Skabte heftig debat: Nu foretages stor ændring

Det var både grundlaget og genstanden for en kæmpe debat i det netop overståede nedrykningsspil:

UCI´s pointsystem.

Mange har ment, at det var skævvredet, blandt andet fordi det ikke i tilstrækkelig grad belønnede Grand Tour-etapeplaceringer og modsat overvurderede mindre etapeløb.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Som konsekvens måtte cykelfans i løbet af 2022-sæsonen se adskillige mandskaber sende deres profiler til mindre løb, og ved flere lejligheder satsede hold på at få et flertal af ryttere i top 10, fremfor at gå efter sejren med én specifik kaptajn.

Og nu har UCI så taget konsekvensen. For til 2023 vil der foretages ændringer til pointsystemet.

”Ved konklusionen på den treårige cyklus, hvor ved afslutningen UCI WorldTour-licenser blev uddelt til hold, udtrykte de forskellige interessenter involveret i professionel mandlig landevejscykling et ønske om at justere den eksisterende pointskala for at tiltrække mere værdi til de mest prestigefyldte UCI WorldTour-løb og for at rebalancere de respektive betydninger tildelt endagsløb og etapeløb,” lyder det i en pressemeddelelse fra UCI.

UCI opsummerer de vigtigste ændringer i følgende punkter:

- De tre Grand Tours vil nu have flere point. Det gælder både klassementet (eksempelvis er Tour de France-sejren øget fra 1000 til 1300 point), etaper (eksempelvis er en etapesejr i Tour de France øget fra 120 til 210 point) og sekundære klassementer (eksempelvis er sejren i pointkonkurrencen i Tour de France øget fra 120 til 210 point).

.

- De fem monumenter vil nu få øget antallet af point sammenlignet med de øvrige endagsløb på WorldTour-kalenderen (sejren er gået fra 500 til 800 point).

- Flere point vil nu uddeles i forbindelse med etaperesultater i både WorldTour- og ProSeries-etapeløb. Dette gælder både antallet af point for den enkelte placering (undtaget af førstepladsen) og antallet af placeringer, der gives point for (mellem 25 og 1 point flere gives fra andenpladsen og ned til 10. pladsen. Tidligere fik kun top tre point).

- VM og OL vil nu have flere point. Dette gælder både linjeløb og enkeltstart (eksempelvis er sejren i linjeløbene øget fra 600 til 900 point).

Samlet vil disse ændringer altså øge betydningen af resultater i kalenderens store løb, hvilket ifølge UCI skal friste holdene til at sende deres bedste ryttere til de vigtigste ræs samt skabe en større overensstemmelse mellem størrelsen af de sportslige bedrifter og uddelingen af point.

Det nye pointsystem i sin helhed kan ses her.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Foruden ændringer i pointsystemet for løbene er der også en væsentlig ændring i, hvordan UCI´s licensdefinerende treårige holdrangliste gøres op. Mens det i 2020-2022 var det enkelte holds 10 bedste ryttere fra hver sæson, hvis point talte, er det i den kommende periode de 20 bedste.

”Denne stigning i antallet af ryttere er skabt for ikke bare at bedre reflektere styrken af holdene, men også for at reducere ulempen ved ikke at have sine bedste ryttere til rådighed af enhver grund (for eksempel sygdom eller skade) under en given sæson,” skriver UCI og tilføjer, at ændringen vil lempe presset på det fåtal af ryttere, som i de seneste år har stået for pointene til de respektive hold.

Til sidst nævner UCI, at invitationssystemet for nedrykkede hold fra WorldTouren til i år er blevet modificeret. Denne ændring gavner Israel - Premier Tech, som nu modtager automatiske wildcards til også WorldTour-etapeløbene (eksklusive de tre Grand Tours).

Oprindeligt havde nedrykkerne, der sluttede tredjebedst i 2022 blandt ikke-WorldTour-hold til 2023, kun udsigt til wildcards til WorldTour-endagsløbene.

”Modifikationen er rettet mod at bevare stabiliteten på holdene og er begrænset til ét transitionsår,” skriver UCI og henviser til coronapandemiens økonomiske konsekvenser.

Således skal Jakob Fuglsang & co. ikke længere bekymre sig om pladsen til løb som Criterium du Dauphine, Schweiz Rundt, Tirreno-Adriatico, Baskerlandet Rundt og Paris-Nice.