Efter skiftet fra INEOS Grenadiers til Israel Start-Up Nation skal Chris Froome nu køres i stilling til at forsøge at vinde Tour de France og britens sportsdirektør afslører i et interview med Het Nieuwsblad Froomes vej tilbage til Touren.
Annonce
Efter et forfærdeligt styrt i Critérium du Dauphiné i 2019 er det ikke meget cykelverden har set til Chris Froome.
Briten er stadig i gang med sin genoptræning og har valgt at misse sit nye holds første træningslejr i Spanien af den årsag. Britens sportsdirektør på Israel Start-Up Nation, Rik Verbrugghe, sætter i et interview med Het Nieuwsblad navne på de løb, som briten skal køre som optakt til Touren.
”Han starter i Portugal i slutningen af februar med Volta ao Algarve, derefter følger Volta a Catalunya og Chris tager til Touren med Critérium du Dauphiné i ryggen. Det er de store linjer for hans sæson,” siger Verbrugghe.
Sportsdirektøren mener også, at Froome er på vej tilbage til sit tidligere niveau og efter en sløj 2020-sæson er han allerede meget stærkere.
”Grundet nedlukningen og afstanden til INEOS Grenadiers gik hans genoptræning ikke perfekt sidste år. Han er allerede meget stærkere og han kan nu opnå lige stor styrke i begge ben igen,” lyder det.
Verbrugghe understreger, at det vigtigste er, at Froome kommer tilbage til sit gamle niveau. Siden britens seneste Tour-sejr i 2017 er der dog kommet mange unge navne til og derfor er det heller ikke sikkert, at det gamle niveau er nok til at tage en femte sejr i løbet.
”Det vigtigste er, at han kommer tilbage til sit gamle niveau, hvor han kunne vinde Touren. Der er i mellemtiden kommet en masse unge ryttere til og det vil blive svært at slå de unge løver. Her tænker jeg på Tadej Pogacar, Egan Bernal og snart Remco Evenepoel,” slutter sportsdirektøren.
Chris Froome skulle have sæsondebuteret i Argentina i Vuelta a San Juan, men det er usikkert om løbet får deltagelse af internationale hold på grund af Covid-19 og dermed er sæsondebuten nu udsat til Volta ao Algarve, der begynder den 17. februar.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Astana - Premier Tech |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Deceuninck - Quick-Step |
EF Education - Nippo |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty - Gobert |
Israel Start-Up Nation |
Lotto Soudal |
Movistar Team |
Qhubeka Assos |
Team BikeExchange |
Team DSM |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Froomes hold holder træningslejr i Girona.
Israel Start-Up Nation på træningslejr uden Froome
Van der Poel: Skylder sponsorerne at køre Tour de France
Bernal sigter efter Touren i 2021
Sportsdirektør: Vi håber, at vi kan skaffe Froome en femte Tour-sejr