Primož Roglič vinder 1. etape af Volta a Catalunya.
Primož Roglič var hurtigst på 1. etape af Volta a Catalunya.
Jumbo-rytteren viste overskud, da han overlegnet spurtede fra alt og alle, og samtidigt henviste verdensmesteren, Remco Evenepoel, til andenpladsen. Belgieren kom stærkt på de sidste meter, men også for sent.
BORA-hansgrohe-rytteren Ide Schelling kæmpede sig til den sidste plads på podiet.
En anden BORA-rytter stod for dagens bedste danske resultat. Frederik Wandahl kunne nemlig køre i mål som nummer 18.
Årets Volta a Catalunya lægger i den grad op til en kamp mellem de kommende Giro-kandidater.
Med både Primož Roglič, Remco Evenepoel og sidste års Giro-vinder, Jai Hindley, blandt mange andre stjerner på startstregen er der lagt op til en spændende udgave af det spanske etapeløb, hvor de bjergglæde ryttere for første gang i sæsonen for mulighed for at se hinanden for alvor i øjnene.
Sprængfarlig afslutning og højhastighedsstyrt
Der var allerede inden etapestart lagt op til en kamp mellem de bedste puncheurryttere. Den 164,6 kilometer lange etape bød feltet på 2058 højdemeter, og efter blot otte kilometer var udbruddet dannet.
Frontgruppen bestod blandt andre af udbryderkongen Alessandro De Marchi (Jayco AlUla) og DSM-talentet Oscar Onley. De havde derudover selskab af Rune Herregodts (Intermarché-Circus-Wanty), Pau Miquel (Equipe Kern Pharma) og Jetse Bol (Burgos-BH).
Favoritternes hold gav dog aldrig rigtig slip på udbruddet, der dog kæmpede bravt, men med knap seks kilometer til mål satte feltet det endelige stød ind og tog livet af dagens udbrud.
Med fem kilometer tilbage skete det, der ikke måtte ske. Et højhastighedsstyrt midt i feltet sendte flere ryttere i jorden. Her faldt blandt andet Dario Cataldo (Trek-Segafredo), Anthony Delaplace (Aekéa Samsic), José Rojas (Movistar), Kristian Sbaragli (Alpecin-Deceuninch) og Michael Storer (Groupama-FDJ) hårdt, mens Andreas Kron netop fik manøveret sig udenom.
Men med tre kilometer til mål stod det klart, at slaget skulle slås mellem forhåndsfavoritterne i en kringlet finale.
Det var Jumbo-Visma, der for Primoz Roglic, tog initiativet og ledte et langt felt ind i finalen. Og sloveneren skuffede ikke. Da han åbnede spurten, var det kun Remco Evenepoel, der for alvor pressede ham.
Den hektiske finale resultede dog også i, at feltet blev opdelt, og kun 25 ryttere nåede ind i samme tid som Roglic.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Jumbo præsenterer klatrestærk trup til Katalonien Rundt
Håndlanger til Evenepoel: Vi er ikke som UAE eller Jumbo-Visma
Roglic sikrede samlet sejr: Det er en bekræftelse
Roglic scorede hattrick - men holdet ville køre for Van Aert
Endnu en sejr: Roglic led i vinden