Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Fem hold har fået wildcards til Tour de France, og der er ikke nogen overraskelser imellem. Ifølge løbsdirektør Christian Prudhomme har de alle gjort sig fortjent til invitationen.
Annonce
MTN-Qhubeka, Bora-Argon 18 samt de tre franske hold Bretagne-Séché Environnement, Cofidis og Europcar bliver alle en del af Tour de France 2015 - fire af dem er gengangere fra sidste år, og derfor er det især den nye dreng i klassen, MTN-Qhubeka, der har fået opmærksomheden. Og Tourens løbsdirektør Christian Prudhomme forventer sig da også noget fra det afrikanske hold.
"MTN-Qhubeka har den eritrianske rytter Natnael Berhane, som i 2013 vandt Tour of Turkey. Bernard Hinault så ham og nogle andre unge eritrianske ryttere for et par år siden på Tropicale Amissa Bongo i Gabon, og da han kom tilbage, sagde han ”De minder mig om de colombianske ryttere i firserne, men de skal have tid til at modnes. Når de er klar, vil de gøre ondt!”," lyder det fra franskmanden ifølge CyclingQuotes.com.
I sommers imponerede Bora-Argon 18 (daværende NetApp-Endura), da de blev inviteret med til Touren, og Leopold König blev nummer syv. Prudhomme hæfter sig naturligt nok ved Königs præstation, men selvom tjekken er skiftet til Team Sky, ser han stadig masser af potentiale i holdet.
"Bora-Argon 18 har Dominik Nerz i sit nye line-up, som er en meget lovende ung rytter fra BMC. Han er 25 år og blev nummer 18 i Vuelta a Espana, mens han arbejdede for sin daværende holdkaptajn Cadel Evans. De tyske medier tror, at Nerz har masser af potentiale. Holdet har også den tjekkiske rytter Jan Barta, der sluttede på tredjepladsen på enkeltstarten ved Tour de France 2014,” lyder vurderingen fra Prudhomme.
Europcar skulle med
De tre største franske hold fik ikke overraskende de sidste pladser. Hos Europcar var det naturligvis især Pierre Rolland, der trak i Prudhomme franske hjerte.
”Europcar er ikke længere med på WorldTouren, men tanken om ikke at tage dette hold med strejfede os aldrig," forklarer løbsdirektøren, som hæfter sig ved Rollands 11.-plads sidste år efter fjerdepladsen i Giro d'Italia. "Hans præstation gik lidt ubemærket hen i medierne, fordi der var tre franske ryttere, som endte foran ham. I 2011 vandt han etapen til Alpe d'Huez, som også er med i slutningen af dette års Tour og derfor vil være endnu mere afgørende end tidligere år."
54-årige Prudhomme glæder sig også til at se Cofidis' Nacer Bouhanni dyste mod verdens bedste sprintere.
"Vi vil være meget glade for at se ham køre mod de bedste sprintere i verden såsom [Marcel] Kittel, [Mark] Cavendish, [André] Greipel og se ham dyste med [Arnaud] Démare i Touren," siger Prudhomme, der også håber, at Bretagne-Séché Environnement vil angribe lige så meget, som de gjorde sidste år. Prudhomme glæder sig blandt andet til at se Eduardo Sepulveda, holdets argentinske bjergrytter, der blev syg og måtte melde afbud til løbet, i aktion til sommer.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce