Rundt om Omega Pharma-QuickSteps Tour-trup

Manager Patrick Lefevere har stor tiltro til sine største stjerner. Det har man set i flere omgange. Selvom Tom Boonen efter Paris-Roubaix-sejren i 2009 havde to næsten resultatløse år, hvor mange havde dømt ham ude, og snakken gik på, at belgieren havde toppet karrieren, valgte holdlederen at forlænge med sin stjerne og tage ham med over på sit nye storsatsende projekt: Omega Pharma-QuickStep. Det var ubetinget den rigtige beslutning. Boonen vandrede fra den ene store triumf fra den anden og kunne køre først over stregen i to af cykelsportens største monumenter, Flandern Rundt og Paris-Roubaix.

Efter en skuffende 2011-sæson, hvor QuickStep kun havde hentet otte sejre, skulle der nye boller på suppen. Og sådan blev det. I 2012 blev Omega Pharma-QuickStep sæsonens mest sejrsrige hold med 51 sejre, en position som de har bibeholdt og endda udbygget, og seks måneder inde i 2014 fører belgierne suverænt Feltet.dks sejrsliste med 39 triumfer. Det er 13 mere end de nærmeste konkurrenter.

Også i år vælger Lefevere at have tiltro til sine største stjerner. Mark Cavendish går ind til Tour de France med en ubestridt kaptajnrolle på sit hold. Det til trods for, at Isle of Man-rytteren endnu ikke tydeligt har bevist, at han kan slå verdens på nuværende tidspunkt bedste sprinter Marcel Kittel i et direkte spurtopgør.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

De snestormsblå ryttere fik fire etapesejre under Tour de France sidste år, og der er intet, der tyder på, at dette billede vil være væsentligt anderledes i 2014.  Dengang var sejrene fordelt på tre ryttere, og det er i det hele taget et kendetegn ved Omega Pharma-QuickStep, at man har mange vindertyper på samme hold. Og samtidig har man en helt igennem fantastisk holdånd, der giver selv de nyeste og yngste ryttere chancen for at køre deres egen chance - ofte med det ultimative resultat til følge.

Superstjernen - Mark Cavendish
25 etapesejre og en enkelt pointtrøje tilbage i 2011. Det er, hvad Mark Cavendish har fået ud af de seneste syv års Tour de France. Han stormede ind på scenen med fire etapesejre i 2008, og de blev fulgt op af seks i 2009 og fem i 2010 og 2011. Imidlertid har de seneste år været knap så stor en succes for den sejrsvante brite. Opslidende personstridigheder og for mange haner i hønsegården på Team Sky betød blot tre etapesejre i 2012 trods en klar distance i styrkeforholdet til de nærmeste konkurrenter. Dette billede ændrede sig året efter, hvor himmelstormeren Marcel Kittel gang på gang satte Cavendish til vægs. Det betød i sidste ende, at den erfarne sprinter måtte nøjes med at køre først over stregen sølle to gange.

Om Cavendish kan nå op på fortidens fire-seks etapesejre er tvivlsomt. Endda højest usandsynligt. Kittel er stadig med, og selvom Cavendish rejser til Frankrig med ni sejre i bagagen og tilmed har sprunget Giroen over at skræk for, at restitutionsproblemer skal komme i vejen, har han endnu ikke tydeligt bevist, at han har råstyrken til i et direkte opgør at slå Kittel. De gange, hvor Cavendish kan tænkes at hive en etapesejr hjem, skal være dage, hvor terrænet bliver for hårdt for den tunge Kittel. Men det er også en realistisk mulighed, for der skal ikke meget til. Det så man i sidste års Tour de France.

Den gamle skolemester - Alessandro Petacchi
Alessandro Petacchi er efterhånden blevet 40 år, og efter en gloværdig og særdeles indbringende karriere som supersprinter på diverse cykelhold nyder han nu tilværelsen som gammel skolemester og rådgiver for de yngre generationer. Petacchi er ikke så hurtig som tidligere, men kan stadig køre et flot lead-out, og samtidig har han den snuhed og taktiske snilde som i kombination med Cavendish’ råstyrke kan give Omega Pharma-QuickStep succes i Tour de France. Og det er da også det, der bliver hans rolle. Man skal ikke forvente at se ”Ale-Jet” køre sin egen chance, medmindre Cavendish er sat ud af spillet, og Patrick Lefevere ikke har andre heste at spille på.

Foto: Sirotti

Udbrudskongen - Jan Bakelants
Jan Bakelants kom som en trold af en æske efter fem års sejrstørke og vandt 2. etape af Tour de France i 2013. Det er siden blevet fulgt op af triumf i endagsløbet GP de Wallonie, og senest kunne han efter et langt udbrud køre først over stregen på 6. etape af årets Critérium du Dauphiné. Og det er netop det, der er hans specialitet. Bakelants kører udmærket opad, særligt på bakker, uden dog på nogen måde at være en ardennerkonge. Samtidig besidder han en god afslutning, uden at han på nogen måde kan betegnes som sprinter. Det er to egenskaber, der i kombination skaber maksimal succes, når et stort udbrud efter en lang dag i front skal til at kæmpe om gunsten. Forvent at se Bakelants i udbrud næsten hver eneste dag, hvor der er mulighed for succes.

