Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Otte danskere forventes at være til stede, når den 85. udgave af Tour de Suisse den 12. juni skydes i gang.
Annonce
Om præcis en uge indledes Tour de Suisse, og det ser ud til at blive med hele otte danskere til start.
Blandt de ryttere, som selv har bekræftet at køre løbet, er Jakob Fuglsang . Den 37-årige afslørede dette i sit sejrsinterview efter triumfen i Mercan´Tour Classic tidligere på ugen.
Fuglsang jagter den forløsende sejr, i hvad der vil blive hans syvende deltagelse i Tour de Suisse. I 2018 blev han nummer to, mens han i fjor for anden gang var tredjebedst (2010).
Også Frederik Wandahl er efter eget udsagn sikker på at køre løbet. Det fortalte Bora-rytteren til Feltet.dk forud for Tour of Norway i slutningen af maj. I 2021 kørte Wandahl Critérium du Dauphiné, hvorfor årets udgave af Tour de Suisse vil blive hans debut i løbet.
Derudover står hele seks danskere på den foreløbige startliste til løbet.
Kasper Asgreen skal med stor sandsynlighed forsøge at hjælpe Remco Evenepoel frem til endnu en sejr, efter belgieren pulveriserede feltet i Tour of Norway.
Hos Team DSM finder man to danskere, eftersom både Søren Kragh Andersen og Casper Pedersen står på. For særligt sidstnævnte kan Tour de Suisse forventes at skulle blive en afgørende faktor for, hvorvidt han kommer med til Tour de France.
Deltagelsen i Tour de France er også et åbent spørgsmål for Alexander Kamp. Trek-rytteren har ikke haft nummer på ryggen, siden han udgik af Fléche Wallonne den 20. april, men Tour de Suisse tyder på at blive scenen for hans comeback.
I 2021 tog Danmark etapesejre ved syv af de ni WorldTour-etapeløb før Tour de France, og en af dem stod Andreas Kron for ved netop Tour de Suisse. Nu skal Lotto-rytteren formentlig prøve at gentage kunststykket fra 6. etape.
Endelig er Michael Valgren tilbage ved det schweiziske etapeløb for første gang siden 2019. I sine to hidtidige deltagelser ved løbet er den 30-årige ikke sluttet bedre end nummer 13 på en etape.
Husk, at du kan se hele Tour de Suisse på Discovery+. Og du kan her deltage i vores Tour de Suisse-managerspil.
Du finder her overblikket over danskerne ved Critérium du Dauphiné.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team Jayco AlUla |
Team Picnic PostNL |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
XDS Astana Team |
Annonce
Schachmann skuffet over at miste podie til Fuglsang
Tour de Suisse-analyse: Nu vinder Carapaz nok Touren...
Carapaz erobrer Schweiz: Det er virkelig en smuk sejr
Fuglsang efter podieplads: Jeg var meget motiveret
Fuglsang erobrer podiet i Schweiz - Mäder tager etapen