Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Superman-López overvinder monsteret Alto del Gamoniteiru

02. september 2021 17:55Foto: Unipublic / Photogomez Sport

Miguel Ángel López angreb med fire kilometer tilbage af dagens etape og colombianeren lykkedes med at holde Primoz Roglic og resten af favoritterne bag sig. Dermed kunne "Superman" tage en meget flot sejr på Vueltaens kongeetape.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Dagens kongeetape i Vuelta a España levede op til sit navn og bød på lange solotogter, angreb og en tåget afslutning på et monster af et bjerg. 

 

Med et angreb fire kilometer fra mål grundlagde Miguel Ángel López (Movistar Team) sin sejr på vueltaens kongeetape. Colombianeren krydsede målstregen 15 sekunder før løbets førende rytter Primoz Roglic (Team Jumbo-Visma), der nu ligner et sikkert bud på en samlet vinder.

 

Etapen var præget af et stort udbrud på hele 32 mand, hvorfra Michael Storer (Team DSM) angreb og kørte solo med 70 kilometer til mål. Australieren måtte dog se sig hentet med fem kilometer til toppen. Som et plaster på såret overtog Storer dog bjergtrøjen fra sin holdkammerat Romain Bardet.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Etapereferat

Der ventede de startende ryttere 162,6 strabadserende kilometer og næsten 5000 højdemeter på 18. etape af årets Vuelta a España fra Salas til Alto d’El Gamoniteiru.

 

Af de 153 ryttere, der gennemførte gårsdagens hårde etape, valgte to ikke at stille til start denne torsdag i Salas, nemlig Dylan van Baarle (INEOS Grenadiers) og Carlos Verona (Movistar Team). 

 

Starten gik klokken 13.07 og kort herefter var der angreb. James Piccoli (Israel Start-Up Nation) fik skabt sig et hul og inden længe fik han følgeskab af hele 31 andre lykkeriddere. I feltet var der flad front og dermed var dagens udbrud etableret efter bare 10 kilometers kørsel.

 

I udbruddet sad tre ryttere, der allerede havde taget en eller flere etapesejre i årets løb, nemlig Rein Taaramäe (Intermarché-Wanty-Gobert Matériaux), Michael Storer og Rafal Majka (UAE-Team Emirates).

 

Af andre nævneværdige navne i udbruddet var den tidligere Vuelta-vinder Fabiu Aru (Team Qhubeka NextHash), ligesom både Team Jumbo-Visma, Movistar Team og INEOS Grenadiers havde sendt en rytter med i front. 

 

Bahrain-Victorious tager kontrol i feltet

Efter 20 kilometers kørsel var forspringet til de 32 mand i front steget til tre minutter. Bahrain-Victorious gik som det første hold frem i feltet og sendte Yukiya Arashiro til fronten.

 

Udbruddet arbejdede stadig godt sammen og gruppens forspring steg langsomt, men sikkert frem mod Puerto de San Lorenzo. Ved foden af den ti kilometer lange stigning, havde lykkeridderne fire et halvt minut ned til Arashiro i fronten af feltet.

 

Straks inde på stigningen forcerede Gianluca Brambilla (Trek-Segafredo) og trak gruppen ud. I den anden ende havde Patrick Gamper (Bora-Hansgrohe) og Oliver Le Gac (Groupama-FDJ) svært ved at holde fast.

 

Den grønne trøje falder fra

I udbruddet måtte Bert-Jan Lindeman (Team Qhubeka NextHash) også lade sig slippe og samme skæbne overgik den grønne trøje Fabio Jakobsen (Deceuninck-Quick Step) nede i feltet. Den stærke sprinter og dennes oppassere havde nu 115 hårde kilometer foran sig i grupettoen. 

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Forrest udnyttede Piccoli en fladere del af stigningen til at skabe sig et lille forspring til resten af sine udbrudskompagnoner. Canadieren fik opbygget sig et pænt forspring til resten af gruppen og havde med to en halv kilometer til toppen 30 sekunder ned til de andre.

 

Forspringet holdt dog ikke ved og canadieren måtte se sit forsøg annulleret lige før toppen og som han blev hentet angreb Storer for bjergpointene. Majka fulgte efter, men kunne ikke gå forbi australieren, hvorfor Storer kunne indsætte yderligere ti point på kontoen i kampen om bjergtrøjen. 

 

Feltet rundede toppen af Puerto de San Lorenzo lidt under fem minutter efter udbrydergruppen.

 

Storer kører solo

Frem mod dagens anden kategoriserede stigning lignede det en gentagelse af første stigning. I feltet var det nok en gang Arashiro, der førte an og japaneren fik frem mod bunden af Puerto de la Cobertoria skåret lidt over et minut af udbruddets forspring.

 

Kort før stigningen udnyttede to af udbruddets tungere ryttere pointspurten til at lave lidt sjovt. Her trak Jens Keukeleire (EF Education-Nippo) sig sejrsrigt ud af kampen mod sin belgiske landsmand Stan Dewulf (AG2R Citroën). 

 

Inde på stigningen satte Team DSM farten op og Thymen Arensman agerede ren hjælperytter for sin holdkammerat Storer. I det opskruede tempo tyndede det ud i gruppen og endnu flere havde svært ved at hænge på i udbrudsgruppen.

 

Med to kilometer til toppen af Puerto de la Cobertoria og 70 kilometer tilbage af etapen kørte den dobbelte etapevinder Storer solo. Bag ham fulgte Pelayo Sánchez (Burgos-BH) og cirka 20 sekunder efter Storer kom den decimerede udbrudsgruppe, der nu blot var udgjort af ni ryttere.

 

Storer krydsede toppen alene i tåge og overhalede dermed sin holdkammerat Romain Bardet i kampen om bjergtrøjen. Sánchez fulgte kort efter Storer, mens resten af gruppen var over et minut efter på toppen.

 

Den uhyre formstærke australier fortsatte med sin imponerende kørsel på nedkørslen og i dalen havde han nu næsten to minutter til forfølgergruppen og små seks minutter til feltet.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

 

Movistar Team tager teten

Nede i dalen sendte Movistar Team en rytter frem til fronten og Movistar Team og Bahrain-Victorious deltes nu om føringsarbejdet i feltet. 

 

Det øgede pres gjorde ondt på udbruddet og den store gruppe bag Storer var næsten hentet, inden de kom til Alto del Cordal. Her satte Aru, Arensman og Brambilla dog et sidste desperat angreb ind og forsøgte at stikke af fra feltet igen.

 

Det næste hold til at gå i front af feltet var UAE Team Emirates, der forcerede og hentede Aru, Arensman og Brambilla, men mere blev det ikke til for UAE Team Emirates.

 

Kort inden toppen angreb Mikel Bizkarra (Euskaltel-Euskadi) og straks efter fulgte bjergtrøjen Romain Bardet (Team DSM). 

 

På toppen var Bardet to minutter bag sin holdkammerat, men kun otte sekunder foran feltet. Franskmanden kunne dog notere sig tre point til sit bjergklassement.

 

Storer er første mand på Alto d’El Gamoniteiru

Som den første rytter i Vuelta a Españas historie kørte Storer ind på frygtindgydende Alto d’El Gamoniteiru. Med sig havde han et forspring på to et halvt minut ned til feltet, hvor Bahrain-Victorious havde sat sig frem igen, men hurtigt blev afløst af José Joaquín Rojas (Movistar Team)

 

Det var dog hverken en Movistar- eller Bahrain-Victorious-rytter, der var den første til at spille ud. Det var i stedet Geoffrey Bouchard (AG2R Citroën). 

 

Med ti kilometer til mål fik Boucchard selskab af David De La Cruz (UAE-Team Emirates) og snart kørte spanieren også fra franskmanden. De La Cruz fik kørt lidt ind på Storers forspring, der dog stadig var over halvandet minut.

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

De La Cruz havde godt gang i cyklen og med syv kilometer til mål, var det slut for Storer med at være alene i front. Duoen havde et minut ned til feltet, hvor Intermarché-Wanty-Gobert Matériaux satte tempo.

 

Med fem kilometer til mål måtte Storer slippe, efter at have været alene i front i hele 65 kilometer.

 

Bernal angriber!

Ligesom i går var det Egan Bernal (INEOS Grenadiers), der åbnede ballet. Primoz Roglic satte sig lige i hjulet af Bernal. Bag dem kunne kun Miguel Ángel López, Enric Mas (Movistar Team) og Sepp Kuss (Team Jumbo-Visma) følge med. 

 

Næste til at spille ud var López, der kørte fra de andre favoritter og hurtigt fik hentet De La Cruz og ”Superman” kørte lige forbi.

 

Under to-kilometermærket forcerede Roglic og stabiliserede López på et halvt minut. Straks efter forsøgte Bernal at stikke kniven ind og komme væk, men Roglic og Mas saatte sig på hjul.

 

Bernal, Mas og Roglic fortsatte med at komme tættere på López og under Flamme Rouge var forspringet lige over tyve sekunder.

 

Meget tættere på kom forfølgerne ikke og López kunne dermed tage en smuk sejr på vueltaens 18. etape. 

DEL
INFO
Vuelta a España
Nyheder Profil Resultater
Michael Storer
Nyheder
Miguel Angel Lopez
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?