Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Mattias Skjelmose bobler af selvtillid efter en måned, hvor topplaceringerne er væltet ind. Han føler, at han udviklet sit repetoire af kompetencer, og han drømmer derfor stort, når PostNord Danmark Rundt køres i den kommende uge.
Annonce
Otte top-10 placeringer på 10 løbsdage.
Samlede podieplaceringer i både Tour de Wallonie og Tour de l’Ain.
Resultaterne taler for sig selv.
Mattias Skjelmose er i storform. Det kan og vil han slet ikke løbe fra.
Måske er han endda bedre, end han nogensinde har været. Det vil han i hvert fald ikke afvise.
I et interview med Feltet.dk sætter han nu ord på den seneste måneds tid, hvor han har været så godt kørende, at han har været snublende nær sin første professionelle sejr adskillige gange.
”Det er jeg glad for. Jeg ville gerne have en sejr, men at køre top-10 så konsekvent er selvfølgelig positivt. Og det sætter streg under, at jeg er i form, synes jeg.”
Måske stærkere end nogensinde
Det har generelt været en sæson, hvor danskeren har leveret mange flotte præstationer, men særligt i perioden efter Giro d’Italia, har den unge Trek-rytter vist prøver på sit talent.
I Tour de Wallonie var det blot 12 sekunder, der adskilte ham fra den samlede sejr i det kuperede etapeløb.
Sidenhen fulgte en ottendeplads i et meget fornemt selskab i San Sebastian, og forleden var det blot en snu Guillaume Martin og seks sekunder, der stod mellem Skjelmose og podiets øverste trin i Tour de l’Ain.
Den konsekvente og stabile periode har sat sit tydelige spor i danskerens selvtillid.
”Det er super fedt, og det motiverer en, når man ved, at man gøre det rigtige. Noget af det fedeste som cykelrytter er at have gode ben i cykelløb, men også at føle, at det hele spiller. Jeg var ikke super godt kørende i Getxo og San Sebastian, men jeg tror, det er godt, at man har opturer, men også ved, at man kan have dårlige dage. Det motiverer en for resten af sæsonen.”
Men det er ikke kun stabiliteten, der glæder ham. Han fornemmer også, at han har lagt på. At han har udviklet sig i facetter, hvor man tidligere har manglet lidt.
”Måske er jeg bedre end nogensinde, det ved jeg ikke. Jeg føler mig rigtig godt kørende, og jeg føler, at jeg kan nogen ting, som jeg ikke har kunnet før. Som for eksempel at have overskud til at angribe på stigninger. Jeg er god eksplosivt. Og at kunne køre gode spurter i finaler," nævner han.
Han understreger, at det ikke er noget, han som sådan har trænet målrettet efter at forbedre. Han har altid haft en snert af elementerne i sig, men de er aldrig for alvor blevet foldet ud.
Før nu.
Men fordi han har lagt på betyder det nemlig, at han sidder med et overskud, som han ikke har haft tidligere. Og det har udvidet arsenalet af våben til rådighed.
At han har løftet niveauet så gevaldigt, er næppe en tilfældighed. Skjelmose tror helt bestemt på tesen om, at en Grand Tour i benene gør underværker.
”Helt sikkert. Alle har sagt, at man bliver bedre af at køre en Grand Tour. Det tror jeg ikke, man forstår, før man har gjort det. Jeg har virkelig rykket mig meget. Det er ikke udelukkende Giroens skyld, men det er en stor del af det.”
Får chancen i Danmark
Den gode form kommer på et godt tidspunkt, idet han gør sig forhåbninger om at lave et stort nummer foran det begejstrede danske publikum.
Han er nemlig udtaget til PostNord Danmark Rundt, hvor han forventer, at han får muligheden for at køre sin egen chance.
Han understreger, at taktikken endnu ikke er lagt, men han håber, at holdet satser på ham og Jasper Stuyven.
Det skal forhåbentlig kaste etapesejre eller topresultater i klassementet af sig.
”Det tror og håber jeg på. Men alle hold er så stærke, at Jasper og jeg skal være kloge og bruge hinanden godt. Jeg bliver ikke skuffet, hvis ikke jeg kommer ud af løbet med et topresultat, hvis holdet præsterer godt. Men jeg håber da selv på at komme ud af det med et rigtig godt resultat," fortæller han, inden han roser holdets kvalitet.
”Vi kommer med et sindssygt stærkt hold. Så jeg glæder mig helt sindssygt. Jeg tror på, at vi kan lave noget ballade og være med, hvor det er sjovt.”
Danskeren bemærker dog ikke kun sit eget holds styrke, men reflekterer også over feltet og den bredde, som der vil være i år.
Ifølge Skjelmose kan det komme til at betyde, at løbet bliver en åben affære.
”Ja, jeg tror det kan blive åbent. Arrangørerne har gjort det godt med en spændende rute, der slutter i Vejle. Det er et stærkt felt, og det kan gøre løbet endnu mere spændende. Det glæder jeg mig til.”
Kommer karrierens første professionelle sejr i Danmark?
Hvis det skal blive til en topplacering i klassementet, ved han udmærket, hvornår han skal vinde, og næsten endnu vigtigere, ikke tabe, tid.
Han fremhæver enkeltstarten på 2. etape i Assens, men også etapen omkring Vejle, som afgørende. Her skal Skjelmoses styrker, i form af motoren og eksplosiviteten, som han har løftet, i spil.
De øvrige etaper skal der bare ikke tabes tid, og selvom han er helt grøn på grusveje, frygter han det ikke. Han tror, at stykkerne kommer for langt ude til, at det kan skabe den helt store ravage.
Men selvom ambitionerne aldrig er til at tage fejl af hos den 21-årige, så vurderer han, at PostNord Danmark Rundt nok ikke helt har højdemeter nok, hvis det skulle skabes efter en skabelon, som han selv kunne tegne.
”Løbet er lige til den lette side for mig. Selvom jeg har præsteret godt på eksplosive stigninger på det seneste, er det ikke min spidskompetence. Det handler om at være i form og være smart, det mener jeg, at jeg er. Så håber jeg, at jeg kan være med. Men hvis Laporte er samme ben som i touren, kan det blive rigtig svært. Især i Vejle. Men jeg håber, at jeg kan være med, og at jeg kan slå ham.”
Det får ham dog ikke til at vige fra drømmene. På trods af de utallige topplaceringer i indeværende sæson, mangler den forløsende første professionelle sejr stadig.
Måske kommer den i Danmark.
”Jeg ved ikke, om det frustrerer mig, men jeg vil gerne have den første sejr. Jeg synes, at jeg kommer tættere og tættere på den, så jeg håber, at det er et spørgsmål om tid. Jeg håber, at den snart kommer.”
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: 1. etape af PostNord Danmark Rundt
Optakt: PostNord Danmark Rundt
Officielt: Startlisten til PostNord Danmark Rundt
“Vi har alt at vinde” - BHS-PL Beton Bornholm har opskriften klar