Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Rygtebørs: Hav et ekstra øje på disse ryttere

Rygtebørs: Hav et ekstra øje på disse ryttere

31. juli 2019 14:00Foto: A.S.O. / Alex Broadway

Juli har vanen tro været fuld af rygter, der sender rytterne i det professionelle felt både til det ene og det andet hold. Vi har samlet et par af de mest troværdige rygter, som fra og med i morgen kan blive enten bekræftet eller vise sig helt uden hold i virkeligheden.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Intet er sikkert - alt er til diskussion.

 

Feltet.dk bringer her en oversigt over nogle af de mest vedvarende rygter, der på det seneste har floreret i cykelsporten. Her kommer vi med både halve sandheder og løse rygter, og vi er villige til at stå på mål for lige nøjagtig nul procent - med mindre vi selvfølgelig rammer rigtigt.

 

Fuglsang og Cort

Med danske briller er det selvfølgelig mest interessant, hvad der kommer til at ske med Jakob Fuglsang og Magnus Cort. Begge har nemlig kontraktudløb hos Astana, og særligt Magnus Cort var undervejs i Tour de France ude med kritik af det kasakhiske hold.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Cort blev i første omgang meldt på vej til Dimension Data, hvor han således ville blive genforenet med Michael Valgren, men på det seneste har pilen i højere grad peget mod et skifte til amerikanske EF Education First.

 

For Jakob Fuglsangs vedkommende gik rygterne i første omgang på, at han skulle til spanske Movistar, men de rygter er på det seneste aftaget igen. Angiveligt skulle Fuglsang kræve en løn på to millioner euro årligt, og det skulle eftersigende have fået spanierne til at trække følehornene til sig.

 

Carapaz, Landa og Quintana

Movistar får formentlig brug for nye kræfter, for selvom Deceuninck-Quick Step’s Enric Mas formentlig præsenteres som ny rytter for næste sæson, er der straks mere usikkerhed om hvorvidt Mikel Landa bliver på hjemlandets eneste WorldTour-hold. Dario Cataldo har kørt for Astana i hele fem sæsoner, men også han kan blive ny mand hos spanierne.

 

Movistar siger dog farvel til flere ryttere, end der kommer til, og specielt Giro-vinderen Richard Carapaz ’ skifte til Ineos virker til at være en ’done deal’.

 

Også Nairo Quintana virker til at være fortid på Movistar, da han rykker et niveau ned og skifter til det franske prokontinentalhold Arkéa-Samsic. Den lille colombianer er dog langt fra eneste mand, der rygtes til det franske hold. Fra Movistar får han nemlig Rubén Fernandez med sig, mens også landsmanden Winner Anacona skifter Movistars blå trikoter ud med Arkéa-Samsics hvide. 

 

Efter en enkelt sæson hos italienske Neri Sottoli-Selle Italia bliver også Dayer Quintana genforenet med storebror, mens italienske Diego Rosa også skulle være på vej til det franske hold fra britiske Ineos. Sidste mand på tegnebrættet hos det storsatsende franske mandskab er Nacer Bouhanni, der på det seneste er røget uklar med Cofidis-holdejer Cédric Vasseur, og derfor forventes at skulle tage sprinterkampen op med André Greipel hos Arkéa-Samsic.

 

Viviani og hans tog

Et andet fransk prokontinentalhold, der virkelig lader til at opruste, er Cofidis. De rødklædte franskmand har tidligere været WorldTour-hold, og de agter at blive det igen. Til det har de brug for en mand, der kan skaffe resultater, og en mand der stort set giver garanti for netop det, er italienske Elia Viviani, der ifølge flere franske medier er færdig hos Deceuninck-Quick Step.

 

Med sig får han dog hverken den danske eller den argentinske mester, for mens Michael Mørkøv så sent som i juni underskrev en kontraktforlængelse hos Deceuninck-Quick Step, lader det til at Maximilian Richeze skifter til UAE Team Emirates, hvor han således vil blive genforenet med Fernando Gaviria.

 

Til gengæld lader Viviani til at kunne få følgeskab af den sidste mand i sit sprintertog, da hans landsmand Fabio Sabatini ligeledes rygtes til Cofidis.

En mand der bestemt ikke gør sig i sprinterne, men derimod er bedst, når det går opad, er Wanty-Goberts franskmand Guillaume Martin, der med en 12. plads i årets Tour kunne være klassementsrytteren, som Cofidis mangler.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Sprinterrokade

Et salg af Elia Viviani vil selvsagt efterlade Deceuninck-Quik Step uden en reel topsprinter. Godt nok har de fremtidens mand i unge Fabio Jakobsen, men som direkte erstatning for Viviani kunne de vise sig at hente den irske mester Sam Bennett hos Bora-hansgrohe.

 

Generelt kan der igen i år ske en rokade blandt feltets sprintere, for også John Degenkolb er efter tre sæsoner hos Trek-Segafredo på vej videre. Tyskeren, der i januar fyldte 30, skulle eftersigende være ny mand hos Lotto Soudal. Nok er han ikke sprinter, men også årets Paris-Roubaix-vinder Philippe Gilbert, der senest blev vraget til Deceuninck-Quick Steps Tour de France mandskab, skulle være på vej til Lotto Soudal.

 

Gilbert kan vise sig at blive afløst hos Deceunick-Quick Step af manden, han slog på velodromen i Roubaix tilbage i april. Store Nils Politt skulle eftersigende være klar til at tørne ud for belgierne, efter han har kørt for Katusha-Alpecin siden 2015.

