Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Produktfokus: Keramik eller stål - kuglelejer under luppen

Produktfokus: Keramik eller stål - kuglelejer under luppen

28. december 2012 10:00Foto: A.S.O.

Feltet.dk har været på besøg hos CeramicSpeed, der efter eget udsagn producerer verdens bedste keramiske kuglelejer. Det gav anledning til at se lidt på påstandene om keramiske kuglelejer – og for at blive klogere på den Holstebro baserede virksomhed.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Er der et produkt, som deler vandene blandt cykelryttere, er det keramiske lejer. En hurtig internetsøgning viser, at enten taler man meget varmt for keramiske lejer, eller også ser man dem som et stort marketing-stunt, der ikke giver nogen nævneværdig effekt.


Der er ingen ’stor midte’ af tvivlere, der ikke rigtigt har taget stilling til produktets perspektiver. Af samme årsag har også Feltet.dk i en tidligere artikel forsøgt at beskrive emnet, ligesom CeramicSpeeds keramiske lejer har været testet – både i krankboks og pullyhjul samt som hjulopgradering.

Men ét er selvfølgelig, hvad ’vi’ går rundt og tænker (og skriver), noget andet hvad den førende danske virksomhed på området mener og fortæller. Feltet.dk aflagde for nyligt virksomheden i Holstebro et besøg.

Idet opfattelsen blandt modstanderne (og tvivlerne) synes at være, at det er for dyrt i forhold til det, man får ud af det, faldt det Feltet.dk naturligt netop at spørge CeramicSpeed om, hvem produkterne egentligt henvender sig til? Hvorfor investere i et produkt, hvor det visuelle i opgraderingen er svær at få øje på?

Giver et par højprofilhjul eller et nyt styr ikke mere på den front? Og hvad betyder en besparelse på 6-9 watt egentligt, hvis man ikke er vant til at træne efter watt – eller i det hele taget omsætte den besparelse til noget håndgribeligt?

 

De rå tal ifølge CeramicSpeed
Det blev starten på en spændende diskussion, hvor opfattelsen af supermotionister, motionister og weekend-racere blev vendt. For i virkeligheden er målet for CeramicSpeed performance. At udvikle og producere et produkt, der ifølge dem selv giver muligheden for lige at have dét ekstra ”tilbage i posen”, der gør, at man kan nå dét mål, man har sat sig. At køre sig op i A-klassen, eller at være lige dét hurtigere i årets ”A-race”. Og så er det i realiteten ligegyldigt, om man er motionist eller A-rytter. Vil man have performance er CeramicSpeeds produkter en oplagt mulighed, forklarer firmaets grundlægger og CEO, Jacob Csizmadia.

For ifølge CeramicSpeed er der ved skift til deres lejer mulighed for at spare de få procent på kræfterne over længere tid, som gør, at man bliver i stand til at tage det afgørende ryk sidst i løbet. Det ryk, som kan betyde succes eller ej.

CeramicSpeed har arbejdet (og arbejder stadigvæk) sammen med professionelle cykelryttere, der i deres tidlige karriere selv betalte for produkterne. Jacob Csizmadia fortæller, at erfaringen fra en af disse ryttere viste, at når han monterede CeramicSpeed lejer i krank, hjul og pulleyhjul op til konkurrence, så lå hans puls konstant 2-5 slag under den puls, han normalt trænede med (og alle andre variabler var ens). Den besparelse kunne omsættes til større ydelse og derved højere fart.

CeramicSpeed har i deres materiale udgivet et skema, der viser besparelsen omregnet til tid over forskellige distancer, når alle lejer er skiftet. Interessant synes det at være, at man ifølge CeramicSpeed sparer ni minutter over 180 km, hvis man kører med 32 km/t. Besparelsen er en beregning, der ifølge CeramicSpeed, er foretaget med de samme værdier og parametre som bl.a. Zipp og Specialized også bruger og som bliver betegnet som standarden for sådanne beregninger i branchen.

Alle tests er gennemført på ruller med en SRM Scientific watt-måler. Testen er udført af den samme rytter og på ruller for at holde så mange variabler så konstante som muligt, fx spiller rytterens position på cyklen ikke ind.

Besparelserne: Facts eller f(r)iktion?
For de tal-interesserede kan det anbefales, at man kigger forbi hjemmesiden Friction Facts, der for nyligt har gennemført en række test på forskellige produkter for at finde de største watt-besparelser i forskellige systemer, hvor kuglelejer anvendes. Ligeledes er forskellige smøremidlers indflydelse på effektiviteten i drivlinien også testet.

Hjemmesiden sælger sine egne produkter og test, så man skal nok tage nogle af resultaterne med et gran salt (specielt i forhold til smørmidler og kæder), men det påvises, at der er besparelse at hente, alt efter hvilke mærker man anvender i fx pulleyhjul.

Så der synes at være hold i påstanden om, at man kan spare watt ved at vælge de bedste kuglelejer (uanset producent, eller om det er keramik- eller stålkugler) – om end besparelserne måske er små. Det synes dog også vigtigt at holde sig for øje, at hvis man ikke passer på sine ting, smører og holder ved lige, så forringes den opnåede besparelse hurtigt.

CeramicSpeed opgiver selv besparelsen til at være 6-9 watt, når man skifter producenternes lejer i hjul, krank og pulleyhjul ud med CeramicSpeeds egne. Grunden til, at besparelsen svinger, skal findes i, at der er forskel på de lejer, de erstatter. Nogle producenter anvender simpelthen bedre lejer end andre. Besparelsen ved skiftet til CeramicSpeed lejer ligger blandt andet i ekstrem lav friktion; CeramicSpeed kuglerne er ifølge virksomhedens egne målinger mindst 100 % glattere og mindst 15 % hårdere end andre keramiske kugler på markedet.

Dette er, ifølge CeramicSpeed, med til at give en levetid, der er 3-5 gange længere end andre lejer til cykler på markedet, idet hårdheden og finheden på overfladen minimerer sliddet på lejets andre dele.

Er stållejer en uddøende produktgruppe?
Her falder det naturligt at se lidt på andre muligheder også. Er keramikkuglerne vejen frem, når der skal være tale om det bedste på markedet? Hvad med stålkugler for eksempel? Vil disse fremover være en mulighed for dem, der ikke vil investere tusindvis af kroner i kuglelejer, mens keramikkuglerne i de bedste hybridkeramiske kuglelejer (dvs. at kuglebanerne fortsat er af stål) definerer fremskidt og teknologisk fordel?

Det behøver næppe nævnes, at CeramicSpeed er af netop den holdning, hvorfor Feltet.dk valgte at søge andre steder hen for at finde flere svar. Og siger man stålkuglelejer, så falder det næsten naturligt at nævne Chris King. Det amerikanske firma har, om nogen, været indbegrebet af kvalitets kuglelejer i stål, som de bruger i både deres berømte headsets, nav og krankbokse.

Med andre ord syntes de at være de rigtige at spørge, hvis man vil have emnet belyst fra en anden vinkel. Udelukkende stål og ingen keramik her – eller det troede vi i hvert fald.

Lidt hurtig research afslører nemlig, at også Chris King er begyndt at sælge opgraderede nav og krankbokse med hybridkeramiske kuglelejer. Altså med de hårde keramiske kugler. Og på en henvendelse svarer en talsmand fra den amerikanske producent, at ”beslutningen om at tilbyde keramisk opgradering blev truffet efter at have evalueret de positive sider ved brug af kuglelejer med keramiske kugler”. Virksomhedens berømte stållejer indgår altså stadig i produkterne. Og de keramiske kugler anvendes kun i de produkter, hvor der rent faktisk er en energimæssig gevinst at hente.

Videre kunne man fra Chris King fortælle Feltet.dk, at der fandtes to primære årsager til, at de keramiske kugler rent faktisk kunne gøre mærkets kuglelejer endnu bedre: Hybridproduktet som Chris King fremstiller, stiller mindre krav til smørelse, og giver dermed mindre friktion, ligesom de gør, at produktet bliver stærkere og mere holdbart under alle forhold.

