Indtil videre har Ineos blot hentet Richard Carapaz til 2020-truppen, mens de har sagt farvel til fem ryttere. Nu har de dog også tilføjet lidt ungt talent i form af den unge spanier Carlos Rodriguez.
Der er ikke sket det helt vilde på transferfronten hos Team Ineos, men nu kommer der lidt nyt blod til det britiske hold.
Ineos har nemlig skrevet en fireårig kontrakt med den blot 18-årige spanier Carlos Rodriguez, der kommer til holdet fra Alberto Contadors ungdomshold Kometa Cycling.
”At blive en del af Team Ineos er fantastisk. Man kan se, at unge ryttere klarer sig så godt på dette hold. De er omringet af de bedste folk, og for mig er det den bedste mulighed for at udvikle mig som cykelrytter. Jeg ser frem til at lære fra de bedste ryttere og det bedste mandskab i sporten,” siger Rodriguez.
Rodriguez er dobbelt spansk enkeltstartmester for juniorer, mens han også vandt det franske juniorløb Tour de Gironde i maj.
”På dette tidspunkt i min karriere ser jeg mig selv som en allrounder. At være god i alle de forskellige discipliner er min styrke, men jeg kan godt lide stigninger og hårde løb,” forklarer Rodriguez, der godt ved, at det kommer til at kræve hårdt arbejde at klare sig på sportens øverste hylde.
”Jeg narrer ikke mig selv, det er et stort skridt op til det professionelle niveau. Træningen vil være hårdere, og løbene vil blive kørt meget hurtigere. Jeg tror på, at hvis jeg arbejder hårdt, vil jeg skridt for skridt kunne udvikle mig og vænne mig til WorldTouren. Det er mit hovedmål for de næste par sæsoner, og jeg er det bedst mulige sted,”
Selvom han nu bliver fuldtids-professionel, vil Rodriguez sideløbende med karrieren fortsætte sit studie på universitet, hvor han i øjeblikket er ved at uddanne sig til ingeniør.
AG2R La Mondiale |
Astana Pro Team |
Bahrain-Merida |
Bora-Hansgrohe |
CCC Team |
Deceuninck - Quick-Step |
Groupama-FDJ |
Lotto Soudal |
Mitchelton-Scott |
Movistar Team |
Team Dimension Data |
Team EF Education First |
Team Jumbo-Visma |
Team Katusha Alpecin |
Team Sky |
Team Sunweb |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Freeman med delvis indrømmelse i pakke-sagen
Bernal: Dopingsyndere skader colombiansk cykelsport
Efter verdensrekord: Ganna vil gå efter timerekorden
Ganna sætter verdensrekord i individuelt forfølgelsesløb
Kwiatkowski håber på OL-deltagelse næste år