Riccardo Riccò føler sig urimeligt behandlet

Den italienske bjergrytter Riccardo Riccò er efter adskillige gange at være taget med fingrene alt for langt nede i dopingkrukken nu helt ude af sporten. Tolv års karantæne blev han i 2012 idømt, hvilket mere eller mindre svarer til livstid for den i dag 31-årige rytter.

Men han har ikke opgivet drømmen om at vende tilbage, og derfor valgte han at lade sig pumpe for oplysninger af den UCI-støttede CIRC-undersøgelse (Cycling Independent Reform Commission). Håbet hos italieneren var, at han derved kunne opnå strafnedsættelse.

I syv stive timer stillede han sig således til rådighed for ’dopingdetektiverne’, fortalte han forleden i forbindelse med en udgivelse af den italiensk oversættelse biografien ”A Funeral in Yellow - the Confessions of the Cobra” (En gul begravelse - en Kobras bekendelser, red.).

”Jeg kom i kontakt med CIRC og tog til Lausanne i starten af året (2014, red.) for at tale med dem. Jeg betalte selv for rejsen, og jeg fortalte dem alt. De fik navne på læger, sportsdirektører og ryttere, der stadig er involverede i sporten,” fortalte Ricco ved den lejlighed til cyclingnews.

”Jeg fik det indtryk, at jeg kunne få op til halvdelen af min straf fjernet, da jeg stadig ønsker at gøre comeback som professionel rytter. Men enhver strafnedsættelse er blevet bremset af italienerne (de italienske myndigheder, red.). Det hele er en joke - regler gælder og fortolkes alt efter, hvem man er,” sagde den dopingdømte rytter videre og refererede dermed til andre italienske ryttere, som netop er blevet ’belønnet’ for at tale med CIRC.

Cyclingnews forklarer, at både Francesco Reda og Mauro Santambrogio har opnået strafnedsættelse og en mildere straf ved at lade sig interviewe af CIRC. Og cykelmediet nævner også, at sågar Lance Armstrong har mulighed for en reduktion i sin straf efter flere lange snakke med CIRC.

I det lys er det altså, at Ricco mente, det samme kunne - og burde - overgå ham, og han er tydeligvis skuffet. ”Jeg vil ikke være en syndebuk,” citeres han for at have sagt til Tuttobici, og til samme italienske medie lod han forstå, at hans forseelser - ”jeg gjorde, hvad andre også gjorde” - tilmed har været små i sammenligning med eksempel Armstrong, som havde mange flere omkring sig til at varetage et systematisk dopingbrug.