mulighed for Küng, Drucker og Bettiol til at jagte lidt personlig succes. Interessant bliver det også at se, hvor langt ind i finalen af Paris-Roubaix, Küng kan komme i år. Måske kan holdet ligefrem ende med to mand i top 10 i den største af klassikerne.

 

I tiden med Gilbert på holdet måtte Van Avermaet leve med, at Ardennerne var landsmandens domæne, og han fik kun lov at stille til start i Amstel Gold Race som en slags plan B. Nu kan han imidlertid gøre, som han vil, og det betyder, at han helt sikkert vil være til start i den hollandske klassiker som holdets kaptajn. På papiret er det et af de løb, der passer ham bedst, men han har den ulempe, at han her er oppe mod mange ryttere, der er langt friskere. Han viste dog i år, at det bestemt ikke er umuligt for ham at vinde den første af ardennerklassikerne. Forinden vil han formentlig skippe Brabantse Pijl, hvor holdet til gengæld har et fremragende kort i Alberto Bettiol og to stærke jokers i Loic Vliegen og Dylan Teuns.

 

Teuns fik i 2017 et stort gennembrud, der startede med 3. pladsen i Fleche Wallonne. Derfor er der ingen tvivl om, at den belgiske midtugeklassiker er et kolossalt mål for stortalentet, der efter årets resultat må være klar til at køre med om sejren. Her vil Van Avermaet til gengæld ikke være med - Mur de Huy er trods alt for stejl for den ellers så alsidige belgier - men hvis han har bare den mindste friskhed i benene, vil han gøre Teuns selskab i Liege-Bastogne-Liege. Der er ingen tvivl om, at Van Avermaet med dedikeret forberedelse vil kunne vinde den ældste af klassikerne, men med hans nuværende prioriteter er det umuligt for ham at slå de friskere og lettere ryttere. Det vil handle om en top 10-placering og vigtige WorldTour-point, mens Teuns vil være holdets bedste vinderbud. Løbet passer imidlertid ikke helt så godt til den unge belgier som Fleche Wallonne. Måske vil Bettiol også være til start, men løbet er sandsynligvis stadig lidt for hårdt for den hurtige italiener.

 

I efteråret har Van Avermaet som regel haft mindre succes, primært fordi løbene passer ham dårligere, og det har som regel handlet om at maksimere pointhøsten. Clasica San Sebastian er for hårdt for ham, men han ender som regel i top 10, og når det engang sker, at de bedste klatrere bliver hentet af den første større gruppe, hvor Van Avermaet altid sidder, vil han have en reel chance for at vinde. Løbet burde også være en god mulighed for Teuns, der dog mangler spurtstyrke, og Bettiol, der i år gjorde det overraskende godt. Drucker vil få mulighed for at gå efter sin anden sejr i RideLondon Classic og måske også i EuroEyes Cyclassics, men han mangler hurtighed til for alvor at kunne true de bedste. Van Avermaet plejer at spurte med i Hamburg for at sikre sig en top 10 og dermed point, ligesom han gør det i Bretagne Classics. Holdets bedste chancer for succes kommer dog i de canadiske klassikere, der er som skabt til Van Avermaet, og hvor han som regel har nogle forrygende dueller med ærkerivalen Peter Sagan. Han skipper til gengæld formentlig Il Lombardia, der i dag er for hårdt for ham, men det betyder ikke, at holdet er uden chance. Løbet er nok også for hårdt til Teuns - man ved dog aldrig med så stort et talent - men til gengæld har Nicolas Roche tradition for at være flyvende på den tid af året. Ireren er helt sikkert god for en top 10-placering i Italien.

 

Hvad kan vi forvente i grand tours?

En ellers næsten perfekt 2017-sæson bød på én kolossal skuffelse: Richie Portes styrt i Tour de France. Da Tejay van Garderen samtidig fejlede som klassementsrytter i Giroen - hvor han dog endte med at vinde en etape - og da det i Vueltaen kun blev til en anonym 10. plads til den fallerede amerikanske stjerne, var grand tour-sæsonen trods to etapesejre i Giroen og en i Vueltaen slet ikke, hvad man havde forventet. Derfor er der i 2018 lagt op til revanche: den kommende sæson skal være den, hvor det endelig lykkes for Porte som minimum at køre på podiet i Touren.

