Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Produktnyt: ROSE Press Camp 2014 - del 1

22. juli 2013 11:00Foto: A.S.O.

ROSE har igen inviteret på Press Camp for at fremvise deres nyeste tiltag til 2014 sæsonen. Denne gang foregik det i Lermoos i Østrig, og sammen med dele af den europæiske cykelpresse fik Feltet.dks to skribenter lejlighed til at se to helt nye racermodeller, en relancering af en ældre, en ny saddelpind til en eksisterende model og en opdateret version af en kendt ramme. Over de næste to dage vil du kunne læse om dem alle.

Artiklen fortsætter efter videoen.

I det nedenstående vil vi beskrive alle cyklerne, så grundigt som det er os muligt ud fra det materiale vi har modtaget. I galleriet nederst vil du kunne se billeder af de i artiklen omtalte cykler. Under hvert enkelt afsnit vil du kunne se et billede af hele cyklen, for dermed at kunne danne dig et indtryk af det samlede udseende inden du bladrer rundt i galleriet.

 

Vi har i denne artikel valgt at fokusere vores kræfter på racercyklerne vi så på Press Camp, da det er her læserne på Feltet.dk har deres primære interesseområde.

 

ROSE har et stort fokus på DH cykler, men denne gren af cykelsporten er så lille i DK, at vi ikke vil komme nærmere ind på cyklerne i selve artiklen. Senere på ugen vil vi dog bringe et galleri med ROSEs egne billeder af deres nyheder på denne front.

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

Vi har haft muligheden for at lave korte ’tests’ på nogle af cyklerne, og kan derfor også bringe vores første indtryk af disse. Ordet ’test’ skal ikke tages helt så bogstaveligt som i vores andre tests, da vi kun har prøvet cyklerne på en eller to ture af et par timers varighed.

 

XEON CW (forbedret saddelpind)

Til ROSEs aeromodel, kaldet XEON CW, kommer der i starten af næste år en forbedret sadelpind. Sadelpinden vil hjælpe ryttere til at opnå en stilling på cyklen, der er lig med stillingen på en tt-/tricykel. Ved at rykke rytterens position 50mm fremefter, og opnå en  effektiv sadelrørsvinkel på 77 grader, kommer rytteren til at sidde lige over krankboksen, og kan dermed få kanaliseret kraften bedre ned i kranken.

 

Sadelpinden kan enten købes for sig selv i shoppen eller tilkøbes cyklen ved køb igennem konfiguratoren.

 

Første indtryk af cyklen
Den testede cykel fremstår som en lækker pakke med brug af gode komponenter. Lakeringen i matsort/mat rød (orange) ser godt ud. Farver, lakering og grafik er en smagssag, og det er derfor helt sikkert, at den testede cykel - farvemæssigt - ikke vil falde i alles smag. Der er dog mulighed for at vælge cyklen i en mere neutral hvid/sort lakering, hvorfor farverne på den testede cykel ikke skal afskrække eventuelle købere.

 

Rammen følger trenden med aerodynamiske designlinier og indvendig kabelføring. Kronrøret virker en smule højt, og derfor virker cyklens geometri heller ikke voldsomt raceorienteret, om end både det samlede udseende og udstyrspakken lægger op til dette. Overrøret er i den testede størrelse 55 ikke voldsomt langt, og i det hele taget får man en cykel, der har et kort reach og et højt stack.

Dette er ikke uvæsentligt, hvis man overvejer cyklen til triathlon, da denne geometri forventeligt vil kunne passe mange ryttere. Muligheden for at tilkøbe en meget stejl sadelpind (beskrevet ovenfor) gør, set med denne testers øjne, cyklen til en oplagt kandidat, hvis man står og overvejer, om man skal købe en tri-cykel, men samtidigt også gerne vil køre almindelige cykelløb.

vejen er cyklen et rigtigt godt bekendtskab. Den er stiv, uden umiddelbart at være ukomfortabel - heller ikke over en 3-timers tur. Den reagerer prompte ved antrit og holder farten rigtigt godt - også i bjergrigt terræn. Det er ikke en bjergcykel, hvilket hverken ramme eller hjul lægger op til. Men den er behagelig at køre på opad, hvor det lidt høje kronrør giver en god position, når man sidder op, og da den samlede pakke også virker forholdsvist let, kan den også sagtens bruges til dette. 

Nedad virker cyklen også rolig, og på nedkørsler med store bløde sving, opleves styringen stabil og uden ubehagelige overraskelser - også ved høje hastigheder er cyklen en god oplevelse, der indbyder til fart.

Den testede cykel var monteret med Mavic Cosmic Carbone SLR, der i dette tilfælde synes at være tilkørt. De har en helt speciel lyd, når der bremses, men de peb ikke. Vi har før testet Mavic hjul med Exalith bremseflader, og erfaringen er, at de skal køre mere end 500 km før de stopper med at hyle ved nedbremsning.

Hjulene var monteret med Mavic’s egne Yksion dæk, der kan føles meget glatte, når man rammer våd vej. I denne testers optik vil dækkene nok være det eneste der skulle anbefales udskiftet på cyklen - hvilket vil være den uforbeholdne anbefaling i det hele taget, hvis man investerer i et sæt Mavic CC SLR, hjul.

