Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Sagan slog den forsvarende mester i Kuurne

Sagan slog den forsvarende mester i Kuurne

26. februar 2017 16:40Foto: Sirotti

Peter Sagan (Bora-hansgrohe) hævnede sig i dag ovenpå gårsdagens andenplads, da han vandt Kuurne-Bruxelles-Kuurne foran den forsvarende mester, Jasper Stuyven (Trek-Segafredo). 

Endnu et fantastisk cykelløb blev i dag afviklet, da den belgiske åbningsweekend fortsatte med Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Semiklassikeren, som til tider er endt i halvkedelige sprinteropgør, levede i år i høj grad op til spændingen i gårsdagens Omloop Het Nieuwsblad, da feltet blev splittet undervejs og en femmandsgruppe trak sig stærkest ud af det efterfølgende forfølgelsesløb. 

 

I den sad Peter Sagan med den klart bedste spurt, og han vandt dermed sit første løb i denne sæson, mens solovinderen fra 2016, Jasper Stuyven, måtte nøjes med en andenplads. Luke Rowe (Sky) rundede podiet af.

 

Løbsreferat:

Dagen startede med en ærgerlig nyhed, da Tom Boonen grundet nogle maveproblemer ikke stillede til start i det, der skulle have været hans sidste Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Det var nok meget godt, at Quick-Step-rytteren ikke risikerede helbredet: 48,5 kilometer blev tilbagelagt under løbets første time, og det gjorde, at der på det tidspunkt endnu ikke var kommet udbrud afsted.

 

Efter 70 kilometer slap en gruppe på ni ryttere endelig væk - den bestod af: Alexis Gougeard (AG2R), Jürgen Roelandts (Lotto Soudal), Antoine Duchesne (Direct Energie), Guillaume Boivin (Israel Cycling Academy), Alex Kirsch (WB Veranclassic Aqua Protect), Sjoerd van Ginneken (Roompot), David Boucher (Pauwels sauzen - Vastgoedservice), Sander Cordeel (Vérandas Willems-Crelan) og Maxime Farazijn (Sport Vlaanderen-Baloise).

 

Brosten og bakker

Udbruddet fik i løbet af de næste mange kilometer oparbejdet et forspring på godt seks minutter, men så begyndte feltet også at skrue op for tempoet, da man stille og roligt nærmede sig et af løbets nøglepunkter, nemlig Oude Kwaremont-stigningen.

 

Som rytterne ramte brostenene var blandt andre Ian Stannard (Sky) fremme og føre, men op mod toppen af bakken var det Zdenek Stybar (Quick-Step), Tiesj Benoot (Lotto Soudal) og Stefan Küng (BMC), der kørte fra feltet.

 

De næste mange stigninger skabte yderligere kaos, og flere ryttere fik tilslutning til de forreste for så efterfølgende at blive sat igen. Ved slutningen af løbets kuperede sektion havde en gruppe på små 30 ryttere udskilt sig, og her sad en del stærke ryttere, deriblandt Peter Sagan (Bora-hansgrohe), Greg Van Avermaet, Jempy Drucker (BMC), Zdenek Stybar, Matteo Trentin, Yves Lampaert (Quick-Step), Arnaud Démare (FDJ), Luke Rowe, Ian Stannard (Sky), Jasper Stuyven (Trek-Segafredo) og Oliver Naesen (AG2R).

 

Forfølgelsesløb i modvinden

Med lidt over 30 kilometer til mål var morgenudbruddet hentet, og så var der kun to relevante grupper tilbage i løbet: Frontgruppen med Sagan og Van Avermaet samt feltet med blandt andre Bryan Coquard (Direct Energie), Magnus Cort (Orica-Scott), Alexander Kristoff (Katusha-Alpecin), Sam Bennett (Bora-hansgrohe), Nacer Bouhanni (Cofidis) og Dylan Groenewegen (LottoNL-Jumbo) - altså nogle af feltets hurtige herrer.

 

Kun flad vej ventede rytterne, men med en hård modvind en stor del af vejen mod målstregen, var der rigeligt med udfordringer tilbage i løbet. Som rytterne krydsede målstregen for første af tre gange var der 30 sekunder mellem de to grupper, og dermed kunne man begynde at fornemme uroen i udbruddet.

 

Med 27 kilometer til mål kom Jasper Stuyven så med det første seriøse angreb fra frontgruppen. Belgieren vandt løbet i 2016 gennem et lignende angreb, og efter et par minutter kunne han med glæde se sig tilbage og konstatere, at der var skabt et stabilt forspring.

 

Sagan rører på sig

Med 24 kilometer til mål indså nogle ryttere så, at Stuyven kunne gå hen og blive farlig, hvilket medførte, at Peter Sagan, Tiesj Benoot, Luke Rowe og Matteo Trentin kørte op til ham. Tempoet var utroligt højt og nede hos forfølgerne kæmpede man virkelig med at lukke hullet - samtidig var forspringet til det store felt oppe på over et minut igen.

 

Med 18 kilometer til mål var den BMC-anførte forfølgergruppe over 20 sekunder bag frontgruppen, som udgjorde en massiv fare for resten af løbets ryttere. Fem kilometer senere var der 35 sekunder mellem dem, og stille og roligt begyndte det at se ud til, at udbryderne skulle belønnes for deres angrebsiver.

 

Spurt eller angreb?

Som det efterhånden begyndte at blive klart, at sejrherren skulle findes i udbruddet, kunne man begynde at holde øje med, hvem der så ud til at have mest overskud. Sagan var, som han også var i går, den klart mest aktive i forhold til at tage føringer, men ellers fungerede samarbejdet fint: Der virkede til at være enighed om, at man lige skulle udbygge forspringet lidt mere, inden det taktiske spil kunne begynde.

 

Med tre kilometer til mål var der endnu ikke sket noget. Om alle følte sig sikre på deres spurt, eller om der bare var ingen, der havde overskud til et angreb, var svært at tyde, men folk som Tiesj Benoot og Luke Rowe skulle i hvert fald væk fra Sagan, hvis de skulle have en chance for at vinde.

 

Tempoet røg lidt med to kilometer til mål. Nu gik der endelig taktik i den, da Trentin havde klistret sig til Sagans hjul - sidstnævnte fik lov til at tage en ekstra lang føring, som de fem i front kørte ind på den sidste kilometer.

 

Kort efter kom det første angreb, da Trentin lidt halvhjertet accelererede gennem det sidste sving. Han fik ikke noget ordentligt forspring, og med lidt under 300 meter til mål kom hugget så fra Sagan. Slovakken fik hurtigt et lille hul til sine uopmærksomme konkurrenter, og derfra havde ingen af dem den mindste chance for at nå op igen.

 

Verdensmesteren vandt med en cykellængde ned til Jasper Stuyven, mens Luke Rowe tog tredjepladsen. 

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

SMART LYGTESÆT - BEDST I TEST! FØR 298 - NU KUN 156 KRONER