Forca Cavendish - Mark Renshaw
Efter et særdeles mislykket projekt på Belkin, der ikke indbragte nogen form for succes, er Mark Renshaw nu tilbage i sin vante rolle som lead-out-mand for sin gode ven og værelseskammerat Mark Cavendish. Og det er en rolle, der passer ham godt. Som den næstsidste mand før Petacchi skal Renshaw sætte den britiske superstjerne i en perfekt udgangsposition inden massespurterne. Det gør han med glæde, og han gør det med næb og kløer. Nogle gange en tand for voldsomt. Det så man under Tour de France i 2010, hvor kommisærerne smed australieren helt ud af løbet efter et pinligt optrin på de sidste meter.

Fremtidens supersprinter - Matteo Trentin
På Omega Pharma-QuickStep tænker man langsigtet. Derfor har man ansat et hav af unge sprintertalenter. Et af disse er den 24-årige italiener Matteo Trentin. Han kom til holdet i 2012, og har siden stille og roligt udviklet sig til et af de helt store fremtidige håb på holdet. I sit første Tour de France nogensinde kunne han i fjor hive en meget flot etapesejr hjem efter at have vundet spurten i en mindre udbrydergruppe.  Og for nylig slog han til ved i en massespurt at slå garvede Daniele Bennati i Schweiz Rundt. Det kan tænkes, at Trentin på enkelte dage kan køre sin egen chance ved at deltage i udbrud, men han er først og fremmest med som endnu en mand i Cavendish’ jagt på succes.

Foto: Sirotti

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Vandbæreren - Michal Golas
Michal Golas fik sin hidtil eneste sejr som professionel, da han blev polsk mester i 2012. Han har dog været tæt på flere gange, særligt efter lange udbrudstogter. Golas kan lidt af det hele, men sjældent i tilstrækkelig grad til at hive et resultat hjem. Han kan til tider køre en ganske udmærket enkeltstart, han har en rimelig god afslutning, og han kan også forcere småstejle bakker i et fornuftigt tempo. I Tour de France er han dog først og fremmest holdets mand, og han kommer til at tage mange lange føringer i front af feltet.

Klassementskaptajnen - Michal Kwiatkowski
Michal Kwiatkowski er et af de mest hotte navne i cykelverdenen for tiden. Den 24-årige polak har haft en fænomenal sæson, som har budt på seks sejre, heriblandt den samlede sejr i Algarve Rundt og triumf på prologen i Romandiet Rundt. Samtidig har han efter et lovende forår i 2013 taget et step op ad klassikerstigen i år med podieplaceringer i både Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège. Desuden er det blev til en andenplads i Baskerlandet Rundt efter en suveræn Contador.

Kwiatkowski kan ligesom sin landsmand Golas det hele. Men i modsætning til Golas kan han så meget, at det hiver resultater med hjem. Kwiatkowski kan vinde enkeltstarter, kuperede etaper og sågar massespurter, hvis de tunge drenge er blevet sat af.

I sit første Tour de France i 2013 blev Kwiatkowski nummer 11. Der er mulighed for at forbedre den placering i år, og en placering blandt de otte til ti bedste virker realistisk. Men heller ikke mere af det. For Kwiatkowski mangler stadig at vise, at han kan begå sig på de lange, hårde og udmarvende bjergetaper. Og han kan tillige risikere at ryge helt ud af klassementet på en enkelt dårlig dag, som man så det under årets Tirreno-Adriatico og senere i Romandiet Rundt.

Foto: Sirotti

Klassikerkongen - Niki Terpstra
Niki Terpstra vandt karrierens suverænt største sejr, da han - en smule overraskende - via et snedigt angreb på de sidste kilometer kunne hive sejren hjem i monumentet over dem alle: Paris-Roubaix. Siden har sæsonen været temmelig anonym fra Terpstra, og forvent ikke at se ham spille en større rolle under Tour de France. Han er primært med for at tage de lange hårde træk oppe i front af feltet på de flade etaper, hvor Mark Cavendish skal køres frem til etapesejr.

Verdensmesteren - Tony Martin
Den tredobbelte verdensmester Tony Martin kan andet end at vinde enkeltstarten. I Tour de France har han typisk haft rollen som altmuligmand, der både tager monsterføringer i fronten af feltet i næsten alt slags terræn - bortset fra bjergene - og senere bruges som en af de vigtige faktorer i leadout-toget for holdkammeraten Mark Cavendish.

Tony Martin kunne meget vel slippe af sted med mindst en etapesejr under årets Tour de France. Hvis ikke den falder i kampen mod uret på 20. etape kan den komme i hus på en af de småkuperede transportetaper, hvor de store sprinterhold kan risikere at miste overblikket - og Cavendish måske bliver sat.

Foto: Sirotti