Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Produktfokus: Canyon Bicycles GmbH

Produktfokus: Canyon Bicycles GmbH

09. juni 2012 08:00Foto: A.S.O.

Lave priser, direkte salg til forbrugerne og kvalitetstestede produkter - sådan lyder Canyons succesfulde opskrift på større internationale markedsandele. Feltet.dk tog en tur til Koblenz i Tyskland for at se Canyon-fabrikken.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 

Vi går fra det ene store rum til det andet. Lokalerne i denne afdeling af den enorme fabrik ligner mere eller mindre hinanden - grå og kedelige. Heldigvis har Canyon dekoreret disse lokaler med noget af det, som vi cykelelskere holder allermest af: nemlig carbon.

 

Lige meget hvor man kigger hen, er der udstyr, som selv på den mest triste regnvejrsfulde dag kan få en til at få julelys i øjnene. Rammer og hjul hænger nydeligt på rad og række, og selv den miste lille skrue har sin faste plads, så der hurtigt og effektivt kan findes de dele, der skal bruges.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Der arbejdes på højtryk på den store fabrik, og alle har deres faste arbejdsgange, hvilket kan ses på det tempo, der arbejdes i - her er ingen slinger i valsen. Der er dog overskud til et lille smil eller et venligt nik, alt imens der testes, samles og pakkes på livet løs. Canyon lider tydeligvis ikke under finanskrisen.

 

CT scanningssystem

Det nyeste tiltag fra Canyon Bicycles GmbH i forhold til kvalitetssikring af deres produkter er et CT scanningssystem, der siden slutningen af januar har haft en fast plads i deres test-laboratorium.

 

Selve systemet er ikke en ny opfindelse. De fleste har hørt om CT scannere inden for sygehusvæsenet, og ser man blot på det ydre, så er CT scanneren i Koblenz meget lig det, man tidligere har set. Den helt store forskel er ’indmaden’ af scanneren, som er speciallavet til Canyon Bicycles GmbH og har kostet en halv million euro.

 

CT scanneren genererer omkring 1.000 enkelte billeder af produktet fra alle vinkler, og derved skabes der en præcis 3D computer animation af rammen eller komponenten. Det giver en detaljeret gennemgang af materialets struktur, og herved kan eventuelle fabrikationsfejl tydeligt ses. Den viden der tilegnes, bruges fremadrettet til at forbedre udviklingsarbejdet af produkterne og øge kundeservicen, fortæller Dr. Michael Kaiser, der står i spidsen for udviklingsafdelingen.

 

”Med CT scanneren kan vi øge kvalitetssikringen af vores produkter. Det giver os også bedre udviklingsmuligheder af lette carbon cykler, hvor vi med CT scannerens hjælp kan øge sikkerhedsniveauet på trods af reduceret vægt,” uddyber han til Feltet.dk.
 

I øjeblikket bliver CT scanneren kun brugt internt, men det er planen, at det avancerede scanningssystem også skal være til mere direkte gavn for forbrugerne.

 

”Det er meningen, at også privat personen skal have mulighed for at få scannet deres cykel. Det kunne for eksempel være, at man efter et styrt gerne vil vide, om cyklen er sikker at køre videre på. Det er ikke kun Canyon cykler, vi vil tjekke. Alle mærker er velkomne i scanneren,” siger Dr. Michael Kaiser og fortsætter smågrinende:

 

”Det er sket, at enkelte ryttere fra Katusha (Canyon sponsorer UCI Proteamet Katusha, red.) er kommet og sagt, at der var et eller andet galt med deres cykel. De har kunnet mærke, at rammen ikke var helt, som den burde være. Så har vi tjekket rammen i CT scanneren og fået konstateret, at den var 100 % i orden, og pludselig kan de ikke længere mærke, at der er noget galt med rammen”.

 

Test, test og atter test

Kvalitetssikring er et vigtigt parameter for alle cykelproducenter. Men for Canyon Bicycles GmbH er det endnu vigtigere end for så mange andre, da de udelukkende har direkte salg, hvilket vil sige, at deres produkter ikke sælges gennem cykelforretninger - kun fra

producent til forbruger. Det er derfor af afgørende betydning, at kvaliteten er i top. Det gælder både på rammer og komponenter, men også de mindre detaljer såsom at gearene er indstillet korrekt.

 

”Vi har et testcenter her i Koblenz, hvor 10-15 % af vores rammer og komponenter (forgafler, sadelpind og styr, red.) - primært carbon - gennemgår flere forskellige tests på avancerede maskiner. I Asien, hvorfra vi får sendt hovedparten af vores produkter, har vi et identisk testcenter, hvor akkurat samme procedure foregår."

"Testfolkene i både Asien og Tyskland er tilmed uddannet på samme måde, så vi derved sikre os, at testene udføres ens begge steder,” fortæller en stolt Gordon Könen, der er kvalitetschef hos Canyon Bicycles GmbH.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Det er både test af stivhed og holdbarhed der foregår i testcenteret. Det gøres ved hjælp af enten vægtskiver eller ved at indstille testmaskinerne til at belaste med et vist antal Nm (newtonmeter). Og det er bestemt ikke de lette vægte, der belastes med.

I videoen nedenfor bliver Canyon Seedmax CF Evo testet med et tryk på 1200 Nm ved hvert tråd i pedalerne, hvilket svarer til cirka 122 kg. Feltets udsendte var ved denne og lignende tests henne at tage fat i rammen, mens testen var i gang, og hold op hvor blev der rykket i rammen. Man skal ikke være nervøs for, at Canyon cyklerne ikke kan holde til, at man giver den fuld power, hvilket også Philippe Gilbert demonstrerede i sin succesfulde 2011 sæson - og Joaquim Rodríguez for tiden er I færd med I Giro d’Italia.
 

 

I Koblenz indgår CT scanneren også i denne testprocedure. Her tages der stikprøver af carbon rammerne og alle forgafler bliver tjekket i CT scanneren.

 

Canyon Bicycles GmbH modtager deres hjul fra flere anerkendte producenter, men alligevel bliver hvert enkelt hjul justeret af folk fra Canyon, så de er helt sikre på, at det hele er tip top.

 

Det tager 40-45 minutter at samle en cykel. Når cyklen er færdigsamlet bliver den testkørt og herefter finjusteret. Inden cyklen pakkes ned

 

bliver den gennemgået en sidste gang. Her kigges der efter ridser på enten rammen eller komponenterne.

Afhængig af ridsens størrelse og placering forsøges det at reparerer skaden, ellers nedsættes prisen og sælges i Canyon Outlet. Cyklen pakkes nu ned i en speciallavet papkasse, og er klar til at blive sendt ud til forbrugeren.

 

Skip mellemhandleren og spar penge

Som tidligere nævnt beskæftiger Canyon Bicycles GmbH sig udelukkende med direkte salg. Det har man valgt, da man gerne vi undgå mellemhandlere, så cyklerne kan sælges billigt til forbrugerne. Samtidig kommunikerer forbrugerne direkte med producenten, som er i stand til at svare på alle mulige tænkelige spørgsmål.

 

Canyon Bicycles GmbH har på grund af det direkte salg ikke personlig kontakt med forbrugerne og kan derfor have svært ved at vejlede om hvilken størrelse cyklen, der er brug for. De har derfor udviklet Perfect Position System, hvor man indtaster en række data om ens kropsmål og ud fra disse data, udregner systemet den størrelse, der er mest ideel. Spørgsmålet er, hvorvidt systemet giver det korrekte svar i forhold til størrelsesvalg. Valg af størrelse afhænger blandt andet af, hvilken kørestilling man foretrækker. Mange nybegyndere har ingen ide om dette og har af gode grunde ingen tidligere cykel, de kan sammenligne geometri med. De bliver derfor nødt til at stole blindt på systemets beregning, da de ikke har mulighed for at prøve cyklen. En anden mulighed er at kontakte Canyon Danmark, som kan være behjælpelig med blandt andet optimal rammestørrelse.

 

Det er dog muligt omkostningsfrit at få ombyttet sin cykel, hvis man efter få prøveture kan mærke, at størrelsen er forkert. Det kan ske ved at kontakte Canyon Danmark i Randers. Igen kan man stille spørgsmålstegn ved, om man vil tage chancen og bestille en cykel, som man muligvis er nødt til at få ombyttet grundet forkert størrelsesvalg, og derved går der ekstra tid, inden man kan komme ud at køre.

 

Muligheden for service på cyklen er en anden ting, man skal have in mente. Man kan sende cyklen ind til Canyon, som vil står for servicen, men her skal man være klar på, at der går lidt tid, inden man ser den igen.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Produktudvikling i samarbejde med Erik Zabel

I 2009 indgik Erik Zabel et samarbejde med Canyon Bicycles GmbH, hvor han blandt andet skulle fungere som Canyon ambassadør og testkører. På det tidspunkt var hans søn Rick en del af Canyon Young Heroes, og Rick var medvirkede til, at Erik Zabel blev mentor for de unge ryttere. Med Erik Zabels store erfaring som verdensklasse rytter, kunne hans viden også bruges i udviklingsafdelingen hos Canyon Bicycles GmbH.

 

”På det tidspunkt jeg skrev kontakt, havde de allerede udviklet ’Ultimate-serien’, som var klar til salg. Udviklingsteamet og specielt Michael Kaiser spurgte mig til råds angående udvikling af cykler,” fortæller Erik Zabel og fortsætter:

”Sammen startede vi med at udvikle ’Aeroad’ og ’V-Drome’. Ingen havde en klar ide om banecykler. Som tidligere banerytter havde jeg nogle ideer om blandt andet geometrien, og sammen fik vi udviklet en rigtig god banecykel. Jeg er meget tilfreds med de to cykler, vi har fået udviklet”.

 

Udover de mere traditionelle cykler, har udviklingsteamet hos Canyon Bicycles GmbH igennem tiden også udviklet en række spændende og nytænkende produkter. I 2005 udviklende man ’Project 3.7’, som er en cykel på blot 3784 gram, hvilken dengang var verdens letteste cykel.

 

For nogle år siden blev der lavet en prototype af et enkeltstartsstyr med indbygget væskebeholder. Styret er designet på en måde, så vandet ikke skvulper rundt. Styret er endnu kun en prototype, og det vides ikke, om det bliver sat i produktion.

 

Canyon Bicycles GmbH forsøger hele tiden at være et skridt foran konkurrenterne, og udviklingsteamet arbejder konstant på at finde nye smarte og effektive løsninger, der kan øge cykelglæden hos forbrugerne.

 

Man kan læse meget mere om Canyon Bicycles GmbH på deres hjemmeside.

 

Feltet.dk var inviteret til Canyons fabrik i Tyskland af Canyon Danmark.
 

DEL
INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
Produktfokus
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?