Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Ved sidste års DM i enkeltstart blev Rasmus Quaade nummer to, men den placering forbedrede han i år, da han vandt sikkert foran Christopher Juul Jensen og Michael Valgren.
Annonce
Rasmus Quaade var overlegen ved dagens danske mesterskaber i enkeltstart og tog sin anden sejr i denne disciplin. DM i enkeltstart var nemlig ét af Quaades store mål i denne sæson, og derfor var det også en meget glad vinder,
”Det føles rigtig dejligt. Det er jo det danske mesterskab. Jeg vandt rimelig stort, og det er fedt at sætte en streg under, at jeg er Danmarks bedste enkeltstartsrytter. Det har også betydet meget, fordi jeg har lagt et stort pres på mig selv ved at gå ud at sige, at jeg bliver skuffet, hvis jeg ikke vinder,” fortæller Rasmus Quaade til Feltet.dk.
Rasmus Quaade knuste de andre konkurrenter, og den der kom tættest på, var Christopher Juul Jensen et minut og ti skeunder efter den nykårede danske mester. Sågar overhalede han også Rasmus Sterobo ude på ruten, hvilket bevidnede om stor suverænitet.
”Når jeg blev nummer to sidste år, har vundet før og er blevet nummer seks til VM i sådan en liga, så ville det også være skuffende ikke at vinde,” siger TREFOR - BlueWater-rytteren, der kørte en veldisponeret enkeltstart.
VM i Spanien
Ved sidste års verdensmesterskaber i enkeltstart blev Rasmus Quaade en overraskende nummer seks, og derfor er årets primære mål VM i Ponferrada, selvom dagens enkeltstart også var et stort sæsonmål for ham.
”Det var i hvert fald et af dem. Der er ingen tvivl om, at det helt store mål bliver VM i enkeltstarten. Selvfølgelig er DM stort, men det er altså en anden liga at køre med Fabian Cancellara og Tony Martin,” udtaler TREFOR-Blue Water-rytteren.
”Når jeg tænker over det, synes jeg stadigvæk, at det virker som om, at det er en liga over det niveau, jeg egentlig tror, jeg har. Det er det tilsyneladende ikke, når jeg blev nummer seks sidste år, men jeg vil være glad for en top ti i år, hvis jeg kører en god enkeltstart,” forklarer Quaade, der trods alt har forhåbninger om at blive minimum nummer seks igen.
”Jeg rammer formen hver gang. Det har jeg i hvert fald gjort til de mesterskaber, jeg har kørt hver gang, men jeg kan ikke ændre på, hvordan de andre kører. Det kan være, at de er bedre,” fortæller han.
Inden Rasmus Quaade kan koncentrere sig om andet end DM, skal han dog lige have kørt et DM-linjeløb på søndag først.
”Jeg vil køre med så godt, jeg kan. Jeg tror ikke, det bliver til medalje, men ellers er jeg klar til at hjælpe de andre,” afslutter Rasmus Quaade, der kan gå stolt og glad i seng - og ikke mindst træt.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce