Skuffet Oskar Hvid glippede guldet: Havde simpelthen ikke poweren

Han ankom til VM i storform og med en tro på guldet, men da regnbuestriberne skulle afgøres på New York KOM, manglede Oskar Hvid de sidste watt for at snuppe en medalje.

Feltet.dk har her til formiddag fanget en skuffet, men fattet dansker ovenpå gårsdagens sjetteplads.

”Det er klart, at jeg gik ind til det her VM velvidende om, at jeg var en af favoritterne, og at det handlede om at vinde. Men jeg er egentlig ikke så skuffet over, at jeg ikke vinder. Jeg er mere skuffet over, at jeg ikke var i stand til at vinde,” siger Hvid og uddyber:

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

”Jeg var simpelthen bare ikke stærk nok. Jeg føler lidt, at det var en once in a lifetime-chance. Men det kunne ikke række til mere. I det lys er jeg selvfølgelig tilfreds.”

Den 25-årige jyde oplevede et særdeles passivt løb op til finalen. Ifølge Hvid var det indledende tempo ”mildt”, og ingen af de to første passager af den senere målbakke blev kørt med den intensitet, som nogle måske havde forventet.

Med 15 kilometer igen kørte seks ryttere så afsted i et udbrud, der længe så ud til at have en chance for at overrumple favoritterne. Hvid forklarer dog, at han, Aleksej Calmann og Daniel Guld alle holdt hovedet koldt. De var overbeviste om, at de seks forreste ville blive hentet.

Udbruddet havde 11 sekunder i bunden af målbakken, hvor en opmærksom Hvid sad klistret til de førende i feltet.

”Jeg havde spillet mine kort fuldstændig perfekt. Nu handlede det bare om at vise, hvor meget der var i benene. Jeg ville gerne have, at der blev kørt stærkt fra bunden, og det gjorde australierne heldigvis. De moste på fra bunden,” fortæller Hvid, der fulgte Jay Vines og Jason Osbornes forcering med 800 meter til mål.

Også Benjamin Hill, Freddy Ovett og Lionel Vujasin kom med, og de seks ramte et fladt stykke i samlet flok 400 meter fra mål. Hvid havde brug for at trække vejret. Han var ”fuldstændig oppe i det røde felt” og måtte derfor kæmpe for at svare, da Osborne på det flade fløj væk fra gruppen og forbi den sidst overlevende udbryder.

Australierne kastede sig efter tyskeren, mens Hvid akkurat holdt fast forud for de sidste 150 stejle meter til toppen.

”Da bakken virkelig tager fat, har jeg simpelthen bare ikke poweren til at træde igennem. Jeg træder virkelig firkantet. Det er der på de sidste 150 meter, at drømmen om sejren glipper for mig.”

”Jeg mangler det der kick. Hvis bare jeg kunne skyde 900 watt afsted. Det havde været nok til, at medaljen var indenfor rækkevidde,” siger Hvid, der krydsede stregen bare 0,7 sekund efter Osborne på bronzepladsen.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

”Umiddelbart efter jeg kom i mål, tænkte jeg bare: ”Fuck”. Jeg vidste godt, at det hele lå lige foran mig, men jeg fik det ikke. Jeg følte lidt, at jeg havde fucket op, men jeg blev hurtigt klar over, at det var så ærlig en finale. Jeg kunne ikke have gjort det bedre, for jeg kunne ikke have trådt flere watt.”

Du siger, at du træder virkelig firkantet til sidst, men samtidig at du ikke kunne have trådt flere watt. Hvordan hænger det sammen?

”Jeg tror måske, at jeg kunne have trådt lidt flere watt på den sidste del af bakken, hvis jeg havde ramt det med et lavere gear. Da jeg virkelig bare skulle sætte spurten i gang, så kunne jeg bare ikke. Der skulle jeg nok have satset på et lidt lavere gear. Men samtidig skal man heller ikke skifte gear så dybt inde i finalen. Jeg tror ikke, at et lavere gear havde givet en bedre placering.”

Var ikke klar over, hvor målstregen var

68 kilo tunge Hvid holdt et gennemsnit på 563 watt (8,27 W/kg) i 3:10 på målbakken. En indsats, der sendte ham ind i sin helt egen verden.

”Jeg føler faktisk næsten, at jeg har en lille smule hukommelsestab fra finalen. Jeg måtte grave så dybt, at jeg slet ikke kunne processe de informationer, som var på skærmen. Hjernen blev slået fuldstændig fra.”

”Jeg havde Nicklas Amdi Pedersen, som guidede mig igennem det hele. Da Vine og Osborne kører på bakken, husker jeg bare, at han råber, at jeg skal med der. Men i finalen til allersidst flimrede det for mig. Jeg måtte simpelthen grave så dybt. Jeg tror ikke, at jeg var helt klar over, hvor målstregen var. Jeg var i så rød zone, at jeg ikke kunne processe, hvad der skete til sidst.”

”Af de få blikke, jeg kaster på skærmen, kan jeg se, at der er ryttere lige foran mig. Jeg ser til allersidst, at jeg ligger nummer fem. Jeg kan se ryttere lige foran mig, så jeg ved, at hvis jeg kan skyde forbi dem, så ligger der en medalje til mig. Jeg var hele tiden klar over, at medaljen var indenfor rækkevidde. Det var det, jeg tænkte på til sidst. Jeg nåede godt at se, at sejren var væk. Så jeg tænkte på medaljen.”

Det blev altså ikke til den guldmedalje, som Hvid for 10 målrettede træningsuger siden ingenlunde havde regnet med, men som han på formidabel vis havde kørt sig i stilling til.

Sjettepladsen fjerner dog hverken glæden over den forgangne vinter eller håbet om en dag at kunne iklæde sin avatar regnbuetrikoten.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

”Jeg har det rigtig godt med hele rejsen frem mod VM. Jeg havde slet ikke turdet drømme om, at det skulle gå så godt undervejs. Da jeg begyndte at forberede mig til VM, havde jeg slet ikke turdet drømme om, at jeg ville være blandt favoritterne. Jeg er virkelig stolt af det arbejde, jeg har lagt i det, og den udvikling, jeg har været igennem,” siger danskeren.

”Det var en drøm, der ikke gik i opfyldelse. Så jeg bliver nødt til at komme tilbage igen og gøre det færdigt.”

Vine vandt guldet foran Ovett og Osborne. De øvrige danskere, Guld og Calmann, blev henholdsvis nummer 29 og 38.