Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Opvarmning til 2019: Hvad kan vi forvente af Bora-hansgrohe?
23. december 2018 16:00 af Emil AxelgaardFoto: A.S.O.

Ferien er ovre, og det er tid for de professionelle ryttere at starte den seriøse træning frem mod 2019-sæsonen. Efter de indledende teambuilding-øvelser ved de første holdsamlinger i november, er det som regel i december, at de første træningslejre organiseres, og den indledende sæsonplanlægning finder sted, og bare få uger senere er WorldTouren allerede i gang, når der igen bydes op til dans i Tour Down Under. I løbet af de kommende uger vil Feltet.dks cykelekspert Emil Axelgaard klæde dig på til den kommende sæson i en serie af analyser, hvor vi kaster et detaljeret blik på hvert af de 18 WorldTour-hold, og hvad vi kan forvente os af mandskabet i løbet af de kommende 12 måneder.

Nedenfor giver vi en analyse af Bora-hansgrohe.

 

Ryttere, der bliver på holdet

Pascal Ackermann, Erik Baska, Cesare Benedetti, Sam Bennett, Maciej Bodnar, Emanuel Buchmann, Marcus Burghardt, Davide Formolo, Felix Grossschartner, Peter Kennaugh, Leopold König, Patrick Konrad, Rafal Majka, Jay McCarthy, Gregor Mühlberger, Daniel Oss, Christoph Pfingsten, Pawel Poljanski, Lukas Pöstlberger, Peter Sagan, Juraj Sagan, Andreas Schillinger, Michael Schwarzmann, Rüdiger Selig

 

Nye ryttere

Jempy Drucker (BMC Racing Team), Oscar Gatto (Astana Pro Team), Maximilan Schachmann (Quick-Step)

 

Ryttere, der forlader holdet

Aleksejs Saramotins (Interpro Stradalli Cycling), Matteo Pelucchi (Androni Giocattoli-Sidermec), Michael Kolar (stopper karrieren)

 

Hvordan gik transfersæsonen?

Der var mange, der var forundrede, da det indtil da ret lille Bora-hansgrohe for nu mere end to år siden sikrede sig adgang til tyske køkkenmillioner og derigennem vandt kampen om sportens største stjerne, Peter Sagan. Formodningen var nemlig, at en stor del af det tilbageværende budget skulle bruges til at opbygge en stærk klassikertrup, der kunne levere den nødvendige støtte til Sagan, men sådan gik det slet ikke. Udover Sagans ret omfattende entourage af slovakker, gode venner, brødre og andet godtfolk var det nemlig ikke meget klassikerpotentiale, der var samlet i den trup, der i 2017 kastede sig ud på landevejene under det nye navn. I stedet havde ledelsen brændt de overskydende millioner af på en etapeløbssatning med Rafal Majka og Leopold König.

 

Med andre ord så det ud til, at man havde gabt over for meget, og at det i lyset af Sagans status havde været klogere at spille på én hest. 2017-sæsonen gav også i vidt omfang kritikerne ret. Alligevel insisterede manager Ralph Denk på at fortsætte sin flerstrengede strategi sidste vinter, hvor tre af holdets fire nyerhvervelser alle skulle klatredepartementet. Sagans sårbarhed i brostensløbene forsøgte man heldigvis også at tage om ved at skrive kontrakt med verdens måske bedste hjælper i netop det løb, Daniel Oss.

 

I år er fokus langt mere entydigt. Tilsyneladende er ledelsen efterhånden ganske tilfredse med den trup, de har fået opbygget, og hovedanstrengelsen har denne gang været at sikre en kontraktforlængelse med Sagan og gruppen tættest på ham. Det lykkedes i slutningen af september, og derudover har transferaktiviteten kun været yderst begrænset. Kun tre nyerhvervelser hentes ind som erstatning for tre ryttere, der siger farvel, og denne gang er det ret tydeligt, at det første og fremmest er klassikerne, der har været i fokus.

