Paris-Nice-analyse: Et ubehageligt varsel til de to Giro-favoritter

Der var helt sikkert mange, der rystede lidt på hovedet, da det i løbet af vinteren kom frem, at Simon Yates ville satse på årets Giro. En yderst enkeltstartsfattig Tour-rute med et for Mitchelton-Scott vigtigt holdløb så ud til at give briten sit livs chance for at gå efter sejren i verdens største cykelløb. Da løbet i Italien samtidig lagde op til tempofest med hele tre enkeltstarter, så det ud til at være én nobrainer for briten at følge sidste års succes op med en stor satsning på det franske løb.

Det var derfor vanskeligt ikke at tage sig til hovedet, da han alligevel gjorde Giroen til årets fokus. Ikke blot passer ruten ham dårligt, han er også oppe mod to af tidens største tempofænomener i form af Tom Dumoulin og Primoz Roglic. Med udsigt til at tabe minutter til løbets to måske største favoritter lignede det en fejlsatsning af de større.

Yates gjorde det imidlertid klart, at han har ”unfinished business” i det italienske løb. Sidste års store nedtur skal effektivt slettes fra erindringen, og det lader sig kun gøre ved at vende tilbage til slagmarken, hvor han led sit eklatante nederlag for knap 12 måneder siden. Det var hans motivation for at tage det ulogiske valg at satse på verdens næststørste løb, hvor der altså venter ham en monumental udfordring.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Det står da også klart, at en sejr til Yates i årets Giro vil kræve en markant forbedring i kampen mod uret, og Mitchelton-Scott har derfor investeret massivt i at rette op på hans akilleshæl, der altid har været som et åbent sår i hans ellers mere og mere komplette arsenal af våben. En god enkeltstart i årets Ruta del Sol var da også et tegn på fremgang, men det var også svært ikke at tilskrive det pæne resultat den kuperede rute og et generelt meget temposvagt felt.

Der var da heller ikke mange, der havde skænket Yates en tanke inden dagens flade enkeltstart i Paris-Nice. Ganske vist var det klart, at han trods det forhold, at sidevinden havde knust alle drømme om samlet sejr, ville bruge etapen som en vigtig test frem mod Giroen, men selvom de fleste af verdens specialister på grund af holdløbet er samlet i Tirreno-Adriatico, burde han aldrig på så flad en rute kunne matche de få tilstedeværende specialister.

Ikke desto mindre endte Yates med at tage karrierens første enkeltstartssejr, endda i et stort WorldTour-løb og på en rute, han ikke kunne have designet meget værre. Meget kunne ganske vist tyde på, at det skyldtes nogle mere gunstige vindbetingelser, men det skal ikke tage meget af æren fra Yates, der stadig kørte en fremragende enkeltstart, hvor han satte langt mere tempostærke folk til vægs og samtidig viste, at Roglic og Dumoulin slet ikke kan vide sig alt for sikre i Italien til maj. Enkeltstarter er ellers kendt for kun sjældent at byde på meget store overraskelse, men dagens Yates-triumf hører til som en af årets allermest uventede resultater!

Naturligvis vil Yates stadig tabe tid til de to giganter til maj, men dagens resultat betyder, at det er realistisk at tro på, at han alligevel kan få revanche for sidste års store nedtur. Det er da også de fremtidige perspektiver, der skal glæde ham, for det må alligevel gøre lidt ondt at se, hvordan i sidevinden måske tabte en mulig Paris-Nice-sejr. Var han ikke startet tidligt, havde betingelserne naturligvis været anderledes, men med tanke på dagens præstation er der tegn på, at han med sit stærke Mitchelton-hold kunne have budt Sky op til dans i weekenden.

Det kunne i den grad være tiltrængt, for sammen med Yates var det briterne, der endte som de store vindere i dag. Faktisk ser de reelt ud til allerede nu at have lukket løbet efter en etape, hvor de placerede Michal Kwiatkowski og Egan Bernal på de to første positioner og åbnede så store forskelle, at det nu kun er veteranen Luis Leon Sanchez, der er mindre end et minut efter den førende polak. Da alle ved, at den store spanier kommer til kort på lørdagens kongeetape, er det således Wilco Kelderman på 4. pladsen, der er største trussel mod en Sky-sejr, og det virker helt utopisk at tro, at han skal kunne hente så meget tid på begge de to førende, der endda er bakket op af et fremragende hold.

Samtidig løste den gordiske knude, som briterne havde lidt svært ved at håndtere, sig selv. Det var nemlig ikke helt let at se, hvordan man skulle gribe kongeetapen an. Forventningen var, at Bernal efter enkeltstarten skulle i offensiven for at vinde tilstrækkeligt med tid, mens Kwiatkowski kunne få problemer med at følge med og havde brug for et let løb. Med andre ord var det svært at se, om colombianeren skulle have frihed til at angribe, eller om man skulle satse 100% på polsk sejr med fare for, at det hele alligevel blev for hårdt for manden i førertrøjen.

Nu giver det hele imidlertid sig selv. Bernal behøver ikke længere køre offensivt, men skal bare følge de bedste. Det samme skal Kwiatkowski, der nu ikke længere behøver at bekymre sig om det taktiske spil. Falder han fra, er det nemlig Bernal, der overtager den prestigiøse trøje, og dermed synes det næsten uundgåeligt for Sky at smide den samlede sejr væk. Bernal får naturligvis ikke lov til at angribe Kwiatkowski selv, men har polakken ikke benene, vil han stå klar i kulissen til at tage over.

Den situation skyldes alene, at Bernal igen overraskede stort. Vi har alle beundret, hvordan hans klejne skikkelse har klaret sig i sidevinden, og i dag viste han så, at han også mestrer kunsten at køre en flad tonserenkeltstart. Sidste år så vi ellers i Tour of California, at han fortsat havde meget at lære i den svære disciplin, og det mønster gentog sig, da i februar kørte en katastrofeenkeltstart ved de nationale mesterskaber.

I dag viste han imidlertid, at han er en næsten helt komplet rytter. Naturligvis bliver han aldrig Tom Dumoulin, men med tanke på hans eminente klatreevner er det formentlig blot et spørgsmål om kort tid, inden han vinder sin første grand tour. Det er i hvert fald langt fra givet, at det bliver Roglic, Dumoulin eller Yates, der vinder årets Giro. På baggrund af dagens præstation og Bernals hastige udvikling er det i virkeligheden colombianeren, der ligner den største trussel mod de to tempogiganter.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Om han også vinder Paris-Nice, er mere åbent. Som sagt vil det være illoyalt at angribe Kwiatkowski, og det er derfor polakkens styrke, der bestemmer hvilken Sky-rytter, som vil stå øverst på podiet på søndag. Det lever han imidlertid sikkert fint med, for den første sejr i Løbet mod Solen lader næppe vente længe på sig, hvis den ikke kommer i år.

Kwiatkowski havde helt sikkert håbet på at vinde etapen, og det var formentlig også lykkedes, hvis ikke vinden havde ændret sig. Polakken viste i hvert fald med sin imponerende kørsel i den svære modvind mod slutningen, at han er i fremragende form. Turini kan stadig vise sig at være lidt for svær på lørdag, men nu har han den luksus, at holdet formentlig stadig vinder, hvis han skulle knække under presset.

Dermed ser løbet desværre ud til at være lukket. Kelderman lignede manden, der skulle kunne true briterne, men desværre måtte han endnu engang sande, at der er sket et eller andet med tempoevnerne over det sidste års tid. I hvert fald har han nu skuffet fælt i sin gamle paradedisciplin i Tour de Suisse, Vueltaen, ved VM og senest i dag, og dermed udestår der lidt af et opklaringsarbejde for at finde forklaringen på miseren. Til gengæld kan han så glæde sig over, at hans svage Sunweb-hold nu ikke længere skal kontrollere, og kan han gemme sig bag Sky og holde Nairo Quintana bag sig, har han gode chancer for at stjæle den sidste podieplads fra Sanchez, der ventes at falde tilbage på lørdag. Det var nu ellers opløftende at se den ekstremt formstærke veteran, der har kørt den ene skuffende enkeltstart efter den anden i 2018 og 2019 vise, at han stadig mestrer sin gamle paradedisciplin til husbehov og dermed sikrede, at han en top 10 inden for rækkevidde.

Det har Bob Jungels også, men luxembourgerne måtte endnu engang sande, at der bare er stor forskel på en enkeltstart i et ugelangt etapeløb og i en grand tour. Hvor han gang på gang udnytter sin store motor til at køre stærkt i kampen mod uret i de helt lange etapeløb, halter det altid i de kortere affærer. Det var også tilfældet i dag, hvor han trods sin dokumenterede superform var langt fra de bedste og med sine begrænsede klatreevner nu synes ude af kampen om podiet.

Den er til gengæld stadig inden for rækkevidde for Nairo Quintana, der lige nu ligner den største trussel mod den ventede Sky-sejr. Efter sin heroiske indsats i sidevinden kørte den lille colombianer nemlig en flot enkeltstart i dag, hvor han undgik den frygtede katastrofe. Dermed har dette løb foreløbig kun givet indtryk af, at han kan være på vej mod en genrejsning, og det billede kan han fuldende ved at levere en flot kongeetape på lørdag. Den samlede sejr er formentlig væk, men som minimum kan han køre på podiet. Og sjovt nok kan det være ham, der sikrer colombiansk sejr, for angriber han på lørdag, kan det give Bernal den åbning, han mangler for at få lov til at køre væk fra Kwiatkowski!

Som ventet er det de tempostærke folk som Kwiatkowski, Kelderman og Jungels, der dominerer i toppen efter dagens enkeltstart, for som ventet fik klatrerne det svært. Det gjaldt for Romain Bardet, der dog gjorde det langt bedre end frygtet og slog medkaptajnen Tony Gallopin, der til gengæld skuffede fælt, samt George Bennett, der dog også forsvarede sig hæderligt og efter et meget lovende Tour Down Under bliver meget spændende at følge på lørdag. Rudy Molard og ikke mindst den stadig mere spændende Jack Haig forsvarede sig hæderligt og holdt fast i top 10, mens der var forventede lussinger til gårsdagens animatorer, stortalentet Valentin Madouas og Lilian Calmejane.

For andre gik det knap så godt. Dylan Teuns, der i sidste års Vuelta pludselig fandt ud af, at han kunne køre enkeltstart, og Ilnur Zakarin, der ved flot kørsel i sidevinden lignede en mand på vej tilbage, samt Felix Grosschartner, der sidste år på den mere kuperede rute blev nr. 4, havde utvivlsomt alle set etapen som en chance for at vinde tid. Alle gjorde de det imidlertid under forventning, og dermed er de reelt ude af kampen om podiet. Turini vil nemlig formentlig være for svært for Teuns og Grossschartner, og selvom man stadig kan vente en god præstation af Zakarin, der aldrig har elsket flade enkeltstarter, har tidstabet været alt for stort.

Etape bød også på tiltrængt opmuntring til hold og ryttere, der har haft det svært. Det gælder særligt for Katusha, der med Nils Politt for 2. pladsen endelig fik lidt tiltrængt opmuntring. Samtidig viser tyskeren igen, at hans motor er enorm, og at han efter sidste års top 10 i Roubaix står foran et snarligt klassikergennembrud. Om han er eksplosiv nok til de flamske løb, er uklart, men på de nordfranske pavéer kan han blive en oplevelse at følge.

Også EF har grund til at juble. Efter den overraskende sejr på holdløbet i Colombia viste de med hele fire mand i top 8, at det generelt går fremad for amerikanerne. Mest opløftende var det, at Daniel Martinez med sin 5. plads viste, at han har den alsidighed, der skaber et stort etapeløbstalent, men det var også herligt at se Lawson Craddock fortsætte sin genrejsning efter sin overtræning og følge op på en meget lovende sæsonstart. Tejay van Garderen viste, at han måske ikke længere kan klatre, men som vi så i 2018, er han stadig en af verdens bedste temporyttere, og Tom Scully fortsatte de meget lovende takter, han også viste på sidste års enkeltstarter.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

Endelig må der også være faldet en sten fra Esteban Chaves’ hjerte. Der er stadig lang vej til et comeback i eliten efter sin slemme kyssesyge, men dagens 14. plads var yderst, yderst opløftende. Man skal nemlig ikke glemme, at en enkeltstart som denne normalt ville have være en enorm udfordring for den temposvage colombianer, men han må efter i dag nu kunne se lidt lys for enden af tunnelen.

I første omgang kunne det være et mål at blive klar til Giroen, hvor han kan blive guld værd for Yates. Briten viste i hvert fald i dag, at han trods de tre enkeltstarter kan have legitime håb om at køre med om sejren i det italienske etapeløb, hvor det hele i hvert fald ikke længere bliver helt så let for Roglic og Dumoulin, Og hvis ikke Yates kan, er der en lille Sky-colombianer, der står klar til at tage kampen op. De to tempogiganter må i hvert fald sove lidt uroligere i nat.