Mavics højprofil hjul til dæk og slange er, som altid, et godt bekendtskab. De ruller rigtigt godt, holder farten og det er denne testers erfaring, at de (næsten) er ”bomb proof”, og kan holde til lidt af hvert. Desuden ser de rigtigt godt ud med den helt sorte Exalith bremseflade. Det er dog svært at vurdere, om Exalith bremsefladen rent faktisk er bedre end en almindelig bremseflade. Umiddelbart er nedbremsningen, i denne testers øjne, ikke mærkbart bedre end på et sæt almindelige hjul.

Merprisen for cyklen med disse hjul, i forhold til modellen med billigere hjul, synes meget rimelig, hvorfor dette helt sikkert er noget man bør overveje, hvis cyklen skal bruges til at køre race på.

Cyklen var monteret med SRAM Force (10 speed), der fungerede fint. Er man ikke til SRAM, er der mulighed for valg af enten Campagnolo eller Shimano i stedet, hvorfor gruppen som sådan ikke bliver beskrevet yderligere i denne artikel.

Komponenterne var fra amerikanske Ritchey, og var et WCS EVO Curve styr og en WCS frempind. WCS komponenterne giver rigtig god value for money med god vægt og - relativt- billig pris.

Sadelpinden var ROSEs egen aero-model med Mono-link beslag. Sadelpinden spændes med to bolte bagfra, og holder sadelpinden godt uden at man behøver spænde voldsomt til (5 Nm). Monolink-systemet er smart nok omend det ikke virkede umiddelbart nemt at justere hældning på sadlen (der skal vrides lidt). Den testede cykel var monteret med en Selle Italia SLS sadel, der var rigtigt godt bekendtskab. Sadler er  et meget individuelt valg, men Roses konfigurations-muligheder giver mulighed for valg af netop den sadel man ønsker.

 

Samlet set virker Xeon CW som en rigtigt god cykel, hvis man er på markedet efter en Aero-cykel. Med den lidt afslappede geometri vil den passe mange, der ikke nødvendigvis vil køre race, men gerne vil have en cykel, der indbyder til fart når det går lige ud og forudsigelig styring, når det går nedad.

 

XEON DX

Denne cykel er firmaets landevejsramme, udført i aluminium, men med hydrauliske skivebremser. Mange firmaer er begyndt at snuse til dette marked, men har endnu ikke kastet sig så voldsomt ind i det. Grunden til dette er, at UCI endnu ikke har lovliggjort brugen af skivebremser.
ROSEs folk udtalte selv, at de endnu ikke har turdet satse alt for voldsomt på dette segment, da man sjældent har nogen ide om behandlingstiden fra UCIs side, i disse sager.

 

Cyklen vi så var monteret med SRAMs hydrauliske bremser, og man har valgt en løsning med 160mm skiver både for og bag. De hydrauliske bremser er - som det kendes fra MTB - meget nemmere at dosere bremsekraften på, og man skal påvirke bremsegrebet med meget mindre kraft. Derfor er det her muligt at køre i bjerge, og stadig nøjes med at betjene grebet med en eller to fingre.

 

Firmaet er selv meget stolt af denne cykel, men er som sagt lidt tøvende med at kaste sig mere ind på markedet og - som de sagde - vil de også gerne lige føle hvor stort behovet er for denne slags cykler. Umiddelbart gætter vi på, at UCI vil lovliggøre brugen af skiver inden for et par år, og så skal denne teknologi nok tage fart, og vinde indpas på landevejene også.

 

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 

Feltet.dk og ROSE har allerede aftalt en test af denne cykel, så følg med på siden i sensommeren.

 

PRO SL MY14 Facelift

Denne cykel er ment til at placere sig imellem en racer og en decideret long distance cykel. Sadelrør og overrør er redesignet og rørene har dermed fået nye former og der tilføjet en sloping geometri, der giver cyklen et mere racepræget udseende, og får den til at stå lidt mere ud fra mængden.

Firmaet vil ikke kalde den en decideret entry-level cykel, da de har brugt mange detaljer og teknologi fra dyrere rammer. Prisen starter dog i ca. €1100, hvilket så absolut bringer den ned i et stadie, hvor rigtigt mange kan være med, og dermed få en god racer til en relativt billig pris.

 

Cyklen fås i flere farver, og kan rettes til efter kundens ønsker i ROSEs BIKE CONFIGURATOR, så alle farver passer til hinanden, men kunden kan også tilpasse cyklen så den helt efterkommer hans/hendes ønsker om udstyr ned til den mindste detalje. Cyklerne bliver herefter samlet i firmaets fabrik i Bocholt, og sendt ud til kunden derfra.

 

Dette var første del af en artikelserie på to om ROSE Press Camp 2013. Glæd dig til i morgen, hvor du kan læse anden del af serien, hvor vi vil se på den nye XEON CGF og GF, der er en superkomfortabel - men stadig meget let - racer med hydrauliske fælgbremser.

 

Læs anden del af artiklen her, og se firmaets studiefotos af alle nyhederne her

DEL
INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?