Hansens holdkammerat vandt Tour du Finistre - Veyhe i dagens udbrud

Det blev Julien Simon, der trak det længste strå, da Tour de Finistre skulle afgøres. Cofidis-rytteren satte dermed kronen på værket for et godt kørt løb for det franske hold, som også havde danske Jesper Hansen med i truppen.

Det 187,5 kilometer lange løb blev i lang tid præget af et udbrud med deltagelse af Riwals Torkil Veyhe, men det danske hold måtte dog se sig distanceret mod slutningen, hvor adskillige angreb sørgede for uforudsigelighed.

Etapereferat

Ruten for det 187,5 kilometer lange og kuperede Tour du Finistere var stort set uændret fra sidste års rute og blev kørt fra Saint-Evarzec til Quimper. Løbets første del blev kørt på en stor rundstrækning i området nordøst for målbyen, mens finalen afvikledes med fire omgange på en 9,8 kilometer lang rundstrækning i området nord for byen. I alt 2.541 højdemeter ventede de deltagende ryttere.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Allerede fra starten på det kuperede bretonske løb blev der lagt hårdt ud. Torkil Veyhe (Riwal) fik hurtigt 20 sekunder, og han fik senere selskab af Mattia Viel (Androni), mens Lionel Taminiaux (Wallonie) uden held forsøgte at komme op. Senere lykkedes det dog Franklin Six (Wallonie), Michiel Stockman (Tarteletto) og Samuel Leroux (Roubaix) at få kontakt med frontduoen, og efter en hård kamp kom også Matteo Dal-Cin (Rally) op, inden feltet tog sig en puster og lod afstanden vokse til over seks minutter.

Viel vandt dagens første spurt, og efter en time med en gennemsnitsfart på 39,9 km/t var forspringet vokset til hele 8.10. I feltet var det Euskadi, der tog kontrol, men uden at jagte, og først da Marc Sarreau (FDJ), Matthias Brändle (Israel) og Jeremy Leveau (Delko) pludselig satte efter de forreste, kom der lidt liv i feltet. De tre blev hurtigt kørt ind igen, men jagten betød, at forspringet for den forreste gruppe var reduceret til 7.30.

Viel vandt også dagens anden spurt, og på det tidspunkt var afstanden mellem udbryderne og feltet igen oppe på mere end otte minutter. En forcering i feltet betød, at en gruppe på 25 mand kom fri, mens sprinterne begyndte at falde fra, og dermed var feltet reelt delt i flere dele.

Også dagens tredje spurt havde Viel som vinder. På det tidspunkt var den første del af feltet 5.25 efter de forreste, mens roen sænkede sig over de resterende, som regrupperede sig. Fjerde spurt blev vundet af Stockman, og da var forspringet til forfølgerne faldet til 4.50.

En defekt og et hjulskifte hos Viel tog så lang tid, at han efter skiftet havde tabt mere end to minutter til sine forhenværende følgesvende, og han valgte i stedet at ventet på feltet, som igen havde over fem minutter op til de fem forreste.

Nede i feltet tog Arkea og Wanty med Alan Riou i front initiativ til et øget tempo, mens Six måtte slippe oppe hos de forreste, som dermed var reduceret til en kvartet. Med knap 60 kilometer igen havde de 3.40 ned til forfølgerne.

Med fire omgange tilbage på den lille rundstrækning var de fire forreste reduceret til en trio, idet Dal-Cin havde måtte slippe. De tre tilbageværende i frontgruppen havde 2.05 til feltet, hvor Israel Cycling Academy nu havde taget téten. Det lod imidlertid ikke Gougeard afskrække. Han angreb og fik følgeskab af Molly, og med 37 kilometer igen havde de et lille hul på 15 sekunder til feltet og bare 50 sekunder op til Veyhe-gruppen.

Forceringerne bagfra resulterede i at forfølgerne hentede de forreste, så der blev dannet en ny og forholdsvis stor frontgruppe, desværre uden Veyhe, som måtte opgive at følge med. Det samme gjaldt kort efter også Stockman, mens Leroux formåede at hænge på den 12 mand store gruppe med deltagelse af blandt andet Delaplace, Delage, Thomas, Tulik, Vendrame, Gougeard, Jauregui, Reichenbach, Simon og Planckaert. Efter dem sad en større forfølgergruppe med adskillige Wanty-ryttere.

Der var dog på ingen måde ro over frontgruppen, hvor Gougeard og Perichon var kørt væk. Delage, som udførte et formidabelt arbejde for Thomas på bakken, måtte slippe, hvorefter Reichenbach tog over.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Med tyve kilometer igen havde frontduoen ti sekunder ned til forfølgerne, som endelig havde fået tilslutning af Direct Energie, som ellers så ud til at blive de helt store tabere med kun Tulik blandt de forreste. Til gengæld måtte Perichon slippe Gougeard og i stedet lade sig opsluge af forfølgerne. Gougeard fortsatte sit soloridt og havde med 10 kilometer igen øget sit forspring til 30 sekunder.

Inde på den sidste omgang af den 9,8 kilometer korte rundstrækning var det fortsat Gougeard, der sad alene i spidsen, men bagved havde Backaert slået et lille hul til feltet og havde 20 sekunder op til Ag2r-rytteren. I feltet var det stadig Direct Energie, der satte tempoet for sidste års vinder, Hivert.

Med seks kilometer til mål satte Hivert sit angreb ind. Han blæste forbi Backaert og kørte forholdsvist ubesværet op til Gougeard. Nede bagved var Delaplace og Jauregui ligeledes stukket fra feltet, og de fik kort efter følgeskab af Calmejane i jagten på de frontduoen. Det lykkedes dem imidlertid ikke at komme afgørende væk, og i stedet betød deres forcering, at også de to forreste blev hentet, hvorved løbet pludselig igen var helt åbent.

Med en kilometer igen, på bakken, angreb Delage, hvorefter Planckaert kørte kontra. De havde dog begge gjort regning uden vært, for det var Julien Simon, der slog hullet og kørte sig til sejren, mens andenpladsen gik til Andrea Vendrame og tredjepladsen til Baptiste Planckaert.

Bedste dansker blev Emil Vinjebo (Riwal Readynez) som nummer 33 - godt fire minutter efter dagens vinder.