Rundt om Cannondales Tour-trup

Der er langt - meget langt - til fordums styrke, når snakken går på Cannondale. Arven efter Liquigas-tiden var tung, også for tung. Trods en amerikansk hovedsponsor i ryggen er Roberto Amadios tropper kun en skygge af det hold, der tilbage i 2010 vandt 41 sejre og to Grand Tours med to forskellige ryttere: Basso og Nibali. Nibali er fløjet fra reden og gør kur til Tour-tronen på kasakhiske Astana, mens Basso er blevet gammel, træt og resultatløs. Den tidligere Tour de France-toer har endda været så ringe, at han ikke engang er med i årets Tour de France, men i stedet valgte at satse alle pengene på Giro d’Italia, som han vandt i 2006 og 2010. Det var dog (igen) uden noget imponerende resultat. Men med sine 36 år og en gloværdig karriere passeret er den sympatiske smilende dræber da også tilgivet.

I Tour de France satses der slet ikke på klassementet. I stedet er etapesejre målet, og hvis heldet er med italienerne kan der godt blive flere af slagsen. Den helt store stjerne på holdet er naturligvis Peter Sagan, men også ryttere som Elia Viviani, Marco Marcato og Alessandro De Marchi kan vise sig at blive farlige.

Stjernen og kaptajnen - Peter Sagan
Der er én - og kun én - superstjerne på Cannondale. Det er Peter Sagan. Trods sine kun 24 år og to deltagelser i Tour de France har han allerede vundet fire etapesejre og to pointtrøjer. Det er naturligvis målet at udbygge denne statistik for den slovakiske sejrsmaskine, som i sine fem år som professionel - alle årene tilbragt på Cannondale - har krydset stregen først 65 gange.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Sagan kan vinde i alle terræner bortset fra bjergene og de længere enkeltstarter. Han kan tordne en kort prolog igennem, han kan vinde i klassikerterræn - både på brosten og på stejle, eksplosive bakker - og vinde massespurter. Alsidigheden er en stor fordel for en rytter som Sagan, der dermed ikke er bundet op på absolut at skulle slå stærkere og tungere sprinterkometer som Mark Cavendish, André Greipel og Marcel Kittel.

Med de mange lange, småkuperede transportetaper kan Sagan godt tænkes at hive 2-3 etapesejre i hus, og særligt på 5. etape fra Ypres til Arenberg Porte du Hainaut med de ni brostenspavéer kan han blive farlig.

Foto: Sirotti

Tempomaskinen - Maciej Bodnar
Karrierens klart største resultat kom i hus for Maciej Bodnar, da han i foråret vandt enkeltstarten og sluttede på podiet i det stærkt besatte etapeløb Tre dage ved Panne.  Og det er da også i kampen mod uret, at den 29-årige polak gør sig særligt bemærket.  Tre gange national mester i disciplinen vidner om gode evner, men Bodnar kan andet og mere end det. Han kan tage de lange, hårde slæb i fronten af feltet på de lange, flade etaper, hvor Sagan eller Elia Viviani skal forsøge at gå efter etapesejren. Og det er den primære grund til, at han er med.

Allrounderen - Kristijan Koren
Kristijan Koren er en meget spændende rytter, særligt var han interessant at følge i sine unge dage, men siden er talentet ikke blevet udmøntet i så meget. Koren kan lidt af det hele. Han kan ligesom Bodnar køre enkeltstarter og trække feltet på flade etaper, men derudover kan han også begå sig i mere kuperet terræn, mens han heller ikke er helt ueffen på brosten. Han kan godt tænkes at være at finde i mange lange udbrud, også på de hårdere bjergetaper.

Foto: Sirotti

Amerikaneren - Edward King
Hvorfor Edward King egentlig er udtaget til Tour de France kan godt vække lidt undren. Han bliver primært brugt i brostensklassikerne, hvor han har udmærkede evner, uden dog at være specielt god. Nærmere jævn.  Han kører sjældent resultater med hjem og udbrudsforsøg er der sjældent særlige mange af. Samtidig er King en forholdsvis tung rytter, når det går bare en smule opad.

Den primære årsag til hans tilstedeværelse blandt de ni særligt udvalgte kan givet findes i det faktum, at han er Cannondales eneste amerikaner, og at hovedsponsoreren gerne ser en af ”deres egne” i verdens største cykelløb. King kan forvente at være den første der bliver sat i front af feltet på de kedeligste og allermest begivenhedsløse tidspunkter på de fladeste etaper.