 

Det er således også kun naturligt, at det franske løb er det altoverskyggende hovedmål, og de øvrige grand tours vil blive planlagt med tanke på, at holdet skal være maksimalt rustet til at støtte Porte til sommer. Derfor kan det meget vel ende med, at BMC kommer til at spille en overraskende passiv rolle i de to øvrige grand tours, hvor meget tyder på, at man vil være til start med B-hold. Det største spørgsmål så ud til at vedrøre van Garderen. Med 10. pladsen i Vueltaen reddede amerikaneren delvist sin status som grand tour-rytter, og både han og holdet har ikke lagt skjul på, at de fortsat tror på ham som klassementsrytter i de store etapeløb. Der er derfor ikke megen tvivl om, at han helst selv så sig selv i rollen som Giro-kaptajn. På den anden side er holdet temmelig svagt besat i bjergene, og det har derfor være fristende at sende van Garderen til Touren - ikke mindst fordi han også vil være en nøglerytter på holdløbet. Det samme gælder Rohan Dennis, der drømmer om at udvikle sig til grand tour-rytter inden udgangen af 2020. Hans første forsøg i sidste års Giro blev ødelagt af et styrt, og han drømmer om at få revanche i 2018. Da jeg talte med ham til VM, indrømmede han imidlertid, at hans evner som holdløbsrytter formentlig betød, at holdet ville insistere på at sende ham til Frankrig som støtte til Porte.

 

Lidt overraskende har Dennis alligevel fået lov til at søge sin chance som kaptajn i Giroen, mens van Garderen har accepteret, at det bliver et år med fokus på ugelange etapeløb i foråret og dernæst en hjælperrolle for Porte i Touren. Dennis har imidlertid fortsat slet ikke givet antydningen af bevis på, at han besidder den nødvendige stabilitet eller evner i de høje bjerge, og derfor vil en top 10 i Italien være en stor succes. Dennis har imidlertid også en fremragende chance for at vinde den indledende enkeltstart, og derfor er der gode chancer for, at man kan forlade Italien med en eller anden form for succes. Resten af holdet vil formentlig blive udgjort af angribere, der skal jagte succes fra udbrud. Alberto Bettiol, Alessandro De Marchi og Dylan Teuns vil formentlig være de bedste bud på succes, men de helt store forventninger skal vi næppe have. Holdets tredje mulige klassementsrytter er Damiano Caruso, der i år overtog kaptajnansvaret i Touren fra Porte. Han har imidlertid haft rollen som Portes vigtigste mand i bjergene, og skal han have en chance for at køre klassement, vil det formentlig være i Vueltaen.

 

Forventninger skal vi til gengæld have i Touren, hvor Porte umiddelbart fremstår som en af løbets allerstørste favoritter. Den første uge er en kolossal udfordring for australieren, der hører til blandt de dårligste i nervøs sidevindskørsel og hidsig positionskamp, men han kan heldigvis regne med støtte fra folk som Stefan Küng og Greg Van Avermaet, hvoraf specielt førstnævnte også er en god mand til holdløbet. Om Dennis også vil være til start her, er endnu uklart, men han synes altid at være meget træt efter grand tours, og det bliver derfor svært Van Avermaet vil også forsøge at gå efter etapesejre undervejs, men der venter en potentiel konflikt mellem ham og Porte på brostensetapen, hvor det nærmest synes givet, at det bliver meget svært at forene deres interesser. Der er dog ingen tvivl om, at det allervigtigste for holdet er, at Porte ender på podiet i Paris, og da han samtidig formentlig er den værste rival til Chris Froome, kan det ende med den helt store triumf for BMC.

 

I Vueltaen har Nicolas Roche tradition for at gøre det godt, og han vil helt sikkert jagte endnu en top 10-placering, måske med van Garderen og Caruso i delte kaptajnroller. Er Dennis til start, vil man samtidig kunne gå efter den røde trøje på den indledende enkeltstart, ligesom man sagtens kunne forestille sig, at Jempy Drucker vil gå efter spurterne og endnu en etapesejr i tillæg til den, han tog i 2016. Derudover bliver det som i Giroen et hold af angribere, der sammen med ovennævnte kunne tænkes at inkludere Alessandro De Marchi, Patrick Bevin og Alberto Bettiol.

 

Hvad kan vi forvente i kalenderens øvrige løb?

I nu snart mange år har Richie Porte været verdens mest succesrige i ugelange etapeløb. Den status bekræftede han i 2017, hvor det kun var en dårlig dag i sidevinden i Paris-Nice samt et svagt hold i Dauphiné, der forhindrede ham i at gøre helt rent bord. Samtidig så han, at han sagtens kunne køre stærkt gennem det meste af foråret og samtidig være i god form i Touren, og derfor vil han formentlig igen gå efter en relativt succesrig første halvdel af sæsonen, hvor han kører med om sejren hver gang, han er til start, og han vil med stor sandsynlighed have en kalender, der er en næsten identisk kopi af den, han havde i 2017.

 

Portes første mål vil være at forsvare sin titel i Tour Down Under, hvor han vil stille op som kolossal favorit med Rohan Dennis som en ganske kapabel plan B. Dernæst vil han igen gå efter sejr i Paris-Nice (hvis ruten passer ham), Tour de Romandie (der er BMCs hjemmebaneløb) samt Criterium du Dauphiné, og hver eneste gang vil han stille til start som manden, der skal slås. Derfor må man som minimum forvente, at han vinder to ugelange etapeløb i løbet af første del af sæsonen - en voldsom forventning, der blot afspejler hans klasse.

 

Holdet har ikke mange andre klassementsryttere, og det vil formentlig være op til Damiano Caruso, Rohan Dennis og Tejay van Garderen at forsvare æren i de øvrige løb - i hvert fald hvis Nicolas Roche som altid er langt fra sin bedste form i årets første måneder. Dennis’ hovedmål er Giroen, men det forhindrede ham ikke i sidste år at køre i top 10 i Tirreno-Adriatico. Nærliggende er det at se ham til start i det italienske løb igen, hvor målet må være at gentage sidste års bedrift. Van Garderen skal benytte de ugelange etapeløb til at jagte personlige resultater og plejer at køre Tirreno-Adriatico, Volta a Catalunya, Vuelta al Pais Vasco og Tour de Romandie, og det er meget sandsynligt, at han vil jagte top 10-placeringer i alle løb også. Caruso er som regel en lidt langsom starter, og det er nærliggende at tro, at han ser frem til Tour de Suisse som sin store chancer efter podiepladsen i år.

 

Holdet har reelt kun én sprinter, Jempy Drucker, der vil køre fuldt klassikerprogram i løbet af foråret, og derfor vil man i de fleste etapeløb være til start uden en hurtig afslutter. Det kan åbne døren for, at Simon Gerrans som i nu svundne tider måske kan få lidt plads til at teste sig selv i reducerede massespurter i løb som Volta a Catalunya og Vuelta a Pais Vasco, og selvom han ikke er så stærk som tidligere, kan man ikke udelukke, at det kan kaste en etapesejr af sig. Patrick Bevin kunne meget vel få en lignende rolle. Derudover vil man satse benhårdt på enkeltstarter og holdløb med ryttere som Stefan Küng, Dennis, Tom Bohli, Joey Rosskopf og Miles Scotson, hvoraf specielt de to førstnævnte burde tage mindst én sejr undervejs. På den anden side af Atlanten burde Brent Bookwalter som altid få frihed til at agere kaptajn i alle de amerikanske etapeløb, specielt Tour of California, hvor han bør gå efter en podieplads. Samtidig vil Van Avermaet formentlig køre efter sejren i enten Tour de Luxembourg eller Belgium Tour, hvor Küng også vil være i stand til at vinde sidstnævnte.

 

Det er nærliggende at tænke sig, at Dylan Teuns vil forsøge igen at ramme topformen til sommermåneder, hvor han har talrige etapeløbssejre at forsvare. Om han vil forsøge at genvinde titlerne i Tour de Wallonie, Tour de Pologne og Arctic Race of Norway, er uvist, men det synes som minimum givet, at han igen vil gå efter en stor WorldTour-sejr i Polen, hvor han vil være en af de naturlige favoritter, hvis der heller ikke i år er en enkeltstart. Alberto Bettiol har også tidligere gjort det godt i Polen og vil igen kunne være i spil, hvis ruten ikke er alt for hård. Holdet har også fremragende chancer i BinckBank Tour, hvor både Küng og Greg Van Avermaet fremstår som oplagte vinderbud. Afhængig af ruten vil Küng også have muligheder i Tour of Britain, hvor han i år kørte på podiet. Drucker altid en ret synlig skikkelse i de mange endagsløb i Belgien og Frankrig sidst på året, og her drømmer han om endelig at tage den første internationale sejr i en rum tid, ligesom det skal blive interessant at se Bettiol og måske Patrick Bevin i nogle af de mellemhårde italienske efterårsklassikere. Endelig vil det ligne Roche dårligt ikke at holde sæsonen gående så længe som muligt, så mon ikke han atter vil være en af de stærkeste i Tour of Guangxi, hvor han kan hente holdets sidste WorldTour-point?

 

Hvem kan overraske?

BMC er som sagt et hold, der har megen fokus på de to kaptajner, Porte og Van Avermaet, og da specielt Van Avermaet er en ekstremt alsidig rytter, der stort set udser sig ethvert større endagsløb som et mål og kører stærkt fra februar til oktober, er det klart, at det amerikanske mandskab ikke er det, der giver flest muligheder for talenterne. Der er dog et par ryttere med så stort et potentiale, at de alligevel burde kunne tiltvinge sig nogle chancer undervejs.

 

Mest grund er der til at fremhæve Dylan Teuns. Egentlig er det måske ikke helt rimeligt at fremhæve ham som en rytter, der kan overraske, idet man med stor ret kan hævde, at gennembruddet allerede kom i 2017. Det er således ikke nemt at overgå en sæson, der bød på en tredjeplads i Fleche Wallonne, en WorldTour-sejr i et stærkt besat Polen Rundt samt yderligere to etapeløbssejre i Vallonien og Norge. Alligevel er der grund til at pege på Teuns, hvis potentiale er så stort, at det sagtens kan blive til endnu mere i 2018. Selvom han har vundet tre etapeløb, er Teuns ikke etapeløbsrytter, og det er ikke i grand tours eller ugelange etapeløb på WorldTouren, at vi vil se ham fremme. Det er tværtimod på de korte, stejle stigninger i Ardennerne, at belgieren har sin force, og selvom Van Avermaet efter Gilberts afgang har udvidet sit domæne til nu at omfatte hele perioden fra Sanremo til Liege, har Teuns med sine præstationer helt sikkert tiltvunget sig en fri rolle i Liege-Bastogne-Liege samt en rolle som ubetinget kaptajn i Fleche Wallonne, der er den klassiker, som passer ham allerbedst. 2018 bør være året, hvor Teuns kører med om de allersjoveste placeringer i de hårdeste klassikere.

 

Det andet stortalent på holdet er Stefan Küng. Også for ham gælder, at man med nogen ret kan hævde, at han allerede har fået sit gennembrud. I år blev han trods alt nummer 2 på den indledende enkeltstart i Touren, og det er formentlig en af de stærkeste besatte tidskørsler på hele året. Dertil skal lægges hans andenpladser bag Rohan Dennis på de to enkeltstarter i Schweiz Rundt, og deraf bliver det klart, at Küng allerede nu er at regne som en af verdens allerbedste enkeltstartsryttere. Alligevel mangler han stadig at få den store sejr, der for alvor kan løfte ham ind i verdenseliten - også selvom han slog de fleste af de allerbedste i BinckBank Tour. Den triumf burde komme i 2018, hvor han skal cementere sin plads som en af fremtidens kommende verdensmestre i den individuelle disciplin. Dertil kommer, at han står på tærsklen til sit helt store gennembrud i brostensklassikerne, hvor hans potentiale i specielt Paris-Roubaix synes uden grænser. Næste år bør vi se Küng sidde med blandt de allersidste i nogle af de store brostensløb, hvor han kan blive en nøglerytter for Van Avermaet.

 

Endelig må man fremhæve Alberto Bettiol. Som omtalt ovenfor kan man undre sig over, at han har valgt at skifte til et hold, hvor han næppe får de chancer, han ville have fået på Cannondale. Som det er tilfældet for Küng, kan det derfor blive svært for ham for alvor at vise det potentiale, der allerede nu har givet ham top 10-placinger på WorldTour-niveau i Bretagne Classic, GP de Quebec, GO de Montreal og Clasica San Sebastian. Vi forventer dog at se ham fortsætte den positive udvikling og bidrage meget til Van Avermaet i klassikerne. Og hvem ved? Måske kan der ligge en Giro- eller Vuelta-etapesejr eller en etapesejr i et WorldTour-etapeløb at vente på den talentfulde og alsidige italiener.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

VM(CM) 23/09

Tour de l'Eurométropole(1.HC ) 22/09

Duo Normand(1.1) 23/09

Gooikse Pijl(1.1) 23/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 23/09

Memorial Marco Pantani(1.1) 22/09

Trofeo Matteotti(1.1) 23/09

Hammer Zagreb(2.1) 20/09-22/09

VM(CM) 23/09

Duo Normand(1.1) 23/09

Gooikse Pijl(1.1) 23/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 23/09

Trofeo Matteotti(1.1) 23/09

Famenne Ardenne Classic(1.1) 27/09

Tour of Almaty(2.1) 29/09-30/09

Tour de Vendée(1.1) 30/09

Ungdoms OL(JO) 01/10

Binche - Chimay - Binche(1.1) 02/10

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »