Overblik: Sådan fungerer UCI’s verdensranglister

UCI’s verdensranglister kan være svære at gennemskue, og nogle vil sågar hævde, at de er ligegyldige.

Det er dog på ingen måde tilfældet, for UCI’s ranglister danner grundlag for langt mere, end man lige går og tror.

Hvor mange ryttere må Danmark stille med ved VM, hvorfor er et løb som Tour Down Under så velbesøgt, og hvilke hold står til at få fornyet deres WorldTour-licens?

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Alle disse spørgsmål vil du formentlig selv kunne besvare, når du er igennem denne artikel.

Vi vil på Feltet.dk fremover lave en ugentlig gennemgang af UCI's aktuelle verdensranglister. Du vil kunne følge med i, hvordan de danske ryttere klarer sig, og hvordan Danmark som nation klarer sig. Den ugentlige gennemgang vil bestå af nedslagspunkter på de ting, vi vurderer som mest interessante.

De fem ranglister

Generelt kan man tale om fem separate ranglister, der på sin vis er forbundet med hinanden. De fem ranglister har betydning for forskellige ting, og er som følger:

- Den individuelle etapeløbsrangliste:

Her er der kun tale om de point, en rytter scorer i etapeløb. Ryttere kan både få point for samlede slutplaceringer, etaperesultater, dage i løbenes førertrøje samt top-tre placeringer i de endelige point- og bjergkonkurrencerne i de tre grand tours.

- Den individuelle endagsløbsrangliste:

Her er der kun tale om de point, en rytter scorer i endagsløb. Ryttere kan udelukkende score point ved at slutte tilpas højt i endagsløbene.

- Den individuelle rangliste:

Her er der tale om de point, en rytter har scoret i både etapeløb og endagsløb. Pointene her er altså en sammenlægning af pointene fra de to ovenstående ranglister.

- Holdranglisten:

Holdranglisten tager udgangspunkt i den individuelle rangliste. Hvert WorldTour-holds placering bestemmes af det samlede pointantal hos de ti ryttere på holdet, der er bedst placeret på den individuelle rangliste.

- Nationsranglisten:

Ligesom med holdranglisten tager nationsranglisten udgangspunkt i den individuelle rangliste. En nations placering på denne rangliste bestemmes af det samlede antal point hos nationens otte bedst placerede ryttere på den individuelle rangliste.

Hvor mange point man scorer i de forskellige løb, kan du se i tabellerne længere nede i artiklen.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Ranglisternes betydning

De fem ranglister har betydning for forskellige ting. Fra 1. januar i år (2019) indførte UCI den individuelle etapeløbsrangliste og den individuelle endagsløbsrangliste, og disse er, foruden måske en smule prestige, på sin vis uden reel betydning.

Førhen var der kun én individuel rangliste, som dækkede over alle løbstyper. Den eksisterer som bekendt stadig og er faktisk bare en sammenlægning af en rytters point på endagsløbsranglisten og etapeløbsranglisten.

Den individuelle rangliste danner egentlig grundlag for de to øvrige ranglister. På den individuelle rangliste er alle de point, en rytter har samlet det seneste år, lagt sammen, og på den måde kan man rangere rytterne.

Holdranglisten udregnes ved at man tager holdenes ti bedste ryttere på den individuelle rangliste, lægger deres point sammen, og så får man holdets samlede pointtotal.

Holdranglisten er foruden prestigen med til at afgøre, hvilke hold der får WorldTour-licens, når disse skal uddeles. Det er langt fra det eneste parameter, men i sidste ende kan det få afgørende betydning for, hvilke hold der er at finde i cykelsportens fineste klasse.

WorldTour-licenserne uddeles til de 18 hold (fra 2020 til 20 hold), der lever op til UCI’s etiske, økonomiske, administrative og organisatoriske krav. Er der flere hold, der lever op til disse krav, end der er licenser, bliver licenserne uddelt ud fra et sportsligt kriterie: Placering på UCI’s holdrangliste.

Nationsranglisten udregnes på samme måde som holdranglisten, men her er der kun tale om et lands otte bedste ryttere. Ranglisten har betydning for, hvor mange ryttere en nation må stille med til VM.

Skæringsdatoen er (i 2019) den 11. august. De ti bedste nationer på denne dato får lov at stille med otte ryttere til VM, nationerne der er rangeret fra nummer 11-20 må stille med seks ryttere, nationer rangeret fra nummer 21-30 må stille med fire ryttere, mens nationerne rangeret fra 31-50 blot må stille med én rytter. Nationer der ikke er at finde i top-50 på nationsranglisten, må stadig stille med én rytter til VM, såfremt nationen har en rytter, der er i top-200 på den individuelle rangliste.

