Vi giver her overblikket over de mange danskere med løbsnummer på ryggen denne søndag.
Med fem udgaver af Gent-Wevelgem og flere andre løb er der rigeligt at holde øje med denne cykelsøndag.
Første danskere i aktion er U19-drengene. Landsholdet består af Theodor Storm, Conrad Haugsted, Noah Wulff, August Birk Hundt, Jonathan Aagard Hansen og Anton Louw Larsen. Derudover kører Theodor Clemmensen løbet for Bora-Hansgrohes udviklingshold Team Auto Eder.
Juniorherrernes Gent-Wevelgem er på 133 kilometer og forventes afsluttet ved 12-tiden. Godt halvanden time senere kommer juniordamerne i mål.
Her styrer landstræner Tayeb Braikia en trup med Line Juul Balle, Johanne Resen, Ida Krickau Ketelsen, Olympia-Norrid Mortensen og Mona Graversen Eckeroth. Astrid Marie Sørensen repræsenterer det hollandske Grouwels-Watersley, og Alberte Greve og Anna Margrethe Hansen kører for Rytger.
Næste løb med dansk deltagelse er på øverste hylde i form af 7. etape af Catalonien Rundt. Den kuperede rundstrækning i Barcelona er slet ikke skidt for Andreas Kron, der i går blev nummer seks.
Frederik Wandahl, Jacob Hindsgaul, Chris Juul, Jonas Gregaard og Niklas Eg fuldender danskerfeltet i det nordøstlige Spanien, hvor etapen i dag allerede slutter omkring klokken 14.00.
Det er godt 40 minutter inden, at U23-rytterne spurter over stregen i Ieper efter 183,8 kilometer. Landstræner Anders Lund har valgt Anders Foldager, Henrik Breiner, Simon Dalby, Joshua Gudnitz, Kasper Søgaard og Alexander Arnt Hansen. Også Tudors Frederik Lykke og CIC´s Rasmus Søjberg er med.
250 kilometer mod øst skal Olympia´s Tour afgøres i den kuperede Limburg-region. Kan Emil Vinjebo forsvare førertrøjen hjem?
14 ryttere, inklusive holdkammeraten Mathias Bregnhøj samt de danske rivaler Magnus Bak Klaris og Frederik Irgens, indleder finaleetapen indenfor et minut af Vinjebo, der også har blandt andre Tobias Aagaard med sig.
Restaurant Suri - Carl Ras er fortsat fuldtallige med Daniel Stampe, Kristian Egholm, Mathias Larsen, Jakob Egholm og Martin Pedersen ved Bak Klaris´ side, mens BHS - PL Beton Bornholm i tillæg til Irgens blot har Sebastian Andreasson tilbage. Bingoals Alexander Salby er sidste dansker i Holland.
Ved 17-tiden er det så eliteherrernes tur til at afgøre Gent-Wevelgem. Hele otte danske herrer er afsted i den silende regn: Mads Pedersen, Søren Kragh, Kasper Asgreen, Mathias Norsgaard, Mikkel Bjerg, Tobias Lund, Louis Bendixen og William Blume.
En lang dag i Belgien rundes af omkring klokken 18.15 med kvindernes afslutning. Uno-X´ Rebecca Koerner, Amalie Dideriksen og Julie Norman Leth samt Proximus´ Trine Holmsgaard er de danske islæt. Modsat U23- og juniorløb slutter eliteløbene begge i Wevelgem.
En vild cykelsøndag rundes af i Frankrig med endagsløbet La Roue Tourangelle Centre Val de Loire, hvor en håndfuld danskere har fundet vej.
Uno-X´ Niklas Larsen, Lasse Norman Leth og Marcus Sander Hansen, Tudors Sebastian Changizi samt Intermarchés Julius Johansen er de fem ved kategori 1-løbet.
I vores liveopdatering kan du fra klokken 12.15 følge eliteherrernes Gent-Wevelgem, Catalonien Rundt, La Roue Tourangelle samt det danskerløse ProSeries-løb GP Industria.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Oversigt: De 12 elite-danskere ved Gent-Wevelgem
Oversigt: Disse syv danskere kører E3 Saxo Classic
Oversigt: Torsdagens 25 danskere
Oversigt: Onsdagens 29 danskere
Den store tv-oversigt 2023 - Køb Discovery+