Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Drømmen om fortsat at spille en rolle i cykelsporten er til stede hos Steffen Kromann, som sammen med resten af ejerkreds hos Riwal-Securitas vil stable et kontinentalprojekt på benene.
Annonce
Kampen har været lang og hård, men nu er ’håndklæddet kastet i ringen i forhold til ProTeam’. Sådan siger Steffen Kromann til Feltet.dk.
Dermed starter nu et forsøg på at vende tilbage til der, hvor det hele startede i sin tid: En status som dansk kontinentalhold med 10-12 ryttere.
”Vi kan ikke få økonomien til at hænge sammen i forhold til at være ProTeam. Vi ved heller ikke, hvad der sker i 2021 med corona,” siger han til Feltet.dk.
I sidste uge lød meldingen ellers, at Kromann og resten forhandlede med en potentiel ny investor i ejerkredsen, men det blev ikke til noget. Andre forsøg gik heller ikke, og årsagen er klar, mener Kromann.
”Der har været flere, og det er ikke fordi, det decideret er brudt sammen. De kan bare ikke beslutte sig, da de tør ikke sige ja lige nu,” fortæller han.
”Det er nogen, vi kan snakke videre med i det nye år, men vi har ikke deres underskrift på en aftale på vej ind i 2021,” fortæller han og giver et eksempel på et afslag så sent som i går:
”Det kunne ikke have reddet det alene, men de kunne ikke træffe beslutning om det nu her,” siger han.
Dermed blev konklusionen altså, at økonomien ikke kunne hænge sammen til et ProTeam i 2021. Trods den nedslående konklusion, er der noget at arbejde med.
”Der er ikke økonomi til det, men der er dialoger, vi kan samle op på vej ind i det nye år. Det er også derfor vi siger, at der er en chance for at komme tilbage i 2022, men vi ved det jo ikke. ” siger han.
Har komponenterne til et kontinentalhold
Det ændrer dog ikke på, at der er aftaler på plads med en lang række sponsorer. Riwal er klar på at fortsætte, ligesom Mogens Tverskovs selskab Togt fortsat er involveret.
Derfor er der nu påbegyndt en dialog med Danmarks Cykle Union, som vil forsøge at sikre Riwal-Securitas en plads som kontinentalmandskab.
”Vi har jo nogle kontrakter. Det er en del af det. Derfor prøver vi nu at høre DCU, som vi har meddelt, at vi ikke bliver ProTeam, om vi kan få godkendelse til at køre som konti,” siger Kromann.
Det danske cykelforbund er nu i kontakt med UCI om, hvad de eventuelt måtte have af muligheder på området.
”Henrik Jess og Martin Elleberg har været super og gjort, hvad de kunne. Jeg er sikker på, at de gør deres lobbyarbejde for, at det kan lykkes,” siger han.
Derfor er der også kun rosende ord fra Kromann til forbundet, som han mener har gjort det godt i situationen.
”De har været der, det har de, og det skal de have. Det er både ved formanden selv, direktøren og alle medarbejderne, der er ikke noget der,” siger han.
De muligheder afsøges netop nu, og det arbejder ledelsen bag holdet hårdt på. Alle holdets ryttere har fået tilbuddet om at fortsætte på kontinentalniveau, hvis de vil, og det kan lade sig gøre.
”Vi har en pose penge, og hvor langt kan vi komme for dem? Det ved vi ikke endnu. Det går vi hurtigt på her lige nu,” siger han.
”Der er skrevet til drengene, og der er skrevet til dem, om de er interesserede i at køre konti med det lønniveau, der er, uden at vi ved, hvad lønniveauet bliver endnu,” siger han.
Han fortæller, at holdet på mange måder var klar til den kommende sæson. Cyklerne er eksempelvis på plads.
”Vi har nærmest cykler og det hele. Vi er klar. Vi skal have lavet noget tøj, og det er nærmest det,” siger han.
Dog er der endnu også tvivlsspørgsmål. Det er eksempelvis for tidligt at snakke om, hvem der skal stå i spidsen for holdet. Selv er Kromann færdig som daglig leder.
Corona og økonomi var afgørende
Processen med at redde mandskabet har foregået over mange måneder, og derfor kommer denne uges kulmination også som et slag med en våd Berlinger.
”Det har været lidt af en proces. Så er det op på hesten igen og finde ud af, hvad man så gør. Det har da været en trist uge, må man sige,” siger han.
”Jeg synes, at vi alle og drengene havde fortjent, at vi skulle videre, men et blev ikke lige nu,” siger han.
Som eksempel på, at selskaberne egentlig er villige, men har det hårdt nævner han flere af holdets sponsorer, som er pressede ude i Europa. Hovedsponsorerne Securitas og Riwal er to eksempler, selvom de har støttet holdet.
”Riwal er et godt eksempel. De har travlt og gode tal i Danmark. I Sydeuropa bløder de, for der er byggepladserne lukket,” siger han.
”Nogen steder går det godt, og andre steder bløder de. Det er corona og økonomi, der er årsagen til det,” siger han.
Dette er første del af interviewet med Steffen Kromann. Feltet.dk vil senere bringe anden del, hvor direktøren blandt andet giver sit syn på, hvad Riwal-Securitas har gjort for dansk cykelsport.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Riwal-Securitas færdig som ProTeam
Hollænder ser Riwal som sidste professionelle mulighed
Vinjebos vilde skifte skete på få dage: Det er gået stærkt
Officielt: Vinjebo skifter til Qhubeka Assos
Riwal forhandler med mulig sponsor - Skelde stopper på holdet