Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Paris-Nice-analyse: Danskersejren der druknede i drama

Paris-Nice-analyse: Danskersejren der druknede i drama

15. marts 2021 13:54Foto: A.S.O. / Fabien Boukla

I disse dage køres Paris-Nice, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 8. etape.

Annonce

Nu er der jo egentlig sjældent den store grund til at have ondt af en vinder - slet ikke når vedkommende netop har vundet det, der formentlig ender som en af de mest omtalte WorldTour-etaper i denne sæson. Alligevel er det svært ikke at føle lidt med Magnus Cort, for selvom danskeren i dag nok engang leverede en sand klassepræstation og satte den syvende WorldTour-sejr ind på sit stadig mere imponerende cv, er der ikke rigtigt mange andre end danskerne, der taler om dagens etapevinder.

 

Det er desværre vinderens lod, at man let bliver glemt, hvis der samtidig udspiller sig et større drama. Faktisk kan han spørge Michael Mørkøv, hvordan det føles, for da danskeren nærmest sensationelt spurtede sig til sejr på en Vuelta-etape, var der ikke mange udenfor Danmark, der bemærkede det. I cykelverdenen omtales etapen nemlig som ”Tony Martin-etapen”, fordi tyskeren blot blev hentet ganske få meter fra stregen efter et mindeværdigt soloridt gennem hele etapen, hvor han blev jagtet af et hav af sprinterhold.

 

Han kan også spørge Thomas de Gendt, der gjorde det umulige for en fyr som ham ved at vinde en Tour-etape til Mont Ventoux, men gik helt i glemmebogen, fordi Chris Froome længere nede ad bjerget var i gang med at vise Usain Bolt, at han skam ikke er den eneste gulklædte mand i denne verden, der er en sand hurtigløber. Eller han kan spørge Ruben Plaza, der i Vueltaen i 2015 leverede et af de flotteste soloridt, jeg kan huske, men som totalt stod i skyggen af det drama, der kostede Tom Dumoulin nyere tids mest sensationelle grand tour-sejr bare 24 timer inden afslutningen i Madrid.

 

Sådan går det desværre nok også for Corts ellers flotte sejr. Når historiebøgerne skal skrives, vil 8. etape af Paris-Nice næppe blive husket for den medrivende og tætte spurt, der akkurat gav danskeren sejren foran Christophe Laporte. Nej, alle vil huske søndag d. 14. marts som dagen, hvor Primoz Roglic på yderst kontroversiel vis mistede en samlet sejr, der ellers allerede var hans.

 

Man kan nemlig i den grad diskutere, om det var i overensstemmelse med cykelsportens uskrevne love, at det blev Maximilian Schachmann, der kan kalde sig dobbelt vinder af Løbet mod Solen, og ikke Roglic, der kan føje løbet til sin liste over sejre i ugelange etapeløb. Det er i hvert fald svært at benægte, at sloveneren under ingen omstændigheder havde tabt den gule trøje på dagens udvandede udgave af den klassiske Nice-etape, der jo var et ærgerligt offer for coronarestriktionerne, hvis ikke han havde været i asfalten hele to gange.

 

Normal kutyme tilsiger nemlig, at man i sådanne situationer venter på den gule trøje, som det da også skete, da Roglic første gang røg i asfalten og slog skulderen ud af led. Da det skete igen samme sted, var der imidlertid ingen kære mor, og selvom Roglic var så tæt på bagenden af feltet, at han næsten kunne spytte derop, knækkede elastikken akkurat i sidste øjeblik som følge af det voldsomme tempo, Bora og Astana satte i forsøget på at distancere løbets suveræne hersker.

 

Roglic selv var lige så storsindet i nederlagets stund, som han var over for Tadej Pogacar efter den mindeværdige Tour-enkeltstart sidste år, og hverken han eller holdet bebrejdede rivalerne for at drage fordel af det sorte uheld. Sandt er det da også, at det virker temmelig klodset, at sloveneren to gange på samme etape styrter i samme sving, og han var da heller ikke sen til at indrømme, at han havde begået fejl undervejs.

 

Man kan også sagtens argumentere for, at Bora var gået i gang med deres arbejde forinden. Lidt overraskende troede Maximilian Schachmann så fast på, at han kunne vinde en etape, der i det nye, lette format ellers mest af alt lignede en sag for udbrydere eller holdbare sprintere, og derfor havde tyskerne ført hele dagen. I det lys er det svært at bebrejde dem, at de jagtede stenhårdt bag et stærkt udbrud, der var ved at gøre hele deres indsats til spildt arbejde, men det var til gengæld også ret åbenlyst, at der blev skruet ekstra op for farten, da uheldet var ude, og særligt Nils Politts store føring, da gruppen faktisk allerede var hentet igen, havde vist et andet formål end etapesejren.

 

Bora har dog et alibi. Det er det til gengæld svært at se, at Astana har. Kasakkerne var i hvert fald ikke interesserede i etapen, når de bad Luis Leon Sanchez og Omar Fraile falde tilbage fra et udbrud, hvor de stod med meget gode kort på hånden i jagten på sejren. Nej, deres benhårde føringsarbejde handlede alene om at erobre de to podiepladser, som i sidste ende tilfaldt Aleksandr Vlasov og Ion Izagirre - for sidstnævntes vedkommende på Roglics bekostning.

 

Manøvren bliver særlig sjov, fordi Roglic og Astana har en fælles forhistorie. I Vueltaen i 2019 styrtede både Roglic og Miguel Angel Lopez på de regnvåde veje, netop som Movistar satte et angreb ind i sidevinden. Dengang havde spanierne faktisk et glimrende alibi for at fortsætte, da det gennem hele dagen havde været deres plan at angribe netop på det punkt, hvor vinden var farlig, men alligevel var Lopez efterfølgende så rasende, at han nåede at få kaldt Alejandro Valverde for en uværdig verdensmester og det, der er værre - en udtalelse, han efterfølgende dog undskyldte for, og som han forhåbentlig har fået talt ud om, nu hvor han faktisk er endt i Movistar-trøjen selv. Dengang mente Astana i hvert fald ikke, at man skulle lukrere på andres uheld, men som bekendt sker det jo, at man ser tingene anderledes, når man selv er hammeren og ikke sømmet.

 

Både Bora og Astana skal nok i hvert fald glæde sig over, at Jumbo tilsyneladende var klar til at lægge ansvaret over på Roglics og deres egne skuldre. Der er nemlig voldsomme forhistorier for, hvordan lignende episoder kan føre til gammelt nag, der kan ramme én i nakken igen i senere løb. Således kørte Movistar for nogle år siden Levi Leipheimer ud af klassement i netop Paris-Nice, efter at denne havde haft en uheldig defekt, og det skabte en krig mellem Movistar og Quick-Step, der gav spanierne payback en uges tid senere i Volta a Catalunya, hvor de efter styrt målbevidst kørte Valverde ud af den samlede stilling. Man må for Bora og Astana håbe, at naget vitterligt ikke stikker specielt dybt, for man kan nok pege på andre hold end Jumbo, det er sjovere at have som fjender i kommende løb.

 

Når det er sagt, er der bestemt også ting at bebrejde Jumbo. Én ting er Roglics egen klodsethed, der førte til et styrt samme sted hele to gange. Ingen af styrtene var tv-dækkede - faktisk opdagede end ikke kommissærerne hans andet styrt, der slet ikke blev meddelt over Radio Tour, hvorfor jagten også blev besværliggjort af, at der blev lavet barrage på kortegen - men Roglic styrter efterhånden så ofte, at det ikke er en tilfældighed. I det hele taget er der lidt for mange dumme episoder, som da han to gange i hhv. Touren og Vueltaen snorksov i sidevinden eller sidste år i Vueltaen fumlede for meget med en regnjakke og herved skabte situationer, hvor det var helt legitimt for rivalerne at øge farten i feltet, som det da også skete ved alle lejligheder.

 

Det andet, man kan bebrejde dem, er holdets kollektive styrke. Som nævnt flere gang i disse analyser har dette løb bestemt ikke være nogen glansstund for det hold, der sidste år lagde Touren i et jerngreb. Steven Kruijswijk har været under niveau, George Bennett forsøger helt bevidst at holde igen på formen, og Sam Oomen er stadig milevidt fra den rytter, der gik i top 10 i Giroen for tre år siden. Naturligvis blev det ikke bedre af, at man manglede den uheldige Tony Martin, men en velsmurt Jumbo-maskine havde sørget for, at Roglic kunne have lukket det lille hul, han manglede, da han var allernærmest.

 

Når al kontroversen har lagt sig, må man også rose Schachmann for det løb, han har kørt. Forud for starten lignede det en svær opgave at få den 2. plads bag suveræne Roglic, som alle vel reelt kørte om allerede fra begyndelsen. Sidste år havde han nemlig haft det så svært på bjergetapen, at han i årets skrappere felt ville få uhyre svært ved at gentage den fine bedrift fra 2020.

 

I år har han imidlertid været på et helt andet niveau. I går handlede bjergetapen ikke bare om overlevelse, men om flot og aggressiv kørsel, hvor han vandt tid på konkurrenterne og endda kunne neutralisere Roglics første angreb. På den baggrund er der al mulig grund til at rose Schachmann, for aldrig tidligere ville man have ventet at se ham køre så flot i klassementet på så svær en rute - endda i et år, hvor hans enkeltstart var under niveau.

 

Astana fortjener bestemt også deres ros. De har fået bragt Ion Izagirre tilbage på sporet på et tidspunkt, hvor hans karriere gik baglæns, og Vlasov fik på et tidspunkt, hvor han endnu ikke må være i topform, vist, at hans potentiale er kolossalt. På samme måde har Lucas Hamilton fortjent en 4. plads efter et løb, hvor han har udfoldet sit store talent, og Tiesj Benoot har bekræftet, at han klatrer godt nok til nu at køre stabilt gode klassementet i etapeløb. Og måske meget ironisk fik Gino Mäder en lille revanche efter i går, da det blev ham, som i kraft af Roglics uheld erobrede den top 10-placering, der pludselig blev ledig, hvormed han alligevel fik lidt ud af de anstrengelser, sloveneren ellers i første omgang havde gjort helt spildte.

 

Det var jo egentlig Cort, vi kom fra, men det vil altid være fortællingen om denne etape, at den danske hovedperson i en vis forstand kun spillede en birolle. Det skal dog ikke tage noget fra den uhyre flotte etapesejr, der viser, at danskeren efter skiftet til EF har fundet et nyt speciale i tillæg til de udbrudssejre, han også er mester i. Mens han i starten af sin karriere tog sine sejre i rene massespurter i Vueltaen, har han nu droppet brostensklassikerne, hvor hans positioneringsproblemer alligevel ødelægger det hele, for i stedet at jagte reducerede massespurter i løb som dette. Det gav afkast i Vueltaen, og nu gav det afkast igen i dag, ligesom det meget vel kan give afkast i Baskerlandet om en lille måneds tid.

 

På sine gode dage klatrer Cort nemlig eminent. Det så vi på Vuelta-etapen sidste år, hvor han var eneste sprinter i et ganske lille felt, og det så vi igen i dag, hvor ellers meget holdbare afsluttere som Matteo Trentin, Jasper Stuyven og sågar Michael Matthews alle faldt fra, men hvor danskeren overlevede i et felt næsten udelukkende bestående af klassementsryttere og klatrere. I den slags felter skal han heldigvis heller ikke slås så meget i den positionskamp, der altid forhindrer ham i at vise, hvor hurtig han er, og derfor er det en glimrende niche, han har fundet. For Cort er stadig hurtig, og selvom han i dag var oppe mod Christophe Laporte, var der ingen tvivl om, at han var favorit i det felt, der havde overlevet.

 

Alligevel må man føle lidt med Laporte. Franskmanden bekræftede igen i dag den fabelagtige form, han har stillet til skue gennem hele sæsonen, og den har efterhånden fortjent at blive belønnet med en første sejr på WorldTour-niveau. I dag var han så grusomt tæt på, for havde Cort bare klatret lige så haltende, som han gjorde i fredags, hvor han stadig virkede formsvag, havde Laporte som det enkleste i verden vundet dagens spurt foran ellers hurtige klassementsfolk som Pierre Latour, Dylan Teuns og Warren Barguil. Men desværre er det jo fortællingen om Cofidis, at det næsten altid ender med lige ved og næsten.

 

Det gjorde det også for Matthews, der vel er den rytter, der ærgrer sig allermest - Roglic undtaget naturligvis. Australieren ville normalt med sikkerhed have siddet med i front, for blandt sprinterne er han den i særklasse bedste klatrer, men da det undervejs så ud til, at Bora var eneste hold, der ville jagte og kunne få svært ved at kontrollere etapen, skiftede han hest og gik med i udbrud. Egentlig var det nok den rigtige beslutning, for udbruddet var nok holdt hjem, hvis ikke Roglic var røget på halen. Og i den situation ville Matthews have stået med uhyre godt kort på hånden, men nu endte Roglic med indirekte at være skyld i, at et rigtigt valg endte som det forkerte - præcis som det i øvrigt gjorde for Trentin, der formentlig også havde været med i feltet, hvis ikke han havde været med i samme udbrud. Til gengæld måtte den ellers uhyre formstærke Sam Bennett alligevel sande, at han havde sine begrænsninger, men at ende så tæt på de bedste på en dag, som Roglic pludselig gjorde meget mere selektiv end ventet er blot endnu en understregning af de muligheder, han har i det kommende Milano-Sanremo.

 

Netop Sanremo er også en af de klassikere, Cort fortsat satser på, og med dagens sejr viser han, at det er med ganske god grund. En reduceret massespurt på Via Roma, hvor han ikke skal slås alt for meget for sin position, ligger ganske fremragende til danskeren, der nu også synes at have fundet formen til at kunne være en faktor - især hvis Bennett-typerne igen har haft det lidt for hårdt. Og skulle det vitterligt lykkes ham at spurtsejre i Sanremo på lørdag, burde han også kunne vide sig helt sikker på, at det er ham og ikke Roglic, Schachmann og alle mulige andre, der bliver talt om.

Annonce

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Paris - Nice
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 20/05-23/05

Tour du Finistère(1.1) 22/05

Veenendaal-Veenendaal Cla...(1.1) 22/05

Trophée Centre Morbihan(2.NCUP) 22/05-23/05

Vuelta Ciclista a la Regi...(1.1) 23/05

Tour of Japan(2.1) 23/05-30/05

Mercan'Tour Classic Alpes...(1.1) 24/05

Ronde van Limburg(1.1) 24/05

Tour of Estonia(2.1) 27/05-29/05

Tour du Pays de Vaud(2.NCUP) 27/05-30/05

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana - Premier Tech

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - Nippo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty - Gobert

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team BikeExchange

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Qhubeka Assos

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

EKSKLUSIVT TILBUD: SE ALLE GIRO ETAPER I FULD LÆNGDE & UDEN REKLAMER