Regnbuen sejrede i Amstel

Den første Ardenner-klassiker er altid starten på en af de fedeste uger i cykling. I dag var ingen undtagelse, da blandt andet Jakob Fuglsang og Michael Valgren virkede meget stærkt kørende. De to danskere sad med helt fremme, og Jakob Fuglsang gik endda i udbrud, der blev hentet kort før mål.

Løbsreferat

Ardenner-ugen blev i dag skudt i gang med et Amstel Gold Race, i fuld solskin og med masser af stigninger. Løbet startede i Maastricht og løber så omkring i det sydlige Holland med slut i Valkenburg efter 258 kilometer, på ikon-stigningen Cauberg. Vi har efterhånden set mange fremragende cykelløb på den afgørende stigning der skal forceres fire gange, og ruten appellere både til et tidligt angreb, men også til en spurtafgørelse hvis en gruppe kommer samlet over Cauberg når den køres for sidste gang.

Løbet startede, som sådanne løb oftest gør, med et tidligt udbrud. Det var også tilfældet i dag, da en seksmandsgruppe får skabt sig hullet og får lov at køre forud for feltet. Udbruddet bestod blandt andet af en rytter fra det danske CULT mandskab, Linus Gerdemann. Han havde følgeskab af Laurens De Vreese (Astana), Jan Polanc (Lampre), Timo Roosen (LottoNL-Jumbo), Johann Van Van Zyl (MTN-Qhubeka) og Mike Terpstra (Team Roompot).

De seks i front er på et tidspunkt helt oppe og have et ti minutters forspring til feltet. Med hundrede kilometer igen, sætter feltet en smule mere tempo på og forspringet kommer ned til seks minutter. En af grundene til den øgede fart, er de mange skarpe sving og små stigninger feltet møder på ruten. Der er en næsten konstant positionskamp fra de store hold, om at holde deres kaptajner med fremme og undgå at de sidder fast bagerst i feltet.

Der er i alt 34 stigninger i Amstel Gold Race, og flere af dem har stigningsprocenter på over de 20. De snoede veje og antallet af bakker, får flere til at kalde løbet ”Flandern Rundt uden brosten”. Aliasset passer meget godt, og fraværet af brostene tillader da også nogle andre ryttertyper at deltage i kampen. Også klassementsrytterne er også set forsøge sig, men oftest er det puncheurs med en stærk afslutning op ad vi ser hive sejren i hus.
 

Gør klar til finale

Efter udbruddet havde passeret Cauberg for anden gang, var feltet efterhånden begyndt at forberede sig på finalen. Astana, BMC og Movistar var blandt de hold der satte tempoet i front, og hentede forspringet ned til under 4 minutter med 70 kilometer igen.

Hullet mellem feltet og udbryderne dalede fortsat, og med 40 kilometer igen de seks ryttere reduceret til tre. Positionskampen kører for fuld gas i feltet, hvor flere hold vil have deres kaptajn langt fremme og uden for problemer. Med 35 kilometer igen er det definitivt slut for udbruddet, og derfra var der dømt finale, og ikke mindst angreb.
 

Farligt udbrud kommer afsted

Nærmest samtidigt med samlingen med feltet, kom der straks kontraangreb, og løbet var blevet åbnet igen. Blandt andet Tony Martin, Vinzenco Nibali og Wilco Keldermann der kom afsted sammen, udgjorde en reel trussel for de andre favoritter. De opbygger hurtigt et forspring til feltet på tyve sekunder, og herfra var der dømt væddeløb mellem nogle stærke motorer, og et glubsk jagtende felt.

Martin og Nibali nåede sammen op til fronten og dannede en femmandsgruppe med Simon Clarke (Orica-Greenedge), Alex Howes (Cannondale - Garmin), David Tanner (IAM), der også rykkede da morgenudbruddet blev hentet. De fem når, trods et dårligt samarbejde og en utilfreds Nibali, et hul på et halvt minut til feltet.

Movistar overtog ledelsen i feltet med 24 kilometer igen, og jagter hårdt for at få hentet fronten og få sat Valverde op til sejren. Da feltet rammer Cauberg for tredje og næstesidste gang, er BMC gået frem sammen med Movistar, alt imens Nibali satte et hårdt pres i udbrydergruppen.