 

To af de tre nye ryttere har nemlig ét klart formål: at hjælpe Sagan i klassikerne. Dermed fremstår Bora-hansgrohe i en betydeligt styrket udgave, når det om et par måneder går løs i nogle af sæsonens vigtigste løb. Det skyldes ikke mindst, at det er lykkedes at skrive kontrakt med Jempy Drucker og dermed for andet år i træk stjæle en af de allervigtigste hjælpere direkte fra ærkerivalen Greg Van Avermaet. Luxembourgeren har måske ikke selv opnået de helt store resultater i klassikerne, men han har ofte spillet en rolle relativt dybt inde i finalerne. Der er utvivlsomt tale om en oprustning, der også har den klare fordel, at Drucker vil kunne spille en rolle i et lead-out, hvilket bliver af stadig større vigtighed for et hold, der med Sagan, Sam Bennett og Pascal Ackermann tæller ikke færre end tre supersprintere. Til gengæld betyder den overflod af afslutterevner også, at tiden, hvor Drucker selv kan køre efter resultater, formentlig er ovre.

 

Det er den også for holdets anden nye Sagan-støtte. Efter to års adskillelse genforenes den tidligere verdensmester med vennen Oscar Gatto. Havde vi været i første halvdel af dette årti, hvor den hurtige italiener vandt en etape i Giroen, en stor klassikersejr i Dwars door Vlaanderen samt kørte på podiet i Strade Bianche havde det skifte utvivlsomt vakt en del opsigt, men det har det langtfra. Gatto har nemlig været en skygge af sig i tiden hos Astana, og det var vel egentlig kun i årets Omloop Het Nieuwsblad, at han viste glimt af fordums styrke. Det er derfor temmelig usikkert, hvor megen reel værdi han kan tilføre, men potentialet er der. Ligesom Drucker er han samtidig så hurtig, at han efter foråret vil kunne finde plads i et af holdets tre sprintertog.

 

At klassikertruppen er styrket, er i hvert fald hævet over enhver tvivl, for blandt de ryttere, der siger farvel, er der kun to mindre navne, der har spillet en rolle i endagsløbene. Det gælder Aleksejs Saramotins, der i de senere år primært har været kendt som en anonym hjælper uden samme klasse som Drucker og Gatto. Det samme gælder for en anden af Sagans venner, Michael Kolar, der kørte et fabelagtigt VM-løb i Qatar i 2016, men ellers ikke har vist sin berettigelse på WorldTouren og derfor allerede i sommer tog konsekvensen, da han kørte cyklen i garagen.

 

Det kan godt være, at holdet har prioriteret klassikerne, men helt negligeret etapeløbene har man ikke. Faktisk er det på den front, at man henter den langt mest spændende rytter. Efter en fremragende 2018-sæson, der bød på to store WorldTour-sejre, en EM-bronze i enkeltstart samt flot kørsel i et hav af forskellige løb har Maximilian Schachmann slået sit navn fast som et af Tysklands mest lovende talenter. Derfor er det også lidt af et mysterium, hvordan han kunne undslippe sig søgelyset fra de to store tyske hold, Sunweb og Bora-hansgrohe, i forbindelse med overgangen til en professionel karriere.

 

Det rådes der imidlertid bod på næste år. Schachmanns resultater har utvivlsomt gjort ham til en eftertragtet herre, og som et hold, der stræber efter at samle de bedste tyske ryttere, har Bora haft snøren ude. Heldigvis var der bid, og dermed sikrer holdet sig, at man nu med Emanuel Buchmann og Schachmann har samlet Tysklands to største etapeløbstalenter i holdets trøje. Mens førstnævnte helt entydigt er en klatrer med smag for grand tours, betyder sidstnævntes alsidighed, at han er sværere at kategoriser. Hans punch gør ham til en mand til kuperede endagsløb, og hans enkeltstart giver ham muligheder i ugelange, ikke alt for svære etapeløb. Om klatreevnerne så også rækker til at begå sig i grand tours og deciderede bjergløb, må tiden vise.

