Produktfokus: Fotokromiske solbrilleglas

Som nævnt ovenfor er dette her ikke et nyt fænomen. Som med alt anden teknologi, kan det dog være meget rart at vide lidt mere om teknologien bag alle de smarte ord, vi går og kaster om os med.

Teknikken:

Helt overordnet (og noget forenklet) kan man sige, at en fotokromisk linse er en (solbrille)linse, der skifter farve fra en lys nuance til en mørk alt efter lysforholdene. Det vil altså sige, at man vil opleve linsen skifte farve, når man for eksempel kommer ude fra og går indenfor.

På billedet ovenfor kan man se en linse, der har været udsat for sollys, mens halvdelen af linsen har været dækket af et stykke papir.

Teknikken blev først opfundet af Roger Araujo på fabrikken Corning Glass Works Inc. i 1960’erne. Oprindeligt blev teknikken kun brugt på almindelige briller, men mange større solbrilleproducenter har taget den til sig og har sidenhen leveret solbriller med samme teknik.

Ganske kort er teknikken bag dette, at der i glassene er organiske molekyler, der reagerer på sollys og dets bølgelængde. Grunden til, at glassene ikke bliver mørke indenfor er, at kunstigt lys har en anden bølgelængde end solens stråler og dermed ikke påvirker de aktive molekyler i glasset.

(Nederst i denne artikel er der links til artikler, der meget nøje beskriver denne teknik i mere tekniske termer, end der er brugt her).

Fordelene ved teknikken - og ved dens brug i cykelsport:

Den umiddelbare fordel er - selvsagt - at brillerne skifter nuance efter lysforholdene. Derfor kan man klare sig med kun et sæt briller i mange tilfælde.

•  
• Kører man for eksempel mountain bike, kan de skiftende lysforhold være generende, hvis man kører med en meget mørk brille. Her er denne type briller rigtigt gode, da de tager meget af det skarpe lys, men stadig lader rytteren se de vigtige konturer i terrænet.

Bruger man det meste af sin tid på racercykel, kan denne type brille også være et rigtigt godt valg da lysforholdene nogle gange skifter en del i skygge/sol.

•  
• Også løbere vil have stor glæde af disse briller, da man her kommer lidt langsommere frem end på cykel og dermed meget bedre kan udnytte brillernes kvaliteter

Og ulemperne:

• Men fotokromiske solbriller er derimod ikke egnede til for eksempel bilkørsel, da bilruder dæmper de stråler der aktiverer molekylerne i glassene.

I vores tests har vi erfaret, at brillerne desværre ikke bliver helt mørke nok i meget skarp sol

•  
• Alt efter kvaliteten af glassene kan ’reaktionstiden’ være helt op til to minutter, hvilket ikke gør dem egnet til førnævnte mtb ryttere.
•  
• Samme reaktionstid påvirkes også af temperaturen. Til eksempel bliver brillerne meget mørke, hvis det er meget koldt. Derfor er de heller ikke egnede til brug om vinteren, da de næsten ikke vil ændre karakter i kulden.

Afrundning:

Overordnet set er det en rigtigt spændende teknologi, der vinder mere og mere indpas blandt producenterne. Det er ikke en fejlfri teknologi, og som det er nu, kan man - igen som cykelrytter - ikke bare smide sine egne briller ud og købe et sæt med denne type glas.

Det bliver dog rigtigt interessant at se, hvordan udviklingen bliver i fremtiden, og vi agter på Feltet.dk selvfølgelig at teste denne type solbriller løbende for dermed at holde os opdaterede på teknologien og kvaliteten af de nye briller, der kommer på markedet.

Links:

http://en.wikipedia.org/wiki/Photochromic_lens - lidt forenklet forklaring af teknikken.

http://en.wikipedia.org/wiki/Photochromism - meget grundig gennemgang af teknikken.

Vi har på Feltet.dk testet denne type briller i flere omgange, her kan du se de to seneste:

AGU

Ventoux