Sådan udregnes pointene

Den individuelle rangliste udregnes løbende for det seneste år (eller helt præcist for de seneste 52 uger) og opdateres mindst én gang ugentlig. Det vil altså sige, at en rytters samlede pointantal afspejler hans præstationer det seneste år, dog er der undtagelser.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Et årligt tilbagevendende løb kan således maximalt give ranglistepoint én gang, og det vil altid være fra den seneste udgave. Det vil altså sige, at selvom et løb bliver flyttet i forhold til det tidligere år, og på den måde ligger to gange indenfor en periode på de 52 uger, vil det kun være den seneste udgave, der tæller. Omvendt kan et løb også ligge med mere end 52 ugers mellemrum, og så vil der være en periode, hvor ingen af løbene tæller på ranglisten.

Som eksempel kan nævnes, at Michael Valgren i 2018 vandt Amstel Gold Race søndag den 15. april (uge 15), men da løbet først afholdes den 21. april (uge 16) i 2019, er hans point for sejren i 2018 forsvundet i uge 16 (2019), uden han endnu har haft chance for at genvinde løbet.

WorldTour-løb giver forskellige point

Det giver næsten sig selv, at det giver flere point at vinde Tour de France end at vinde Tour of Guangxi. Derfor har UCI kategoriseret WorldTour-løbene i forskellige klasser.

WorldTour-løbene er delt ind i fem underkategorier. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo mere prestigefyldt det er at vinde et løb, jo højere er det kategoriseret, og jo højere pointantal giver det at vinde.

Tour de France er i den øverste kategori for sig selv, mens de to øvrige grand tours, Giro d’Italia og Vuelta a España, er alene i kategori to. Så langt så godt.

I kategori tre går der dog en smule politik i den for UCI, for her ligger løb som Tour Down Under og de to canadiske Grand Prix’er side om side med løb som Paris-Nice, Tirreno-Adriatico, Flandern Rundt og Paris-Roubaix.

Det er ikke officielt, men der er bred enighed om, at det er for at tiltrække hold og ryttere til de løb, der ellers ikke er voldsomt attraktive for holdene. Det betyder paradoksalt nok, at man får 100 point mere for at vinde Tour Down Under, end man får for at vinde Baskerlandet Rundt. Vinder man enten Grand Prix de Québec eller Grand Prix de Montréal, får man 200 point mere end vinderen af Omloop Het Nieuwsblad eller Dwars door Vlaanderen.

En rytter som Richie Porte har de sidste fire år opnået én samlet sejr og tre samlede andenpladser i Tour Down Under. Porte vandt i 2018 også Schweiz Rundt, så man kan naturligvis ikke påstå, at hans seneste år (de seneste 52 uger) har været decideret dårlige. Men for en rytter som ikke har præsteret i hverken Tour de France (DNF) eller Vuelta a España (samlet nummer 84) i 2018, er det ikke desto mindre overraskende, at han med afstand er Trek-Segafredos bedst placerede rytter på verdensranglisten.

De 400 point, han fik for at slutte som samlet toer i Tour Down Under, udgør altså mere end en fjerdedel af de 1452,57 point, australieren i skrivende stund står noteret for. På samme måde udgør de 2 x 500 point, Michael Matthews i 2018 fik for at vinde henholdsvis Grand Prix de Montréal og Grand Prix de Quebéc, en ganske stor del af hans samlede pointtotal på 2591,86 point.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Foruden de officielle WorldTour-løb giver også de nationale- og kontinentale mesterskaber samt VM og OL UCI-point. Løbene klassificeres ikke officielt som WolrdTour-løb, men faktisk er linjeløbene ved VM og OL de endagsløb, der giver flest point. De nationale- og kontinentale mesterskaber har begge en pointtabel for sig.

Hvordan WorldTour-løbene og mesterskaberne er kategoriseret, kan du se i tabellerne længere nede i artiklen.

Point i øvrige UCI-løb

WorldTour-løb og mesterskaberne er dog langt fra de eneste løb, der giver point til verdensranglisterne, men først er det måske en god idé at slå UCI’s løbs-kategoriseringer helt fast.

UCI kategoriserer sine løb ved brug af en række tal og bogstaver adskilt af et punktum. Tallet før punktummet indikerer om der er tale om et endagsløb (1.) eller et etapeløb (2.).

Tallet eller bogstaverne efter punktummet viser løbets kategori:

1.UWT er et WorldTour-endagsløb.

2.UWT er et WorldTour-etapeløb.

1.HC er et endagsløb i den næsthøjeste kategori (HC = ’Hors Catégorie’ = udenfor kategori).

2.HC er et etapeløb i næsthøjeste kategori.

1.1 er et endagsløb i tredjehøjeste kategori.

