Rolf Järmann, der i 90’erne hørte til de mest succesfulde schweiziske ryttere med etapesejre i både Giro d’Italia og Tour de France, og som umiddelbart efter afslutningen af sin karriere i 1999 tilstod systematisk doping, mener, at det er vigtigt, at holdene tager deres del af ansvaret, hvis kampen mod doping i cykelsporten skal have bare minimal effekt.
Ifølge Järmann burde holdene suspenderes i fire uger, hver gang en rytter tester positiv. Det siger han i et indlæg på Radsport-Aktiv, som har bedt en række at cykelsportens nuværende og tidligere aktører komme med deres bud på en løsning af problemerne.
”Dermed slår man flere fluer med et smæk. Holdene bliver nødt til at interessere sig for rene ryttere. Indtil nu har det ikke været tilfældet. De har aldrig været interesseret i om en rytter dopede sig eller ej, det var kun resultaterne, der talte. Blev en rytter opdaget, så røg han ud, for holdet selv forblev dopingtilfældet uden konsekvenser,” lyder det.
Han påpeger desuden, at holdene dermed ikke ville kunne tillade sig et eneste dopingtilfælde og derfor selv ville være nødt til at få styr på problematikken. Han hævder, at man indenfor systemet godt ved, hvem der fifler med forbudte stoffer, og at de ville have meget svært ved at finde nye hold, hvis der var en risiko for, at man dermed røg ud i en fire uger lang karantæne.
”Holdkammeraterne ville også af sig selv fortælle, hvis de fik mistanke om noget. Ingen rytter har nemlig råd til at forberede sig i et halvt år på et bestemt løb og så risikere ikke at få lov at starte på grund af en holdkammerat, der doper sig,” siger han og pointerer, at det ikke har noget med overvågning og stikkeri at gøre, men at det vil give holdet mulighed for at sanktionere internt.
Han indrømmer, at forslaget ikke løser alle problemer, men at det også er nødvendigt at skærpe kontrollen yderligere, samt at forbyde besiddelse af dopingpræparater og ikke at tillade, at holdets læger er en del af de officielle anti-doping myndigheders arbejde.
Rolf Järmann mener dog, at ændringen så småt er begyndt, og han anerkender det arbejde, der udføres mange steder. ”Aldrig før er der gjort så meget for en fremtidig ren cykelsport, som i de foregående to måneder. Jeg takker også Mayo, Vino, Rasmussen, Sinkewitz og de andre, der – selvom det måske er ufrivilligt – har vist, at cykelsporten endnu ikke er ren og yderligere forholdsregler er nødvendige. Jeg takker først og fremmest Jörg Jaksche, som har opnået lige så meget for en ren cykelsport, som UCI og Touren har været ti år om. Medierne, der ikke længere accepterer doping, fortjener også ros. Cykelsporten ser endelig ud til at have forstået, hvor alvorlig situationen er. Nu skal UCI så bare træffe de rigtige beslutninger, og så vil vi i løbet af to år have en næsten ren cykelsport,” lyder det.