 

Mens der oprustes på klassiker- og etapeløbsfronten, svækkes gruppen af sprintere. Egentlig blev Matteo Pelucchi hentet til holdet som den tredje sprinter ved siden af Sagan og Bennett, men han har desværre kunnet se sin plads i hierarkiet forsvinde. Det er sket i takt med Ackermanns stormende gennembrud, samtidig med at den engang så hurtige italiener, der satte verdenseliten på plads i Tirreno-Adriatico og Tour de Pologne, har været en skygge af sig selv. I dette efterår viste han ganske vist i Slovakiet, hvor han slog kometen Fabio Jakobsen, samt ved BinckBank Tour, at han fortsat er en ganske glimrende sprinter, men hans manglende stabilitet har været et problem. Det er ikke just mangel på sprintere, der er Boras største problem - tværtimod er det næsten umuligt at se, hvordan de tre topnavne alle skal stilles tilfredse - og derfor er det kun naturligt, at Pelucchi nu må tage et skridt ned og trække i Androni-trøjen i den kommende sæson.

 

Pelucchis farvel ændrer i hvert fald ikke på, at det er et forstærket Bora-hold, der kan tage hul på 2019. Transferaktiviteten har måske nok været begrænset, men den har været klog og strategien velvalgt. Med Gatto og især Drucker er både holdets lead-outs og klassikertrup styrket markant, og erhvervelsen af Schachmann er et regulært kup for et tysk hold. I år blev holdet nr. 3 på WorldTouren, og denne vinter har i hvert fald ikke forringet chancerne for at tangere eller overgå den bedrift i de kommende 12 måneder.

 

Hvad kan vi forvente i klassikerne?

Når man har Peter Sagan på holdet, er forventningspresset enormt. Det oplevede den slovakiske stjerne i år, hvor en temmelig tam præstation i E3 Harelbeke med det samme fik kritikken til at hagle ned over verdensmesteren. Heldigvis skulle det vise sig blot at være del af en nøje tilrettelagt plan, der havde til formål at få ham til at toppen til Paris-Roubaix, og da han kunne hæve den famøse brosten på velodromen i Roubaix, var de svage præstationer i Strade Bianche, E3 Harelbeke og Milano-Sanremo heldigvis hurtigt glemt.

 

Den forløsende sejr i sportens vel nok største klassiker er imidlertid allerede nu fortid, og om bare få måneder befinder Sagan sig atter som manden i centrum, når det atter går løs i klassikerne, og igen er forventningspresset enormt. Der skal ganske enkelt mindst én stor endagssejr på kontoen, inden han i april tager årets første lille pause, og igen er det de tre ”flade” monumenter, Milano-Sanremo, Flandern Rundt og Paris-Roubaix, der vil være omdrejningspunktet.

 

Det bliver imidlertid meget interessant at se, hvordan Sagan griber sæsonen an. I år var Paris-Roubaix det entydige hovedmål, men det er meget tænkeligt, at fokus nu kan flyttes. I hvert fald har han vundet de to brostensmonumenter, og det vil derfor være naturligt at satse endnu hårdere på Milano-Sanremo. Han har ikke lagt skjul på, at det er det løb, han nu allerhelst vil vinde, men en stor satsning på det italienske er heller ikke uden risiko. Som bekendt er det italienske løb kendt som den letteste klassiker, men samtidig den sværeste at vinde, og ofte er der så meget lotteri involveret, at det er farligt at sætte alt på ét bræt i netop det løb.

 

Spørgsmålet er, hvordan Sagan præcis vægter sin sæson, men uanset hvad vil han formentlig stille til start som i hvert fald bookmakernes forhåndsfavorit i Milano-Sanremo, E3 Harelbeke, Gent-Wevelgen, Flandern Rundt og Paris-Roubaix, der vil udgøre kernen af hans forårsprogram. I de seneste to sæsoner har han skippet åbningsweekenden, og det vil han gøre igen i et forsøg på at bevare den nødvendige friskhed gennem et langt forår. Desværre bliver der denne gang heller ikke plads til Strade Bianche - et løb, han stadig har til gode at vinde - fordi han har planer om at køre en længere klassikersæson end tidligere.

 

For resten af holdet er det derfor kun krummer, der er at køre om, men lidt vil der være. Det er i hvert fald nærliggende, at Sam Bennett og måske særligt Pascal Ackermann skal forsøge sig i sprinterløbene Kuurne-Bruxelles-Kuurne og Scheldeprijs, og med det, de viste i 2018, er sejrene her bestemt inden for rækkevidde. Dwars door Vlaanderen kunne også være et godt løb for Ackermann, der viste et vist klassikerpotentiale i den forløbne sæson, mens det betydeligt hårdere Omloop Het Nieuwsblad nok snarere er for folk som Daniel Oss, Marcus Burghardt, Lukas Pöstlberger og Jempy Drucker, der her kan få lidt uvant frihed.

 

Årets nyskabelse er Sagans tilgang til ardennersæsonen. Efter i flere år at have skippet løbet vendte han i år tilbage til Amstel Gold Race - et løb, der passer ham så godt, at han vinde det på et tidspunkt. Det er meldt ud, at det bliver et mål igen år. Han har fortsat sin debut i Liege-Bastogne-Liege til gode, og den er der mange, der med spænding ser frem til. Den vil endelig komme i det kommende år. Når Michael Matthews kan blive nr. 4 i forårets sidste monument, er det hævet over enhver tvivl, at Sagan kan vinde det, og hans træner Patxi Vila har allerede gjort det klart, at han har ambitioner om at vinde det i løbet af karrieren. Om han kan gøre det allerede i år efter et hårdt klassikerprogram, der indledtes allerede i Sanremo, har vi til gode af se, men der er utvivlsomt mange cykelfans, der ser frem til at se Sagan på startstregen i La Doyenne. Umiddelbart lyder det til, at han også vil køre Fleche Wallonne, men det vil dog være ganske overraskende, hvis han kan blande sig med letvægterne på Mur de Huy. Det kunne han i hvert fald ikke i sit første forsøg i midtugeklassikeren.

 

Det er dog ikke kun Sagan, der gør holdet dog ikke uinteressant i Ardennerne, heller ikke selvom de øvrige navne blot vil være outsidere. Patrick Konrad og Maximilan Schachmann har været i top 10 i Fleche Wallonne, ligesom Rafal Majka har det i Liege-Bastogne-Liege, og i de seneste to år har Davide Formolo været blandt de allerbedste i Liege. Dertil kommer, at Gregor Mühlberger og Felix Grossschartner begge er klatrestærke og har punch, og derfor burde have gode chancer i ardennerløbene også, at Jay McCarthy er et fremragende våben i en eller anden form for spurt i Amstel Gold Race (forudsat at Sagan er fraværende), og at Peter Kennaugh synes at være på vej tilbage og burde være skabt til disse løb. Med andre ord kan holdet stiller med et ufatteligt bredt mandskab, der måske ikke har en topfavorit, men har et hav af potentielle vindere, der måske kan udnytte deres kollektive styrke. Særligt Schachmann skal efter et fremragende 2018 blive meget interessant at følge i tre løb, han allerede har gjort til et sæsonmål.

 

Efterårssæsonen byder også på gode muligheder. Pascal Ackermann må være topmotiveret efter at forsvare titlen i RideLondon Classic og vinde på hjemmebanen i Hamburg Cyclassics. Bretagne Classic er et oplagt løb for Sagan, Bennett og Ackermann, der alle kan vinde det franske løb, og det kan derfor blive lidt af en udfordring af fordele opgaverne. Holdets bedste chance kommer dog nok i Canada. Sagan vender formentlig tilbage til en mere klassisk efterårsmodel, hvor han skipper Vueltaen, og det betyder, at de nordamerikanske klassikere vil være hans vigtigste forberedelsesløb. Ingen i denne verden er mere skabt til netop de to løb, som han begge tidligere har vundet, og derfor vil han naturligvis stille til start som storfavorit.

 

I de mere kuperede Clasica San Sebastian og Il Lombardia må holdet igen affinde sig med en outsiderrolle. Meget vil afhænge af, hvem der skal køre Tour, men holdet har i hvert fald på papiret gode kort. Det gælder med især Schachmann og Konrad i det spanske løb og med Majka, der flere gange har gjort det fremragende i årets sidste monument, og hurtige Konrad i den italienske klassiker.

 

Hvad kan vi forvente i grand tours?

Mens Bora-hansgrohe i deres to første år siden opgraderingen har levet op til forventningerne i klassikerne og i år med tre topsprintere udfordrede Quick-Steps positions som verdens førende sprintermandskab, har det knebet mere med klassementerne i de tre grand tours. Det har ellers ikke skortet på ambitionerne, men foreløbig må man tage til takke med de to top 10-placeringer, Patrick Konrad og Davide Formolo opnåede i årets Giro.

 

Der er med andre ord masser af plads til forbedring, men heldigvis arbejder tiden for tyskerne. Emanuel Buchmann, Konrad, Formolo, Gregor Mühlberger og måske også Felix Grossschartner og Maximilan Schachmann - vi har stadig til gode at se, om klatreniveauet på lange stigninger vil række - er alle relativt unge, klatrestærke ryttere, der i hvert fald på papiret kan køre klassement i en grand tour. Dertil kommer, at Majka trods flere fiaskoer i træk næppe helt har opgivet ambitionerne, ligesom man stadig kan bede til, at holdets måske allerbedste kort, Leopold König, langt om længe kommer sig over den knæskade, der i øjeblikket truer hele hans karriere.

 

Det synes at være givet, at holdet vil stille med en klassementsrytter i alle tre grand tours, men det synes også givet, at de næppe skal stræbe efter mere end top 10-placeringer. Desværre har der været total radiotavshed i forhold til fordeling af opgaverne, og det ligger umiddelbart på den flade hånd at gennemskue, hvem der skal køre hvor. Uanset hvad må König nok holdes helt ude af billedet, for et comeback til tjekken vil i første omgang blot være en bonus og dernæst formentlig kræve en længere tilpasning efter to år med kun meget får løbsdage.

 

Det kan forventes, at Formolo, Majka, Buchmann og Konrad, der alle har top 10-placeringer i grand tours, vil være holdets kaptajner, og at Grossschartner og Mühlberger skal agere hjælpere med mulighed for at overraske, som Konrad gjorde det i årets Giro. Schachmann har givet udtryk for et ønske om en Tour-debut, og det synes helt udelukket, at han allerede næste år kan køre klassement i verdens største cykelløb. Den opgave vil tilfalde Buchmann. Den unge tysker synes at have alle forudsætninger for at blive en god klassementsrytter, men kiksede i sit første forsøg i årets Vuelta, hvor han toppede alt for tidligt. Logikken ville tilsige, at han fortsat skal ”øve” sig i en af de to mindre grand tours, men rutens beskaffenhed samt hans tyske pas - Bora er jo et tysk hold - har fået ham til at forsøge sig i Touren.

 

Det synes samtidig temmelig sikkert, at Formolo skal forsøge at rejse sig fra en ikke alt for god sæson på hjemmebanen i Giroen og vil satse på en Giro-Vuelta-double. I Italien får han selskab af Majka, der efter to fejlslagne Tour-forsøg nu vender tilbage til Giroen, der altid har givet ham mere succes. Også han forventes herefter at drage til Vueltaen, men en rolle som etapejæger i Touren kan ikke udelukkes. Konrads prioriteter vil nok være afstemt efter de øvriges, hvilket peger i retning af Toure, og der vil være gode chancer for, at holdet vil have to klassementsbud i alle tre løb.

 

Det er dog først og fremmest på sprintersiden, at holdet skal gøre sig gældende. Holdets allerstørste mål er naturligvis, at Peter Sagan skal sikre sig den historiske 7. grønne trøje i Tour de France, og det er vel ikke en helt urimelig antagelse, at det kun er uheld, der kan forhindre ham i dette. Formentlig byder han også på en etapesejr eller to undervejs, men som historien viser, er det ikke altid sikkert. Uanset hvad vil en stor del af holdets Tour-trup være målrettet Sagans chancer på de relativt flade etaper.

 

Den store kontrovers vedrører ikke Sagan, men holdets to øvrige sprintere, Sam Bennett og Pascal Ackermann. Førstnævnte havde givet udtryk for et ønske om at gentage årets succes i Giroen, men har til sin store skuffelse fået en kurv af holdet, der i stedet foretrækker at give Ackermann grand tour-debut på de italienske landeveje. Det har skabt meget kontrovers i Bora-lejren, hvor Bennett ikke har lagt låg på sin utilfredshed, og han må formentlig indse, at Ackermanns tyske pas degraderer ham til rollen som tredjesprinter. I stedet bliver det den tyske komet, der skal forsøge at gentage succesen i årets Giro, og efter det, han viste i år, er det bestemt ikke udelukket, at det kan kaste mindst én etapesejr af sig. Bennett må derimod indstille sig på at skulle køre Vueltaen, der imidlertid afvikles på en tid af året, hvor han typisk har det svært. I år viste han sig dog markant hurtigere end Elia Viviani, og er han på toppen, vil han i det typisk ret sprinterfattige spanske løb kunne ende som en meget dominerende skikkelse.

 

Med en så bred gruppe af kaptajner er det klart, at der ikke bliver plads til mange andre ryttere. De tre sprintere vil i hvert låse en god del af holdet. Omvendt er ingen af klatrerne store favoritter, og der burde kunne være et vist rum til offensiv kørsel i bjergene. Det har holdet i hvert fald haft tradition for, og særligt Majka har som bekendt vist god næse for at vinde på den maner.

 

Hvad kan vi forvente i kalenderens øvrige løb?

Ligesom i de tre grand tours kneb det for Bora-hansgrohe med at være med helt fremme i de ugelange etapeløb, men her blev det til gengæld til adskillige top 10-placeringer. Således var Rafal Majka, Emanuel Buchmann, Patrick Konrad, Felix Grossschartner, Gregor Mühlberger og Davide Formolo alle i løbet af sæsonen at finde i top 10 i et af de kortere etapeløb på WorldTouren. Særligt var Buchmann ganske stabil i den slags løb og har i det hele taget gjort markante fremskridt over de seneste år.

 

Målet for 2019 må være at gøre det endnu bedre, og alene listens længde viser, at holdet har ganske gode muligheder for at score en del point i den slags begivenheder. Ser man bort fra Grossschartner, er de dog alle hæmmet af relativt svage enkeltstarter, og det sætter visse begrænsninger på deres chancer for at køre med helt i top. Majka er naturligvis den mest erfarne i gruppen, men i 2018 var det Buchmann, der gjorde det bedst, og det er nok også den unge tysker, man skal have største forventninger til.

 

Holdets bedste kort i ugelange etapeløb er dog nok nytilkomne Maximilian Schachmann. Den unge tysker kører nemlig en fremragende enkeltstart, hvilket i år blandt andet indbragte en topplacering i BinckBank Tour. Til gengæld har han aldrig rigtigt slået til i de mere bjergrige og historiske forårsløb, og det må være et stort mål for ham i 2019 endelig at vise, at han faktisk kan køre klassement, når der er lidt flere stigninger på programmet. Leopold König har også en sublim enkeltstart, der gør ham velegnet til etapeløb, men for ham gælder det som sagt først og fremmest om at komme sig over sin knæskade og faktisk atter begynde at køre løb.

