Rico: Alle Es'erne intakte!

Den første OL-uge er overstået og mange danske forhåbninger har allerede lidt helt eller delvist skibbrud. I cyklesporten kan vi glæde os over at vi endnu har alle es’erne på hånden og intakte. Seks danske cykelryttere har været i kamp i fem forskellige discipliner og kun en enkelt af dem har ikke opnået et acceptabelt resultat. Det er naturligvis den stakkels Brian Vandborg jeg tænker på. Hans placering som nr. 33 ud af 39 i mændenes enkeltstart kan der siges og skrives meget om, og det er der også allerede blevet. Her skal blot konkluderes, at kritikken ikke bør lægges på Vandborg (derfor kalder jeg ham ”stakkels”) men på dem, der udtog ham – og efterfølgende hårdnakket har nægtet at erkende, at det var en fejl. Man kan jo ikke sige, at manden skuffede på dagen, vi vidste jo alle sammen, at han ingen mulighed havde for at leve op til sin 4. plads fra VM for to år siden - eller blot noget, der lignede det, og vi har vidst det uhyggeligt længe.

Linda Villumsens 5. plads i kvindernes linieløb og Daniel Kreutzfeldts 6. plads i pointsløbet er numerisk de flotteste danske resultater, men også Nicki Sørensen og ikke mindst Chris Anker har ydet præstationer som de og vi kan være både tilfredse med og stolte af.

Den næste uge, der starter søndag med 4.000 meter holdet og fortsætter med Trine Schmidt i kvindernes pointsløb og Alex og Mørkøv i parløb samt – ikke at forglemme – en Jacob Fuglsang i topform på MTB – skal gerne sætte prikken over i’et. Det er her, medaljeforventningerne er, primært i de discipliner, hvor det blev til VM-medaljer tidligere på året. 2 x sølv og én gang bronze blev det til på cykelbanen i Manchester for ca. fem måneder siden. Meget er sket siden, og man kan være helt sikker på, at konkurrencen ikke er blevet mindre. Et OL vil altid være ”et VM + 10 %” – mindst. De andre er sikkert blevet bedre, men det er vi forhåbentlig også. Jeg tror meget på 4.000 meter holdet, fordi det er en disciplin hvor man uden uheld får den placering, man er berettiget til. Jeg tror også på parløb og pointsløb, men jeg ved, at her spiller faktorer som teknik, taktisk overblik, heldet/dygtigheden til at se det rigtige moment etc. også en stor rolle. Det gør det mere uforudsigeligt, men derfor også på nogen måder mere fascinerende.

4.000 meter holdets ”svaghed” var længe at grundstammen i realiteten var for lille. Nu har man mindst fem mand på det helt høje niveau, og det er også tvingende nødvendigt i en disciplin, hvor man skal i ilden tre gange for at komme helt til tops. Der skal kun bruges fire mand i hvert start, så derfor skal én ”sidde over” hver gang. Det er forståeligt at såvel pressen som alle vi andre er nysgerrige efter at vide, hvem der skal køre hvornår. Derimod synes jeg at det er mindre forståeligt, at landstræneren vælger på forhånd at indvie offentligheden i sine tanker og overvejelser herom. Indtil de står på stregen vedkommer det efter min mening faktisk kun de implicerede parter – rytterne og træneren.

Rico

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr