Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Niklas Larsen ramt af kraftig hjernerystelse: Kunne ikke gå en tur

Niklas Larsen ramt af kraftig hjernerystelse: Kunne ikke gå en tur

31. januar 2022 11:00Foto: Uno-X Procycling

Tilbage i efteråret 2019 brækkede Niklas Larsen benet under en bytur, og nu har den 24-årige dansker så igen været igennem et måneder langt skadeshelvede. Her fortæller han hele historien, der startede ved det alvorlige styrt på 1. etape af PostNord Danmark Rundt tilbage i august.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Datoen var den 10. august 2021. Det var 1. etape af PostNord Danmark Rundt. Der var 18 kilometer til mål. Den forsvarende mester lå i asfalten - og han havde slået sig.

 

Alligevel var Christian ’Gummi’ Andersen sikker i sin sag. Niklas Larsen skulle nok komme til start på den følgende dags etape.

 

Men Larsen mødte ikke op, hverken i Ribe eller for den sags skyld nogen andre steder i de resterende to måneder af sæsonen.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Larsens exit blev begrundet med en hjernerystelse. Den 24-årige OL-sølvvinder havde blandt andet også pådraget sig et brud på en knogle i skulderen, afrevet en del af ledvæggen rundt om ledskålen i samme skulder samt fået et hårdt slag på en knogle i lænden. Men det var hjernerystelsen, som skulle sætte sit præg på resten af hans 2021. 

 

Hjernerystelsen blev nemlig starten på måneder med smerter, træthed og meget lidt cykling - stik imod hovedpersonens første indskydelse.

 

”Efter etapen kørte jeg tilbage til bussen. Jeg var lidt forslået, men lagde ikke mærke til det store. Jeg troede, at det var fint. Jeg havde lidt problemer med min skulder, men tænkte, at jeg nok bare peb lidt,” siger Larsen og fortsætter:

 

”På hotellet lavede vores holdlæge nogle test og sagde, at jeg ikke skulle køre de næste etaper, fordi jeg havde symptomer på en hjernerystelse. Jeg tænkte mere på skulderen.”

 

Heller ikke dagen efter kunne Larsen mærke nogen som helst tegn på, at de næste måneder skulle blive blandt karrierens sværeste. Trods holdlægens dom troede han ikke selv på, at han var ramt af en hjernerystelse.

 

Men så fandt symptomerne vej til danskerens hoved.

 

”Jeg tog hjem. Første tanke var, at jeg skulle slappe af i de første par dage. Jeg syntes så, at det gik fint nok. Men dagen efter PostNord Danmark Rundt sluttede, tog jeg til et arrangement, hvor jeg godt kunne mærke, at der var noget oppe i hovedet, som ikke var super godt. I forhold til lyde.”

 

De fysiske kvaler tager til

Larsen tog konsekvensen og besøgte Team Danmark i Brøndby. Beskeden var klar. På den ene side havde han næsten ingen hudafskrabninger, og knoglerne ville hurtigt hele. På den anden havde han fået en kraftig hjernerystelse.

 

”Jeg holdt lidt ro efter det. Jeg tænkte, at jeg ville prøve at lave nogle normale ting, for jeg fik at vide, at det første step var at få sin hverdag til at hænge sammen uden symptomer. Så kunne man begynde at træne,” fortæller Larsen.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Ikke desto mindre stod det hurtigt klart, at en normal hverdag havde lange udsigter.

 

”Jeg blev svimmel nogle gange. Tingene blev tågede, for eksempel hvis jeg gik en tur, så lige pludselig kunne jeg bare mærke, at det hele blev overvældende. Som om at der var for mange indtryk. Jeg blev svimmel og fik lyst til at sætte mig ned på fortovet. Min balance var dårlig. Hvis jeg skulle stå stille og koncentrere mig, stod jeg og vippede.”

 

”Jeg lagde mærke til, at min koncentrationsevne var meget svag. Jeg kunne ikke fokusere. Og jeg blev unormalt træt. Jeg kunne ikke holde mine øjne åbne, selvom jeg ikke havde lavet så meget. Som cykelrytter har du nogle gange en følelse af at være træt, når du står op om morgenen, men her kunne jeg nærmest ikke komme ud af sengen. Jeg havde en ekstra træt fornemmelse. Den er svær at beskrive. Når jeg prøvede at sætte mig op på cyklen, kunne jeg ikke rigtig få mig selv til at træde i pedalerne.”

 


Niklas Larsen havde et flot forår, inden styrtet ved PostNord Danmark Rundt i august satte en stopper for hans 2021-sæson. Her er han blevet treer ved GP Herning. Foto: Stefanie og Dennis Boutrup | Grand Prix Herning.

 

Larsen kan ikke præcis genkalde, hvornår han første gang klikkede i pedalerne ovenpå styrtet fem kilometer fra Esbjerg. Til gengæld husker han udmærket, hvor længe han befandt sig i sadlen.

 

”Jeg prøvede at køre fem minutter. Det var måske to uger efter. Det var ret besværligt. Det føltes ikke rigtig godt,” fortæller Larsen og forklarer:

 

”Jeg sætter mig op. Så går det fint i to minutter. Måske i det tredje. Men når vi begynder at nærme os de fem minutter, så er det, som om at det hele bliver lidt tungt. Mit hoved bliver tungt, og jeg får trykken i hovedet. Det bliver svært at fokusere ordentligt.”

 

Hjernerystelsen har efterladt Larsen med meget få minder om, hvad han egentlig foretog sig fra august til oktober. Tværtimod mindes han de ting, som han ikke var i stand til at gøre.

 

”Efter jeg begyndte at kunne mærke, at der var noget galt, tænkte jeg, at jeg bare skulle gå nogle ture. Jeg tænkte, at det kunne jeg sagtens. Da jeg så fandt ud af, at jeg heller ikke kunne gå en tur, vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre.”

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

”Jeg kunne egentlig godt se fjernsyn i starten. Så måtte jeg jo prøve at gøre det og sidde derhjemme og finde på ting at lave. Men det blev bare gradvist værre, så gåturene røg i vasken, og jeg begyndte at få ondt i hovedet af at se fjernsyn. Jeg kan ikke rigtig huske, hvad jeg lavede, udover at snakke med min kæreste, sove en gang imellem og læse lidt bøger.”

 

Stress og frustration

Med undtagelse af de få minutter på hometraineren var Uno-X-rytteren limet til sofaen, og han er da heller ikke bleg for at indrømme, at den begivenhedsløse hverdag tog hårdt på ham.

 

”Det var ret svært. Meget tid går med, at man ikke rigtig laver noget. Så man føler sig lidt uduelig på en eller anden måde. Jeg får ofte ekstra energi af at være cykelrytter. Et boost af at træne. En glad fornemmelse. En følelse af at få noget ud af dagen. Så mentalt var det ret hårdt.”

 

”Jeg tror også, at jeg begyndte at blive lidt stresset efter noget tid - over, at jeg bare lå derhjemme. Der er jo ting, jeg gerne vil nå. Jeg vil gerne tilbage og være cykelrytter og køre for holdet. Det var frustrerende, og det gør bare, at man bliver ekstra stresset oven i det. Det hjælper nok heller ikke på noget.”

 

I selve styrtet var Larsen offer for andre rytteres fejltrin. Men i det efterfølgende forløb erkender han, at han selv har begået fejl. At han måske undervurderede sin læges råd om at give hovedet og kroppen ro efter det voldsomme møde med asfalten.

 

”Måske det hænger sammen med, at man er vant til at presse sig lidt ekstra som cykelrytter. Jeg fik i hvert fald presset mig selv lidt for meget i starten. Jeg ville gerne tilbage. Men jeg fandt ud af, at det ikke fungerede at lave nogle dagligdagsting. Så jeg måtte slappe ekstra meget af.”

 

Det fik Larsen gjort, og langsomt derefter bevægede han sig skridt for skidt mod en mere normal hverdag. Hvordan det præcis gik til, og hvordan danskeren så har det i dag, kan du læse om i de kommende dage her på Feltet.dk.

DEL
INFO
Niklas Larsen
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?