 

Holdet har også muligheder med lidt mindre klassiske etapeløbsryttere. Allerede fra sæsonstart må Jay McCarthy ventes at være klar til at jagte endnu en podieplads i Tour Down Under, og den ligeledes ret eksplosive Peter Kennaugh kan også agere klassementsrytter i den slags klassikeragtige etapeløb - en gruppe, der også tæller Tour of Guangxi. Hvordan opgaverne fordeles præcist mellem holdets ret brede gruppe af klassementsryttere er fortsat helt åbent og vil afhænge af ruterne, men med en så bred vifte af muligheder vil det ikke være urimeligt at forvente, at Bora har en top 10-kandidat i alle WorldTourens etapeløb.

 

Holdets mest succesrige område var i 2018 massespurterne, hvor Peter Sagan, Sam Bennett og Pascal Ackermann alle vandt et hav af sejre. Det må være et mål i 2019 at gentage den succes, og det burde der i den grad være mulighed for, ikke mindst fordi de to sidstnævnte stadig blot synes at blive bedre og bedre. Sagans sæsonplan er efterhånden velkendt og vil primært koncentrere sig om klassikerne, men derudover ventes han også at jagte spurtsejre i Tour Down Under, Vuelta a San Juan, Tirreno-Adriatico, Tour of California og Tour de Suisse.

 

Bennett og Ackermann skal fordel de øvrige opgaver mellem sig og har i år vist, at de kan møde op til ethvert etapeløb med ambitioner om at vinde massespurterne. Modsat mange andre sprintere, der grundet brostensklassikerne har travlt i marts og april, har de rimeligt frit spil til at satse på WorldTourens hårde etapeløb, hvor sprinterfelterne ofte er svage, ganske enkelt fordi Sagan lægger beslag på kaptajnrollen på brostenene. De bør dog begge få chancen i flere mindre endagsløb, hvor det for begges vedkommende lykkedes at vinde i 2018. Konklusionen er, at der ikke vil være mange massespurter, hvor Bora ikke vil stille til start som en af topfavoritterne.

 

Tre topsprintere og et hav af klassementsryttere betyder, at det bliver vanskeligt for andre ryttere at få meget spil. Maciej Bodnar vil naturligvis gå efter sejre på enkeltstarter, men ser man bort fra hans fornemme Tour-etapesejr i 2017, har det faktisk knebet en del i hans favoritdisciplin. Jay McCarthy vandt i 2018 en massespurt i Vuelta al Pais Vasco og vil måske kunne få chancen som sprinter i mindre grupper i WorldTourens hårdeste etapeløb, ligesom han kan vise sig som et stærkt kort i visse endagsløb, herunder Cadel Evans Great Ocean Road Race, som han vandt sidste januar. Peter Kennaugh, Patrick Konrad, Gregor Mühlberger, Maximilan Schachmann og Felix Grossschartner har alle evner som endagsryttere og kan helt sikkert tage visse chancer, særligt i Italien.

 

Endelig er det værd at fremhæve at lead-out-manden Rudiger Selig trods den massive sprintertilstedeværelse faktisk fik flere chancer i 2018, hvor han blandt andet vandt en enkelt spurt, og det kan måske lade sig gøre også i det kommende år, hvor man heller ikke helt kan udelukke, at Jempy Drucker kan få lov at køre en spurt eller et endagsløb på egen hånd, hvis han for en gangs skyld fritages for rollen som hjælper.

 

Hvem kan overraske?

Bora-hansgrohe har denne gang ingen helt unge talenter, men satser i stedet på en videreudvikling af unge ryttere, der allerede er kommet et vist stykke i deres udvikling. Vi skal derfor ikke vente os, at holdet vil have ryttere, der ud af det blå får et helt stort gennembrud, og i stedet vil deres overraskelser nok snarere være allerede velkendte navne, der leverer mere, end de hidtil har gjort. Holdets talenttrup er som fremhævet ovenfor bred, og der er en meget stor gruppe med muligheder for markante fremskridt i det kommende år.

