Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Tema om elcykler: Cannondale eMTB Moterra NEO 3

Tema om elcykler: Cannondale eMTB Moterra NEO 3

16. april 2019 06:30

At bruge en elektrisk assisteret MTB til motionsformål, lyder måske ikke umiddelbart som en gennemtænkt ide. For man er jo ude for at motionere både ben og lunger, ikke?

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ikke desto mindre er markedet for eMTB’er i stærk fremgang, og udvalget er større end nogensinde. Derfor var det naturligvis selvskrevet, at vi skulle se nærmere på fordele og ulemper ved en eMTB i vores lille tema om elcykler.

 

Maskinen, som vi har testet, er en Cannondale Moterra NEO 3

 

Cannondale er en af flere producenter, der var først på markedet med en eMTB, og de har i dag et stort udvalg af elektriske cykler i mange segmenter: MTB-, racer-, trekking-, fitness- og city-bikes.

 

Læs også
Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

 

Fælles for dem alle er, at motoren i drivsystemet er krankbaseret. Enten Shimanos Steps system eller det tilsvarende Bosch-system. Det krankbaserede system er det fremdriftssystem, der giver den mest realistiske følelse når man træder i pedalerne, frem for det forhjulsdrev man ser på mange af de billige elcykler.

 

Moterra NEO er en MTB i trail-segmentet. Det vil sige, at den har 130 millimeter affjedring bagpå og er udstyret med en forgaffel på 130-140 millimeter afhængigt af, hvilken model man vælger.


Den ruller på 27,5” hjul med dæk der er 2,6” i bredden.

 

Rammen er udført i aluminium, med et aftageligt batteri integreret i skrårøret.

 

 

På den Cannondale vi har haft til test, sidder der et Bosch Performance Line CX system, hvilket er Bosch’s mest avancerede system. Systemet er udstyret med en motor på 250 Watt, som må siges at være standardeffekten for moderne eMTB’er.

 

Det er udstyret med et batteri på 500 Wh, som giver dig mulighed for at køre en god lang tur i skoven, uden at du behøver at være nervøs for at løbe tør for strøm. Det lykkedes mig at køre to timer i skoven, plus 20 minutter hver vej på landevej til og fra skoven. Da jeg kom hjem, var der stadig mindst 20 % tilbage på batteriet.

 

Motoren kan yde et moment på 75 Nm, hvilket er ganske voldsomt. Nu kan man ikke sammenligne direkte, men en Suzuki SV 650 motorcykel har et moment på 64 Nm.


Nu skal man naturligvis ikke forvente hastighed og acceleration som en motorcykel, og systemet er da også, som alle andre el-cykler, begrænset til 25 km/t. Det betyder, at systemet slår fra, når du passerer 25 km/t, og derover er det ren pedalkraft, der gælder.

 

Til at styre kræfterne har Bosch udstyret systemet med en styring, der lader dig vælge mellem 5 forskellige modes. Eco, Tour, E-MTB, Turbo og Walk. Afhængig af hvilket indstilling du vælger, yder motoren en forskellig maxeffekt i forhold til, hvor hårdt du træder i pedalerne.

 

Der sidder wattmåler indbygget i kranken, der hele tiden måler din effekt, hvorefter den lægger en vis procentdel oven i. I Eco-mode giver den dig 50 %, i Tour-mode er det 120 %, i E-MTB varierer det mellem 120 og 300 % og i Turbo 300 %. Walk assisterer dig, hvis du skal trække op ad en stigning. Walk-funktionen har en fast indstillet hastighed på 6 km/t.

 

Læs også
Tobias Lund vinder for anden dag i træk

 

Netop E-MTB indstillingen er interessant for os mountainbikere, da man ikke bare kan træde til under alle forhold. Hvis underlaget er fedtet, indeholder glatte rødder eller er tørt og løst, kan man ikke bare træde til op ad en stigning, for så kan baghjulet skride på underlaget. E-MTB-indstillingen varierer den procentuelle effekt afhængig af, hvor hårdt du træder, for at give en mere flydende effektudladning, så baghjulet ikke slipper underlaget.

 


Afhængig af hvilken model du vælger, bliver den leveret med forskelligt display. Den model vi har til test, var udstyret med Bosch’s mindste display. Du kan vælge indstilling samt se batteritilstand og hastighed. Bosch har 4 forskellige displays, hvoraf det bedste har indbygget farveskærm, navigation, powermeter der viser dine watt, smartphone integration og meget mere.

 

Cannondale er en producent, der ikke er bange for at gøre tingene på deres egen måde; tænk bare på Lefty-forgaflen.


Denne tankegang går også igen på Moterra NEO 3. Her har Cannondale implementeret deres AI Offset-teknologi. Denne teknologi bruger de også på andre MTBer. Kort fortalt betyder det, at de rykker kædelinien 6 millimeter til højre, hvorefter de skal kompensere for dette ved at opspænde baghjulet asymmetrisk.

 

Det bevirker, at de opnår en mere ens opspænding af egerne i højre og venstre side af hjulet, hvilket giver mindre risiko for brud på egerne. Af samme årsag kan de heller ikke bruge den standardklinge som sidder på Bosch-systemet. Cannondale monterer deres egen klinge, der er forskudt 6 mm.


Denne forskydning kombineret med Cannondales egenudviklede ”Si” motormontering, har resulteret i nogle meget korte bagstræbere, for en e-MTB at være. Og korte bagstræbere kan vi godt lide, det giver nemlig en MTB, der er lettere at manøvrere rundt i snævre sving.

 

Og nu vi er ved geometrien: Kronrøret sidder i en vinkel på 67,8 gader. og den effektive saddelrørsvinkel er 74,3 grader. Du sidder altså godt henover tyngdepunktet, og med en ikke alt for slack vinkel på forgaflen, får du et godt kompromis mellem styreegenskaber og stabilitet.

 

Hvis vi lige skal runde nogle af de mere normale MTB-komponenter, så sidder der en Rockshox Rekon-forgaffel med 130 millimeter vandring.

 

Dette er en basis-forgaffel, og hvis man går meget op i affjedring, vil man nok ikke stille sig tilfreds med den performance og den indstillingsmuligheder der følger med denne forgaffel. Og tester man den back-to-back mod en Fox 34 eller en Rockshox Pike er der bestemt en mærkbar forskel både i affjedringskvalitet og stivhed. Men som almindelig motionist vil man godt kunne stille sig tilfreds med den.

 

Det samme gør sig gælden med bagdæmperen, en Rockshox Deluxe R. Men affjedringskvaliteten bagpå afhænger ikke kun af dæmperen, men af hele designet og kinematikken for det bagerste affjedringssystem. Er dette designet rigtigt, kan en basis dæmper gøre et glimrende arbejde.

 

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

Gear og bremser kommer fra Shimano’s nye 10-speed Deore M6000 gruppe. Du får her 10 gear med en kassette med 11-42 tænder, bremser med 203 millimeter skiver foran og 180 bagpå. Selvom denne gruppe må betegnes som en basisgruppe, som er producenterne så gode til at lave gear, skiftere og bremser i dag, at funktionen kan tilfredsstille selv erfarne ryttere.

 

Som det sig hør og bør på en trail-MTB, er den også udstyret med en dropper post. Dette er en TranzX med op til 130 millimeter drop afhængig af størrelse af cyklen. Dropper posten har intern routing og udstyret med en remote på styret.

Test
Cyklen har været testet både som pendlercykel 11 kilometer frem og tilbage på arbejde og som mountainbike i skoven.


Og lad det være sagt med det samme; 130 millimeter affjedring for og bag, 2,6” brede dæk med 1,3 bar i, og 250 watt under hjelmen resulterer i verdens mest komfortable pendlercykel. Nu er denne MTB ikke designet som en pendlercykel, så lad os kigge på, hvordan den performer som eMTB.


En 250 watt motorenhed og et kæmpe batteri vejer til og resulterer i en vægt på cirka 24 kilo. Men gudskelov sidder alt denne vægt det rigtige sted og bevirker at tyngdepunktet forbliver meget lavt og centreret.


Dette gør at cyklen ikke føles tung og svær og styre på sporet. Den er dog ikke let og adræt som en 12 kilo carbon trail-MTB og når man skal løfte forhjulet over rødder og måske endda bunnyhoppe over forhindringer, skal man tage anderledes hårdt fat på grund af vægten. Du skal simpelthen overdrive dine vægtforskydninger under kørslen, da cyklen rigtigt gerne vil beholde begge hjul på jorden.

 

Vægten og det lave tyngdepunkt har den effekt, at cyklen kører meget stabilt hen over rødder, og når man lander efter et hop, danser den ikke rundt, men holder begge hjul solidt plantet på jorden.

 

Og med 2,6 dæk på en bred fælg er der masser af greb, så du kan virkelig give den fuld gas gennem sving uden at risikere at skride ud, men, igen på grund af vægten, skal du bruge din krop på en mere kraftfuld måde til at svinge med, end du normalt ville gøre, da de 24 kilo i henhold til naturlovene gerne fortsætte ligeud i svingene.

 

Cannondale bruger i deres marketing udtrykket ”Uphillflow”, og det er ikke helt ved siden af. Det er virkeligt sjovt at køre op ad rodfyldte stigninger med motor på; det giver faktisk et helt andet flow, når man ikke er i det røde felt, da man kan koncentrere sig om at styre, i stedet for at træde.

 

Dog skal man lige justere sin teknik, hvis der er mange snævre sving på en stigning. Her skal man passe på med at træde for hårdt, da de mange kræfter, kan gøre at det er svært at styre. Så her kan det være en fordel at stille den i ”Tour”-indstillingen for at begrænse kræfterne.


Helt kort om gear og bremser: Den nye Shimano Deore M6000 gruppe fungerer virkeligt godt, med hurtige, præcise skift, både op og ned ad kassetten. Bremserne har masser af kraft og modulation.

 


 

Er eMTB fremtiden?

Hvorfor skal jeg købe en eMTB og hvad kan den tilføre til min MTB-kørsel?

Der kan være rigtigt mange grunde til at købe en eMTB. I min lokale klub mødes vi 30-40 mennesker hver søndag morgen, hvor vi deler os i forskellige hold. De hurtige drenge, ’singletrack bumserne’, begynderne, de rolige, der mest kører grusveje og så videre.

 

Hvis du ikke er i god form eller ikke er glad for singletrack, og gerne vil køre med på grusvejene, kan du sagtens få fornøjelsen af en hyggelig tur med ligesindede med en eMTB.


Er du en singletrack-type som mig, kan man sagtens få glæde af en eMTB, da du kan køre det samme tekniske og kuperede loop flere gange, da du ikke går i det røde felt, hver gang du skal op til toppen, for at starte på den sjove nedkørsel.

 

Jeg tror faktisk, man har mulighed for at forbedre sine tekniske færdigheder, da man vil køre det samme loop flere gange, og derfor vil får øvet mere på de samme features. Derudover kræver en tung eMTB, at du arbejder mere med kroppen under kørslen.

 

Men man får jo ikke nogen konditionsmæssig effekt ud af at køre eMTB? Det er helt op til dig selv. Det handler jo blot om, hvor hårdt du træder i pedalerne. Efter at have tæsket mit lokale spor igennem i 2 timer, følte jeg mig i hvert fald godt brugt.


Så alt i alt har det været en øjenåbner at prøve en eMTB, og jeg føler mig overbevist om, at vi kommer til at se flere eMTB’er i fremtiden i de danske skove.

 

Læs vores optakt: Tema om elcykler

DEL
INFO
Arkiv: Cykler
Nyheder
Arkiv: MTB og cross
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?