Når det Nordiske Mesterskab og finaleafdelingen af den danske UCI-løbsserie SRAMLigaen afvikles i weekenden den 10.-11 september i Vejle, bliver det med den tyske MTB-verdensstjerne og firefoldig olympiske deltager Manuel Fumic på startlisten.
Den samlede vinder af SRAMLigaen 2016 skal i weekenden den 10.-11. september findes i Nørreskoven i Vejle, såvel som også den Nordiske Mester 2016 skal findes blandt de nordiske deltagere i UCI C1-løbet for Herre og Dame Elite.
Kamp til stregen om sejren i SRAMLiga-løbet får de af den 34-årige tyske mester Manuel Fumic (Cannondale) der, blandt mange andre store bedrifter i sin lange professionelle karriere på de brede dæk, har deltaget fire gange ved OL. Senest i Rio. Den stabile tysker har ved legene hentet en 8., 11., 7. og 13. plads siden hans første deltagelse i 2004 i Athen.
Om tyskerens deltagelse udtaler løbsarrangør og formand i Mountainbike Club Vejle, Rasmus Jørgensen: "At vi kan trække et navn som Fumic til fortæller lidt om, at SRAMLigaen med årene har høstet anerkendelse blandt de mange udenlandske ryttere, som har deltaget i eliteklasserne. Vi glæder os til at se Fumic byde den nordiske MTB-elite op til race og show i Nørreskoven på søndag.”
Foruden fire OL-deltagelser har Cannondale-rytteren siden 2007 hver eneste sæson kørt top-10 placeringer hjem i World Cuppen. I 2013 blev han nummer to ved VM på den Olympiske distance.
Herre Elitens løb køres søndag med start kl. 15.15 ved Vejle Idrætshøjskole, Ørnebjergvej 32, 7100 Vejle. Rytterne skal tilbagelægge 6 omgang på det nyetablerede faste MTB-spor i Nørreskoven, der er sin første af sin slags i Vejle Kommune.
Se de foreløbige startlister til SRAMLigaens 5. afdeling og de Nordiske Mesterskaber 2016.
Se de samlede stillinger i SRAMLigaen inden sidste afdeling.
Nordiske Mesterskaber / Regler
Først over stregen - uanset nationalitet - vinder 5. afdeling af SRAMLigaen 2016 i Herre og Dame Elite. Bedst placerede nordiske rytter i Herre og Dame Elite, Herre Junior og Dame Junior bliver kåret som Nordisk Mester XCO 2016.
Se de fulde program for weekenden.
AG2R La Mondiale |
Astana Pro Team |
Bahrain-Merida |
Bora-Hansgrohe |
CCC Team |
Deceuninck - Quick-Step |
Groupama-FDJ |
Lotto Soudal |
Mitchelton-Scott |
Movistar Team |
Team Dimension Data |
Team EF Education First |
Team Jumbo-Visma |
Team Katusha Alpecin |
Team Sky |
Team Sunweb |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Motion: Afslutning af DGI cuppen
Kør på VM-ruten: Nu åbner tilmelding til Haderslev MTB Challenge 2020
Fini kæmper sig i top fem i Brasilien
Fini kommer godt fra start i Brasilien
Annika Langvad fravælger landevejen og satser på mountainbike