2.1 er et etapeløb i tredjehøjeste kategori.

1.2 er et endagsløb i fjerdehøjeste kategori.

2.2 er et etapeløb i fjerdehøjeste kategori.

Det er desuden værd at bemærke, at både officielle U23-løb (1.2U & 2.2U) og juniorenes Nations Cup-løb (1.Ncup og 2.Ncup) giver point til verdensranglisten.

Tabeller med point:

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Den nedenstående tabel viser, hvor mange point der er til hver enkelt rytter, der slutter i top-60 i det samlede klassement i et UCI WorldTour-løb.

Den nedenstående tabel viser, hvor mange point en rytter scorer, ved at slutte i top-tre (top-fem i grand tours) på en etape i et UCI WorldTour-etapeløb.

Den nedenstående tabel viser, hvor mange point en rytter scorer på at vinde enten pointtrøjen eller bjergtrøjen i en af de tre grand tours. Bemærk at der kun er point at vinde for trøjerne i de tre grand tours, og at der altså hverken er point at vinde for ungdomskonkurrencen eller holdkonkurrencen.

Den nedenstående tabel viser, hvor meget det giver per dag, man kører i et etapeløbs førertrøje. Vinder man eksempelvis første etape i Tour de France og holder føringen resten af løbet, vil der være (21dage x 25 point) 525 point, når løbet er slut.

Den nedenstående tabel viser, hvor mange point der er til hver enkelt rytter i den endelige stilling i et løb (både etapeløb og endagsløb) der IKKE er et UCI WorldTour-løb.

Læs også

Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Den nedenstående tabel viser, hvor mange point der er til hver enkelt rytter, der slutter i top-tre på en etape i et etapeløb der IKKE er et UCI WorldTour-løb. Bemærk, at hvis et løb byder på to halve etaper på samme dag, giver de to halve etaper lige så mange point som en fuld etape. Som det også fremgår af tabellen, er der ikke point til nummer tre i 2.2U-løb.

Den nedenstående tabel viser, hvor meget det giver per dag, man kører i et etapeløbs førertrøje. Vinder man eksempelvis første etape i Tour de l'Avenir og holder føringen resten af løbet, vil der være (10dage x 2 point) 20 point, når løbet er slut.

Den nedenstående tabel viser, hvor mange point en rytter får for at vinde et nationalt mesterskab. Michael Mørkøv fik således 100 point for at vinde DM i linjeløb i juli 2018, mens Martin Toft Madsen fik 50 point for at vinde enkeltstarten. Tabellen viser desuden, at de nationale mesterskaber er delt ind i kategorierne A og B. For at være et A-mesterskab, skal den pågældende nation have haft minimum én rytter til start ved den foregående sæsons verdensmesterskab i den givne kategori (Linjeløb eller enkeltstart). Hos nogle nationer holdes de nationale mesterskaber samlet for mere end et land ad gangen (eksempelvis Tjekkiet og Slovakiet). I disse lande uddeles point til de 15 bedste ryttere for hver nation. Det er yderligere værd at bemærke, at hvis en nation sammenlægger eliteløbene med U23-løbene, vil alle deltagende ryttere få point i forhold til eliteløbets pointtabel. Der vil således ikke være separate point til U23-ryttere.

Den nedenstående tabel viser, hvor mange point man får for at vinde et kontinentalmesterskab, og hvor mange point der er til de sekundære placeringer. Det vil altså sige, at Matteo Trentin fik 250 point for at vinde linjeløbet ved de Europæiske Mesterskaber i Glasgow i 2018, mens Victor Campenaerts fik 70 point for at vinde enkeltstarten.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Den nedenstående tabel viser, hvor mange point man får for at vinde verdensmesterskaberne eller OL. Disse to løb er med 600 point til vinderen sidestillet, og det er altså 100 point mere værd at vinde et af disse løb end at vinde et af cykelsportens fem monumenter, som 'kun' giver 500 point.

Den nedenstående tabel viser, hvor mange point der er til de mandlige ryttere, der deltager ved mix holdtidskørselsstaffeten ved VM. Denne disciplin er helt ny i UCI-sammenhæng og overtager pladsen for den almindelig holdtidskørsel. I mix holdtidskørselsstaffeten ved VM starter tre mandlige ryttere som i en holdtidskørsel. Når de tre mandlige ryttere kommer i mål (anden mand tæller), starter tre kvindelige ryttere. Når kvinde nummer to er i mål, stoppes tiden. Pointene i tabellen herunder fordeles til de gennemførende mandlige ryttere (afrundes eventuelt til nærmeste hundrededel af et point). Bliver Danmark eksempelvis toer i konkurrencen med tre gennemførende ryttere, vil hver rytter blive tildelt (250 point / tre ryttere) 83,33 point.