 

To af tidligere tiders absolutte topsprintere, der begge har vundet på Champs-Elysées mere end én gang, men efterhånden ikke længere regnes blandt feltets ypperste indenfor deres metier, kan også få ny asfalt under hjulene. Der var stor ståhej, da Mark Cavendish blev droppet til Dimension Datas Tour de France-hold, og det har sat gang i rygterne om en snarlig afsked.

 

Den 30-dobbelte etapevinder i Tour de France har blot vundet én professionel sejr siden siden februar 2017, men det skulle ikke afskrække Bahrain-Merida fra at signe ham. Også Marcel Kittel, der tidligere på året ophævede med Katusha-Alpecin, er på vej tilbage, og specielt Jumbo-Visma skulle være interesseret i den blonde tysker.

 

Nibali og dansk blod til Trek-Segafredo

Signingen af Richie Porte kunne ikke ændre på, at Trek Segafredo kun i én af de sidste nu fire sæsoner har haft en mand i top-ti i Tour de France. Det skal Vincenzo Nibali ændre på og med sig får den 34-årige nuværende Bahrain-Merida-rytter lillebror Antonio Nibali med fra det mellemøstlige hold.

 

Mens Bahrain-Merida forventes at erstatte Nibali-brødrene med Astanas Pello Bilbao, lader også den nuværende Ineos-rytter Kenny Elissonde til at være på vej til amerikansk-italienske Trek-Segafredo, der altså lader til at satse mere entydigt på klassementsresultater.

 

Et af de mest interessant rygter set med danske briller er, at Alexander Kamp og Andreas Stokbro kunne være fremtidige ryttere på Trek Segafredo. De to danskere, der i øjeblikket kører for danske Riwal-Readynez, skal ifølge Ekstra Bladets oplysninger testes på holdets testcenter i Norditalien, hvilket altså kan kaste en kontrakt af sig. Sikkert virker det i hvert fald, at de to talentfulde danskere er at finde på WorldTour-niveau til næste sæson.

 

Dumoulin bryder sin kontrakt

Et af de absolut mest opsigtsvækkende rygter er Tom Dumoulins skifte fra Team Sunweb til Jumbo-Visma. Selvom rygterne har været der længe, og der har været mange af dem, er det i  den forbindelse værd at bemærke, at Dumoulins nuværende kontrakt løber til 2021.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Dermed skal Jumbo-Visma have penge op af lommen for at få fat i deres landsmand. Dét sagt så ligner de gulklædte hollændere mere og mere et hold, der virkelig vil kunne sætte Ineos under pres i næste års grand tours.

 

Lotto svækkes - CCC styrkes

Mens det altså kunne se ud til, at de mister deres største klassementsrytter, siger rygterne også, at Sunweb henter belgiske Tiejs Benoot hos Lotto Soudal. Sidste års vinder af Strade Bianche har kørt på Lotto Soudal siden tiden som stagiaire i 2014.

 

Også Lawrence Naesen og Jens Keukeleire har kontraktudløb hos Lotto Soudal, og de to belgiere er rygtet til henholdsvis AG2R og Mitchelton-Scott. Samtidig ser Mitchelton-Scott ud til at miste deres europamester Matteo Trentin, der kan blive en del af en markant oprustning hos polske CCC.

 

For selvom det polske hold, der sidste sæson hed BMC, formentlig har erkendt, at de ikke får fat i deres to hovedmål, Michal Kwiatkowski og Rafal Majka, der begge har yderligere ét år tilbage af kontrakterne med deres nuværende hold, vil det orangeklædte hold ikke undlade at forstærke sig.

 

Således vil rygterne vide, at CCC henter tjekkiske Jan Hirt hos Astana, mens også Ilnur Zakarin skifter til polakkerne fra Katusha-Alpecin.

 

Opsummering:

 

Navn:Fra:Til:
   
Magnus Cort AstanaEF Education First
Jakob Fuglsang AstanaMovistar
Enric Mas Deceuninck-Quick StepMovistar
Dario Cataldo AstanaMovistar
Richard Carapaz MovistarIneos
Nairo Quintana MovistarArkéa-Samsic
Rubén Fernandez MovistarArkéa-Samsic
Winner Anacona MovistarArkéa-Samsic
Dayer Quintana Neri Sottoli-Selle ItaliaArkéa-Samsic
Diego Rosa IneosArkéa-Samsic
Nacer Bouhanni CofidisArkéa-Samsic
Elia Viviani Deceuninck-Quick StepCofidis
Maximilian RichezeDeceuninck-Quick StepUAE
Fabio SabatiniDeceuninck-Quick StepCofidis
Guillaume MartinWanty-GobertCofidis
Sam BennettBora-hansgroheDeceuninck-Quick Step
John DegenkolbTrek-SegafredoLotto Soudal
Philippe GilbertDeceuninck-Quick StepLotto Soudal
Nils PolittKatusha-AlpecinDeceuninck-Quick Step
Mark CavendishDimension DataBahrain-Merida
Marcel KittelKatusha-Alpecin*Jumbo-Visma
Vincenzo NibaliBahrain-MeridaTrek-Segafredo
Antonio NibaliBahrain-MeridaTrek-Segafredo
Pello BilbaoAstanaBahrain-Merida
Kenny ElissondeIneosTrek-Segafredo
Alexander KampRiwal-ReadynezTrek-Segafredo
Andreas StokbroRiwal-ReadynezTrek-Segafredo
Tom DumoulinSunwebJumbo-Visma
Tiejs BenootLotto SoudalSunweb
Lawrence NaesenLotto SoudalAG2R
Jens KeukeleireLotto SoudalMicthelton-Scott
Matteo TrentinMitchelton-ScottCCC
Jan HirtAstanaCCC
Ilnur ZakarinKatusha-AlpecinCCC
DEL
INFO
Rygter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?