Rico: Min historie om Peter Post

Alligevel har jeg fået lyst til at fortælle min egen historie om fænomenet Peter Post. Jeg har oplevet ham som rytter, både i hans første år og senere, da han var på toppen. Og da jeg i 1980’erne var løbsdirektør for Bikubens Danmark Rundt (det der i dag hedder Post Danmark Rundt) lærte jeg Post at kende som en kontant men altid ordholdende manager for det berømte Raleigh-hold, som vi flere gange havde med i vores løb.  Havde man en aftale med ham, kunne man være sikker på, at den blev overholdt.

Første gang jeg så ham var i et 100 km parløb på vinterbanen i Forum. Jeg var 14 år og var lige begyndt at gå til cykelløb. Blandt parrene var den hollandske veteran Gerrit Schulte (44 år) og hans unge landsmand Peter Post.  Der blev kørt stærkt, og pludselig var Post væk fra banen. Da Schulte opdagede, at makkeren var gået i kabinen, stod han af cyklen, gik ned og smak ynglingen et par på kassen og gik så op på banen igen. Det gjorde Peter også, og det i en vis fart. Det løb var kørt, men Post havde fået sig en lærestreg, om end den nok ikke var helt efter bogen i forhold til nutidens pædagogik.  Han blev sin tids bedste 6-dagesrytter, og i hårdhed stod han ikke tilbage for sin lærermester. Det fortæller efterfølgende lille historie noget om.

Nu er vi fremme i 1969 og 6-dagesløbet i Antwerpen, der dengang kørtes for 3-mands hold. En af favorittrioerne var Peter Post med den belgiske eks-verdensmester Rik van Looy, et af Belgiens allerstørste cykel-navne på det tidspunkt, og en endnu forholdsvis ”grøn” Patrick Sercu.  Van Looy brød sig ikke sønderligt meget om sin unge landsmand, rivaliteten og jalousien var tydelig. Det udartede så meget, at van Looy forud for finalen lod Sercu vide, at han ikke skulle regne med sejr i Antwerpen, det skulle han – van Looy – nok forpurre. Da det kom Peter Post for øre, gik han hen til sin gamle makker og gav ham en overhaling, som sluttede med følgende salut: Du bliver bare nede i kabinen, så klarer Patrick og jeg den alene uden dig.  Når vi så har vundet, kan du køre med på æresrunden, hvis du har lyst, eller du kan bare ta’ hjem. Det må du selv om!

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

I Antwerpen kørtes finalen dengang som et parløb over én time efter derny, og netop dernypace var Peter Posts store specialitet.  Han kørte, så det sang i spanterne, og duoen Post – Sercu besejrede alle konkurrenterne.

Hosstående foto fra æresrunden viser fra venstre en glad Sercu, en træt Peter Post og en sur van Looy, der dog tog imod tilbuddet om at køre med på æresrunden.

Rico