 

Det er klart, at Pascal Ackermann efter den helt utrolige 2018-sæson står lysest på himlen, og derfor kan det måske være lidt svært at karakterisere ham som en overraskelse. Det bliver ikke let at leve op til resultaterne fra det forgangne år, men umiddelbart synes der næsten ingen grænse at være for hans muligheder. Ikke blot slog han de helt rene sprintere i blandt andet Tour de Pologne og Tour of Guangxi, han viste også i Polen, Dauphiné og enkelte endagsløb en helt uventet holdbarhed i selv temmelig hårdt terræn. Fortsætter de takter, kan Ackermann meget vel ende som en af årets allermest vindende ryttere, og der burde i hvert fald være sejre i vente allerede i grand tour-debuten i årets Giro.

 

Det er naturligvis altid farligt at forlade den quick-stepske vindermaskine, men Maximilian Schachmann synes at være en rytter med potentiale til at blomstre overalt. Han kan køre enkeltstart, klatrer fornuftigt, har et solidt punch og er relativt hurtig. Med andre ord mestrer han de fleste af sportens discipliner, og han kan derfor stort set vælge og vrage mellem løbene. Foreløbig har han udpeget Ardennerne samt en Tour-debut som sæsonmålene, og særligt i de kuperede klassikere kunne han blive en af årets helt store oplevelser. Og forhåbentlig kan han med sin gode enkeltstart og med et forbedret klatreniveau endelig blande sig helt fremme i ugelange etapeløb.

 

Emanuel Buchmann fejlede måske i Vueltaen, men det skyldes vist mest en mistimet form. Gennem det meste af året fik han understreget, at han som ren klatrer er meget lovende, og hans meget jævne udviklingskurve viser bestemt ikke tegn på at flade ud. Særligt i Baskerlandet - et løb, der ellers ikke passer ham specielt godt - og i de høje bjerge i Dauphiné kørte han flot, og det kom i kølvandet på et meget flot Dauphiné i 2017. Kan han tage yderligere et skridt, bliver han farlig i de mest bjergrige af sportens ugelange etapeløb. Vi må derudover se, om han også i Touren endelig kan vise sig som den grand tour-rytter, hans karakteristika burde gøre ham til.

 

Endelig vil vi pege på Lukas Pöstlberger. På et hold med Peter Sagan er det umuligt for en ung, talentfuld brostensrytter at vise sig meget frem, men mange vil sikkert huske, hvordan østrigeren i sidste års E3 kørte sig til en top 5, efter at kaptajnen var sat ud af spillet. I år missede han alle klassikerne med en skade, men sluttede stærkt af efter blandt andet at have vundet et meget bjergrigt østrigsk mesterskab. Han srolle er primært at være solid Sagan-støtte, men 2019 kunne måske blive året, hvor den østrigske mesterskabstrøje sidder ved siden af den slovakiske dybt inde i klassikerfinalerne.

 

Naturligvis har Patrick Konrad, Gregor Mühlberger og Felix Grossschartner også alle udsigt til at tage et skridt op i 2019, men baseret på udviklingstendenserne fra de foregående år, står de en anelse under de ovennævnte, ikke mindst fordi særligt de to sidstnævnte mangler stabilitet. Og så skal man ikke blive overrasket, hvis Peter Kennaugh endelig kan folde sit talent ud i fuldt flor, hvis han endelig kan ramme den stabile periode med god form, som har været en udpræget mangelvare gennem hele hans karriere.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Tropicale Amissa Bongo(2.1) 21/01-27/01

La Tropicale Amissa Bongo(2.1) 21/01-27/01

Cadel Evans Great Ocean R...(1.UWT) 27/01

Vuelta a San Juan Interna...(2.1) 27/01-03/02

Herald Sun Tour(2.1) 30/01-03/02

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig.

Glemt kodeord?

Opret bruger