Med andre ord er også Chris King nået frem til samme konklusion, som CeramicSpeed i årevis har stået på mål for: Hybridkeramiske kuglelejer er bedre i længden.

Virksomhedens tests
Tilbage til Holstebro og til det danske mærkes produkter, der altså bekræftes i, at keramiske kugler i hybridlejer giver mindre friktion og bedre holdbarhed.

CeramicSpeed lægger stor vægt på, at deres keramiske kugler er ekstremt hårde – og meget hårdere end konkurrenternes. Det kan anbefales at bruge to minutter på at kigge på linket her, hvor en test, lagt ud på YourTube viser, hvor hårde CeramicSpeed kuglerne er i forhold til andre lignende produkter på markedet (af hensyn til markedsregler kunne CeramicSpeed ikke oplyse, hvilke producenter de andre kugler kommer fra).

Feltet.dk overværede selv en lignende test – både med den lille og den store hammer – og kan bevidne rigtigheden i testen. Der er intet fordækt i det videoen viser: Kuglerne fra CeramicSpeed holder til mødet med hammeren – det gjorde de andre, som CeramicSpeed placerede under hammeren, ikke.

Man kan naturligvis kun forholde sig til, at CeramicSpeed kuglerne holder, når det ikke er oplyst, hvilken producent (eller hvilke producenter), de andre er fra. Men i bund og grund demonstrerer testen også kun, at der er forskel på hårdheden af de keramiske kugler, som CeramicSpeed anvender, og hårdheden af andre keramiske kugler.

Men netop hårdheden er, ifølge CeramicSpeed, en af grundene til den længere levetid på deres lejer. Kuglerne holder længere på grund af den hårdere overflade, hvilket giver en samlet længere levetid for lejet, idet præcisionen i lejet fastholdes længere.

Da Feltet.dk var på besøg ved CeramicSpeed, var man ligeledes i gang med at gennemføre en langtidstest på hjullejer. Her blev lejet ikke kun udsat for den stress, der komme ved konstant rotation, men også fra bump fra jorden (test-riggen simulerede i princippet huller eller brosten – og mange af dem). Testen var simpel med en tromle, der roterede under to hjul. På tromlen var der et påsvejset bump, hjulene konstant rullede henover.  Testen er endnu ikke færdig, men i skrivende stund kører hjulene stadigvæk, og har i følge CeramicSpeed kørt mere end 5,5 gange længere end de tilsvarende med stållejer.

Ydermere har CeramicSpeed et samarbejde med professionelle cykelryttere, der tester deres produkter under de forhold produkterne skal anvendes i – det giver rigtig god feedback på produkterne inden de sættes i produktion.

Skal/skal ikke?
CeramicSpeed har været en af de store drenge i keramik-klassen i de seneste år. At de fremstiller kvalitetsprodukter vidner sponsoraterne ved flere pro tour hold om, ligesom de producerer OEM-produkter til flere af de store producenter på markedet. Ej heller kan det benægtes, at hybridlejer med keramiske kugler er kommet for at blive – ikke mindst set i lyset af, at også Chris King nu er ’hoppet med på vognen’.

Hvorvidt, det er for alle, er svært at sig, og beslutningen skal være op til den enkelte. For den ambitiøse supermotionist og licensrytteren, der ikke kun cykler for motionens skyld, men også for resultaterne, så synes det at være en mulighed at skifte til keramiske lejer. Test viser, at der er forskel på lejer, og i en samlet udskiftning af alle lejer på cyklen, er der noget at hente. Det kræver dog en seriøs udskrivning, hvis man vil have det bedste – men tæller de sidste hundrede dele af et sekund, eller vil man spare de sidste procent på energien, så bør det overvejes.

For motionisten, der nyder at tage cyklen frem, ikke har ambitioner om at vinde eller overvinde noget bestemt, og som blot cykler for motionen og for samværets skyld, synes det at være ’over kill’. Her giver et nyt styr eller en anden synlig opgradering nok mere glæde på landevejen.

 

Feltet.dk har for kort tid siden testet et sæt pulleyhjul fra CeramicSpeed

 

Læs også
Dansk sprintertalent tager stor sejr
DEL
INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?