Sidste omgang på rundstrækningen
Da frontgruppen krydsede målstregen, og begyndte på den sidste omgang på 18 kilometer er de stadig ikke hentet og havde et hul på cirka 15 sekunder til feltet.

Derfra ventede der kun tre af de i alt 34 stigninger i årets Amstel Gold Race, og med et hårdt tempo sat af BMC der for alvor trådte i karakter efter Cauberg, lykkedes det at få forspringet ned på 10 sekunder. Med 14 kilometer igen, forsøgte Simon Clarke sig med et soloangreb og kom alene afsted fra frontgruppen.

Clarke er tilsyneladende i superform og formåede at holde feltet bag sig, samtidigt med at Nibali og Martin måtte se sig hentet af feltet. Tilbage var altså kun den 28-årige australier, der fik bygget et lille hul mellem sig og feltet, på 18 sekunder.

Angrebet fra Clarke lignede et kort øjeblik en næsten identisk udgave af det Roman Kreuziger (Tinkoff-Saxo), vandt løbet med for nogle år siden, som en af de første på den nye rute. Før var målstregen på toppen af Cauberg stigningen, men arrangørerne flyttede den 1800 meter længere ned af vejen, som gav muligheden for rytterne at kunne skabe sig et hul på stigningen og derfra holde hjem.

Ti kilometer igen
Med 10 kilometer igen, var det BMC der kontrollede i front og forsøgte at få halet Simon Clarke ind. Det lykkedes med otte kilometer igen på Bemelerberg. Her skulle vi så se et angreb af danske Jakob Fuglsang (Astana) og Greg van Avermaet (BMC). Det lignede på papiret, en duo der kunne holde hjem og afgøre det imellem sig på Cauberg, men en Avermaet der ikke var særlig samarbejdsvillig, måtte Fuglsang desværre se angrebet gå i vasken.

Tilbage i feltet kom Tinkoff-Saxo til fronten for at sætte en anden dansker, Michael Valgren op til finalen. Valgren havde hele dagen holdt sig blandt de forreste 20 ryttere, og så meget ubesværet ud med at holde sig fremme.

Fuglsang og Avermaet bliver hentet med kun tre kilometer igen, og løbet så altså ud til at skulle afgøres på de sidste meter. Orica-Greenedge kommer på de sidste tre kilometer til fronten med et perfekt timed leadout-tog for Michael Matthews. Mod bunden af Cauberg blev der kørt et hæsblæsende tempo for ikke at blive fanget i de sidste skarpe sving i finalen, og BMC, Etixx-QuickStep og Orica-Greenedge kører alle mod Cauberg med et par mand fra hvert hold.

Gilbert åbner op!
På Cauberg eksploderede feltet, hvor Gilbert satte sit næsten traditionelle punch ind. Her formår australieren Michael Matthews sig, at hænge på den tidligere belgiske verdensmester og ser et øjeblik ud som favorit med sin stærke spurt, hvis bare han kan holde Gilberts hjul til toppen af stigningen.

Bag dem kommer alle favoritterne jagtende og får samlet feltet på toppen hvor vejen flader ud med 1800 meter igen. Det bliver klart at det hele skulle afgøres i en spurt. Flere forsøgte at angribe, heriblandt Fuglsang, men alle angreb blev med et samme annulleret. I gruppen der kommer samlet op over toppen er blandt andet Van Avermaet (BMC), Valverde (Movistar), Gallopin (Lotto-Soudal) og ikke mindst verdensmesteren Michal Kwiatkowski.

Finalen
I de sidste meter, åbner Van Avermaet spurten, men bag ham åbnede den polske verdensmester, også op. Kwiatkowski åbner sin spurt langt tilbage, og timer den perfekt til at få opbygget farten til at passere Avermaet, Valverde og Matthews der også har startet deres spurt. Kwiatkowski vinder med en cykelængde og kan altså kalde sig vinder af Amstel Gold Race’s udgave nummer 50, og dermed sin første sejr i sin regnbue trøje.

Han henviser altså Valverde og Matthews til podiet i et løb der var åbent helt til det sidste. Det stod helt åbent til allersidste meter i et løb der bød på mange spændene angreb og bestemt ikke savnede underholdningsværdi. 

Læs også

Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet