Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Ballerup Super Arena var ikke færdig med at levere verdensrekorder til VM i banecykling. Verdensstjernen Chloe Dygert slog lørdag sin egen verdensrekord i kvindernes individuelle forfølgelsesløb.
Annonce
Chloe Dygert er unægtelig en af de største stjerner på landevejen, men det beviste hun lørdag, at hun i den grad også er på banen. Under kvalifikationen i kvindernes individuelle forfølgelsesløb slog Chloe Dygert sin egen verdensrekord med en fantomtid.
Til bane-VM i Berlin i 2020 slog amerikaneren sin egen verdensrekord med tiden 3.16,937. Den rekord fik lov at stå i fire år før fartmonsteret fra Brownsburg lørdag kørte i tiden 3.15,663.
At slå en verdensrekord er dog ikke en uvant oplevelse for den stærke amerikaner. Første gang, hun sikrede sig en verdensrekord i disciplinen, var til VM i Apeldoorn i 2018. Her snuppede hun rekorden fra sin landsmand Sarah Hammer.
Siden 2018 har Chloe Dygert slået sin egen verdensrekord hele fire gange. Dygerts dominans i disciplinen er heller ikke gået 19-årige Alberte Greves næse forbi.
”Hun har siddet på den her disciplin i otte år og slået verdensrekord efter verdensrekord. Nu har hun lige gjort det igen. Hun er bare sindssyg dygtig og har været det siden, hun var på min alder,” fortalte Alberte Greve kort efter Dygert havde slået rekorden.
Alberte Greve stillede også op i individuelt forfølgelsesløb, men trods en ny danmarksrekord kørte danskeren ikke hurtigt nok til at kvalificere sig til lørdagens medaljeløb.
Hvordan løbet forløb for danskeren, kan du læse mere om her.
Chloe Dygert får mulighed for at se, om hun kan slå sin egen rekord igen allerede lørdag aften, hvor hun kører guldfinale mod britiske Anna Morris. Hvis man håber, at Dygert slår sin egen verdensrekord to gange på en dag, siger historiebøgerne, at det ikke er usandsynligt.
To ud af fire gange Chloe Dygert har slået sin egen verdensrekord, er det sket til samme VM, både i 2018 og 2020.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Sådan afsluttede Mørkøv og Larsen VM med en sidste dansk medalje
VM-resultater og medaljetabel: Danmark med i toppen
Greve sætter danmarksrekord: Man bliver sulten efter mere
Dansker holder sig inde i omnium-medaljekampen med stabil præstation
Rekordløb ikke nok for Greve