Leadout-manden - Fabio Sabatini
Der var engang, hvor Fabio Sabatini selv kunne køre gode placeringer hjem i spurterne. Sådan er det ikke længere. Sabatini har indset, at evnerne ikke rækker til en position som topsprinter, og i stedet varetager han rollen som skattet leadout-rytter for især Elia Viviani, men også for Peter Sagan. Det er nu andet år i træk, at Sabatini udtages til både Giro d’Italia og Tour de France, de to vigtigste løb for Cannondale. Det viser lidt om hans betydning.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Det kan godt tænkes, at Sabatini vil forsøge sig lidt i nogle udbrud, men det vil nok primært være som forpost eller hjælper for Sagan i hans kamp for at vinde pointkonkurrencen for tredje gang.

Vandbæreren - Jean-Marc Marino
Jean-Marc Marino er en helt igennem loyal hjælper, der så godt som aldrig kører sin egen chance. Ligesom Edward King vil han være blandt de første, der sendes i front, når et udbrud skal køres ind. Men modsat King kan Marino også føre på de lidt mere kuperede etaper, og han er således mere brugbar som hjælper. Når det så er sagt, er Marino nok primært med, fordi han er franskmand, og fordi Sojasun er et af de store selskaber bag Cannondale-mandskabet.

Klassikerløjtnanten - Marco Marcato
Marco Marcato kunne godt køre sin egen chance, men på Cannondale-mandskabet, som han er havnet på efter en række succesrige år på Vacansoleil, er han primært løjtnant for stjernen Sagan. Marcato har nogle af de samme evner som sin kaptajn: Han er god både i ardennerterræn og på brosten, og han har samtidig en ganske god afslutning. Derfor lader de to til at være et perfekt match. Næsten som Rodriguez og Moreno hos konkurrenten Katusha.

Marcatos største sejr er uden tvivl semiklassikeren Paris-Tours i 2012, mens han trods en bunden rolle faktisk har vist sig lidt frem i år. Således er det blevet til en ottendeplads i Trofeo Laigueglia tilbage i februar måned og senere en samlet sjetteplads i det nye norske etapeløb Tour des Fjords.

Marcato er en fighter og forvent derfor at se ham i adskillige udbrud på dage, hvor kaptajn Sagan tager en slapper.

Foto: Sirotti
 

Udbrudskongen - Alessandro De Marchi
Sammen med Viviani, Sagan og Marcato er Alessandro De Marchi blandt Cannondales bedste bud på en etapesejr. Den 28-årige italiener har godt nok kun en enkelt sejr, hentet i 2013 på sidste etape af Critérium du Dauphiné. Men hvilken en.  Efter et langt udbrudstogt formåede De Marchi op mod Risoul at holde selveste Chris Froome stangen bagved. Samtidig har han adskillige gange været tæt på at vinde store bjergetaper i Giro d’Italia.

Han kan tænkes at ville gå efter den prikkede bjergtrøje og forvent at se ham i aktion på de fleste af løbets lange bjergrige dage.  Om han så henter en stor sejr hjem, afhængig af flere ting. Rammer han dagen? Er sammensætningen i udbruddet rigtig? Holder favoritterne en slapper? Men en ting er sikkert: han vil forsøge med næb og kløer.

Foto: Sirotti

Spurtkanonen - Elia Viviani
Efter Peter Sagan er Elia Viviani Cannondales største profil.  Stille og roligt har den tidligere banerytter bevæget sig op i geledderne, og han er nu hovedsprinteren på sit hold og samtidig en særdeles eftertragtet rytter på markedet. 29 sejre på fire år som professionel er det blevet til, men de fleste er hentet i mindre 2.1- og 2.HC-løb. Viviani mangler stadig at bevise, at han har evnerne til også at krydse stregen først i Grand Tours.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Der var store forventninger til den 25-årige italiener inden årets Giro d’Italia, da han ankom til hjemlandet efter i to omgange at have slået spurtkanonen Mark Cavendish på helt regulær vis i Tyrkiet Rundt. Det blev dog lidt af en skuffelse for hjemmepublikummet. Bedste resultat blev en tredjeplads på 3. etape, og Viviani kunne ikke på nogen måde matche den yngre og mindre erfarne franskmand Nacer Bouhanni, der endte med at løbe med det hele. Det skal dog også siget, at Viviani i de sidste del af løbet var hæmmet efter et styrt på 10. etape.

Foto: Sirotti